Et skridt for langt (Tvang - Frivillig)
Erotiske noveller skrevet af  Natalie

Udgivet: 11-10-2017 00:01:30 - Gennemsnit: 4,5  Udskriv
Kategori(er): Bondage | Tvang - Frivillig | Dominans | Tvang - Ufrivillig  Indeholder tabuemner
Antal tegn:6895
Del 



***Jeg ønsker kun min historie på sexwriter.dk jf. sidens regler***

Jeg kom til mig selv, da noget hårdt skrabede mod min mave og jeg gav en utilfreds mumlen fra mig. Jeg mærkede et hårdt træk i mine overarme og jeg virrede lidt med hovedet for at finde ud af, hvad det lige var, der skete.

Den skrabende fornemmelse gentog sig nu over mine skinneben og jeg forsøgte at trække benene til mig, men det var som om, mine muskler ikke fungerede, som de skulle. Så lå jeg på noget hårdt og forsøgte at komme til mig selv. Der var igen nogle lyde, men jeg kunne ikke samle fokus nok til at gætte, hvad det var. Jeg var mere opmærksom på den skarpe lugt af dieselolie, som fyldte mine næsebor.

Jeg rynkede på næsen og ville trække mine hænder om foran mig, så jeg kunne skubbe mig op at sidde og væk fra lugten, men de var fanget bag på ryggen af mig. Et forskrækket hvin undslap mig, da jeg opdagede, at mine hænder måtte være bundet fast bag mig. Hvinet var ikke nær så højt, som jeg forventede, men efterhånden som panikken gjorde min hjerne klar, opdagede jeg også, at der var presset en masse stof ind i min mund. Min mund var fyldt så meget ud, så jeg næsten ikke kunne bevæge min tunge og stoffet var holdt fast med endnu et klæde, der gik rundt om mit hoved som en improviseret knebel. Jeg opdagede også, at det var stoffet dér, der stank af dieselolie. En enlig pære oplyste rummet omkring mig og viste mig, at jeg lå bag i en varevogn.

I samme øjeblik huskede jeg pludselig, hvad det var, der var sket, inden jeg mistede bevidstheden og jeg kunne ikke stoppe de skrig, der kom op af min hals, som panikken satte ind. Et langt øjeblik kæmpede jeg bare mod rebene og skreg i håbet om, at nogen ville høre mig og stoppe dette vanvid. Men det skete ikke. Hvad fanden skete der? Havde han tasered mig? Hvorfor havde han stoppet mig ind bag i en varevogn, bundet på hænder og fødder?!

Et tungt bump lød fra den side af vognen, som jeg ikke så til og da jeg fik vendt hovedet, kunne jeg se, at det var Rikke, som lå ved siden af mig - også med arme og ben bundet sammen. Lyden af varevognens sidedør, som gled i, fik mig til at se hen på manden, der bukkede sig ned og tog en længde reb i hånden, inden han foroverbøjet kom hen mod mig.

Mit hjerte hamrede af sted og jeg kastede mig imod rebene igen for at komme fri, inden han ville kunne nå at komme hen til mig. De gav sig ikke det mindste og i stedet fik jeg viklet mig om på ryggen. Jeg trak knæene op til brystet og sigtede efter hans hoved. Han var helt henne ved mig, inden jeg skød fødderne op mod hans ansigt med al min kraft.

Han flyttede sig i sidste øjeblik, så jeg ramte ham på skulderen i stedet, men jeg kunne da mærke i mine ankler, at det også havde gjort ondt på ham. Han gryntede lavmælt og lænede sig ned over mig. Hans hænder lukkede sig om min overarm og han forsøgte at få mig om på maven igen. Pludselig så jeg rødt. Hvad fanden var det, han bildte sig ind??! Det her kunne han simpelthen ikke! Der måtte komme nogen forbi lige om lidt, som ville høre os og stoppe ham. Jeg skulle bare holde ham væk en lille tid og så skulle jeg give ham en røvfuld, når jeg kom fri!

Jeg sparkede ham så ofte og så godt jeg kunne, mens jeg slog min overkrop fra side til side for at forhindre ham i at kunne få ordentligt fat i min arm. Flere gange tvang jeg svinet til at måtte træde et skridt tilbage og en vild sejrs-følelse blomstrede mig i brystet hver gang. Fuck ham! Han havde bare at holde sig væk!

"Så er det fandme nok, din sæk!" kom det så pludselig fra ham, hvorefter han sparkede mig så hårdt ind på mit ene lår, at jeg råbte af vrede og for et øjeblik tabte pusten. Sparket kom igen og denne gang var det min side, som måtte tage imod, uden at jeg kunne hæve mine hænder til at bryde styrken af sparket. Jeg så ham løfte sin egen fod og et glødende jag af smerte gled gennem mig, da han trådte hårdt ned på mit mellemgulv og jeg tabte al luft, jeg havde tilbage i lungerne.

Nogle lange øjeblikke kunne jeg ikke fokusere på andet, end at få luft ned i mine skrigende lunger. Jeg mistede pusten lidt igen, da jeg hårdhændet blev vippet om på maven og han satte sig på min ryg, så jeg ikke kunne bevæge mig. Stanken af dieselolie havde givet mig hovedpine og der gik flere lange sekunder, inden jeg kunne trække vejret normalt igen.

Han havde benyttet min mangel på kampgejst til at få mine ben bøjet op, så mine hæle lå mod min røv og han var nu igen i gang med at binde, kunne jeg mærke. Jeg vrikkede mig og kæmpede imod så godt, jeg kunne, men der var ikke meget, jeg kunne gøre. Da han strammede til, kunne jeg mærke, at han havde bundet mine ankler fast til mine håndled og jeg kunne nu næsten ikke bevæge mig.

Kom hjælpen ikke snart? Det her kunne da ikke være virkeligt? Måske var det er mareridt og det hele ville snart være ovre? Frygten sneg sig ind på mig igen og jeg kunne næsten ikke trække vejret, mens jeg forestillede mig, hvordan han ville tage mig med ud i en skov og voldtage mig, inden han kvalte mig og begravede mig i en navnløs grav. En tåre gled ned over min kind. Jeg havde en forfærdelig følelse i brystet. Hvis ingen kom og reddede mig, så ville den mand snart køre sin vej med mig og der var ikke det mindste, jeg kunne gøre for at stoppe det.

"Om på maven, tøs," hørte jeg ham pludselig sige i en brysk tone og jeg hørte Rikke klynke. Rikke?! Hende havde jeg helt glemt et øjeblik og jeg mærkede fornyet håb. Hun kunne måske kæmpe sig fri og løbe efter hjælp? Jeg drejede mit hoved over mod hende og så til med forfærdelse, da hun uden videre lagde sig om på maven og lod ham binde hende på samme måde som mig.

Hun var tydeligt skræmt. Hun græd som pisket og måtte have svært ved at se noget for alle tårerne, men jeg kunne ikke lade være med at hade hende for hendes manglende kampvilje. Hun havde sgu da lige set, hvordan jeg havde kæmpet! Hun kunne da i det mindste gøre det samme, den dumme ko! Vreden kogte i mig og mine øjne sendte lyn i Rikkes retning, men jeg tror nu ikke, at hun så det.

"Jeg skal lige gemme jeres bil, så kommer jeg tilbage," sagde han i en munter tone, som fik mig til at hvæse af raseri. Min frygt var igen forsvundet. Jeg vred mig, så godt jeg kunne, men opnåede ikke andet end at raspe mine bryster hen over bunden af vognen, så de blev ømme. Jeg hørte ham le og jeg slog vredt med hovedet.

"Nu opfører I jer ordentligt, indtil jeg kommer tilbage. Så kører vi en lille tur sammen og så får vi at se, om ikke jeg kan lære jer to at opføre jer som et par lydige unge tøser i stedet for at være sådan nogle strigler." Døren blev åbnet igen og jeg skreg, så godt jeg kunne, men der kom ingen hjælp. "Vi ses om lidt, ludertøser." Døren blev lukket og lyset gik ud, så vi lå tilbage i mørke.

Erotiske noveller skrevet af  Natalie

Historien er rettet af Natalie


Del 
123456


Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(0)
(0)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

Anonym 11-10-2017 09:29
For kort






     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer2
Gennemsnits stemmer4,5
Antal visninger22799
Udgivet den11-10-2017 00:01:30