Det første møde (Almindelig sex)
Erotiske noveller skrevet af  Heraxac

Udgivet: 28-06-2026 00:01:02 - Gennemsnit: 4,5  Udskriv
Kategori(er): Almindelig sex | Oralsex
Antal tegn:13553



Dette er første gang jeg udgiver en novelle, håber I tager godt i mod den. Feedback modtages gerne.

Vi havde skrevet sammen i ugevis. Endeløse beskeder, hurtige glimt på Snapchat og vågne nætter, hvor skærmens lys var det eneste i mørket, mens tankerne kredsede om det uundgåelige spørgsmål: Hvordan ville kemien være i virkeligheden? Nu var vi her endelig, to unge mennesker i starten af 20’erne, på kanten til at skifte den trygge distance ud med virkeligheden.

Drømmen startede for alvor, da jeg parkerede foran dit hus. Jeg sad et øjeblik i bilen, spændt og med flaksende nervøsitet i maven, før jeg trådte ud i aftenluften og gik mod hoveddøren. Da jeg forsigtigt bankede på, voksede forventningen. Det var første gang, vi skulle stå ansigt til ansigt. Første gang jeg skulle se dit smil i virkeligheden, og første gang jeg skulle kigge dig dybt i øjnene, uden at det var gennem en skærm.

Jeg stod lidt trygt gemt i min jakke, og pulsen steg for hvert sekund, der gik, indtil dørhåndtaget gik ned. Straks du stod der, faldt al støj til ro. Du var iført en smuk, lidt nedringet skjortekjole, der klædte dig perfekt. Langsomt trak vi indenfor. Jeg lagde forsigtigt op til et kram, og da du lagde kinden mod min skulder, kunne jeg mærke varmen fra din krop strømme igennem mig. Vi gled langsomt ud af omfavnelsen igen, og jeg lod nænsomt min hånd glide ned over din ryg, indtil den hvilede blødt på venstre side af din numse, alt imens jeg fangede dit blik og holdt det fast.

Jeg tog min jakke af og hængte den på knagen. Vi fulgtes ind i stuen med dig gående lidt foran, og tanken om, at vi endelig var her, føltes næsten surrealistisk. Vi satte os i sofaen, du fandt lidt at drikke til os, og snakken flød med det samme frit, som om det var det mest naturlige i verden. Lidt efter rykkede vi tættere sammen under et tæppe og satte Now You See Me på TV-skærmen. Uden at det føltes forceret, flettede vores ben sig ind i hinanden. Du lagde hovedet trygt på mit bryst, og min arm fandt naturligt vej rundt om dig, så min hånd lå blødt og hvilede lige under dit ene bryst.

Det varede ikke længe, før filmens handling blev helt sekundær. Din hånd listede sig op, åbnede et par knapper i min skjorte og fandt nysgerrigt vej ind på min mave. Som et stille modsvar bevægede jeg min hånd op og knappede forsigtigt de øverste knapper i din kjole op, så jeg kunne lægge hånden direkte på dit bryst, ren hud mod hud. Alt andet forsvandt, da vi fandt hinanden i aftenens første, sanselige kys. Vi blev gradvist mere kærlige og modige med vores hænder; mine begyndte blidt at nusse og massere dine bryster, mens dine hænder bevægede sig ned og åbnede mine bukser. Et drillende, smukt smil voksede på dine læber, da du mærkede det, der ventede dig. Hurtigt åbnede jeg resten af din kjole, fik ført hænderne hele vejen rundt om livet på dig og vippede dig upåbesværet op, så du sad overskrævs på mig. Mens vi fortabte os fuldstændig i endnu et kys, fik vi sammen viklet dine arme ud af kjolens ærmer, og du knappede den allersidste rest af min skjorte op.

Efter vi har siddet og kysset lidt, glider du sammen med tæppet ned på gulvet mellem mine ben, og du trækker mine bukser med ned. Du kigger mig dybt i øjnene, men hurtigt flytter dit blik sig ned, og du kan ikke lade være med at smile. Du tager fat med begge hænder, inden du først kysser den og derefter bevæger dig længere ned, mens du igen lader tungen glide op, alt imens du holder øjenkontakten og hører mig stønne svagt. Da du igen når pikhovedet, åbner du munden og glider langsomt ned over den. Det er et skønt syn at se dig så tæt på for første gang. Da du får den så dybt, som du kan, glider du langsomt op igen. Denne behandling gentager du et par gange, inden du sætter tempoet lidt op og også lader din hånd indgå.

Du fortsætter lidt endnu, og da jeg gerne vil have dig op at stå, har du svært ved at slippe. Først åbner jeg din bh og tager kort dit ene bryst i munden, inden jeg får dig helt op at stå, så din kjole kan falde til jorden, og du kan træde ud af den. Mens du står op, og jeg sidder med ansigtet ud for din navle og kysser den nederste del af din mave, giver jeg dig et par klask på hver balle.
Jeg får dig næsten væltet om i sofaen, så du ligger på ryggen og kigger op på mig, mens jeg står med en af dine fødder i hver hånd. Jeg spreder dine ben en smule og kysser mig vej op ad indersiden. Da jeg når toppen af dit inderlår, får du sværere og sværere ved at ligge stille, og mens jeg kysser mig ned ad dit andet inderlår, trækker jeg din g-streng af. Du føler dig næsten lidt snydt, fordi du havde håbet, jeg ville blive dér, hvor jeg lige havde kysset. Da din g-streng er trukket af, kysser jeg mig igen op ad dine ben, og mens jeg kigger dig dybt i øjnene, sætter jeg munden på klit. Jeg kysser dig et par gange, inden jeg blidt klemmer den mellem mine læber. Imens er den ene hånd på vej op for at lege med dine bryster og den anden søger mod din fisse, hvor mine fingre driller let ved åbningen.

Jeg slipper dig med læberne, kysser dig igen og lader lidt spyt glide ned på to af mine fingre, som langsomt glider så dybt ind som muligt. Jeg trækker dem lidt ud, inden de glider dybt igen, mens jeg bevæger mig op for at kysse din mund. Jeg krummer fingrene en smule, og straks begynder du at stønne højere, da jeg rammer dit g-punkt.

Du stønner: "mere", "mere", "du må ikke stoppe".

Pludselig bemærker vi begge, at filmen bag os slutter, hvilket betyder, at der er gået mere end halvanden time. Vi ser det som vores snit til at bevæge os mod soveværelset. Du griber fjernbetjeningen, og jeg løfter dig op. Mens du finder noget baggrundsmusik, begynder jeg at gå med dig hængende på mig. Da vi er kommet rundt om sofaen, når du lige at kaste fjernbetjeningen tilbage, inden du guider mig på rette vej. Vi træder ind i soveværelset, og jeg lægger dig på ryggen i sengen. Mens jeg kysser dig, guider du min pik på plads i din fisse, for nu kan du ikke vente længere med at mærke mig. Jeg glider langsomt dybt ind i dig. Du tager mine hænder og fletter vores fingre sammen, mens du beder mig støde hårdere og dybere. Du stønner, at du er lige ved at komme, og at du gerne vil have, at jeg er dybt i dig, når det sker. Jeg kysser dig, og idet jeg løfter hovedet væk igen, sker det, du får aftenens første orgasme.

Jeg glider langsomt ud af dig og lægger mig ned ved siden af dig. Vores munde finder hurtigt hinanden igen, og vi får hvisket til hinanden: “Du er dejlig.” Hurtigt viser du dog, at vi ikke er færdige. Du sætter dig op og tager min pik i munden, hvor du smager blandingen af min og dine egne juice. Mens du sutter min pik, får jeg dig drejet en smule, så min højre hånd kan nå din klit, og jeg begynder at nusse dig. Vi stønner i takt. Derefter lader du pikken glide ud, svinger benet over mig og guider igen min pik på plads i din fisse, inden du sænker dig ned over den. Du glider i bund i første hug, mens mine hænder finder din numse, for at hjælpe dig. Sammen hæver og sænker vi dig ned over min pik. Jeg kan ikke dy mig, så en gang imellem får din ene balle et klask eller to. Samtidig finder min mund dit ene bryst, som jeg begynder at sutte, mens det gynger i samme takt, som du rider mig. Du stønner herligt, når du glider i bund på min pik. Derefter vender du dig rundt, så jeg nu har frit udsyn til din numse. Igen sænker du dig ned over min pik, og du nyder, hvordan den glider dybt ind i dig.

I stedet for at hæve og sænke dig over mig bliver du nede, så jeg er dybt i dig. Du begynder at rotere dit underliv, og en ny orgasme bygger sig langsomt op. Du lægger dig ned over mig og finder min mund, løfter dig en smule, en invitation jeg straks forstår. Din stønnen bliver mindre rytmisk og mere ren nydelse. Jeg giver din venstre balle et par klask, inden jeg med begge hænder skubber dig ned mod mig, mens jeg selv støder imod. Som et skud rejser du overkroppen og stønner din orgasme ud i soveværelset, inden du falder sammen oven på mig. Vi kysser dybt og længe, mens du stadig sidder på mig med mig dybt i dig.

Du ruller af mig med et blødt swup. Vi ligger side om side og sunder os lidt. Jeg lægger mig op på siden, kysser dig på kinden, så halsen, inden jeg finder din mund. Vi kysser længe. Jeg glider lidt ned og tager skiftevis dine bryster i munden, bider blidt i det ene bryst. Pludselig mærker jeg din hånd på min, du guider den i en bestemt retning. Da vi når frem, finder du selv din klit og beder mig stikke to fingre op i dig. Jeg gør som du beder og massere med to fingre dybt i din fisse. Du stønner med det samme, fanget af impulser tre steder på én gang: min mund på dine bryster, dine egne fingre på din klit og mine fingre i dig. Jeg slipper dit bryst og bevæger mig op til dit øre, hvor jeg stille spørger, om du vil tages bagfra. Du nikker og smiler. Nænsomt finder vi positionen.

Jeg placerer mig klar til at glide helt i bund, men du kan ikke vente, du skubber dig selv baglæns ind over mig. Jeg lader dig tage styringen og gøre krav på mig dybt i dig. Lidt tøvende lader min pegefinger og lidt spyt strejfe dit andet hul meget let. Men jo mere du stønner, des hårdere støder jeg imod, så vi mødes i høje, faste slag. Nu er det snart mig, der ikke kan holde det tilbage, og på din stønnen kan jeg høre, at du er tæt på.

Du stønner: "Jeg kommer" – igen og igen.

Du lader dig falde forover, og i samme øjeblik slipper jeg mig selv, bølge efter bølge ud over dig, syv, otte gange, et par af dem næsten helt op til dit hår. Jeg lægger mig nænsomt ned over dig og kysser din nakke og kind, inden jeg hvisker: "Skal vi ikke liste ud i bad?"

Langsomt rejser vi os, kigger hinanden dybt i øjnene og forlader kyssende, med en arm om hinanden, soveværelset.

Vi lister mod badeværelset, og jeg har frækhed til at lade dig gå lidt foran. Det giver mig et smil at se din krop og dine former danse let svingende afsted. Da vi næsten er ved døren, bøjer du dig forover, som om du samler noget op fra gulvet, hvilket jeg ikke når at registrere, så jeg støder ind i dig, og jeg glider op langs indersiden af din lår og nærmest kysser din klit. Du smiler. Jeg undskylder og støtter dig, mens du rejser dig. Da vi når døren til badeværelset, tænder du lyset i én glidende bevægelse. Du vender dig mod mig med et smil og inviterer mig med ind.

Jeg svarer ja, men tager mig god tid og lader øjeblikket trække ud. Da jeg træder ind, rammer de første stråler af vand din krop, og stemningen ændrer sig. Jeg stiller mig tæt på dig, lægger armene om dig og kysser dig blidt på halsen. Mens det varme vand rammer os, nyder vi roen og nærværet sammen. Du hvisker, at vi bare skal lade øjeblikket være, og jeg vender mig mod dig, så vi kan se hinanden i øjnene. Vi kysser hinanden blidt, mens vandet rammer vores kroppe.

Pludselig ændrer stemningen sig, og du bevæger dig tættere på mig på en ny måde. Du ser op på mig og siger noget lavmælt, inden dine hænder finder min pik. Det varer kun et øjeblik, før du rejser dig igen, og vi finder tilbage til et langt og intenst kys under det varme vand. Mine hænder finder igen vej til dig, mens jeg kysser dig blidt videre fra din kind og ned langs halsen. Jeg lader mine kys fortsætte, mens vandet fortsat rammer din krop. Til sidst søger jeg tilbage til din mund og giver dig endnu et kys.

Jeg slukker for vandet, tager et håndklæde og begynder at tørre vandet af dit ansigt og din krop. Du tager også et håndklæde og tørrer mig, mens stemningen mellem os stadig er tæt og varm. Da vi er tørre, forlader vi badeværelset og bevæger os stille videre mod stuen. Jeg samler mit tøj op, mens du fortsætter ind i soveværelset og kalder på mig. Jeg skynder mig efter dig og finder dig ved klædeskabet. Du har fundet et smukt sæt undertøj frem, og jeg sætter mig på sengen et øjeblik for at betragte dig. Du vælger en sort kjole, og mens du står med ryggen til mig, går jeg hen til dig, kysser dig på halsen og hvisker, at vi skal gå ud i køkkenet, så jeg kan lave lidt mad til dig.

Jeg træder ud i køkkenet og indser pludselig, at alle mine ting stadig ligger i bilen. Uden at tøve skynder jeg mig ud og henter både tasken og de mange indkøbsposer med mad til de næste par dage. Du står smilende i døren og tager imod mig, løfter poserne med snacks og alt det andet, mens jeg lige henter de sidste ting og min egen taske.

Inde i køkkenet pakker jeg varerne ud og fylder køleskabet, mens du blander et par drinks. Du følger nysgerrigt med og spørger flere gange, hvad vi skal have at spise. Jeg smiler og siger, at det er en overraskelse, og lover, at det bliver noget, der vækker sanserne. Vi mødes i et let kys og skåler i de kolde drinks. Jeg får ryddet det sidste af køkkenbordet og giver dig endnu et hurtigt kys, før jeg går i gang med maden. Jeg vælger noget nemt og lækkert: en cremet pastaret med kylling, bacon og svampe. Du blander en ny drink, og vi sætter os for at spise. Det går hurtigt med oprydningen bagefter, og snart sidder vi igen i sofaen.

Vi rykker tættere sammen, og du lader hovedet hvile mod mit bryst, mens vi finder en film og falder til ro. Stemningen er varm og tryg, og vi lader aftenen glide videre i et stille tempo, mens vi nyder roen, maden og selskabet. Natten bliver vores, og vi lader resten stå som det er.

Hvad resten af weekenden bringer kan blive en realitet, hvis det har interesse.


Erotiske noveller skrevet af  Heraxac





Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(0)
(0)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

lektoren(M) 28-06-2026 15:24
Sød og velskrevet historie




Lazze(M) 28-06-2026 09:11

Fin debut!.

Det er en varm og velskrevet fortælling, som virker helt realistisk. Der er så mange beskrevne detaljer med, og der er tid til at nyde et langt og inderligt forspil.

Det lover godt for fremtiden.







     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer2
Gennemsnits stemmer4,5
Antal visninger2356
Udgivet den28-06-2026 00:01:02