Sanseligt
Af HEJO
Denne novelle er skrevet i forsøg på at formidle en erotisk stemning uden brug af de "skarpe" ord, som normalt bruges i sexnoveller.
En sommer som sommeren 2003 er jo helt fantastisk med mulighed for en masse skønne naturoplevelser. Vejret indbyder til at opholde sig i det fri – ved skov og strand, i haver og parker – og man mødes med en masse sansepåvirkninger, hvis man har alle antenner ude.
Marianne og jeg er meget i det fri, når tiden er til det, og vi havde en skøn ferie ved Vestkysten i nogle af de dejlige sommerdage i år. Vi dasede ved stranden om dagen og cyklede ture ind i landet om aftenen.
En aften kommer vi op på et højdepunkt med en kirke, hvor der er en skøn udsigt ud over det fladere land ved Stor Vildmose. Vi sætter os tæt sammen på en skrænt og tager en kop kaffe, medens vi nyder udsigten.
Her er "højt til loftet" og store vidder foran – en følelse af frihed. Over os flyver svalerne kvidrende rundt på insektjagt – de er nu ved at give deres unger flyveundervisning, mod vest er solen på vej ned mod horisonten med sit nu mere mættede gule lys, der giver landskabet en helst speciel farvesætning – og faunaen på enge og marker leverer en bred palet af skønne farver. På skrænten bag os er et buskads af hybenroser, som dufter så dejligt. Et bombardement af sansepåvirkninger for øje, øre og næse – og da kaffen smager godt, og jeg har en skøn følelse af Mariannes varme krop ved siden af min er alle sanser i brug
På et tidspunkt peger Marianne ud mod et engområde, hvor der er nogle gammeldags høstakke: "Husker du, hvad vi har lovet hinanden?" spørger hun med et specielt glimt i øjet.
Og det husker jeg tydeligt – det har været en stående bemærkning i flere år i vores samliv, når vi har eksperimenteret og leget: "Nu mangler vi vist kun at prøve, hvordan det er i en høstak – det må vi se at få afprøvet."
Jeg giver Marianne et hedt kys som invitation til mere, og vi aftaler at cykle ud på engen og se nærmere på høstakkene uden at det helt skal forpligte til mere, end vi begge har mod på.
På vej ned ad bakken og ud mod de fladere engområder fortsætter sansebombardementerne med skønne blomster i grøftekanterne – blå cikorie, hvid røllike, lilla gederams, gule rejnfan og mange flere. Vi møder duft af korn, af græs, af hybenroser – og vi hører stadig svaler og nu også køer og får på markerne – der er vist også en græshoppe ind imellem. Vi fortæller hinanden om de forskellige sanseindtryk, vi opfatter, og har begge en klar fornemmelse af, at vi i aften fanger mange sansenuancer.
Høstakkene ligger ikke lige ud til vejen, men – viser det sig – bag et mindre hegn langs vejen, så vi stiller cyklerne ved et lille hul i hegnet og fortsætter til fods. På det lille engstykke bag hegnet er der 4 gammeldags høstakke. Et træskellet på et par meters højde, hvor der er kastet græs på – det er dog nu så tørt, at det er blevet til hø – høstakkene står to og to og vi går om bag den første. Bag engstykket er der en indhegning med en flok ungkvæg af røde køer. Her er en dejlig duft at tørt hø og et farvespil i den nyslåede græsmarks lidt gullige farve mod den grønne græsmark bagved. Solen er nu tæt ved at røre horisonten og sollyset er endnu mere mættet gult. Vi hører køernes leg og brølen som smelter sammen med nogle solsortes pippen på engen.
"Skjult" mellem to høstakke mødes vi i en tæt og varm omfavnelse og et lidenskabeligt kys. Jeg ser solens stråler lege i Mariannes lyse krøller, hører en brunstig ungtyrs brølen og mærker den dominerende lugt af hø. Samtidig føler jeg en sitrende forventning mellem vore kroppe i den tætte omfavnelse – vi presser begge hofterne mod den andens i en glidende bevægelse fra side til side. Jeg mærker nu også en anden duft: duften af min dejlige kvinde ikke en kunstig, påført deo eller parfume men den skønne, helt naturlige duft, som jeg kender fra hendes krop. Og jeg mærker noget der nu bliver klemt mellem vore kroppe – kigger Marianne i øjnene og kan se på hendes smil, at hun også mærker noget.
Uden at vi mister den tætte kropskontakt mærker jeg nu en hånd bevæge sig ned på den nederste del af ryggen, hvor den blidt masserer. Og jeg fører en hånd ind under Mariannes kjoleknapper og masserer blidt der.
Lige nu er sanseindtrykkene koncentreret om følesansen – den blide, ophidsende berøring.
Marianne glider ud af vores omfavnelse og ned på hug, hvor hun stille åbner mit bælte og lyner ned, så mine shorts ryger ned – snart efter følger mine trusser, så jeg står med blot en T-shirt på. Et kort øjeblik sanser jeg lyden af svaler over vores hoveder og jeg bemærker, at solen nu er minutter fra at kysse horisonten – men så samles min fulde opmærksomhed om berøring. Et blidt klem på mine mandlige, bløde vedhæng og en våd, blid omslutning af Mariannes mund på det stive organ.
Sanseligt i en helt speciel grad, som gør det umuligt for mig at holde nydelsen særligt længe.
Jeg trækker Marianne blidt op til en ny tæt omfavnelse, hvor det nu kun er hendes kjole, der skiller vores hud fra direkte berøring. Stille trækker jeg kjolestropperne ud over skuldrene, så kjolen kan falde til jorden, og nu ser jeg den dejligste pigekrop jeg kender – fuld attention på synssansen et øjeblik. Så er den min tur til at gå i knæ. Meget passende er det skovturstrusser hun har på i dag – men de ryger u også ned i høet – og så mærker jeg en endnu stærkere duft af min kvinde. Jeg hører intet, ser på de mørke krøller og fanger den ophidsende duft af hendes køn. Jeg får hende til at sprede benene let, kysser de dejlige lår og fører derefter tungen rundt i dybet i de mørkekrøller. Her er et sansebombardement fra de dejlige salte safter – et øjeblik er det alene smagssansen, jeg registrerer. Men så hører jeg igen et brunstbrøl fra en tyr og føler de sitrende trækninger i Mariannes krop – et sansebombardement som går lige i mit underliv.
Jeg rejser mig op og møder Marianne i endnu et tæt, varm og følsom omfavnelse: bar krop mod bar krop og et lidenskabeligt kys med smag af elskov – bag Marianne ser jeg nu at solen er næsten halvt dækket af horisonten så alt er farvet af de gyldne solstråler.
Marianne trækker hovedet lidt tilbage, ser mig direkte i øjnene og siger: "Se hvordan ungdyrene gør det ovre på engen" – der er en ung tyr på ryggen af en kvie i fuld gang med at sikre slægtens overlevelse. Stille glider hun ud af min favn og lægger sig på alle fire med hovedet væk fra mig – vendt over mod ungdyrene. Jeg glider ned på knæ bag hende, læner mig ind over hendes krop, og former min krop, så den følger hendes fra haserne til langt op ad ryggen., mærker kropsvarmen mod min nøgne krop. Strækker mig op og slikker hende i nakken og sutter derefter blidt på den ene øreflip – det sender spændinger igennem hendes krop, og hun bevæger halen stille fra side til side samtidig med, at hun krummer ryg, så jeg hænger ovenpå hende. Jeg sanser ikke en lyd eller andet udefra, men opfatter den nære kropskontakt og Mariannes stille sukken, mens jeg smager på hendes øreflip og fanger duften en varm sensuel kvinde. Nu skiftes hun til at krumme ryg og svaje i ryggen og vi mærker begge, at denne bevægelse blidt indfanger min manddom, som nu stille og roligt fordyber sig mellem hendes ben og videre ind i et sanseligt, blødt og fugtigt område.
Der kommer et lille vindpust, og med et skifter sanserne fokus fra det helt nære til den natur, der omgiver os. Duften af eng og hø mærkes tydeligt, solen er nu lige ved at gå ned bag horisonten og den sender gyldne stråler op i skyerne over, svalerne flyver ivrigt rundt over hovedet på os, mens de kvidrer lystigt og nu hører vi også nogle græshoppers sang. Tyren ovre på marken udstøder en serie brøl og vælter ned af den unge kvie.
Og igen glider de mange sanseindtryk ud og erstattes af nogle få, men meget intense sansninger: min krop er spændt som en bue ophidset af følsomme gnidninger og den bløde kontakt dybt inde i Marianne. Jeg løfter overkroppen og sætter hænderne på Mariannes talje - hendes krop er nu også mere spændt end før, og vore kroppe bevæger sig uden for vor kontrol i et stigende tempo i en rytme, der sikrer at vores ekstase stiger.
Jeg får magt over mine lyster og sætter tempoet lidt ned. Mærker hvordan det tirrer, når vi er længst fra hinanden med nærkontakten begrænset til de yderste millimeter- og hvordan jeg støder på helt inde, hvor spidsen møder modstand og hvor mit mandlige vedhæng kommer i klemme mellem vore kroppe, når vi er nærkontakt. Det er vildt ophidsende at dvale i tæt nærkontakt og mærke, hvordan den dunker mens Mariannes klemmer og "nipper" spidsen.
Pludselig skifter fokus igen til vore omgivelser: nu skifter lyset – solen er gået ned bag horisonten, alle dyr synes at kvidre, brøle eller hvad, de nu gør som et sidste farvel til den svindende dag, og der kommer endnu en lille luftning hen over engen.
Og så mærker vi også et tydeligt skifte, vore kroppe er nu i ekstase, takten stiger og stiger og….. NU mødes de i et kraftigt stød, der udløser en masse energi og sanseindtryk. Vi udstøder begge et brunstigt støn, mærker safter og varme smelte helt sammen og går i stå så dybt sammenhængende, som det er muligt.
Jeg mærker, det dunker og banker, og jeg føler Marianne klemmer og trækker sig sammen om mig, så de livgivende safter på en gang sprøjtes og suges ud – alle sanser er koncentreret dybt inde i en fælles sammenhæng omkring følesansen.
Det føles som en rum tid, men er sikkert kun sekunder før hele sanseapparatet igen er åbent for indtryk – nu høres fuglene igen, nu mærkes vindens lette pust og jeg dufter den dejlige høduft, aftenlyset toner ned over engen – og jeg har en sødlig smag i den tørre mund, som efter en kraftanstrengelse.
Stille glider Marianne fremad og lander på maven i høet – jeg følger med et stykke af vejen men glider ud og triller om på siden. Marianne vender sig, så hun ligger på ryggen, og jeg nyder synet af hendes veltrænede krop og det saglige smil om munden - og den helt specielle følelse af velbehag i krop og sjæl, man kun finder, når men er i pagt med naturen, sig selv og sin partner.
Erotiske noveller skrevet af HEJO