Jeg trivedes godt i den lille jyske købstad. Jeg kunne lide arbejdet i banken, både i kassen og i ekspeditionen, og når det drejede sig om det nye nyeste i bankverdenen, EDB.
Min selvtillid fejlede ikke noget, men min modenhed lod nok noget tilbage at ønske. Mine sexbehov blev dækket ved egen hånd og ved tilfældige forbindelser, når lejlighed en sjælden gang bød sig. Jeg trak mig hurtigt tilbage, når piger blev romantiske og begyndte at tale om forlovelse, ægteskab og børn. Det var ikke noget for mig, så hellere undvære jævnlig sex.
Banken kunne i august 1971 fejre sit 50-års jubilæum. Det skulle ske ved en gallafest på byens hotel for bestyrelse, medarbejdere, de store aktionærer, de store kunder og byens honoratiores, alle med ægtefæller, i alt vel 150-200 personer. Stort set alle var fra byen og omegnen, og da banken var pengeinstituttet for industri, handel, håndværk og det store landbrug, var det en borgerlig kreds med konservative dyder, som skulle samles. Lønmodtagerne og de mindre landbrug var den lokale sparekasses domæne.
En af de største aktionærer, hvis ikke den allerstørste, var en dame fra København, barnebarn af en af stifterne. Hendes aktiepost blev plejet af en advokat i København. Det var mange år siden, hun havde arvet aktierne. Hun var aldrig mødt op til generalforsamlingen, og hun havde aldrig blandet sig i noget som helst vedrørende banken, men hun var selvfølgelig via advokaten inviteret til jubilæumsfesten. Det var en kæmpeoverraskelse, at hun en dag ringede bankdirektøren op for at meddele, at hun gerne ville komme, og bede ham reservere hotelværelse og arrangere transport fra banegården til hotellet.
Opgaverne landede hos mig uden nærmere anvisning på, hvordan de skulle løses. Jeg reserverede straks hotellets bedste værelse til hende og besluttede mig til at hente hende i min lyseblå VW Karmann Ghia Cabriolet, årgang 1957. Jeg havde købt bilen af en kammerat fra håndboldklubben, som var kommet galt af sted med sin kæreste, og derfor havde fået helt andre prioriteringer i sit liv end den særprægede, men lidet familievenlige bil. I virkeligheden var det en Folkevogn med almindelig folkevognsmotor, men den lignede en sportsvogn, når kalechen blev slået ned eller helt afmonteret. Bilen var min store kærlighed, og jeg kørte Jylland tyndt i den i weekenderne.
Damen fra København ankom med lyntoget samme lørdag, som festen skulle finde sted. Det var ikke svært at spotte hende, da hun steg ud fra 1. klasse-vognen. Elegant midaldrende dame i spadseredragt og med hat. Jeg præsenterede mig, greb hendes kuffert – den var tung i betragtning af, at hun kun skulle være i byen en enkelt nat – og førte hende ud til mit køretøj. Heldigvis var vejret så godt, at der ikke var brug for kalechen.
Der var flere timer til festen. Hun sagde ja tak til mit tilbud om at vise hende byen, som hun var kommet meget i som barn, da hendes bedsteforældre boede her. Sidste gang var da hun som ung pige var til farfarens begravelse i 1943. Hun ville gerne se den villa, bedsteforældrene havde boet i, hun kendte vejnavnet, men ikke husnummeret. Det var en ret let opgave, da hun straks genkendte huset, da vi kørte forbi. Det var nu bolig og konsultation for en læge, som jeg kendte som kunde i banken.
Vi snakkede godt sammen under turen, jeg var ret tiltrukket af hendes fine, lidt runde figur, hendes dejlige friske teint uden for meget sminke, i det hele taget lige en type, jeg kunne lide. At hun så var ca. 25 år ældre end mig, var kun et plus.
Jeg afleverede hende på hotellet. Vi aftalte, at jeg skulle hente hende på værelset kl. 18. Hun ville ikke gå alene rundt og hilse på en masse mennesker, som hun ikke kendte. Hun ville have én ved sin side, som kunne tage sig af præsentationerne.
Jeg stillede naturligvis præcis til tiden, iført min fars aflagte smoking, som han var ”vokset ud” af, hvid skjorte med stiv flip, omhyggelig bundet sløjfe og laksko. ”Det var godt, De kom. De må hjælpe mig med lynlåsen. Den har sat sig fast, så jeg hverken kan komme i eller af kjolen.” Lynlåsen var kørt næsten uhjælpeligt fast i hendes underkjole. Jeg baksede forsigtigt med den, og til sidst lykkedes det da også at få den fri, så kjolen kunne lynes sammen i siden og sikres med en hægte. Den flotte lange kjole i to blå farver med pailletter på ærmerne, stram foroven og løsere fra hofterne og ned, var kommet i alvorlig uorden ved hendes og siden min kamp mod lynlåsen. Jeg forsøgte at vride den på plads og glatte ud under armene og foran. Jeg kunne ikke undgå at røre hende på undersiden af hendes bryster, da jeg prøvede at få underkjolen glat under kjolen. Jeg var omhyggelig – måske mere end strengt nødvendigt – med at glatte ud på alle sider og ned over hofterne og bagdelen.
”Nu er det vist godt”, sagde hun og gik hen mod spejlet for at tjekke resultatet. Jeg fulgte efter. Hun lagde en arm om livet på mig. ”Hvis jeg var 20 år yngre, ville vi være et nydeligt par”, erklærede hun til spejlbilledet med et lille suk. ”Så havde De jo kun været ni år, og jeg er altså ikke børnelokker”, lød min kiksede kompliment. ”Det var sødt ment, men pas altid på med at kommentere en dames alder, det kan gå frygtelig galt”. Jeg drejede hovedet og i samme øjeblik landede et kys på mine læber. Det var hurtigt og let og nok tiltænkt kinden, men et kys var det, og jeg var lynhurtig til at gengælde det, og uden at det var rigtig klart, hvem der videre gjorde hvad, kyssede vi heftigt og inderligt, mens jeg klemte hende tæt til mig.
”Nu må vi stoppe, før det går for vidt!” Hendes smil og stemmeføring kunne kun bekræfte mig i, at hun sådan set ikke havde noget imod at fortsætte. Jeg vovede endnu et let kys, før vi begav os ned i hotellets store sal.
Jeg førte hende rundt for at hun kunne møde bankdirektøren, bestyrelsesformanden, borgmesteren og andre vigtige personer. Jeg kendte så at sige alle tilstedeværende herrer fra banken og tillod mig ved præsentationen at gå ud fra, at den nærmeststående dame var vedkommendes frue. Gifte kvinder var sjældent gæster i banken. De fik formentlig deres husholdningspenge i kontanter af manden.
Der var dækket ved runde borde med 12 pladser ved hvert bord. En bordplan ved indgangen angav, hvilket bord man skulle sidde ved, men ved bordet var der fri placering, og da hun og jeg nåede frem til vores bord var der kun to pladser ledige, så det gav sig selv. Selskabet repræsenterede alle kategorier af gæster. Vi gik rundt og hilste, og jeg præsenterede efter bedste evne, før vi satte os.
Der blev serveret en fin fem-retters middag med tilhørende vine. En pianist og violinist leverede stilfærdig taffelmusik, der blev holdt taler og råbt hurra, og snakken gik lystigt ved bordene, både i hele grupper og sidemand til sidemand. Jeg var absolut yngste deltager ved bordet og sikkert også i hele selskabet, så jeg holdt mig tilbage, når jeg ikke direkte blev spurgt. Meget af tiden sad jeg bare og kikkede beundrende på min borddame, der var et fantastisk talent til konversation, og fantaserede om, hvad aftenen mon kunne bringe. Jeg hørte med et halvt øre, at hun sagde noget om sine børnebørn til en anden dame, men på intet tidspunkt hørte jeg hende nævne en mand.
Efter ca. tre timer var det tid til kaffe i de tilstødende lokaler, mens salen blev ryddet til dansegulv. Tobakken var blevet budt rundt mellem hver ret, og luften var så tyk, at man næsten ikke kunne ånde mere. Henriette, som jeg var begyndt at kalde hende i tankerne, havde taget en enkelt cigaret, og jeg, som ellers ikke røg, havde gjort det samme. Jeg ville jo gerne virke som en voksen og værdig partner.
Efter kaffen gik vi som mange andre deltagere en tur udenfor på torvet i den kølige sommeraften. Henriette tog mig under armen, hun havde svært ved at balancere på de slidte brosten. Jeg funderede på, om jeg kunne lokke hende hjem til mig. Der var pænt og rent, men ikke meget at vise frem til en verdensdame som hende. Før jeg nåede frem til at foreslå et besøg, afgjorde hun sagen. Hun ville en tur op på sit værelse ”for at pudre næse”. Jeg gjorde miner til at følge med, men hun bad mig vente nedenfor i hotelreceptionen.
Hun kom ned lige i tide til indmarchen til ”Københavnermarch”. Musikken var blevet udvidet med to-tre yderligere musikere, og de gik nu i gang med et repertoire, som var afpasset efter publikum. Allerede ved den første dans med Henriette blev jeg klar over, at hun var en drøm som dansepartner for en som mig, der i alle ti skoleår havde gået til dans. Ikke altid med den store lyst, men jeg var lærenem. Danselærerinden tog mig ofte frem til at vise trin med hende. Måske fordi jeg var stor af min alder og næsten matchede hendes højde, og jeg skal ikke lægge skjul på, at det tændte mig, når jeg kom tæt på hende og holdt om hende. Henriette lod sig elegant føre i tango, vals, foxtrot, quickstep osv. og lagde ikke skjul på, at hun nød at danse med en partner, som faktisk kunne danse. Vores glansnummer blev lancieren. Vi var begge 100% sikre i alle turene, og både i vores egen og de andre kvadriller holdt man nøje øje med os for ikke at kludre i det.
Indimellem måtte jeg afstå Henriette til andre herrer og danse mine pligtdanse med andre damer, men igen og igen vendte vi tilbage til hinanden. Vi dansede pænt uden lav fatning, kindddans osv., men når det var naturligt i dansen, kunne vi godt danse tæt, også så tæt, at hun må have mærket, hvordan dansen med hende gav mig rejsning. Vi blev én krop med to hoveder og fire ben, hvor vi på overnaturlig vis aldrig var i tvivl om, hvor vi havde hinanden i dansen.
Efter ”Skuld gammel venskab rejn forgo” var der hurtig natmad, og gæsterne begyndte at sive væk. Henriette tog en afskedsrunde til dem, hun nu havde mødt. Hun tog også afsked med mig i almindeligt påhør. Jeg havde forinden hvisket med hende om, at jeg ville komme op til hende. ”Diskret, og først et kvarter efter, at jeg er gået”, havde hun hvisket tilbage.
Jeg sagde også farvel og tak til bankdirektøren og enkelte andre med den undskyldning, at jeg – som sandt var – skulle køre hende til banegården tidligt om morgenen.
Der var ikke en sjæl i receptionen, så jeg gik uset op til værelset. Jeg bankede diskret på, før jeg tog i døren, der ikke var låst. Henriette sad i en lænestol og nippede til et glas et-eller-andet. Kun en enkelt lampe lyste op i rummet. Hun havde en hvid natkjole på. Jeg lagde straks jakken. ”Det blev godt nok varmt nede i salen, jeg er helt gennemblødt”. ”Det var jeg også, det er mange år siden, jeg har danset så meget og med så dygtig en dansepartner. Jeg nåede lige at komme under bruseren, før du kom”, sagde hun. ”God idé, må jeg bruge badeværelset?”. Uden at afvente svar, klædte jeg mig lynhurtigt af. En lille blikæske med kondomer, som jeg havde i baglommen, lagde jeg på et bord. Jeg havde vænnet mig til altid at have kondomer på mig. Jeg købte dem i en postordreforretning, der reklamerede med diskret forsendelse. Jeg kiggede ufravendt på Henriette, men hun så diskret til siden uden på noget tidspunkt at møde mit blik eller kigge i min retning.
Den kolde afvaskning gjorde godt. Få minutter senere var jeg tilbage på værelset, kun iført et tørt badehåndklæde om livet. Jeg trak Henriette op fra stolen og kyssede hende. Først på læberne, som vi havde kysset syv timer tidligere, men lidt efter lidt fik jeg presset min tunge ind i hendes mund. Hun gav langsomt efter, indtil jeg kunne mærke hendes tunge mod min. Jeg kærtegnede hendes nakke, ryg og bagdel. Hun holdt mig et fast greb om nakken, og vores kys blev dybere og dybere. Gennem natkjolen kunne jeg mærke hendes trusser. Jeg fik hånden op under kjolen for at trække dem ned. Da jeg bøjede mig ned for at trække dem helt af hende, faldt mit håndklæde til jorden. Mit lem var kommet sig efter det kolde vand og stod nærmest lodret.
Jeg førte hende hen mod sengen, greb kondomæsken på vejen og lagde den på sengebordet. Henriette virkede nervøs. Hun lå stiv som et bræt. Jeg lå på siden og gik langsomt frem. Jeg strøg hende over ansigtet, kyssede ørerne og næsen. Kyssede hende igen på munden, indimellem også dybt. Tog hende på brysterne, kyssede brystvorterne gennem natkjolens stof. De var godt stive, der kom våde pletter på stoffet efter min tunge. Det påvirkede hende, men anderledes end jeg havde forventet. Hun fik gåsehud over hele kroppen og rystede over det hele. Jeg lagde mig på siden tæt op ad hende, så hun kunne mærke min manddom mod sit lår. Med al den tid det måtte tage, kærtegnede og kyssede jeg igen. Hun faldt lidt til ro, men syntes stadig at spænde i hver en muskel. Nu gengældte hun dog kærtegn på mit ansigt, holdt mig om nakken og gav mig det ene kys efter det andet.
Mine hænder vovede sig ned over den anspændte krop, først over, så under natkjolen. Langsomt – uhyre langsomt – ophørte muskelspændingerne. Jeg mærkede hendes venusbjerg. Jeg lod fingrene stryge gennem behåringen som skulle de ordne en frisure. Hun kneb lårene helt sammen, og det krævede lidt blid håndfasthed at få dem skilt. Hun var drivvåd, kunne jeg mærke, da jeg fik lirket en finger ind og kunne skille kønslæberne. Uendelig forsigtigt lod jeg mine finger køre op og ned og rundt om klitoris. Henriette trak vejret tungere og tungere. Hun slappede efterhånden helt af. Min finger fandt åbningen og søgte ind i grotten. Vi kyssede intenst, og der undslap hende indimellem et stille ah eller åh. Jeg fik trukket hendes natkjole så højt op, at jeg igen kunne kysse hendes bryster og slikke direkte på brystvorterne uden at have stoffet imellem.
Henriette var nu helt rolig, men stadig ret passiv uden på nogen måde at virke modvillig. Jeg kyssede og slikkede hende på maven. ”Du er dejlig”, hviskede jeg. Jeg mærkede hendes behåring med næsen, skubbede mig længere ned i sengen, skilte hendes lår, så jeg kunne komme til at slikke hende. Det gav et formelig sæt i hende, da hun mærkede min tunge. ”Hvad er det, du gør?” Jeg svarede ikke, men smagte på hendes herlige safter, slikkede op og ned og tog klitoris ind mellem mine læber og klemte lidt på den, samtidig med at jeg kørte rundt om den med tungen.
Henriette vred sig fra side til side og hoppede lidt op og ned. Det ansporede mig blot til at stikke tungen helt ind, så langt jeg overhovedet kunne komme. Henriettes bevægelser blev vildere og vildere og efter kort tid kom hun i en voldsom orgasme, der gennemrystede hele hendes krop. Nu forsøgte hun ikke at holde de små hyl tilbage, inden hun faldt helt til ro og lå fuldstændig afslappet.
Jeg lå også stille og lod hende komme sig, mens en hånd dovent kælede for hende overalt, hvor jeg kunne komme til. ”Hvor var det dejligt, det du gjorde”, sagde hun, ”virkelig skønt.” Jeg kyssede hende, fik hende til at sætte sig op, så jeg kunne få hende viklet ud af natkjolen. ”Jeg ved godt, at jeg er urimelig genert og blufærdig, men det er svært at komme ud over.” ”Du er bare skøn, og du skal bare være som du er. Det er helt perfekt,” hviskede jeg og kravlede igen ned i fodenden, så jeg igen kunne komme til at slikke hende. Hun åbnede nu villigt sit skød. Meget kunne jeg ikke se i den dæmpede belysning i værelset, men så meget desto stærkere nød jeg duften og smagen af hende.
Hun kunne nu langt mere afslappet nyde, hvordan jeg bearbejdede hende med tungen. Jeg selv blev også mere og mere ophidset. Hendes bevægelser spillede med, der var ingen tvivl om hendes nydelse.
Jeg fik rakt ud efter kondomæsken, fik et af de pudrede kondomer ud og rullet på. Duften af kondomerne ophidsede mig altid kun yderligere, måske fordi den var så tæt forbundet med, at der nu skulle ske noget.
Hun var snæver, men slappede af i skeden for at bane vejen for mig. Jeg trængte så forsigtigt ind, som jeg kunne, og da jeg først var inde, fandt vi sammen den fælles rytme, ligesom i dansen. Hun var 100% med. Jeg mærkede, at hun kunne bruge sin muskulatur i skeden. Vores kroppe var nu den perfekte enhed med hud mod hud, og vi gav os begge hen til den fuldkomne nydelse. Jeg forsøgte at kontrollere mig selv, og det lykkedes mig at holde min udløsning tilbage, da hun nåede endnu et klimaks. Hun rystede over hele kroppen. Da hun var kommet sig lidt, trak jeg mig ud, drejede hende om på siden, kontrollerede, at kondomet stadig sad som det skulle, og gled op i hende bagfra, så vi lå i teske. I den stilling kunne jeg kysse hende i nakken, kæle for hendes små bløde bryster med de stive brystvorter og nulre hendes klitoris, samtidig med at jeg stødte op i hende i faste rytmiske bevægelser.
Efter nogle minutter kom vi begge næsten samtidigt i den fuldkomne udløsning. ”Tak”, hviskede jeg. ”Du er en vidunderlig kvinde.” Vi lå længe og småkælede, men ved 2-tiden, listede jeg ud på badeværelset, skyllede det brugte kondom ud og soignerede mig lidt. Jeg klædte mig på, Henriette halvsov, men jeg fik hende dog til at begribe, at jeg ville hente hende om morgenen og køre hende til toget. Jeg fik også ud af hende, at hun havde bestilt vækning.
Jeg slap gennem receptionen uden at møde nogen. Natportieren sov sikkert.
Hun var ved at betale, da jeg mødte op om morgenen, og vi kørte af sted mod banegården uden megen snak. Da vi var nået frem, åbnede hun håndtasken. ”Du glemte noget på værelset. Det må du hellere få tilbage.” Hun overrakte mig blikæsken med ubrugte kondomer. ”Det er dejligt, at du er så omsorgsfuld, selv om det nok ikke var strengt nødvendigt med mig.”
Få dage efter kom bankdirektøren hen til mig. Han havde fået et takkebrev fra hende og læste op: ”Hils endelig den belevne og høflige unge mand fra banken mange gange, fordi han tog sig så pænt af mig. Togrejsen hjem forløb uden problemer, og min mand var så sød at hente mig på Hovedbanegården.”
En måneds tid senere skulle jeg på kursus i København. Jeg drømte om, at vi skulle mødes igen, og gik på posthuset, inden jeg skulle rejse, for at kigge i telefonbogen for København. Selv om hendes efternavn var ret ualmindeligt, var der alligevel 10-12 abonnenter med navnet. Der var ingen Henriette, jeg vidste ikke, hvad hendes mand hed eller var, og havde ingen anelse om bydel eller gade. Der var en sognepræst blandt navnene. Var det mon hendes mand?
Erotiske noveller skrevet af Minder