Halloween på Østerbro: Kapitel 1
Del 1 – Introduktion
Regnen trommede mod vinduesrammen i Lucas’ trange studielejlighed på Østerbro, en vedholdende puls, der vævede sig ind i hans indre uro. Han sad krummet over skrivebordet, omringet af datalogi-bøger, krøllede noter og en kaffekop, hvis kolde rester bar en bitter lugt af glemt tid. Laptopen kastede et køligt, blåligt skær over hans ansigt, hvor linjer af kode flimrede som et uafsluttet puslespil. Hans tanker drev milevidt fra afleveringen, der skulle ind i morgen. Udenfor glimtede tømrede græskar i naboernes vinduer, deres varme, orange lys forsvandt i oktobermørkets sultne mund. Et ensomt stearinlys på skrivebordet kastede flakkende skygger hen over bøgerne.
Telefonen brummede og skar gennem stilheden som en kniv. Jespers navn lyste på skærmen, og Lucas sukkede, hans fingre tøvede, før han greb den. “Hej, far,” sagde han, stemmen tynget af modvilje.
“Lucas, jeg har brug for dig,” sagde Jesper, hans stemme spændt, vævet af skyld og desperation. Baggrunden summede af barens larm – klirrende glas, latter, en dæmpet bas, der vibrerede gennem linjen. “Jeg lovede Louise at komme til vores Halloween-fest i aften, men… en kunde. En stor fisk. Der er penge på spil, Lucas, rigtig mange penge. Jeg kunne ikke sige nej.”
“Og hvad så?” Lucas’ stemme skar, frustrationen boblede som en storm under overfladen. “Hvad har jeg med det at gøre, far?”
“Du må tage min plads,” sagde Jesper, hans tone blev hård, mens angeren sivede igennem. “Louise har planlagt den her fest i måneder. Hun regner med mig. Hvis jeg svigter hende igen…” Han stoppede, ordene for tunge at bære. “Tag varulv-kostumet i soveværelset. Snig dig ind, vær naturlig – ingen opdager noget.”
Ikke igen, tænkte han, men hans stemme rystede: “Far, det er sindssygt. Hvad hvis mor opdager det? Hun slår mig ihjel! Jeg lyder ikke som dig. Er der ikke en anden vej?”
“Der er ingen anden vej,” afbrød Jesper, stemmen næsten bedende, mens han kastede sin byrde over på Lucas. “Hun vil ikke mærke forskel i festens vildskab. Vær sød, Lucas. Jeg stoler på dig.”
Lucas’ fingre strammede om telefonen, hans hjerte hamrede som en tromme. Hvorfor siger jeg ikke bare nej? Louises skuffelse holdt ham fanget, hendes ansigt – såret, men stærkt – brændte i hans sind. “Fint,” knurrede han, stemmen tung af modvilje. “Jeg gør det.”
“Tak, Lucas. Du aner ikke, hvad det betyder,” sagde Jesper, lettelsen forhastet, før linjen blev afbrudt med et klik.
“For helvede,” mumlede Lucas og lænede sig tilbage i stolen. Hvor er jeg en idiot, tænkte han, halvt grinende over sin egen svaghed. Afleveringer, eksamener, og nu det her? Jeg er fanget i en dårlig gyserfilm, komplet med en forbandet varulv-kostume. Han rejste sig, lukkede laptoppen med et skarpt klik og kastede et sidste blik på stearinlyset, hvis flamme dirrede i spottende bølger. Udenfor malede regnen masker på væggen, og fuldmånen brød gennem skyerne med et isblink.
*****
Festen var i fuld gang, da Lucas sneg sig ind gennem kælderen i forældrenes parcelhus i forstaden. Han kendte hver krog fra sin opvækst – den knirkende trappe, kælderens muggen-lugtende luft, der bar en svag duft af jord og glemt tid. Nu føltes det som en fremmed labyrint, Jespers løgn trak ham ind i et spil, han ikke havde bedt om. Han stoppede ved kælderdøren, lyttede til Sort Sols dunkende rytme, der vibrerede gennem gulvet, og ventede, indtil gæsternes grin og skridt flyttede sig. Klar bane, tænkte han og gled op ad trappen til forældrenes soveværelse, usynlig mod nattens sort, hans skridt lette og hurtige, men tynget af skam.
I en kasse under sengen fandt han varulv-dragten, dens pels lugtede af gammel tid og støv. Foran spejlet trak han masken over hovedet, dens ruhed kradsede mod hans hud i en rolle, han ikke ville spille. Han stirrede på spejlbilledet – en fremmed, fanget som en ulv i en fælde. Hvorfor gik jeg med til det her cirkus? tænkte han, irritationen stivnede som et isblink i hans bryst. Han øvede Jespers stemme: “Hej, Louise,” mumlede han, men lyden var tynd, forkert, en dårlig efterligning.
Han prøvede igen, sænkede stemmen: “Hej, Louise, det er mig.” Stadig forkert, hans egen stemme forrådte ham. Hjertebanken hamrede i hans bryst. Jeg burde finde hende, sige sandheden, lade far ordne sit eget rod, tænkte han, men mors skuffelse – og Jespers vrede – bandt ham som en kæde. Han trak vejret dybt, pelsens vægt trykkede mod hans skuldre i en påmindelse om hans pligt. Viljen alene drev ham mod festens vildskab, hvor græskarenes varme glød ventede.
Festen brølede i parcelhuset, en symfoni af grin, klingende glas og musikkens pulserende bas, der fik de lakerede trægulve til at sitre. Græskarlygter kastede et varmt, flimrende skær, der dansede mellem maskerede gæster i et hedensk ritual. Duften af smeltet voks blandede sig med vinens tunge ånde og Fisk-snaps’ kvalmende sødme, en berusende cocktail, der fyldte luften. Fuldmånens isnende lys skar gennem vinduerne, nattens kniv mod festens hjerte. Lucas gled gennem mængden, varulv-dragtens ru beklædning kradsede mod hans hud, dens lugt tung i næsen i en påmindelse om hans bedrag.
Hans hjerte hamrede, hver bevægelse en kamp mod skammen, der stak som frostnåle i maven. Hvorfor gør jeg det her? Hvorfor sagde jeg ikke bare nej?! tænkte han, hans blik flakkede mellem gæsterne, bange for øjne, der kunne se igennem ham. Orange lyskæder snoede sig langs loftet, deres varme glød stod i skarp kontrast til den kolde knude i hans bryst.
Louise stod ved en provisorisk bar, pænt bygget og pyntet, flankeret af flasker og glimtende glas, hvor flammernes dans kastede skygger over hendes ansigt. Hendes hekse-kostume – en let flagrende kjole, der kærtegnede hendes hofter, netstrømper, der klamrede sig til hendes lår, silkehandsker, der glimtede som smeltet måneskin, og en tryllestav, der hvilede i hendes hånd – udstrålede en selvtillid, der næsten skjulte den vrede, der glødede som kul under overfladen, men med et køligt stik af frost. En sprække i netstrømperne fangede lyset, en lille protest mod hendes polerede facade, trodsen sivede igennem.
Hvor fanden er han?! tænkte hun, hendes fingre knugede telefonen i et greb, der nægtede at løsne. Hans undskyldninger – arbejde, altid arbejde – rungede i hendes hoved som en gammel sang, hun var træt af at høre. Hun greb et vinglas, dens bitre smag skar gennem vreden, men kunne ikke drukne den. Gæsternes tumult summede omkring hende, men hun følte sig som en skygge i sin egen fest. Han dukker ikke op, og lader mig stå alene. Igen?! for helvede Jesper! tænkte hun, irritationen blandede sig med en svag lettelse, da hun så en varulv-silhuet dukke op i mængden. Endelig! tænkte hun, men vreden var stadig varm.
“Der er du!” sagde hun skarpt, da Lucas nærmede sig, hendes stemme skælvende af vrede og lettelse. “Festen startede for en time siden. Hvor har du været?!”
Lucas frøs, hans stemme fanget i masken. Han forsøgte Jespers tone, men ordene snublede: “Øh… undskyld, skat. Arbejde, du ved.”
Louise kneb øjnene sammen, hendes blik borede sig ind i ham som en nål. “Hvad er der med dig i aften?”
“Bare… lidt… lidt kriller i halsen… Siden kontoret…” mumlede han, stemmen tynd og usikker. Han skiftede vægt fra fod til fod, pelsens vægt pressede mod hans skuldre i en anklage.
Hun sukkede, hendes læber trak sig til en bitter streg. “Selvfølgelig. Det er altid arbejde, ikke? Men godt du er her, endelig.” Hun kastede håret tilbage. Hendes fingre strammede kort om tryllestaven, før hun vendte sig og gled væk gennem mængden.
Lucas så hende forsvinde, hendes hekse-kjole strammede let om hendes hofter i en forbudt invitation, netstrømperne tegnede hendes lår med elegance, der føltes som en fælde. Silkehandskerne glinsede som en lokkende hemmelighed, og hendes selvsikre skridt bar en kvinde, der ejede natten.
Mor er… anderledes i aften, tænkte han. Han åndede lettet op, hans ånde varm mod pelsen, der klistrede til hans hud. Hun købte det. Men hvor længe holder det? tænkte han, skammen stak som nåle, men Louises selvsikre smil holdt ham fanget i festens vildskab. Sved dryppede ned ad hans ryg, pelsen klistrede fastklistret som hud på knogler, mens den hviskede om hans løgn, en påmindelse om, at han balancerede på kanten af en afgrund.
Mette gled frem fra skyggen ved døren, Louises veninde gennem årene, hendes tilstedeværelse en kølig brise, der skar gennem festens varme tumult. Hendes vampyr-kostume – et sort korset, der snørede hendes talje i en mørk omfavnelse, gennemsigtige strømper, der tegnede hendes ben i en lokkende skygge, og høje hæle, der klikkede mod trægulvet i en stille trussel – gjorde hende til en jagende skikkelse, vævet af natten selv. Hun bevægede sig flydende, korsettet knirkede svagt, og hendes røde læber krusedes i et skarpt, næsten rovdyrsagtigt smil. “Nå, Jesper, du dukkede op,” sagde hun, stemmen kølig, men tvetydig, mens hun kastede et net og ventede på byttet. “Vi troede næsten, du havde glemt os igen.”
Lucas vendte sig, hans hjerte sprang et slag over, fanget på fast gerning af hendes skarpe blik. “Hej, Mette… flot kostume,” sagde han, stemmen tøvende, alt for venlig, mens han prøvede at vinde hende over i stedet for at matche Jespers sædvanlige kolde distance. Hans skuldre stivnede under pelsen, og hans holdning – usikkert, næsten drengagtigt – forrådte ham. Jesper ville have svaret med en spydig kommentar, tænkte Mette, hendes øjenbryn løftede sig let.
Hun lænede sig tættere, korsettet glimtede i græskarenes glød, og duften af hendes parfume – jasmin blandet med en mørk undertone – ramte ham i en lokkende trussel. “Du ser… anderledes ud i aften,” sagde hun, hendes stemme glat som silke, men med en kant, der skar. “Ikke helt dig selv, vel?”
Lucas nikkede, hans hænder fumlende med pelsens kant. “Ja, bare… arbejde, du ved. Travl dag,” sagde han, stemmen knækkede svagt, og sved perlede under masken, klistrende til hans hud i en anklage. Hvorfor er hun så tæt på? tænkte han, hans mave vendte sig under hendes borende blik.
Mettes smil blev smallere, hendes øjne kneb sammen som en jagende kats. Jesper ville have snerret tilbage, skudt en spydig bemærkning om mit kostume eller ignoreret mig, tænkte hun. Hans venlighed, hans tøven – det er ikke ham. Hun huskede Jespers arrogance, hans kolde skulder ved tidligere fester, hvor han havde gjort det klart, at han ikke kunne tåle hende. Den her fyr er for flink, for usikker. Lucas…? tænkte hun, en tilfreds bølge skyllede gennem hende, mens hun knækkede en kode.
Hun huskede en nat i Roskilde, mange år siden, hvor hun og Louise havde delt en intim gnist under stjernerne, en flamme, der aldrig blev til mere på grund af Jesper i deres ungdom, men som stadig brændte i hendes erindring. Louise fortjener bedre end Jespers løgne, tænkte hun, og nu så hun en chance – en chance for at genoplive den gnist og samtidig give Jesper en lærestreg. Skulle hun afsløre Lucas nu, løbe til Louise med et grin og sprænge hans bedrag? Eller lade spillet køre, lade natten folde sig ud og se, hvor langt han ville gå? Det her bliver sjovt, tænkte hun, hendes røde læber krusedes i et smil, der var både giftigt og lokkende. Hendes blik gled mod Louise ved baren, mens hun vævede en plan, der kunne vælte hele aftenen. “Godt du er her, Jesper… vi skal nok få en sjov aften sammen,” sagde hun, stemmen sød, men dryppende af en giftig undertone.
Festen havde kastet al anstændighed over bord, en vildskab, der opslugte parcelhuset. Græskarenes varme glød smeltede sammen med fuldmånens kolde skær, og musikkens hamren – dens rytme pulserede som et hjerte – fik pulsen til at stige hos alle. Gæsterne, løsnet af snaps og vin, dansede tættere, deres grin skar gennem luften som splinter, og gulvet klistrede af spildte drinks og vokspletter, en markering af tumultens sejr. Lugten af sved, sødladen snaps og en svag duft af brændt voks hang i luften. Fuldmånens skygger snoede sig over væggene i en invitation til at bryde alle grænser.
Lucas lænede sig mod væggen, varulv-dragten klistrede til hans ryg, sveden brændte under masken i en konstant påmindelse om hans bedrag. Han var lettet – Louise troede stadig, han var Jesper. Så langt, så godt. Bare et par timer til, tænkte han, hans hånd rystede let. Han ønskede at forsvinde, smelte ind i væggen, blive usynlig, men hans blik blev fanget af stuen. Louise og Mette dansede, deres bevægelser en besværgelse under månens skær, en dans, der både lokkede og skræmte ham.
Var det varmen? Deres dans? Fuldmånen? Fuck, det her er et Halloween-mareridt, tænkte han, halvt grinende over sin egen elendighed, mens han sad fanget i en dårlig film, hvor han selv havde skrevet manuskriptet. Silkehandskernes bløde kærtegn mod netstrømpernes brist brændte sig fast i hans sind, et billede, der både var forkert og magnetisk. De er… ikke som pigerne på uni. Modne, selvsikre, legende. Hun er min mor, men… tænkte han, hans tanker en storm af skam og begær, ordene blinkede som en advarsel i hans hoved, mens natten hviskede fortsatte.
Louise svajede i Mettes greb, hendes hekse-kostume – silkehandsker, der glimtede som flydende sølv, og en tryllestav, der hvilede i hendes hånd – en rustning af trods, en erklæring mod Østerbros polerede facade. Mette, i sit vampyr-kostume, korsettet stramt om hendes talje, stjal tryllestaven med en legende bevægelse. “Lån mig den,” hviskede hun, hendes røde læber krusedes i et frækt smil. “Lad mig væve lidt trolddom over dig, heks.” Louise lo, men hendes øjne glimtede af nysgerrighed, en gnist af noget gammelt, der rørte sig. “Hvilken trolddom?” spurgte hun, stemmen let usikker, men tændt af vin og festens puls.
Mette lod tryllestaven glide langs Louises arm, mens hun tændte en glemt flamme, en besværgelse, der vækkede minder. “Den, der får dig til at leve, skat,” svarede hun, stemmen lav, lokkende, en sang fra natten. Hendes fingre strejfede Louises lår gennem strømperne, en let berøring, der sendte en varm bølge gennem hende. Louises puls hamrede i takt med musikkens rytme, Mettes blik – skarpt som hugtænder – holdt hende fanget, og en trodsig gnist skar som månens isede kant i hendes bryst.
Mette fangede Lucas’ blik og kastede et spydigt smil mod ham. “Se, hvordan din varulv vil have dig, Louise,” sagde hun, stemmen dryppende af tumult, mens hun kastede en handske i en duel. Louise lo, men hendes øjne flakkede, mens hun kæmpede med en indre storm. “Vi sidder fast, Mette. Jeg savner… noget mere,” mumlede hun, stemmen dæmpet, bange for at sige det højt. Mette lænede sig tættere, hendes korset glimtede i flammernes dans, og duften af hendes parfume – jasmin og noget mørkere – fyldte luften.
“Varme? Sjov? Lidt fare?” svarede hun, smilet skarpt som en kniv. Louise bed sig i læben, hendes kinder blussede.
“Hvad gør jeg, Mette?” spurgte hun, hendes fingre knugede tryllestaven, som Mette gav tilbage med en legende bevægelse.
“Han kom da, Louise. Tag styringen,” sagde hun, stemmen glat som silke, men med en kant, der skar.
Louise tøvede, hendes hjerte hamrede. “Styringen? Til hvad?”
Mette lo lavt, en lyd, der klikkede som en lås. “En lille flirt? Noget vildt? Hvad har du lyst til, heks?” Louise rystede på hovedet, hendes kinder brændte, men en gnist tændtes.
“Ikke her! Hvad ville folk sige, hvis de så os?” Mette smilede, hendes øjne glimtede af kaos. “Jeg troede, du ville have lidt “mere”...?” sagde hun, mens hun låste en dør op til noget forbudt.
Måske har hun ret. Måske er det tid til at tage, hvad jeg vil, tænkte Louise, hendes trodsighed brød igennem som en ild, der nægtede at slukkes.
Louise vendte sig mod varulven, Lucas i forklædning, tryllestaven i hånden som en forlængelse af hendes vilje, hendes skridt selvsikre, men tynget af en indre kamp. Hun gik mod ham, hendes silkebeklædte fingre glimtede i lygternes dans i en lokkende besværgelse. “Nu er du under min magi, varulv…” sagde hun med et frækt smil, tryllestaven pressede mod hans bryst, stemmen lav og selvsikker. Hun greb hans arm, hendes greb fast, og trak ham mod gæsteværelset, hendes bevægelser en dans, der ikke ville tage nej for et svar.
Lucas stivnede, hans stemme efterlignende Jesper så godt, han kunne: “Hvad… skal vi?” Tryllestaven mod hans bryst føltes som en grænse, han ikke burde krydse. Louise lo blødt, en lyd, der var både varm og farlig.
“Tys, varulv – du er min nu,” sagde hun, hendes øjne glimtede af trods. Hans skam kæmpede mod en brændende lyst, der voksede som en flamme. Stop det her. Sig noget! tænkte han, hans hånd rystede, sveden klistrede pelsen til hans ryg i en anklage. Døren til gæsteværelset knirkede forsigtigt, da de gled ind i lokalet.
Mette fulgte dem i smug, hendes skygge gled langs væggen som en ånd, korsettet glimtede i græskarenes glød i en pagt med natten. Hvis Jesper så dem nu, ville han bryde sammen – og han fortjener det, tænkte hun, hendes hævngerrighed brændte som en flamme. Hun forestillede sig hans chok, hans flugt, hans ansigt, når han opdagede, at hans løgne havde kastet hans egen søn ind i hans sted. Louise fortjener bedre, men hun skal have min hjælp, tænkte hun, hendes blik låst på Louise, mens hun ejede dem. Hun havde holdt sin opdagelse om Lucas skjult, klar til at lade natten væve sin trolddom, en dirigent i en mørk symfoni med et stigende crescendo.
Gæsteværelsets dør knirkede svagt, den hviskede om forbudte hemmeligheder, der ventede indenfor. Et græskar kastede et flimrende, varmt lys over væggene, hvor skygger dansede som løgne, der nægtede at gemme sig. Fuldmånens kolde glød sivede gennem vinduet, skarpt mod festens larm, der summede i det fjerne som en fjern puls. Musikkens rytme var dæmpet, men tumulten sivede gennem den halvåbne dør, hvor orange lyskæder skar gennem mørket som knive, der markerede grænsen mellem fest og forbud – en grænse, der nu revnede.
Louise trak Lucas ind i rummet, hendes silkebeklædte fingre glimtede i flammernes dans, og netstrømpernes sprækker huggede ind i hendes lår i en trods mod Østerbros polerede facade. Kanten af hendes trusser skimtedes under den flagrende hekse-kjole, mens hun knælede, en subtil antydning af hendes sårbarhed – men også hendes magt.
Beruset af vin og Mettes opmuntrende grin brændte hendes lyst som en hekseflamme, der nægtede at slukkes – en ild, der smeltede mod månens kolde ånde, både varm og farlig, hendes underliv fugtigt, pulserende med en sult, der revnede hende op indefra. Mette har ret – jeg må gøre min del for at holde flammen tændt, tænkte hun, hendes hekse-rolle en puls af magt, der løb gennem hendes årer i en besværgelse, hendes bryster hævede sig mod kjolen, brystvorterne hårde mod stoffet.
Hendes silkehandsker gled ind under varulv-dragtens ru pels, hans hud dirrede under hendes berøring, varm og levende – hun mærkede hans muskler spænde, hans puls hamre mod hendes håndflade som en tromme. Hun pressede tryllestaven mod hans bryst, dens kolde overflade borede sig gennem pelsen i en anklage. “Min besværgelse har fanget dig, varulv. Stå. helt. stille,” hviskede hun, stemmen tyk af lyst, der brændte som en skjult flamme, hendes ånde varm mod hans lår.
Hun lænede sig tættere, hendes læber strejfede pelsens kant, et kys, et bid, en varm ånde, der fik pelsen til at sitre, mens natten åndede gennem hende – hendes tunge flaksede ud, smagte saltet på hans hud gennem stoffet. Tid til magi, tænkte hun, en gnist tændte rummet i en forbudt besværgelse, hendes fingre gravede sig ind i pelsen, trak den til side med en ru rivning.
Lucas frøs, hans hænder knyttede sig, mens han kæmpede mod en usynlig mur. Hvad gør jeg?! Sig noget?! Hun vil hade mig! tænkte han. Hjertebanken hamrede i hans bryst, sved klistrede pelsskruden til hans ryg som en anden hud. “Louise… vi burde ikke…” forsøgte han, med Jespers stemme så godt han kunne, men stemmen knækkede, svag som en knækket gren, mens hans lem strammede hårdere under hendes blik.
Hendes silkehandsker gled ned ad hans lår, deres glatte kærtegn låste ham fast, og hans ord druknede i en bølge af lyst – en skarp, brændende trang, der fik hans hofter til at rykke ufrivilligt. Hun er så tæt, tænkte han, hans ånde blev tungere, pelsens ruhed mod hendes bløde berøring sendte gnister gennem ham i en trolddoms fælde, der snappede om ham, hans lem dunkede mod hendes hånd, varm og insisterende.
Louises netstrømper flængede mod det klistrede gulv, en brist, der afslørede hendes stigende begær – stoffet revnede yderligere, udsatte hendes hud til den kolde luft, der blandede sig med hendes hede. Hendes silkebeklædte fingre åbnede varulv-dragten, lige nok til at finde hans varme, dunkende puls under pelsen, en besværgelse, der bandt dem sammen – hun trak ham fri, hård og pulserende i hendes hånd, huden glødende varm mod silkens kølige glathed. Hun kyssede forsigtigt, hendes bevægelser langsomme, men målrettede, mens hun vævede en trolddom, der trak ham ind i hendes verden – hendes tunge cirklede spidsen, smagte det salte forsmag, der perlede frem, en sød, muskussmag, der fik hendes egen krop til at trække sig sammen.
Hendes læber lukkede sig om ham, silkens bløde kærtegn blandede sig med pelsen, og en varm ånde steg op, tæt og berusende, mens rummet åndede med dem – hun sugede dybere, tungen pressede mod undersiden, hver åre en puls mod hendes smag, hendes hals åbnede sig for ham. Lucas’ hånd rystede, hans fingre gled gennem hendes hår, en varm vægt, mens han kæmpede for at finde sin rolle i denne forbudte dans – men han pressede hende nærmere, instinktivt, hans hofter stødte let. Fuck, hvad gør jeg?! Hendes mund… den… tænkte han, hans åndedrag blev til korte, rå stød, sved perlede på hans pande og dryppede mod hendes kind i en stille protest mod natten, blandet med hans lugt, tung og mandlig.
Hendes tunge cirklede med præcision, hver bevægelse en del af hendes hekse-magi – hun tog ham dybere, læberne strakte sig om hans tykkelse, tungen flad og insisterende mod ham, mens hun mærkede ham vokse i hendes mund, fylde hende helt. Hendes silkehandsker gled langs hans lår, deres glatte overflade mod hans spændte muskler skabte en friktion, der tændte gnister i hendes fingre – naglene kradsede let ind i huden, trak røde striber, mens hun sugede hårdere, rytmen matchede hendes eget hjerte, hurtigere nu. Louises lår pressede sig sammen, og en varm bølge steg i hendes underliv, mens hendes egen lyst spejlede hans – hendes trusser var gennemblødt, hendes klit pulserede mod stoffet, en sød, smertefuld trang, der fik hende til at stønne lavt mod ham, vibrationen sendt direkte ind i hans kerne.
Det her er for vildt, tænkte hun, hendes selvsikkerhed voksede, mens hans åndedrag blev tungere, og hårdheden i hendes mund fyldte hendes sanser som en forbudt gave – hun slugte ham dybere, næsen begravet mod pelsen, lugten af ham overvældede hende, salt og vild. Men noget føltes… anderledes. Hans hånd i hendes hår var for tøvende, for let, ikke Jespers selvsikre greb.
Hun ignorerede det, lod lysten drive hende, men en lille tvivl begyndte at spire. Er han nervøs? Det ligner ham ikke, tænkte hun, hendes hjerte hamrede, men hun skubbede tanken væk, næret af hendes egen styrke og kontrol over situationen – hun greb hans hofter, trak ham ind, hendes hals åbnede sig yderligere, tårer af indsats perlede i hendes øjne. Hendes læber bevægede sig hurtigere, mens hun druknede tvivlen, tungen virvlede, suget hårdere.
Lucas’ lår spændte under hendes berøring, hans muskler dirrede, og hans hofter begyndte at bevæge sig svagt mod hendes mund, mens han testede grænserne for sin egen lyst – stødene blev dybere, mere desperate.
Hans ånde var ujævn, for ung, for rå – ikke Jespers kontrollerede rytme. Louises mave vendte sig, en kold bølge af mistanke skyllede gennem hende, men blandede sig med heden mellem hendes ben. Hans puls under hendes fingre føltes for frisk, for levende, en yngre mands. Hun frøs et øjeblik, hendes læber stillede, mens tankerne væltede: Det er ikke ham. Det kan ikke være Jesper. Hendes hjerte hamrede, mens natten hviskede sandheden. Lucas? tænkte hun, og sandheden skar som en frostnål, der kunne fortære hende – men den tændte også en vildere ild, en tabubelagt raseri, der gjorde hendes lyst endnu mere insisterende.
Den fucking nar! Han sendte vores søn i stedet for at møde op selv! Troede han, jeg ikke ville opdage det? tænkte hun, hendes vrede og lyst blandede sig i en mørk, tabubelagt ild – hun ville have ham nu, hårdere, som hævn mod Jespers skygge. Hun gav slip på tryllestaven, som ramte gulvet med et dæmpet klik, og greb hårdt om Lucas’ stive “stav,” hendes silkebeklædte fingre strammede, mens hun tog kontrollen tilbage – hun pumpede ham langsomt, tungen flaksede over spidsen, samlede dropperne af hans forsmag, salt og bittert på hendes tunge.
Hun mærkede Mettes blik fra døren, nattens øjne, og det tændte en ny gnist af trods i hende – hun ville vise dem alle, hvem hun var nu, hendes fri hånd gled mellem sine egne lår, pressede mod den fugtige varme gennem trusserne. “Slap af…” hviskede hun, stemmen tyk af hævn og lyst, mens hun vævede en besværgelse, der bandt dem begge – hun tog ham tilbage i munden, sugede med en sult, der fik hendes kæber til at mærke det.
Deres kroppe smeltede tættere sammen, natten trak dem ind i en forbudt dans. Louises hofter svajede let, selv mens hun knælede, hendes krop råbte sin sult – hendes fri hånd cirklede sin egen klit gennem stoffet, hurtigere nu, i takt med hendes sugen. Hendes silkehandsker gled op og ned ad hans hårde manddom, deres glatte kærtegn mod hans varme hud skabte en friktion, der tændte gnister i hendes fingre, en ildstorm – hun blandede hånd og mund, langsomt, så hurtigt, at spyt perlede ned ad hendes hage.
Lucas’ lår spændte under hendes berøring, hans muskler dirrede, og hans hofter begyndte at bevæge sig mere selvsikkert mod hendes mund, mens han gav slip på skammen og gled helt ind i legen – hans fingre i hendes hår strammede, trak hende hårdere mod sig, stødene dybere, råere.
Ah, det føles så godt, tænkte han, hans åndedrag blev ujævnt, sveden fra pelsen blandede sig med hendes varme ånde, og duften af dem fyldte rummet, tæt og berusende som en forbudt eliksir – hendes støn mod ham sendte vibrationer gennem hans lem, fik ham til at stønne lavt, en lyd, der rungede i hans bryst.
Louises læber bevægede sig med en sulten rytme, hendes tunge cirklede med præcision, der bandt ham til hende – hun tog ham helt ind, næsen mod hans hud, holdt der et sekund, åndede ham ind, før hun trak tilbage, sugede hårdt. Hver bevægelse sendte en varm puls gennem hendes egen krop, hendes lår pressede sig sammen, hendes fingre pressede hårdere mod sig selv, en bølge af varme byggede sig op, truede med at bryde. Han har svigtet mig – og nu forråder jeg ham med hans egen søn. Vær stærk, skat – mor har brug for dig lige nu, tænkte hun, hendes hjerte hamrede, men hendes vrede gav hende styrke, en forbandelse over sig selv – hun ville føle ham eksplodere, mærke hans overgivelse som sin egen sejr.
Lucas’ hånd i hendes hår blev tungere, hans fingre strammede, og han bevægede sig dybere ind i hendes mund, mens han tog kontrollen i et øjeblik af vild overgivelse – hans hofter stødte, rytmisk, desperat, mod hendes ansigt. En lav, rå lyd undslap hans læber, mens han endelig gav slip på sin sidste modstand – "Fuck... Louise..."
Deres bevægelser blev en dans af lyst og kaos, gulvet knirkede under dem, og flammernes dans kastede deres skygger mod væggen, natten dirigerede dem i et hedensk ritual. Lucas’ greb i hendes hår blev fastere, hans hofter stødte forsigtigt, men bestemt, mens han nu ejede en del af legen – stødene blev hårdere, hans lem gled ind og ud af hendes mund med en våd, insisterende lyd, der blandede sig med hendes støn. “Jeg… kommer snart…” hviskede han, stemmen rå, blottet for forsøg på at skjule sin identitet, hans krop spændte som en bue.
Hendes læber strammede kort om ham, mens hendes tanker flimrede – Det her er din egen fucking skyld, Jesper! – og hendes lyst blandede sig med en mørk tilfredsstillelse, hendes egen klimaks byggede sig op, fingrene cirklede hurtigere. “Fuck det,” mumlede hun, og mellem hans stød sagde hun: “Kom i min mund, skat.” Hendes stemme var en befaling, tændt af vin og trodsighed, hendes øjne låste sig på hans gennem masken.
Hans krop spændte, og en varm, insisterende pulserende bølge af sæd fyldte hendes mund, dens salte, tætte smag bredte sig over hendes tunge, en forbudt vægt, der både chokerede og tændte hende – den ramte dybt, fyldte hendes hals, varm og tyk, mens hun slugte instinktivt, hver bølge en puls mod hendes tunge, hendes læber lukkede sig tættere for at tage det hele. Hun mærkede den med tungen, lod dens varme fylde hendes mund, og kiggede op på varulven – på Lucas – med halvlukkede øjne, hendes tanker væltede: Jeg har aldrig slugt det før… fuck dig, Jesper.
Hun slugte bevidst, hver bevægelse en trodsig handling, der forseglede hendes hævn – hendes hals arbejdede, tungen slikkede resterne fra spidsen, mens hendes egen krop rystede i en bølge af frigørelse, fingrene pressede hårdt, en varm flom oversvømmede hende. Hendes fingre borede sig ind i hans lår, silkens bløde berøring gled mod hans svedige hud, mens hun markerede ham som sin i denne forbudte sejr – hendes støn rungede lavt, vibrationen mod hans følsomme hud. En svag rysten løb gennem hendes krop, ikke af frygt, men af en mørk, elektrisk spænding, der fik hendes hud til at brænde – hendes lår skælvede, fugten dryppede mod gulvet. Hendes hjerte hamrede, mens sved klistrede til hendes hud, og en mørk sejr skar som nattens kolde sus i hendes bryst.
Mette stod tæt på døren, hendes skygge skarpt mod gangens lys, en vogter af natten og dens hemmeligheder. Hendes vampyrkorset knirkede let, og hendes gennemsigtige strømper glimtede svagt i gangens lys, en stille bekræftelse af hendes jagende tilstedeværelse. Hendes fingre gled langs korsettets kant i en subtil bevægelse, der afspejlede hendes indre uro – hendes egen krop reagerede, en varme steg mellem benene ved lyden af deres støn.
Håber du nød det, skattepige, Jesper fortjener dig ikke, tænkte hun, hendes hævngerrighed brændte som græskarenes glød. Hendes ånde blev tungere, men hun sagde intet, natten talte for hende. Hun forestillede sig Jespers ansigt, hvis han havde set dem – hans chok, hans verden, hans sammenbrud. Louise fortjener bedre, og jeg kan give hende det, tænkte hun, hendes blik låst på Louise, mens hun planlagde næste skridt i denne mørke dans.
Oktoberlygtens flamme flimrede, og en voksplet dryppede på gulvet, en lille forstyrrelse, der spejlede deres indre kaos. Louise rejste sig, hendes netstrømper flængede yderligere, og hendes silkebeklædte fingre gled over Lucas’ bryst, mens hun markerede ham som sin – hendes læber var hævede, blanke af ham, et sidste kys mod hans lem før hun trak sig op. “Tak, skat,” hviskede hun i mørket, hendes stemme blød, men sejrsstolt, mens hun havde vundet en kamp, ingen andre kunne se.
Stilheden lagde sig mellem dem, kun brudt af deres ujævne åndedrag og lygternes flimren. Louise stod rank, hendes netstrømper bristede, men hendes blik var urokkeligt – hun var ikke længere fanget af Jespers løgne. Lucas’ hænder dirrede, hans øjne flakkede under masken, mens han søgte efter en vej ud af kaosset, han havde kastet sig ind i – men hans lem dirrede stadig, halvt hård igen. Hendes hjerte hamrede, men hendes smil var selvsikkert, mens hun ejede natten. Lucas’ blik flammede, hans hænder tøvede ved hendes hofter, men hans åndedrag var sultent, fanget i hendes trolddom. Fuck, hvad helvede gør jeg nu? tænkte han, hans tanker en storm af skam og lyst – en lyst, der ikke var slukket. Døren knirkede igen, dens advarsel om, hvad der ventede udenfor – eller indenfor i dem begge.
Erotiske noveller skrevet af ChildofMalkavHistorien er rettet af ChildofMalkav