Værelse hos frk. Sølvhøj (Almindelig sex)
Erotiske noveller skrevet af  Cogito

Udgivet: 09-06-2014 00:01:00 - Gennemsnit: 4  Udskriv
Kategori(er): Aldersforskel | Blandet | Første gang | Almindelig sex
Antal tegn:9148



Denne historie er nedskrevet efter en beretning fra 60-erne, hvor tiltaleformerne og meget andet var anderledes, men der er noget imellem mennesker, som ikke har forandret sig så meget - heldigvis.
Den har været lagt ud på nettet en enkelt gang tidligere i et andet forum og med et andet forfatternavn, som jeg brugte den gang. Den består af 8. kapitler, og der er foretaget enkelte smårettelser og forbedringer.

God læselyst!
Cogito


1. kapitel
Jeg var heldig at finde et andet værelse allerede samme dag, jeg var blevet smidt ud af en værtinde i Sølvgade. Smidt ud, ja! Det var dybt uretfærdigt. Jeg havde måske boet der i 14 dage, mens jeg hver aften gik på studenterkursus i nærheden. Værtinden havde sagt, at der ikke måtte være damer på værelset, men jeg var lige kommmet til byen og kendte ikke en sjæl, så det var ikke noget problem.
Men så var jeg blevet syg med halsbetændelse og havde forsømt undervisningen et par dage, og næste dag var en af eleverne fra kurset, en sød og frisk pige, kommet forbi for at se til mig. Det var op ad formiddagen, og hun ville bare se, om der var noget hun kunne gøre for mig. Hun havde hørt at jeg var ny i byen og ikke kendte nogen.
Jeg var nu så rask at jeg ville komme til undervisningen om aftenen, så vi sludrede lidt og fik en kop the og så gik hun igen. Men kort efter bankede værtinden på min dør og kom ind og bad mig pakke mine ting og flytte ud. Hun havde set en pige, som kom ud fra mit værelse her langt oppe ad formiddagen og det var bare for galt. Og så var det brud på lejevilkårene, så der var ingen pardon. Mine forklaringer prellede fuldstændigt af på hende. Hun vidste godt, hvordan det var med unge mænd, og det ville hun ikke have inden for sine døre.
Rundt om hjørnet på Øster Søgade havde jeg lagt mærke til et skilt i et vindue i stulejligheden. Der stod "værelse til leje" og nu hastede jeg ned for at høre, om det stadig var ledigt. Det var det. En frk. Sølvhøj lejede et par værelser ud i en stor lejlighed, hvor hun boede alene. Hun havde godt nok tænkt sig at leje ud til unge damer, men jeg satte et fortvivlet ansigt op og var klar til at flytte ind med det samme, så hun lod sig overtale.
Mine ting fra det gamle værelse kunne være i min kuffert, og med den og min skrivemaskine indrettede jeg mig hos min nye værtinde, Frk. Sølvhøj, i et lille værelse lige inden for entrédøren, og med udsigt til søen på den anden side af gaden. Der var jeg heldig.
Det var et møbleret værelse. Der var en stor gammel træseng, som stod på tværs under vinduet og nåede næsten fra væg til væg. Så var der et bord og en stol og en lille lænestol og et klædeskab, og så kunne der ikke godt presses mere ind. På væggen hang et stort, gammelt spejl i træramme.
Der var køkkenadgang, og jeg kunne bruge gryder og porcelæn og al ting. Jeg skulle bare selv vaskede op igen. Viskestykke var der også på min egen krog, og værtinden sørgede også for sengetøj og linned, så alting var bare serveret.
Og bad var der, som jeg bare kunne benytte. Der var adgang til badet igennem et andet værelse, men det var ikke beboet lige nu, så det var uproblematisk. Toilettet var også nydeligt og havde adgang fra entréen.
Frk. Sølvhøj var rigtig venlig og hjælpsom. Hun havde for nylig overtaget lejligheden selv, efter at have boet i den sammen med sin mor, som nu var død.
Jeg tror hun nød at kunne gøre noget for mig. Hun kom gerne og serverede the på værelset, hvis jeg sad og arbejdede. Og søndag morgen skete det ikke sjældent, at hun kom med en bakke med morgenkaffe. Hvis jeg stadig lå i sengen, stillede hun bakken på bordet og sagde et par venlige ord og forsvandt igen.
Hun var væsentligt ældre end mig, måske over tredive, og hun virkede hjælpsom og imødekommende, som om hun havde en glæde ved at gøre andre mennesker tilfredse. Men det var som om hun prøvede at være usynlig. Selv hendes udseende var svær at vurdere. Måske var hun ganske køn, hvis man bare kunne se hende.
Det var mest når jeg ikke var hjemme, at hun kom ind på mit værelse og tørrede støv af, støvsugede og skiftede sengetøj. Der var også nogle potteplanter, som hun sørgede for. Det var dejligt at nogen tog sig af en, så jeg beklagede mig ikke, selv om det måske godt kunne virke lidt intimt. Hun kunne jo komme ind på uheldige tidspunkter. Når jeg klædte mig om eller noget andet.
En søndag morgen, hvor jeg ventede, at hun ville komme med en bakke til mig, lå jeg og halvsov, da der blev banket forsigtigt på døren. Det var varmt, men dynen dækkede min nøgenhed nødtørftigt, så det kun lige var synligt at jeg ikke havde noget på. Der skulle imidlertid ikke meget bevægelse til for at dynen, som lå ærbart arrangeret, ville kunne glide væk. I spejlet på væggen kunne jeg se en del af rummet uden det kunne ses, at jeg lurede.
Jeg svarede ikke på hendes banken. Forsigtigt åbnede hun døren og kom ind med bakken. Min seng stod lige over for døren, så hun kunne ikke undgå at se hen på mig. Hun tøvede lidt i døren, så trådte hun stille ind og nærmede sig med bakken, som hun stillede på bordet lige ved sengen. Hun stod med siden til uden at se på mig. Der lød en svag klirren af porcelænet, som blev arrangeret. Jeg åndede tungt i søvne, og flyttede på det ene ben. Dynen fulgte med og gled over til den ene side. Jeg så i spejlet at hun vendte sig mod sengen og så noget, som fik hende til at tage sig til sine brændende kinder. Jeg hørte et gisp og så hende holde hænderne for øjnene. Men lidt efter fjernede hun dem og stirrede. Jeg lå med en kraftig rejsning, og jeg mærkede at den vippede spændt under hendes blik. Hun var blevet helt stille, men efter et øjeblik listede hun forsigtigt hen mod døren. Jeg så hende vende sig og kigge hen mod sengen en ekstra gang, idet hun lukkede døren stille efter sig. Uden for døren hørte jeg hende ånde tungt, og hun blev stående et øjeblik, før hun listede ind til sig selv.
Når jeg så ned ad min krop, som nu ikke var dækket af dynen, kunne jeg godt se, at hun havde fået det bedste frem i mig. Men på den anden side kan man jo også have heftige drømme en søndag morgen, som virker på samme måde. Frk. Sølvhøj havde altså ingen grund til at tro andet end at hendes lejer havde sovet tungt. Hun havde tilfældigvis været vidne til noget, som har med en ung mands morgensøvn at gøre. Og hvis jeg ikke sagde noget, kunne hun have sin oplevelse for sig selv.
Så da jeg en times tid senere iført badekåbe stillede bakken ud i køkkenet, hilste jeg pænt på hende og sagde tak for morgenmaden. Jeg undskyldte at jeg ikke havde hørt hende. Hun sagde ikke noget til mig, mens jeg vaskede op. Men da jeg spurgte om jeg kunne tage et bad, sagde hun, at hun ville lægge et badehåndklæde frem til mig. Hun kiggede på mig i min badekåbe og sagde, at jeg kunne bare give hende den, så ville hun gerne vaske den.
Måske har jeg pillet ved bæltet på badekåben, for pludselig rødmede hun dybt og gav sig til at forklare, at jeg kunne lade badekåben ligge på værelset så ville hun tage den der, og håndklædet ville hun lægge ud på badeværelset i forvejen.
Hun trak en skuffe ud og rodede febrilsk med noget knivtøj, og sagde ligesom ned i skuffen, at jeg godt kunne tage badekåben på ud på badeværelset, så ville hun hente den der. Men tankerne ville ikke slippe hende for nu sagde hun:
“Altså, når De er færdig på badeværelset, mener jeg. Så henter jeg badekåben".
Hun vendte sig væk fra mig, men jeg så hendes blussende kinder, da jeg gik ind til mig selv og gjorde klar til badet.
Jeg hørte hende lidt senere komme ud fra det ledige værelse lige overfor mit og gå ind til sig selv. Så var der fri bane, og jeg smuttede over entréen, igennem værelset og ind på badeværelset. Hun havde fyldt badekaret med dejligt varmt vand og der lå et stort badehåndklæde på taburetten. Det var ren luksus.
Da jeg, indsvøbt i badehåndklædet kom tilbage til mit værelse, havde jeg badekåben over armen. Hun havde været der og havde skiftet sengetøj på sengen. Dynen var strammet godt ned og sat i klemme ved madrassen. Det snavsede sengetøj var væk, men nu havde jeg taget badekåben med ind på værelset. Den skulle hun jo også have. Det var nok bedst, hvis jeg gav hende den med det samme.
Jeg gik ud i køkkenet med den, og der var hun netop i gang med at sortere vasketøjet. Jeg rakte badekåben frem og takkede for det dejlige bad og sengen. Hun vendte sig imod mig og tog badekåben og stirrede på håndklædet om mit liv. Hvad nu, kunne hun se noget? Jeg kunne mærke at der godt kunne blive noget at se, hvis jeg blev stående.
"Nå, håndklædet ser også ud til at være brugt, så det burde nok komme med."
Pikken reagerede med det samme og forsøgte at komme ud af sit skjul, hun måtte såmænd gerne fjerne håndklædet, hvis den skulle bestemme. Hun skyndte sig at kigge væk, og jeg vendte mig hurtigt og sagde, at jeg straks ville komme med håndklædet, og så smuttede jeg ind til mig selv. Jeg klædte mig på for at tilbringe søndagen ude, og på vejen ud afleverede jeg håndklædet til frk. Sølvhøj med et ønske om en dejlig søndag.


Erotiske noveller skrevet af  Cogito

Historien er rettet af Cogito




Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(1)
(4)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

Lærer(M) 08-09-2016 14:06
inspirerend - og lægger op til et eller andet




Ulven(m) 02-07-2014 10:22


Velskrevet.

Dejligt, når en forfatter bygger en historie op
fra bunden, så det bliver selve fortællingen,
der bliver bærende.

Glæder mig til de følgende kapitler.




leger.med.alle(m) 13-06-2014 19:03
gav den kun 3, da det var god læsning, men ikke meget frækt


Bruger slettet() 12-06-2014 06:36
Fantastisk læsning.., som altid fra din side..




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer65
Gennemsnits stemmer4
Antal visninger24404
Udgivet den09-06-2014 00:01:00