Fredag fortsætter den anspændte stemning i skolen. Flere er decideret sure på mig på grund af deepfaken. Jeg fastholder at jeg ikke har noget med den at gøre. Astrid er ikke i skole, nogen siger at hun har besøg af SSP-psykologen. Jeg forsøger at undgå Alexander-banden, håber fandeme at Anja snart får slettet den skide deepfake.
Efter sidste time går den ikke længere, selvom jeg trækker tiden. Alexander passer mig op tæt ved udgangen. I det mindste er han alene.
"Hvad så stump, var det ikke snart på tide at du fik dig nogle tæsk?"
"Nej." siger jeg bare. Han stiller sig op så han spærrer vejen for mig.
"Tror du måske ikke jeg ved hvem der har stået for den deepfake med Astrid og mig?"
"Nej, det tror jeg faktisk ikke at du ved. Jeg ved i hvert fald ikke noget om det."
"Du skal ikke være fræk, din lille lort! Selvfølgelig er det da dig. Alle ved at du er sådan en klam lille computernørd der sidder hjemme på værelset med dine ækle fantasier."
Det er mildt sagt at stramme den i betragtning af at jeg nok får mere sex end ham lige for tiden, men den vinkel lader jeg ligge.
"Jeg ved for meget om IT-sikkerhed til at jeg ville røre det der med en ildtang!"
"Pis med dig. Du trænger fandme til nogle tæsk. Astrid har det helt vildt dårligt på grund af jer to." Han prøver at lyde som om han har en form for medfølelse. Det lykkes ikke særlig godt.
Jeg ser ham fast i øjnene, prøver på ikke at afsløre hvor nervøs og ophidset jeg er.
"Dårligt, min bare røv! Vi ved at I fik den video fra Astrid, som fik den fra Eva, som fik den fra sine lillesøstre. Vi skal bare trække i tråden, så trævler det hele op. Og det kan du roligt regne med at vi gør hvis I ikke lader os være i fred."
"I holder fandme kæft! Ellers bliver det dobbelt op."
"Astrid var lige ved at afsløre sig selv oppe hos rektor igår."
"Ja den er god med dig. Det er sgu da jer der går og stikker knive i ryggen på folk. Lærerne og ham SSP-gutten har været efter alle mulige."
"Det er intet imod hvad der sker hvis vi fortæller hvad vi ved. Så skal vi ikke bare sige at vi passer vores butik og I passer jeres? Eller har du lyst til at komme en tur i fængsel? Det bliver lidt længere hvis der kommer en voldsdom oveni."
"Jeg har mine forbindelser i orden." siger han med en påtaget overlegen og lidt mystisk mine.
"Fordi farmand går og knepper rektor? Det ville jeg ikke satse for hårdt på hvis jeg var dig. Det er faktisk de færreste kvinder der bryder sig om at blive taget i røven." Jeg siger det i et tonefald så det er tilpas uklart om jeg mener det konkret eller i overført betydning. Han forsøger at holde masken, men det kommer tydeligvis bag på ham at jeg ved det.
"So what? De har ikke en skid på mig alligevel!"
"Måske ikke. Da du redigerede den video, brugte du så din egen hardware?"
Han tøver et par sekunder for længe.
"Gu gjorde jeg da røv mand!"
"Aha. Lavede du det så i en krypteret container? Nå ikke. Hvad så da du lagde det op? Burner-fon med anonymt taletidskort? Eller squattede du et åbent wifi? Eller brugte du bare din egen forbindelse?"
"Det rager sgu ikke dig! Der er ikke en skid på min laptop."
"Måske. Bare husk at når du sletter en fil så frigiver du et adresserum, men dataene bliver ikke overskrevet af den grund. Du vil nok blive forbavset over hvor meget politiet kan trække ud af din hardware når de først har fingre i den. Så mon ikke bare vi skal lade hinanden være i fred?"
Jeg giver den ikke for lidt, men kommentarerne arbejder i ham. Mit ry som kodehaj kommer mig til gode nu. Jeg går stille og roligt udenom ham mens han står og måber. Men så griber han fat i skulderen af mig og drejer mig voldsomt rundt.
"Vi to er ikke færdige med hinanden!"
"Alexander!" Det er lærer-Torbens stemme der lyder inde fra gangen. To sekunder efter står han og nidstirrer Alexander.
"Hvad sker der her?"
"Vi står bare og snakker."
"Jeg har faktisk et par ting som jeg skal have snakket med dig om, Alexander. Hvis du lige vil komme med. God weekend, Andreas!"
Det er ikke et cue, snarere en kommando. Jeg begynder at gå. Bag mig kan jeg høre Alexander beklage sig.
"Men jeg skal altså noget lige nu."
"Det kan vente. Kom med her." Torbens stemme er kontant, kommanderende. Jeg tror han har en ret god ide om hvad der foregår. Men jeg kan ikke regne ud om det er godt eller skidt at han går ind i det.
Jeg går hjem, og kravler under dynen med laptoppen. Anja er taget med de gamle i sommerhuset, de skal vist have gæster både fredag og lørdag, og kommer først hjem søndag morgen så Anja kan være med ved vores stævne. Jeg benytter tiden til dels at komme på omgangshøjde med skolearbejdet, men mest at få set på den databaseløsning jeg skal i gang med at lave ude på NanoLens. Selve arbejdet skal gøres indenfor firmaets firewall. Men jeg skal have læst op på nogle ting. I løbet af lørdagen får jeg sat en lille sandkassemodel op på min egen bærbare. Som altid føles det enkelt og tilfredsstillende at arbejde med kode og se resultater. Jeg glemmer alt om kliker, deepfakes og latterlige sociale spil. Det er næsten en form for renselse. Eneste problem er at jeg savner Anja. Vi tekster lidt frem og tilbage, men det gør det kun værre, og fra et tidspunkt lørdag eftermiddag hører jeg ikke mere fra hende.
Søndag formiddag er mor og jeg tidligt på stadion for at hjælpe med opsætning. Malthe og Simon kommer lidt efter. De skal begge løbe 800 meter ved frokosttid. Simon har løbet alle stævnerne i serien, og ligger til i den gennemgående konkurrence. Min træner har overtalt mig til at løbe 3000 meter, et af dagens sidste løb. Han tror at jeg kan gøre noget med mit 800-meter kick hvis det bliver et taktisk løb. Jeg er lidt tvivlende overfor ideen, konkurrencen er hård, og distancen flugter ikke helt med den træning jeg har lavet de sidste par måneder. Et eller andet sted er jeg måske også nervøs for at falde igennem for øjnene af Anja. Det er selvfølgelig latterligt. Hun har jo ikke taget mig fordi jeg var god til at løbe, så meget står vist klart.
Hun dukker op lige før stævnestart. Lidt overraskende har hun Merete på slæb. Vi hilser og krammer. Merete hilser også pænt på min mor.
"Er du også med i klubben?" spørger hun.
"Ja, jeg løber lidt motion ind imellem. Men idag er jeg bare official."
"Ja det skal Anja vist også være. Er der egentlig noget jeg kan hjælpe til med?"
Mor tøver et par sekunder, som om hun tænker.
"Jeg kunne faktisk godt bruge en hånd til at køre længdespring. Min makker er blevet syg. Hvis du bare kan rive sandet i springgraven når jeg er færdig med at måle, så skal jeg nok tage mig af resten."
"Det lyder som noget jeg kan finde ud af. Jeg ved jo ellers ingenting om atletik."
"Det kan jo være at du kan lære lidt i løbet af dagen."
Simone dukker op, og skal også lige præsenteres for Merete. Jeg fornemmer at hun hurtigt tjekker Meretes slanke krop, konstaterer at der ikke er noget late-bloomer kuglestødspotentiale i hende. Så går de over til kasteringen, og Simone begynder at sætte Anja ind i hvordan man måler op. Mor og Merete går over til længdespring, hvor de første deltagere allerede er ved at varme op og justere tilløb. Jeg dasker rundt og laver forefaldende ting hele formiddagen, hjælper med tidtagning, stiller hække op, henter vand og frokostpakker til folk. Hepper på Malthe og Simon, som begge sætter personlig rekord i et benhårdt 800-meter løb. Mor og Merete ser ud til at komme godt ud af det ovre ved sandkassen, de snakker og joker i et væk.
Ved et-tiden begynder jeg selv at varme op, tillader mig at blive lidt selvcentreret og fordybe mig i opvarmning og psykisk opladning. På startstregen er jeg nervøs som kun en 16-årig kan være det for en latterlig sportskonkurrence. Feltet er stærkt, der er også nogle 18-års drenge, et par af dem er rigtig hurtige. De fleste har bedre 5- og 10-kilometer tider end mig. Jeg har sommerfugle i maven, tænker at jeg kommer til at blive smadret af dem alle sammen.
Starten er overraskende hurtig, folk kæmper for at få de gode positioner i feltet. Med min 800-meter træning er det selvfølgelig ikke noget problem. På en indskydelse går jeg helt i front, sætter en hurtig første omgang, og begynder så stille og roligt at trække farten ned. Et langsomt løb med en vild spurt til sidst vil være til min fordel. Jeg kan mærke at feltet ligesom stuves op bag mig, men alle er åbenbart tilfredse med at have mig i front. Jeg trækker farten længere og længere ned, indtil jeg mærker noget bevægelse bag mig, så tager jeg den en smule op igen. Jeg har fundet det laveste tempo jeg kan slippe afsted med. Min træner, som rystede vildt på hovedet i starten af løbet ser ud til at have fanget hvad jeg har for.
Først med 300 meter igen sker der noget. De to hurtige stryger udenom da vi går ud på langsiden modsat opløbet. Jeg åbner op med alt hvad jeg har og lykkes næsten med at holde den langsomste af dem. Anja, Merete og mor hepper helt vildt nede i opløbssvinget, Malthe og Simon står ved stregen og råber. Ingen andre kommer forbi, og tredjepladsen er min. Jeg er endda den hurtigste af de 16-årige. Først da jeg er over målstregen går det op for mig at der er et pænt hul bag mig. Simon highfiver da jeg er kommet til hægterne igen.
"Det var fandme genialt det der!"
Anja og de andre kommer også op til os, Anja krammer, og kalder mig ironisk for sin ´helt´. Men jeg kan også mærke at hun snuser ind og svælger i min svedige krop. Mor klapper mig på skulderen.
"Godt løbet Andreas."
Ikke lang tid efter er sidste løb overstået, og vi skal igennem en lidt langstrakt præmieceremoni hvor Simon kommer på podiet fordi han er nummer 3 i den samlede konkurrence. Så tager de udenbys hold hjem, og vi andre begynder på oprydningen. Mor tager tidligt hjem, hun skal have købt ind til aftensmaden. Jeg ser hende kramme Merete til afsked, før hun hilser af med mig.
"Gik det godt med Merete?" spørger jeg.
"Ja, hun er helt vildt sød!" siger mor, og skynder sig så videre, næsten som om det var pinligt at synes om sin søns kærestes mor. Merete tager hjem kort efter. Da vi er ved at være færdige kommer Anja hen til mig.
"Kommer du ikke en tur med ned i vægtrummet?" Hendes tonefald er ikke særlig spørgende.
"Hvad skal vi der?" spørger jeg uskyldigt.
"Vi skal bolle. Lige nu."
"OK så." Jeg fornemmer at der er noget hun vil tale om, noget som kræver at vi boller imens.
Vi går hen imod den lave bygning som har bad i stueniveau og fitness samt depotrum i kælderen. Stadion er ved at være tomt, på nær Simone og Freja, vores 18-årig højdespringer, en slank lyshåret pige med et lidt uskyldigt, alfeagtigt udseende. De går hen mod indgangen til bygningen mens vi stadig er et stykke fra den. Lige idet de går ind ser jeg at Simone diskret klapper Freja bagi.
"Jeg tror sgu lige vi blev overhalet der." siger jeg.
Anja sænker farten, kigger vantro på mig.
"Mener du at de..".
"Hvordan synes du selv det så ud?"
"Seriøst, er Simone til piger? Jeg troede hun var til store stærke muskelfyre?"
"Simone er til lidt af hvert. Vi har godt luret på de to i et stykke tid."
"Vi?"
"OK, mest Malthe. Han er en haj til at opfatte den slags."
"Tror du de går i vægtrummet?"
"Hvad ved jeg? Lad os se efter."
Vi går ind ad døren og ned ad trappen til kælderen, når lige at se dem forsvinde om hjørnet. Ganske rigtigt hører vi dem åbne og lukke døren til vægtrummet. Samt lyden af låsen, betjent indefra, lige idet vi kommer ned i kældergangen.
"Shit. Hvad gør vi så?" spørger Anja med dæmpet stemme.
Jeg smiler hemmelighedsfuldt.
"Kom med her."
Jeg går forbi døren til vægtrummet, tager en nøgle frem og låser op ind til det smalle depotrum ved siden af, hvor der blandt andet ligger forskellige madrasser.
"Jeg har normalt ikke nøgle til det her, men jeg har lånt en i dagens anledning."
"De madrasser ser gode ud!"
"Ja. Der er bare det ved det at der er en timer på lyset. Det går ud efter to minutter."
"Jeg kan godt klare mig uden lys."
Vi går ind i rummet og Anja smækker døren.
Vi stiller os ved kanten af to madrasser stakket oven på hinanden. Anja krammer mig heftigt, begynder at kysse mig lidenskabeligt. Klæder mig af med hektisk agressive bevægelser, slikker min brystkasse som stadig er lidt salt efter løbet tidligere på dagen. Lige da jeg begynder at trække tøjet af hende går lyset ud. Mørket skærper vores øvrige sanser, hendes duft, lyden af hendes åndedræt, den varme sitrende hud under mine fingerspidser, det hele står knivskarpt i min bevidsthed. Mørket er totalt, og vedvarende. Der er ikke den mindste smule lys som øjet kan vænne sig til.
"Ned på ryggen med dig!" hvisker Anja.
Jeg adlyder, hører lyden af en kondompakning der bliver åbnet, mærker hendes søgende fingre over mit maveskind, de finder min strittende planke og ruller kondomet på. Så sænker hun sig ned over mig. Hun er våd, varm og ophidset. Jeg famler efter hendes bryster, finder dem. Ælter det bløde væv med de to stive strittende spidser. Hun læner sig en smule ind i mine hænder, og begynder så at ride mig.
"Vi havde Thyboes til middag i sommerhuset igår." siger hun uden videre indledning. Hun rider mig ret hurtigt lige fra starten. Det kilder i pikken.
"Thyboes?" Det siger mig ikke lige noget.
"Ja, du ved dem med Eva og tvillingepigerne. De små kanonfotografer."
Nu ringer klokken. "Shit! Var pigerne der?"
"Ikke tvillingerne, heldigvis. Men Eva var der. Det var MEGA cringe!"
Hun rider mig hårdt nu, som om hun var irriteret. Det kilder op gennem skaftet. Jeg kommer ikke til at holde længe i den fart.
"Kunne I holde gode miner til slet spil?"
"Jeg ved sgu ikke hvad vi kunne. Jeg måtte ud på lokum et par gange for at der ikke skulle komme røg ud af ørerne på mig."
"Hvad da?"
"Jamen hun sad fandme og sendte alle mulige stikpiller til mig. Og så begyndte hun at snakke om at den her pige som hun rider sammen med var blevet deepfaket! Nærmest som om hun selv var et skide offer."
Anja hopper nærmest på mig nu, vrider sig voldsomt rundt.
"Stakkels dig! Fik du egentlig taget den ned?"
"Ned?"
"Deepfaken?"
"Jeg skal nok få det gjort! Imorgen eller i overmorgen."
"Anja for helvede!" Jeg ligger stille, stopper med at ælte hendes bryster, men det er helt ligemeget. Hun fortsætter sit pågående vanvidsridt. Og det kilder mere og mere i pikken.
"Jeg havde fandme lyst til at fortælle et par ting om hende og hvad hun har lavet. Men jeg KUNNE jo ikke, for så ville de gamle finde ud af det med videoen. Det er simpelthen så ledt gjort!"
Jeg har lyst til at brokke mig, sige at hun fandme skal få den deepfake ned lige nu, men det dør ud da jeg pludselig kommer under hendes voldsomme udfoldelser. Hun giver sig ikke tid til at pille kondomet af, men skyder sig omgående fremefter.
"Anja, du skal s.." får jeg begyndt, men så rammer hendes våde og brandvarme klit mit ansigt, og mine protester bliver til et halvkvalt "Mmmrumwrmmr". Hun rider mit fjæs endnu voldsommere end hun red min pik. For en ordens skyld prøver jeg at stikke tungen ud, men hun kører helt sit eget show. Orgasmen er dump, abrupt, hendes irritation forhindrer hende i at gå rigtig dybt.
Hun ruller af mig, vi ligger side om side på madrassen mens vi får vejret igen. Da vores åndedræt falder til ro hører vi et dæmpet skrig inde fra vægtrummet.
"Shit! Vi kan høre dem!" siger Anja.
"Væggen isolerer faktisk ret godt. Jeg tror ikke de har kunnet høre os. Hun må have skreget højt."
"Simone?"
"Jeg er ret sikker på at det var Freja."
Nogle flere krappe skrig trænger svagt igennem til os.
"Det er faktisk ret frækt det her." siger Anja.
"Synes du?"
"Gør du ikke?"
"Jo." indrømmer jeg. Der er faktisk noget lækker-frækt ved at belure de to på den måde. Men jeg har vigtigere ting for.
"Anja, du lovede mig at tage den deepfake ned."
"Jeg skal nok gøre det! Men den forsvinder jo ikke af den grund. Den er for længst delt videre."
"Det handler ikke om at den forsvinder. Det handler om at vi viser lidt god vilje. Alexander truede mig med tæsk i fredags."
"Det er jo ikke dig som har lagt den op?"
"I den her sammenhæng betyder det mere hvad han tror."
"Hvis jeg tager den ned er det vel næsten som en indrømmelse?"
"Whatever. Du lovede det. Der er ikke noget at diskutere."
Inde ved siden af udstøder Freja en højlydt langtrukken jamren. Simone ruller sig virkelig ud. Anja finder min hånd, lægger den ned over sit venusbjerg. Jeg mærker hendes kropsvarme, kønsbehåringen.
"Måske kunne du inspirere mig til at tage den ned?"
Det kribler i fingrene for at krybe ned i den saftige åbning, men jeg lader demonstrativt hånden ligge død og slap over venusbjerget.
"Nix! Du får ikke mere før du har slettet den."
"Mener du det?" Anja lyder næsten såret. Flere små skrig inde ved siden af. Og et dybt, gryntende "Ååårh!" der lyder som Simone.
"Ja sgu! Det med at belønne dig på forhånd virkede jo tydeligvis ikke!" Det gør ondt at sige det. Måske fordi det her er første gang vi har noget der bare minder om et skænderi. Måske bare fordi det virkelig er mega frækt at ligge her i mørket og lytte til Simone og Freja, og mærke Anjas varme liderlighed.
"Men jeg er simpelthen så tændt!"
"Så ved du jo hvad du skal gøre."
"Men jeg kan ikke gøre det herfra."
"Nej. Du må pænt vente."
"Det kan du ikke være bekendt!"
"Hvis du havde gjort som du lovede var vi ikke endt her."
Hun svarer ikke med det samme. Tavsheden imellem os larmer ekstra meget i det totale mørke. Lydene inde fra vægtrummet er også stoppet.
"Andreas?"
"Ja?"
"Er du sur på mig?" Hendes stemme er spag, sårbar. Jeg har ikke lyst til at være sur på hende. Men jeg er sur. Sur over at den deepfake ikke er nede. Sur over at den her eftermiddag er ved at gå helt skævt. Sur over verden i almindelighed. Men jeg er også nødt til at være lidt konsekvent.
"Anja, jeg gider ikke være sur og skændes med dig. Men jeg er sgu skuffet over at den deepfake ikke er nede. Jeg er træt af at være rodet ind den her krig."
"Undskyld. Jeg skal nok gøre det. Men jeg er bange for at krigen ikke slutter af den grund."
Jeg rejser mig fra madrassen, finder lyskontakten ovre på væggen. Vi må begge to knibe øjnene sammen, efter at have vænnet os til dybt mørke. Da jeg kan se igen finder jeg mit ur. Klokken er over seks.
"Jeg tror faktisk jeg er nødt til at komme hjemad nu."
Vi klæder os på, der er en akavet stemning imellem os. Hverken vrede eller kærlighed. Det knuger i maven på mig. Jeg har ikke lyst til at det skal være sådan her.
Lige idet vi kommer ud på gangen går døren til vægtrummet op, og Freja træder ud. Hun er rød i kinderne, og hendes lyse fe-agtige hår er helt i uorden. Da hun ser os bliver hun fuldstændig tomatrød.
"Halløj, hvad laver I to hernede?" spørger Simone som kommer ud lige bag hende.
"Det samme som jer!" siger jeg med et frækt smil. Freja virker helt lamslået, jeg fornemmer at Anja også er lidt usikker på situationen.
"Kunne I høre os?"
"Lidt. I havde det vist ret godt?"
"Mmm. Men nu skal det her helst ikke blive en vane, vel?"
"Jeg giver nøglen tilbage til Claus på tirsdag."
"Og det bliver mellem os fire?"
"Selvfølgelig." De har åbenbart ikke lyst til at være et officielt par i klubben endnu. Jeg er heller ikke helt sikker på om Simone egentlig er til sådan noget med faste parforhold. Hvad Freja tænker har jeg ingen anelse om. Måske vil hun bare udforske tingene lidt?
"Godt så." siger Simone. De går op ad trappen foran os. Ingen af os ved helt hvad vi ellers skal sige. Min afsked med Anja udenfor stadion bliver usikker, akavet. Jeg cykler hjem med en dårlig fornemmelse i maven.
Da vi har spist fortæller mor at Merete har inviteret os alle tre på middag hjemme hos dem næste fredag. De har åbenbart rigtig hygget sig nede ved længdespringsgraven.
"Behøver jeg at tage med?" spørger Ida tvært.
"Det synes jeg da du skulle." siger mor. "Så du også kan lære dem at kende. Anja er jo snart en del af familien her."
"Hold nu op!" vrænger Ida. "De har været sammen i hvad? To uger? I næste måned er det sikkert en ny!"
"Ida! Det var ikke pænt sagt."
Jeg holder mig ude af deres lille skænderi. Dels fordi jeg ikke er sikker på at jeg har lyst til at have Ida og hendes attitude med. Men også fordi hun jo et eller andet sted har ret. Set udefra er det stadig bare et fling. Det overrasker mig faktisk lidt at Merete allerede synes vi skal lære hinanden at kende på den måde. Og hvad hvis det kører mere op mellem Anja og mig?
Efter et par udvekslinger mere vender mor sig imod mig.
"Hvad siger du, Andreas?"
"Hvis Ida ikke gider at være med synes jeg ikke hun skal være tvunget til det."
"Du gider ikke at have mig med?" skyder Ida omgående tilbage.
"Ærligt talt nej, hvis du skal være på den måde. Jeg har rigeligt af det herhjemme." Måske er det min dårlige følelse over det med Anja der får mig til at gå hårdere til hende end jeg burde.
"Rigeligt af hvad?"
"Af din måde at opføre dig på. Du ved udemærket godt hvad jeg mener."
"Så du gider ikke vise din irriterende selvstændige lillesøster frem for din pæne nye svigerfamilie?"
"Jeg gider ikke at du skal ødelægge en aften der ellers kunne blive god."
Mor ruller med øjnene.
"Hold nu op I to!"
"Jeg skal nok tage med!" siger Ida i et tonefald som om det virkelig er et kæmpe offer. Men jeg fornemmer klart at det i virkeligheden handler om hvordan hun kan irritere mig mest muligt.
Mor bestemmer at Ida skal hjælpe til med opvasken mens jeg får fri. Måske for at de kan battle ud i enrum. Det passer mig fint. Dels fordi jeg er irriteret over Ida, og Anja, og alt muligt. Men også fordi jeg faktisk gerne ville have set lidt mere på det der databasehalløj inden jeg skal ud til firmaet imorgen. Lidt simpel og gennemskuelig kodning vil sikkert gøre mig godt.
Som sædvanlig når jeg skal i gang med noget skal jeg lige tage mig sammen. Som en overspringshandling går jeg på Telegram, for at kigge en ekstra gang på Anjas deepfake-profil. Men den er der ikke længere. Hun er faktisk gået hjem og har taget den ned. Så kom der da noget ud af det. Lige idet jeg lukker ned for Telegram kommer der en besked fra hende.
-Har gjort det du bad om.
Hun er klog nok til ikke at skrive noget i klartekst.
-Har godt set det.
-Jeg er stadig liderlig.
-Tager du imod besøg?
-Hvis det passer herren? Ellers må jeg selv klare den.
Det passer mig mega dårligt. Men jeg ved at der ikke er noget valg. Hun har vist god vilje. Nu er det min tur. Desuden gider jeg ved gud ikke nørde databaseløsninger hvis Anja ligger i sengen og damper.
-Et kvarter!
Jeg venter ikke på svar, men lukker laptoppen ned, og hopper ud af sengen.
Et kvarter senere åbner jeg døren til hendes værelse efter at være stormet igennem entreen og stuen med en hurtig hilsen til Merete og John. Hele vejen derover har jeg tænkt på hvad jeg skal gøre med hende, men uden at kunne bestemme mig for noget. Jeg må tage den på gehør.
Anja ligger på maven i sengen, hun har vendt sig med hovedet væk fra døren, så det første jeg ser er et par hvide silketrusser der forsvinder dragende i spalten mellem baldernes store hvide halvkugler. Hun drejer hovedet op imod mig. Det strejfer mig om der ligger noget symbolsk i at hun har vendt sig væk fra mig? Om jeg skal gøre mig fortjent til at få hendes opmærksomhed tilbage? Eller om hun bare er ude på at friste mig mest muligt med sin numse.
"Godt du kom!" siger hun. Det er vel lovende.
"Selvfølgelig gjorde jeg det. Jeg må jo også holde mine løfter."
"Ja, det må du nemlig."
"Hvad kan jeg så gøre for dig?"
Hun ser alvorligt på mig.
"Andreas, jeg ønsker mig kun en ting. At uanset hvad du gør, så bliver du ved indtil du har gjort det helt færdigt."
"Deal!" siger jeg imens jeg hurtigt klæder mig af. Jeg er ikke blevet klogere. Men den svulmende, struttende numse er en invitation. Da jeg er helt nøgen lægger jeg mig oven på hende. Begynder at nusse hende i håret og nakken med begge hænder. Men samtidig bevæger jeg mig forsigtigt frem og tilbage, så vore kroppe gnubber mod hinanden. Hun er afslappet, men hendes åndedræt kan godt høres. Jeg lader et stykke tid gå med det. Så kysser jeg hende i nakken, lige under hårgrænsen, og begynder så at skyde mig nedefter, mens jeg slikker hendes rygsøjle med stiv tungespids, og kilder hendes flanker med fingerspidserne. Da jeg når ned over numsen slikker jeg hende lige omkring det sted hvor silkestoffet går ind i spalten, samtidig med at jeg kilder og kærtegner baldernes store flader med mine hænder. Nu sitrer det mærkbart i hende, og åndedrættet bliver en smule hurtigere.
Jeg trækker trusserne af hende, spreder hendes ben ud, og begynder at slikke hende omkring røvhullets åbning, mens jeg stadig kærtegner balderne. Nu bliver hun for alvor ophidset. En skælven og små jag i kroppen, svage klynk punkterer åndedrættets hektiske rytme. Jeg kan snart ikke trække den længere.
Jeg lader mine hænder glide omkring hendes hofter, og ind under hendes krop. Finder først venusbjergets runding, masserer den blidt med håndfladen, mens jeg stadig slikker numsen det bedste jeg har lært. Hun dirrer som en buestreng nu, men det er stadig sød, uudholdelig forventning.
Omsider finder jeg den våde, kildne, følsomme klit med en finger. Et større chok går omgående igennem hele hendes krop. Min opbygning har været særdeles effektiv. Jeg spiller på klitten med fingerspidsen, hun gisper, vrider sig, klynker. Det lykkes mig at få fingeren længere op, selvom det ikke er så bekvemt. Jeg kan ikke blive i den her stilling ret længe. Men det er heller ikke nødvendigt. I samme sekund jeg finder det gode sted deroppe går hendes krop i voldsomme svingninger, og det varer næppe et halvt minut før den første orgasme løber igennem hendes krop.
Jeg mærker pludselig et rush igennem kroppen, mit lem er stift og gnubber mod madrassen. Jeg havde tænkt mig at bygge langsomt på, men det holder ikke. Jeg må have hende nu! Jeg sætter mig op på knæene, snapper et kondom fra skålen på natbordet og ruller det på. Hun løfter sig op på alle fire, spreder benene ud, hendes åndedræt er langsomt, men meget tungt nu. Jeg tager fat om hendes hofter, trænger ind i hende, knepper hende hårdt, det er som om hele situationen løber af med mig. Hun klynker, grynter, kommer igen, en intens skælven omkring mit liderlige pumpende lem. Sekunder efter kommer jeg selv, støder hårdt i hende indtil den bliver for slap. Hun falder fremover på maven, men imens jeg piller kondomet af, slår knude på, og smider det ud over sengekanten ruller hun om på ryggen, ligger afventende med spredte bøjede ben. Hendes åndedræt vil ikke rigtig lægge sig, hun er stadig meget meget ophidset.
Jeg lægger hovedet ned imellem hendes ben, begynder at slikke klitten, samtidig med at jeg tager begge hænder i brug, oppe i hende, på mellemkødet, og omkring røvhullet. Nye spasmer igennem hendes krop, klynken der vokser til små skrig. Hun famler febrilsk rundt på madrassen med den ene hånd, indtil hun finder de drivvåde silketrusser. Krøller dem sammen til en kugle og propper dem i munden for at hendes forældre ikke skal høre det som er på vej til at ske.
Og så begynder hun at komme for alvor. Voldsomme, dybe rystelser igennem hendes krop. Klitten og kønslæberne banker imod mit ansigt igen og igen. Hendes skrig bliver til en halvkvalt mumlen gennem trusserne, lidt som da hun satte sig ovenpå mig og begravede mine protester oppe i redskabsrummet. Jeg fortsætter uanfægtet mit arbejde mens den ene orgasme afløser den anden. En stund slapper hun af, men jeg mærker en dirren inde bagved, og snart brøler en ny orgasme igennem hende. Da hun omsider begynder at virke slap og mæt mærker jeg at mit lem er ved at være stift igen.
Hun bad mig om at gøre det færdigt. Okay så. Jeg snupper et nyt kondom fra skålen, står på knæ over hende, og ruller det på for øjnene af hende, så hun kan se hvad der skal ske. Så lægger jeg mig ind over hende i missionærstillingen, trænger op i hendes drivvåde dampende skød, støder til. Det er kun med nød og næppe at jeg kan holde den stående endnu. Jeg graver hænderne ind under balderne, ælter dem, støder hårdt og vedvarende op i hende. Hun spytter trusserne ud, bider mig i øreflippen, så kysser vi dybt, intenst. Hendes hænder griber i mine rygstykker, neglene borer sig ind i huden da en ny orgasme rammer hende. Det svider, føles som om hun trækker blod. Hun skriger ind i min brystkasse da en sidste altfortærende orgasme går igennem hende. Så bliver hendes krop slap, men jeg fortsætter med at støde, vildere og vildere indtil jeg omsider kommer, intenst, langtrukkent. Jeg vælter ned af hende og om på ryggen, piller kondomet af med skælvende udmattede hænder. Da vi har fået vejret igen lægger vi os om på siden med front mod hinanden. Anja ser intenst, alvorligt på mig.
"Er jeg tilgivet nu?"
"Ja sgu! Var det godkendt?"
"Det gik lige an." siger hun med et lille smil. "Men jeg tror snart at jeg skal til at sove. Du er et anstrengende bekendtskab."
"Skal jeg tage hjem, da?"
"Gu skal du ej. Kom her."
Hun slynger sin krop tæt omkring min. Vi kysser og krammer lidt, indtil vi finder en nogenlunde afslappet stilling at ligge omslyngede i. Og så glider vi begge meget hurtigt ind i søvnen.
Erotiske noveller skrevet af Anonym