Afsnit 8:
"Gensyn i Skyggerne"
Gaden var tom. Kulden bed sig fast i Annes nøgne hud, mens hun vaklede fremad – endnu en gang fanget mellem skam og lyst.
Pludselig greb hårde hænder hende bagfra.
"Vi har savnet dig, lille luder."
Hun genkendte stemmen før hun så ansigtet. Klaus. Hans makker, Jannik, holdt en klud for hendes mund – en duft af kloroform fyldte hendes næsebor.
"Sov nu... vi har store planer."
Mørket tog hende.
Hun vågnede fastspændt på et trækors i den nedlagte fabrikken – armen udstrakt, benene spredt, halsbåndet kædet til en rusten jernbjælke.
Klaus: "Velkommen tilbage."
Jannik: "Vi har gået og ledt efter dig."
Hun mærkede det allerede – klemmerne på hendes brystvorter, trukket så stramt, at hver bevægelse sendte elektriske stød gennem hendes krop.
"I... I kan ikke bare—"
"Jo. Det kan vi."
Buttpluggen den var kold, stiv, og dryppende af glidecreme.
"Du husker den her, ikke?"
Hun mærkede den presse ind – langsomt, ubarmhjertigt – mens klemmerne på hendes brystvorter blev drejet endnu strammere.
Anne: "MMMPH!"
"Ja... sådan. Du elsker det."
Vibrationerne startede med det samme.
Dildoerne brugte de på hende samtidig.
Klaus pressede en tyk dildo ned i hendes mund, dyb og ubønhørlig.
Jannik arbejdede en anden ind i hendes fisse – hårdt, rytmisk, som en maskine. Hun var ved at revne med den store buttplug i røven og dildoen i fissen
Hendes skrig gav genlyd i hele den gamle fabrik. Mens kroppen blev mast mellem deres hænder.
Klaus grinede. "God pige. Men nu bliver det sjovt."
"Åbn munden."
Hun rystede på hovedet. Han stak hende en knaldende lussing, og hun åbnede munden
Den røde gagball pressedes mellem hendes tænder, spændt fast bag hendes hoved.
"Sådan. Nu kan vi ikke høre dine ynkelige undskyldninger."
Hun prøvede at protestere, men lydene blev til mumlen. Hendes egne svedige håndflader klemte sammen.
Nu kom der Kun lyde – gisp, støn, klynk – fra Annes mund.
Hun mærkede orgasmen bygge sig op – men de holdt hende på kanten, igen og igen, indtil hun var ved at blive vanvittig.
Klaus’ stemme var uimodsigelig. Anne følte de kolde metalringe lukke sig om hendes håndled, mens han spændte dem fast til væg ankeret over hende. Hun stod nu på tæer, helt udstrakt, med bare mave og intet at skjule.
"Bedre," mumlede han og trak en finger ned ad hendes ribben. "Nu kan vi virkelig se dig."
Hun rystede let - ikke af kulde, men af forventning.
Han grinede og gik mod bordet med redskaberne.
Den første læderpisk landede blødt på hendes lår.
"Tæl."
"Én," hviskede hun.
Den næste kom hårdere.
"To!"
Ved fem begyndte smerten at blande sig med noget andet. Hendes åndedræt blev hurtigere, ikke kun af smerte.
"Er du allerede tændt?" Han greb hende mellem benene, og stak 2 fingre op i hendes våde fisse.
”Lidelige tøs."
"Bliv ved med at tælle i hovedet."
Pisken dansede igen.
"Hvor mange var vi på?"
Hun glemte det. Pisken mindede hende.
"Syv! Åh, otte! NI!"
Pludselig - midt i smerten - bølgen. Hendes øjne rullede tilbage, benene vaklede i håndjernene.
"Se så," hviskede Klaus mod hendes øre, "endelig giver du slip."
Hun hænger fastspændt i det kolde lokale, håndled og ankler bundet med stramme kæder. Hendes hud er rødmalet af piskeslag, brystvorterne hævede og ømme fra bryst klemmerne, og pluggen i hendes røv vibrerer lavt og konstant.
"N-nej... ikke mere..." hvisker hun, men kroppen svarer ikke længere på hendes bønner.
Jannik står ved hendes hoved, hans fingre griber hårdt om hendes hage og tvinger hende til at møde hans blik.
"Du kommer ikke til at bestemme over det her," siger han blødt, næsten kærligt. "Din krop hører til os nu. Og den gør præcis hvad vi vil have den til."
Han nikker til Klaus, der træder frem med en fjernbetjening.
"Lad os se, hvad den lille luder kan klare."
Bølgen Bryder Løs
Klaus skruer op for vibrationerne i pluggen, og Anne gisper. Det er umiddelbart for meget – en intens, dyb rysten, der får hendes mave til at spjætte.
"N-nnej! Det er for hårdt! Jeg kan ik—"
"Jo," afbryder Jannik. "Det kan du."
Han lader tommelfingeren glide ned over hendes klit, presser hårdt mod den ømme knop, og holder den der.
Pludselig er der ingen vej tilbage.
Orgasmens Vold
Hun kommer uden at røre ved hende selv.
Først er der bare en dyb, rullende bølge, der starter et sted i hendes underliv og breder sig udad.
Så bliver det til kramper – voldsomme, ufrivillige ryk gennem hendes krop, der får hende til at hive efter vejret.
Og til sidst er der lyden: et højt, desperat skrig, der bliver kvalt af gagballen, mens hun river i kæderne.
Hun kommer i bølger – ikke én, ikke to, men tre, fire, fem gange, mens vibrationerne og Janniks fingre tvinger hendes krop til at give slip igen og igen.
"Sådan," hvisker Jannik, mens hun stønner og ryster under ham. "Se hvor smuk du er, når du ikke kan kontrollere det."
Hun ligger og hyperventilerer, sveden drypper fra hendes pande, benene stadig skælvende.
Klaus slukker pluggen, men hun føler den stadig – en dyb, pulserende eftersmag af den voldsomme udløsning.
"Det... det var..."
"Færdig?" afbryder Jannik og lader en finger glide gennem hendes våde, dirrende underliv. "Nej. Vi er kun lige begyndt."
Hun ser op på ham, øjnene blanke af tårer og adrenalins rus.
Hun ved, han har ret.
Piercingerne:
Klaus tog en steril nål frem.
"Nu bliver du smukt."
Første stik. "AHH!"
Anden stik. "NNNGH!"
Blodet løb ned ad hendes bryster, mens han skubbede de små guldringe på plads. I hendes ømme og ødelagte brystvorter.
Jannik: "Perfekt. Nu er du vores."
Klaus: "For altid."
De slap hende løs – en dirrende, sveddækket, vanæret skikkelse.
Anne: "Hvad... hvad vil I med mig nu?"
Klaus kneb hendes kind.
"Vi venter bare på, at du kommer tilbage frivilligt."
Og det vidste hun – hun ville.
Erotiske noveller skrevet af Admiral14 og Spk