Nydelser i junglen (Tvang - Frivillig)
Erotiske noveller skrevet af  AndreaB

Udgivet: 26-03-2014 00:01:04 - Gennemsnit: 4,05  Udskriv
Kategori(er): Animal Sex | Udnyttelse | Bondage | Tvang - Frivillig | Analsex  Indeholder tabuemner
Antal tegn:18043



Kakafonien af lyde ville simpelt hen ikke holde op, og Anne satte sig træt op i teltet. Hun befandt sig midten i den colombianske jungle, klokken var seks om morgenen, og luften var tæt af summen og hvislen fra insekter, raslen i underskoven af edderkopper og slanger, skrig og skrål fra aber og påtrængende, tjirpende toner fra de opvågnende fugle.
Det var umuligt at sove længe i junglen. Nogen sagde, at det var umuligt at sove, punktum slut, men Anne havde for det meste vænnet sig til de mange forskelligartede lyde. Hver gang hun hørte noget nyt, satte hun sig for at finde ud af, hvilket dyr, der kunne sige sådan, og hun havde efterhånden slået op i mange leksikoner.
Junglen var fyldt med sære skabninger, og hun var overbevist om, at hun ikke kendte halvdelen af alle de dyr, der summede, fløj, sneg og svang sig rundt mellem de tårnhøje træer og den nærmest meterdybe underskov af nedfaldsgrene, bregner og lianer.
Med et gab satte hun sig helt op inde i teltet og lynede op for åbningen for at lukke en smule af sollyset ind. Ikke at det ligefrem strømmede ind af den grund, for de mosbegroede træer og det tætte bladhang gjorde et godt stykke arbejde for at holde solen væk fra junglens underskov. Hun kunne have slået ihjel for at kop kaffe at vågne på, men hun havde valgt at holde det simpelt denne gang, have så lidt oppakning og udstyr med som muligt. Hun var lektor i biologi på Københavns Universitet og var på et midlertidigt gæsteophold i Colombia. Det krævede, at hun underviste nogle hold, men hendes virkelige drivkraft var disse ensomme ekskursioner ud i junglen, i al dens majestætiske frodighed. Hun var specialiseret i kødædende planter, som hun betragtede som nogle af naturens mest fascinerende skabninger. Ikke helt en plante, ikke helt et dyr og med nogle fantastiske evner, som biologien stadig havde svært ved at forklare. Der fandtes kandebærere, skålformede blade der gemte på et bad af syre i sig, fluetrompeter med sine klistrede, fluepapirslignende blade, samt en plante af Soldug-familien, som fascinerede hende særligt på grund af sine lange, larvelignende, behårede gevækster, der fysisk snoede sig sammen om et bytte, så snart det havde været så uheldig at klatre ind på dens klistrede overflade. Og så selvfølgelig de små fluefangere, man kunne have stående i sin kontorbås og prikke til med blyanter for at se dem lukke sig sammen. Hun rystede på hovedet.
Anne var særligt på jagt efter levende eksemplarer af Heliamphora, en høj, tubeformet plante, som tiltrak deres bytte ved at udsende særligt velduftende enzymer. Og når så en edderkop eller frø kravlede ned i dens skål, var det umuligt at komme op igen, og langsomt blev de opløst, som var de havnet i maven på et rovdyr. Hun havde endnu ikke observeret et eksemplar ude i naturen, men vidste, at hun var kommet til det rigtige sted. Hun kunne ligefrem lugte enzymerne i luften, syntes hun. Søde, næsten kvalmende, som djævelens amoriner.
Hun forlod sin base ved teltet godt klædt på og med alt det nødvendige udstyr, for at undersøge det omkringliggende område. De eksotiske tukaner og parakitter skræppede løs over hende, og hvert et øjeblik kunne hun høre blade rasle og grene true med at knække, når de langlemmede edderkoppeaber svingede sig omkring.
Der var nok at se på, men hun var også nødt til konstant at holde øje med, hvor hun gik, for det var ikke sjældent, at hun tidligere havde været tæt på at træde på både slanger, edderkopper og kriblende insekter på størrelse med hendes egen hånd. Godt nok var Anne ikke den sarte type – man lærte som sagt at vænne sig til meget i junglen – men at få sådan noget kravl op i bukserne var ikke en tanke, der ligefrem tiltalte hende.
Hun standsede op et øjeblik og tørrede sveden af panden. Ikke at det nyttede meget, for med en luftfugtighed nær de hundrede procent, var hendes ærme stort set lige så gennemblødt som hendes hud. Hun tog en lang slurk af sin vandflaske. Hun var kommet tættere på, det syntes hun at kunne lugte. Men samtidig var det også en fremmed lugt. Måske var det bare, fordi de heliamphoraer, hun kendte, var groet i kunstige drivhuse og derfor havde en svagere duft. Hun snusede dybt ind. Lugten var sød som en overmoden frugt og, slog det hende nu, mindede hende sært om hendes egne safter, når hun havde sex med sin kæreste hjemme i Danmark. Og hun vidste, hvordan hun smagte, for han kyssede hende altid heftigt efter at have slikket hende dernede. Og hun nød det.
Anne lod tankerne vandre til hans præcise berøringer og bløde tunge, der altid lige fandt de bedste steder. Hun mærkede en kuldegysning løbe gennem hele kroppen bare ved tanken, men vågnede med ét, da en hidsig hvæsen mødte hende nede fra bunden, og hun hoppede over en brun- og grønstribet slange.
Hun tørrede sig over panden og tvang sig selv til at koncentrere sig om, hvor hun var, og hvad hun lavede. Slangen havde ikke været stor eller tyk, men derfor kunne dens bid sagtens være giftigt, når hun befandt sig så langt fra civilisationen, som hun gjorde. Størrelsen var sjældent det vigtigste – som i så mange andre sammenhænge.
Lugten blev kraftigere nu, og det var ikke bare hendes fantasi der gjorde, at den lugtede, nej duftede, som den gjorde. Den var virkelig, og hun justerede sin retning efter det, ivrig efter at se, om planten mon havde fanget et særligt bytte, der kunne fremkalde sådan en duft. Hun dukkede sig under nogle lianer – og der stod den så.
Men det var ingen heliamphora. Spørgsmålet var bare: Hvad var det så?
Forsigtigt trådte Anne et skridt nærmere planten. Hun havde aldrig før set noget lignende. Den var høj, omkring en meter, og i dens midte sad en enorm, udspilet grøn knop af en art, som en blomst, der sprængtes efter at folde sig ud. Rundt om dette hoved voksede omkring ti veludviklede lian-lignende gevækster, hver omkring en meter i længde og vel nok dobbelt så tykke som hendes tommelfinger. Deres ender var som små, tykke bolde, men de så samtidig ud til at kunne åbne sig som en Venus fluefanger – selvom disse ikke havde spor af de karakteristiske tænder, som fluefangeren foldede om sit bytte.
Anne havde lyst til at strække hånden ud og røre ved planten, men hun vidste, at det var en dum ide. Hvis dette virkelig var en ny og ubeskrevet art, måtte hun udvise den største forsigtighed. Det kunne ligefrem vise sig at være en helt ukendt familie af planter, for selvom hun gennemgik hele leksikonet af kødædende planter i sit hoved, kunne hun ikke komme på noget, der bare mindede om den, der stod i al sin pragt foran hende.
I stedet fandt hun sit kamera frem og fotograferede planten fra alle vinkler, zoomede ind på den særprægede og abnormt store blomsterknop i midten og på de elastiske, sammenrullede lianer, der udsprang fra dens base. Duften var overvældende så tæt på, og det var ikke bare enzymer i luften. Med sine egne øjne kunne Anne se små, gennemsigtige dråber springe frem fra enderne af lianerne.
"Det må jeg have en prøve af," mumlede hun og fandt pose og plasticskraber frem fra sin taske. Forsigtigt satte hun sig ned på hug foran en af lianerne, lukkede et øjeblik øjnene og indsnusede dens fortryllende duft, før hun igen koncentrerede sig. Med den ene hånd holdt hun posen ind under spidsen af den grønne gevækst og med den anden skrabede hun ganske forsigtigt et par dråber af den kraftige væske fra plantens overflade.
Men knap havde hun strejfet den, før hun hørte et piskesmæld i underskoven og mærkede noget glat og fugtigt slynge sig om hendes ene ben. Hendes første tanke var en slange, og hun forsøgte at springe tilbage, men væltede kun om i jorden ved forsøget.
Da hun kiggede ned, så hun, at det ikke var nogen slange, men derimod en af plantens stærke lianer, der snoede sig stramt om hendes ben, og før hun vidste af det, havde en ny fanget begge hendes ben og arme.
Hun skreg op, i overraskelse og chok. Hvad skete der her? Planten trak hende tættere på sig og løftede hende næsten op i luften. Hun kunne mærke fangarmene rundt om hendes håndled spændes som muskler, og hun så nu også resten af plantens arme vækkes til live. De snoede sig gennem luften som en slange foran en hypnotisør, og det var umuligt for hende at holde blikket væk.
Havde den tænkt sig at spise hende levende nu? Det ville være en køn måde at ende livet på som ekspert i kødædende planter. Hun havde viet sit liv til at studere dem, og nu var det hende, der blev studeret!
Hun havde dog stadig fornuft nok til at bruge sin videnskabelige sans og bestemme, hvad det var for en plante, hun stod over for. Den havde ingen skåle eller fælder, som var store nok til at hun kunne være deri. Den havde ikke andet end sine fangarme og så den enorme blomsterknop. Hvilken prægtig blomst den måtte skyde, tænkte hun i et vildt øjeblik, mens hun hang der.
Planten førte nu sine resterende fangarme hen mod hendes krop, og hun mærkede dem glide ned over sig, ikke ulig følelsen af slanger, der snoede sig om hende, udforskede hendes armhuler, mave og lår. Da en af dem kom op ad hendes kind, trak hun hovedet tilbage og klemte øjne og læber sammen. Måske kunne den ikke sluge hende hel, men hvis den dryppede sin syrlige saft direkte på hendes bare hud, ville hun være i alvorlig fare, for ikke at tale om smerte. Hun havde set mange gange, hvor hurtigt en simpel fluefanger kunne opløse en lille, hvid mus og knap nok efterlade et skelet.
Fangarmen fjernede sig fra hendes ansigt og gled i stedet ned omkring hendes bryster, som den livligt snoede sig om og legede med, så det kildede helt.
Imens undersøgte de andre fangarme hver en centimeter af hendes krop, og det varede ikke længe, før en af dem nysgerrigt prikkede hende mellem benene. Gudskelov forhindrede hendes solide bukser den i at trænge længere ind.
Men planten gav ikke op så let, den kravlede op i hendes buksekant og trak. Først skete der ikke noget, men den fik hurtigt selskab af flere andre, og Anne mærkede til sin skræk både bukser og trusser glide ned om hendes hofter og blotte hendes køn, der svedte lige så heftigt som resten af hendes krop.
Kunne planten lugte hende? Kunne den fornemme, hvordan hun nærmest pulserede af frygt dernede?
Og dog – var det kun frygt?
De glatte, grønne fangarme gled nu uhindret mod hendes bare ben, kildede hendes inderlår og pirrede hendes lyster. Det var længe siden, hun havde følt en mands berøring dernede, og hun mærkede nu kun alt for tydeligt, hvordan hun hungrede efter det.
Planten sænkede hende nu forsigtigt ned på jorden, så hun lå på ryggen med spredte arme og ben og kiggede op på den mægtige, kødædende plante. Armene om hendes ben pressede dem nu yderligere fra hinanden, og Anne gispede, da den første fangarm kildede hende mellem kønslæberne, op og ned i hurtige, smidige bevægelser.
Nu var det ikke kun sveden, der fik hende til at blive våd dernede, og hun bøjede nakken tilbage mod junglens fugtige muld.
Planten trængte ind i hende! Dens tykke, fugtige hoved udvidede hendes læber og gjorde det let for resten af den grønne gevækst at slange sig længere opad. Anne kunne ikke holde skriget tilbage, da planten bare fortsatte, hvor en normal mand ville have stoppet. Der var ingen ende på armen, som smidigt roterede inde i hende og masserede hendes indre vægge med sin rillede overflade.
Flere fangarme trængte sig på. Nu havde den åbenbart opdaget, hvor blød og indbydende hun var, og de andre gevækster ville også smage. Men der var kun plads til en ad gangen, så de andre slangede sig rundt og stimulerede hendes klit og hendes røvhul med blide skub.
Deres berøringer var glatte og fugtige, og hun mærkede ikke antydningen af syreholdig fordøjelsesvæske. Den kraftige væske, den udsendte, fungerede i stedet som sødmefuld smørelse af hendes åbninger, nu hvor en anden også havde fundet ud af at udvide hendes bagerste hul.
Hun havde aldrig før oplevet at blive taget bagfra, og plantens hoved var råt og smertefuldt, da det tvang hendes balder til at åbne op, men fugten gjorde det hurtigt mere behageligt, og snart snurrede lianen rundt i hendes røvhul og masserede hendes G-punkt med samme smidighed som den første fangarm.
Anne skreg sin nydelse ud, så hun måtte overdøve selv de mest ihærdige brøleaber og elskovssyge papegøjer.
Den kødædende plante bragte hende en nydelse, hun aldrig før havde oplevet, endsige kunnet forestille sig. Der var ingen kærlighed eller følsomhed i dens greb, det var ren, rå og dyrisk lyst. I plantens vold kunne hun give sig fuldstændig hen i fysisk nydelse uden tanke for kærlighed eller fornuft.
Fangarmene skiftede plads nu, og hun mærkede, hvordan hendes fisse fik et øjebliks ro, før den igen blev tvunget åben. Hun ønskede at mærke dem i sig, og de gik så dybt, som det var muligt. De andre arme klemte pirrende om hendes bryster, trykkede hende på maven og balderne og bombarderede hendes sanser i en sådan grad, at hun var ved at besvime.
"Tag mig!" hylede hun til den umælende plante, og den tog hende, voldsomt og skånselsløst og pulserende og bragte hende på kanten af orgasme. Bløde bolde af varme skød igennem hendes krop, emmede fra mellem hendes ben ud i tæerne og op i maven og brysterne, op mellem hendes ører, hvor hun kunne mærke den skælvende svimmelhed tage til. Hun var på randen til at komme, og hendes læber trak sig sammen om de grønne gevækster i pulserende krampetrækninger. Dens søde, overmodne duft overmandede hendes sanser og lyden af fangarmene, der slubrende vred sig dybt ind i hende, gjorde hende ør af nydelse.
Hun kunne mærke hovedet på fangarmen blive større, og hun så for sig, hvordan det åbnede sig inde i hendes fisse. Hun forventede at mærke et sprøjt af væske og oplevede et øjebliks forfærdelig angst ved tanken om, at den ville sprøjte sin syre ind i hende og bogstaveligt talt opløse hende i midten af en orgasme. Men der kom ingen udløsning fra planten, i stedet mærkede hun, hvordan den sugede hendes safter i sig, hvordan den nærede sig ved hendes våde orgasme.
Hun kiggede udmattet op, og det, hun havde troet var en blomsterknop i midten af planten, pulserede nu, mens den modtog hendes varme safter. Planten havde ikke fanget hende for at opløse hendes kød, men for at høste en endnu stærkere livskraft.
Den grønne skabning sugede hende tør, slubrede de sidste safter i sig og trak sig så ud og efterlod hende stønnende og svimmel på jorden. Fangarmene om hendes arme og ben løsnede sig, men alligevel blev hun bare liggende med lukkede øjne, indtil lyden af junglen vendte tilbage. Orgasmens eftervirkninger dunkede igennem hele hendes krop, og det tog adskillige minutter, før hun kunne så meget som at fokusere sit blik, endsige sætte sig op.
Anne observerede planten. Den stod nu så stille som før, og for det utrænede øje måtte den ligne enhver anden plante i junglen. Hun pustede ud og begyndte så langsomt at overveje den sensation, hun var faldet over – hun sig sig selv holde foredrag på de største konferencer, udgive banebrydende artikler, sikre sig en plads i historiebøgerne.
Og så på den anden side. Hvis hun offentliggjorde dette fund, ville hun aldrig kunne få den samme oplevelse igen, hvad ville folk ikke sige om en forsker, der havde sex med sine egne planter? Hun kunne også bare holde på hemmeligheden, få gravet dette eksemplar op og fragtet hjem til sit drivhus i Danmark. Ingen behøvede at vide noget, end ikke hendes kæreste. Nok gjorde han sit bedste i sengen, men ti smidige arme havde han dog ikke.
Så kunne hun altid smutte ud i drivhuset, hvis hun følte sig ensom …

Erotiske noveller skrevet af  AndreaB





Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(0)
(0)
(1)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

Fantasi2me(M) 11-09-2020 15:59
Ingen andre fortællinger her på dette site har endnu være så fantasifyldt som denne fortælling, dog skal der skrives, jeg har jo ej heller læst dem alle, men af dem der er læst, er denne topscoreren.

Ikke at jeg troede det muligt, men minfantasi blev lige lukket op her for at søge nye grænser.
Lettere tung at læse, kunne godt være delt i flere afsnit, men kom igennem den.




Jack b(M) 11-09-2020 11:15
En sand gyser der udvikler sig til ... ja, det er vel en slags vegansk nydelse på et nyt niveau.


Lærer(M) 20-08-2017 17:20
interessant - anderledes - men med dejlig saft i


Jomloewe(m) 09-10-2016 17:08
Fantasifuldt og lideligt - dejligt


Bruger slettet() 17-03-2016 19:50
Se den var meget anderledes. Men skrevet med en fantasi der er spændende. Desværre er forfatteren ikke særlig aktiv herinde.


Bruger slettet() 26-11-2014 04:46
Flot detaljeret og ret spændende historie.
Den er fræk på sin helt egen måde og vil da gerne indrømme, at jeg blev lidt tændt




Bruger slettet() 28-03-2014 13:38
Anderledes...ja, pirrende...mjaa på sin egen sære måde, kom den jo ind under huder (so to speak), nok fordi du skriver flot detaljeret, præcist og meget beskrivende.

Enig med Tidalias mht. opsætning.

Men jeg glæder mig til mere fra dig


Bruger slettet() 27-03-2014 15:51
Fed historie og anderledes. Fik erektion af den og så endda i S-toget ??


asger53(m) 26-03-2014 22:50
dejlig fantasifuld og lækker novellesom var meget ophidsende


Tidalias(K) 26-03-2014 22:40
Djævleynglet kan måske selv gå efter hende så hun ikke skal slæbe på den?


Tre(k) 26-03-2014 22:39
Din fantasi er godt skruet sammen!
Måske føder hun et junglebarn?




Anonym 26-03-2014 22:09
Bare godt skrevet, jeg vil i planteskolen i morgen og kigge på kødædende planter


Anonym 26-03-2014 15:04
Mere af det tak. Det gik lige i banditten godt skrevet.


Tidalias(K) 25-03-2014 13:21
Den er meget, øhm, anderledes.. ;)
Minder lidt om en sær drøm.
Men underligt pirrende og dejligt fantasifuld.
Du skriver godt og udbygger detaljerne flot.
Ang grammatik kunne jeg godt tænke mig en linjeafstand mellem dine afsnit. Når teksten er ud i en køre som her bliver den lidt svær at læse.




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer73
Gennemsnits stemmer4,05
Antal visninger19824
Udgivet den26-03-2014 00:01:04