Jacob og Camilla:
Vores læsere spørger, hvorfra vi har de historier vi udgiver, når vi nu – som bekendt – lever vores liv på en vingård i Toscana?
Ja, nogle skriver selv til os, fordi de har set os på sexwriter.dk. Andre har vi fået kontakt med gennem vores kreds af gode venner i Danmark. De er vores vågne øjne og ører, når det gælder interessante fortællinger om menneskers liv med kærlighed og erotik. Det gælder således historien om Anne-Marie og hendes fyrre år i tjeneste for samme firma. Det var Michael, der fandt hende. Og vi har bedt ham fortælle om sit møde med Anne-Marie. (En del af jer kender Michael fra historierne om Sexpagten).
Michael fortæller:
DIREKTØREN OG HANS SEKRETÆR
Jeg lærte direktør Erik Rasmussen at kende for nogle år siden i en loge, hvor mænd mødes for at være sammen om én kvinde. På det tidspunkt var jeg 23 år, han var mere end 50. Men vi talte ikke desto mindre godt sammen, også når min dejlige kone, Pernille, var det udvalgte midtpunkt ved logens møder.
Pernille og jeg var lige blevet ansat i en vinforretning, hvor jeg siden fik en ledende stilling. Det var Erik selv, der foreslog, at vi skulle levere vin til hans automobilfirma og stå for alt, hvad de skulle bruge til fester, personalegaver og andre formål.
I 2022 kom vi med vinen til en stor fest, der skulle fejre, at firmaet var kommet godt ud af coronaen. På den tid havde Erik trukket sig fra logen. Han havde betroet mig, at blodtryksmedicinen hæmmede hans muligheder. I stedet blev jeg en eftermiddag inviteret ind på hans kontor, hvor jeg ikke havde været før. Vi hyggesnakkede over et godt glas vin, og jeg fortalte fra de sidste møder i logen. Så spurgte Erik, om jeg havde lagt mærke til hans sekretær i forkontoret.
- Jo, absolut. En særdeles nydelig og tiltrækkende dame.
- Ja, ikke sandt, nu skal du høre. Anne-Marie blev ansat for 39 år siden på den betingelse, at hun skulle være til rådighed for min far og mig. Det skulle hendes forgænger også, altså for min far og farfar – og sekretærerne før hende lige sådan. Det er en ældgammel tradition tilbage fra den gang, vi handlede med kareter og seletøj. Vi har også benyttet Anne-Marie, når vi skulle vise en gestus over for gæster fra fabrikken i Frankrig og vores andre forbindelser.
- Det er en smuk skik, sagde jeg. – Vores venner, Jacob og Camilla i Toscana, har mænd og kvinder på deres vingård, som de bruger på samme måde. Her har herskabet den fulde ret til at bestemme, hvad tyendet må gøre med deres sexualitet. Gælder det også her?
- Nej, Anne-Marie må gerne have elskere efter eget valg, når bare det ikke går ud over hendes tjeneste hos os. Det kan jo let ske, at vi skal bruge hende ud over almindelig arbejdstid. I praksis tror jeg ikke, hun har haft ret mange i hverdagen. Vi har altid givet hende nok at bestille. På ferie har hun til gengæld slået sig løs, og hun er kommet hjem fyldt med inspiration og nye erfaringer, som vi nødig ville have undværet.
- Så hun har aldrig voldt jer problemer?
- Egentlig ikke, nej. Altså, da vi fik Anne-Marie indenfor i firmaet, var hun slet og ret en liderlig tæve på 19, der var dumpet til studentereksamen, fordi alle hendes tanker blev tænkt mellem benene. Der var nogle episoder de første år, hvor hun troede, der var noget, hun kunne bestemme selv. Men efterhånden fik vi hende styret ind i klare rutiner og pligter. Og vi lærte selv, at hun var mest motiveret, når hun blev udfordret på sin kunnen og sine grænser. Hendes appetit på sex er ikke blevet svækket med alderen. Hun forstår bare at styre den med større modenhed. – Men det vil du altsammen erfare, når du skal møde hende.
- Møde hende...?
- Jada. Sagde jeg ikke, at vi giver Anne-Marie til alle gode forretningsvenner?
Han rakte hånden ud og trykkede på en lille knap. Få sekunder efter trådte sekretæren ind og stod stille i passende, respektfuld afstand.
- Anne-Marie, jeg holder fri om lidt, men derefter vil vores vinleverandør gerne træffe dig i mødelokalet.
- Så gerne, herr direktør.
Ved første øjekast var hun bare den værdige, kompente, uundværlige direktionssekretær. Men jeg havde mødt varmblodige kvinder nok til at fornemme, hvad hun indeholdt af drifter og erfaring, bare ved at se, hvordan hun stod på sine ben og ved at følge deres perfekte linjer op til den elegant svungne talje. Jeg blev slået af brysternes selvbevidste rejsning og deres fylde og fasthed, der blev belyst af eftermiddagssolen gennem det tynde, hvide linned og i den moderate kvalergang. Der var intet underforstået i hendes blik, da hun smilede og nikkede, eller i hendes måde at dreje rundt og gå stilfærdigt hen mod døren. Ingen udfordrende vrikken i den faste, velproportionerede bagdel. Der var bare en fin, lille bevægelse i de ranke skuldre, da hun tog om dørhåndtaget, en anelse langsomt – ligesom et kærtegn – og et hurtigt smil tilbage til mig, der betød: vi ses.
Da døren var gået lydløst i, besvarede Erik mit tilfredse blik:
- Alt er ægte. Vi har ikke tilladt nogen som helst kunstige forbedringer. Hun lærte hurtigt selv, at hendes arbejdsglæde kom an på at holde kroppen i perfekt stand. Når du nu skal være sammen med Anne-Marie, vil jeg give dig to råd: begynd med at lade hende tage initiativerne, indtil du fornemmer, at hun gerne vil underkaste sig din styring; og lad så endelig være med at tro, at hun skal skånes, fordi hun er fyldt 58. Det ville være en grov fornærmelse. Lad hende bare mærke alt, hvad du kan med din erfaring og din berømte udrustning.
MØDET MED SEKTRETÆREN
Mødelokalet, hvor sekretæren viste mig ind, var elegant møbleret med et langt bord i midten. På væggene hang malerier og fotos, der fortalte om virksomheden og dens historie og det berømte, franske bilmærke. Rundt om var der dyre vaser med friske blomster. Der var skænket op med vand fra en karaffel ved siden af en sofa, der kunne omdannes til en bred seng. Det havde Anne-Marie sørget for nu. Hun sagde i en venlig tone:
- Tak fordi du havde lyst til at træffe mig her. Jeg har hørt lidt om dig, og jeg glæder mig til vores samvær.
Det sidste sagde hun i helt naturligt tone. Anne-Marie tænkte lige som jeg og mine venner:
Sex er det mest naturlige, mennesker kan foretage sig med hinanden. Der var intet som helst såkaldt "frækt" ved det, som det meste af hendes liv handlede om, eller det, som vi nu skulle glæde os over at gøre sammen.
Hun rakte hænderne høfligt frem for at hjælpe mig af med jakke og slips og derpå sko og bukser. Hænderne var på samme tid slanke, fine og stærke, og hendes kærtegn var diskrete og næsten umærkelige, mens hun hjalp mig. Da jeg stod i underbukser, trak hun sig et par skridt tilbage for at træde ud af sine moderat højhælede sandaler og nederdelen. Hun bar hverken strømper eller trusser, og jeg kunne straks nyde synet af den fint trimmede, blonde dusk oppe mellem lårene, der på samme tid var muskuløse og slanke.
Hun klædte sig ikke af som en stripper, men ganske roligt, som om hun var alene hjemme hos sig selv. Alt blev lagt pænt sammen på en stol, også da hun nu afførte sig sin bluse.
Brysterne struttede naturligvis ikke ungpigeagtigt, men hang slet ikke påfaldende slapt, som man oftest ser det hos modne kvinder. Over den flade mave stod de frem, fyldige og stærke, og indbød mine hænder til at mærke deres vægt og fasthed og få spidserne til at reagere med nogle enkelte klem.
Hun trak mig ind til sig og bød mig læberne til kys uden at bore sig begærligt ind i min mund. Vi holdt længe fast om hinanden, ligesom for at bekræfte vores gensidige tillid og ønsker for vores møde.
Det rolige åndedræt forplantede sig gennem brysternes tryk mod min krop og fik min pik til at svare med et tilsvarende pres mod hendes underliv. Hun løsnede sit greb for at trække mine underbukser ned. I stedet for at gå i knæ og tage mig i munden, trak hun mig hen at ligge på sengen, hvor hun bøjede sig over mig.
Hvis størrelsen af min pik gjorde indtryk på AnneMarie, skjulte hun det godt. Hun havde jo også set så mange. Hun gav sig bare til at slikke op og ned ad siderne og tage det yderste stykke mellem læberne, mens hun brugte sin tunge på spidserne. Hun arbejdede med kuglerne og kærtegnede indersiden af mine lår. Og få kvinder har gjort det så godt. Da der ikke var mere at gøre, lagde hun sig kælent hen over min krop, brugte brysterne i fejende bevægelser, lagde sin kind mod min, kyssede min mund og brugte fingrene til at kærtegne mit ansigt, mens hun så mig fortroligt i øjnene.
Jeg følte mig dybt berørt over, hvor inderligt dedikeret hun investerede hele sin personlighed i vores møde. Således har hun mødt alle firmaets venner og gæster, når de opholdt sig på et hotelværelse langt hjemmefra. Og sådan har hun været den trøst og støtte for sine direktører, som de ikke altid kunne få derhjemme eller andre steder. Hvilken vidunderlig kvinde!
Jeg trak mig fri under hende, blidt og roligt, så at hun blev liggende på maven. Nu var initiativet og ansvaret mit. Jeg lagde mig først udstrakt over hende et øjeblik, mens vores kroppe fandt en fælles puls. Så gav jeg mig til at besøge hele hendes krop med slik og og kærtegn ned langs ryggen til tæerne og tilbage til den faste bagdel, hvor jeg lod fingrene undersøge revnen. Det gav nogle pludselige ryk ned gennem hendes krop og nogle gisp og klynk, mens jeg lod to fingre vrikke sig dybt ind i hver sit hul på samme tid.
Jeg vidste, at hun måtte være lidt ældre end min egen mor, men jeg fandt kun få tegn på, at hun ikke kunne have været min søster. Heller ikke da jeg vendte hende på ryggen for at gå fra det smilende, afslappede ansigt over brysterne til skødet med slik og blide strøg op langs lårene til målet for hele vores leg. Da bøjede hun selv sine knæ, spredte benene og lod hænderne åbne adgangen for mig.
Flertallet af de kvinder, der har fået min pik, kan jeg forlængst ikke mere huske fra hinanden. Men det vidste jeg nu, at aldrig ville jeg glemme, hvordan det var at give den til Anne-Marie. I det øjeblik jeg begyndte at støde ind, kunne jeg i hendes modne krop mærke, at den unge piges begejstring og sult efter at blive kneppet var lyslevende. Hendes bevægelser og udråb mindede mig om, at jeg ikke måtte skåne hende, men tværtimod udsætte hende for al min kraft, støde hårdt og hurtigt og lade hende mærke hele længden af min fallos.
Da jeg en enkelt gang trak mig ud, benyttede hun lejligheden til at vende sig om på knæ og vrikke lystigt med røven, for at jeg kunne tage hende bagfra og lade hende støde tilbage, indtil hun faldt i afmagt og modtog min udløsning.
Herefter lå vi sammen et stykke tid og kælede afslappet. Jeg sagde, at det havde været en dejlig oplevelse, som jeg kunne ønske mig at gentage en anden gang. Anne-Marie svarede, at det ville hun også meget gerne. Det kom kun an på, om hendes chef ville give tilladelse til det.
EN KONGELIG AFSLUTNING
Det gjorde han heldigvis. Erik kunne for eksempel ringe mig op i dagens løb og sige, at både Anne-Marie og mødelokalet var til rådighed efter fyraften. Jeg kunne bare komme.
Så fik hun mulighed for at vise mig alt det, som vi ikke havde været omkring første gang. Selvfølgelig kunne hun sluge mig fuldstændig, ingen stilling eller stil var hende fremmed, og selvfølgelig tog hun gæstfrit imod i det andet hul. Jeg fortalte alting videre til min hustru, Pernille. Da hun engang havde haft sin ugentlige pigesnak i telefonen med Camilla fra Toscana, fik jeg straks efter en opringning fra Jacob, der sagde, at jeg måtte sikre mig denne usædvanlige kvindes historie, så at den kunne blive udgivet. Anne-Marie ville gerne fortælle, og Erik gav sin tilladelse. Det blev til en hel række gode møder hjemme hos os selv, hvor hun fortalte til Pernille og mig. Når vi syntes, at det var nok for den dag, lod Pernille os være alene, for Erik havde sagt, at jeg naturligvis havde fri rådighed over hans sekretær, når vi mødtes.
Det, som var spændende ved Anne-Maries historie, var ikke, hvor mange mænd, hun havde været sammen med gennem årene. Det var den erkendelse, hun tidligt var nået til om meningen med sit liv. Hun sagde:
- Jeg var 20 år og havde kun været i min daglige rutine et par måneder, da jeg indså, at det hele gik op i en højere enhed: min appetit på at at blive kneppet af mange mænd, og stoltheden over, at alle var så tilfredse med mig. – Jeg var dumpet til studentereksamen, men her var alligevel noget, jeg kunne bruges til. Derfor behøvede jeg ingen betænkningstid. Det her skulle være mit liv! Jeg skulle hele tiden arbejde på at blive bedre til at bruge mig selv og få mest muligt ud af det. Og sådan har jeg hele tiden bevaret min lyst og glæde ved at passe mine pligter. Jeg lærte hurtigt, hvad jeg skulle som sekretær. Og jeg lærte at møde hver eneste dag som en ny, spændende udfordring. – Tænk, hvis jeg ikke havde været besat af liderlige lyster, da jeg gik i gymnasiet. Så havde jeg nok bestået min studentereksamen med gode karakterer og fået et helt ordinært liv med mand og børn og et kedeligt job. Hvor har jeg dog været heldig, at det gik, som det gjorde.
Mellem vores møder passede Anne-Marie sine sekretærpligter. For sin direktør var hun den daglige trøster, når han kaldte på hendes kyndige hjælp med den træge rejsning. Og hun tog kærligt imod sønnen, Victor, når han så sit snit til at komme på besøg. Ofte blev hun kaldt ud for at betjene gæster, der gerne fandt påskud til at besøge København og gense firmaets sekretær. Hun fortalte os hvergang, hvad hun havde haft af gode oplevelser siden sidst – beskedent, men tydeligt glad og stolt over, at hun stadig kunne bruges.
Men så mærkede vi, at der skete en forandring med Anne-Marie. Hun fortalte en dag, hvordan hun havde forelsket sig i en kollega. Det kan I læse om i slutningen af hendes historie. Da nu Erik valgte at sælge firmaet og trække sig tilbage, kunne Anne-Marie også gå på pension fra sine pligter, og hun og Søren kunne gifte sig. Vi fik lov at levere vinen som gave til brylluppet.
Et par dage før kom Anne-Marie hjem til os for at sige tak og fremvise kongens fortjenstmedalje, som hun havde fået for fyrre års tro tjeneste. Audiensen hos kong Frederik havde varet længere, end den slags plejer at vare. Interessen for franske biler og vine havde han arvet fra sin far, og i løbet af deres hyggelige snak havde de moret sig med at slå over i fransk, og Anne-Marie havde for sig selv fantaseret om, hvordan de kunne have mødt hinanden, da de begge to færdedes som unge i byens natteliv.
Nu havde hun taget afsked med firmaet og med sin direktør. Og nu ville hun gerne tage den uigenkaldelige afsked med de pligter, der havde opfyldt de sidste fyrre år af hendes liv. Anne-Marie kyssede først Pernille, så mig og tog os begge ved hånden hen til vores soveværelse.
Ligesom ved vort første møde betjente hun mig først med al mulig ømhed og umage. Derefter gjorde jeg mit bedste med slik, kys og kærtegn fra øverst til nederst over hendes vidunderlige krop. Jeg tog fat om hendes stærke klitoris og førte hende frem til en jublende orgasme.
Det var et højtideligt øjeblik, da jeg endelig til allersidst havde fyldt Anne-Marie med sæd og trak mig langsomt ud. Jeg stod stille med armen om Pernille, mens vi så de sidste dråber sive langsomt ud mellem hendes skamlæber som symbol på den store beslutning, hun havde taget:
Fra dette øjeblik ville hendes skede kun være til tjeneste for den ene mand, med hvem hun havde valgt at dele resten af sit liv.
**********
Læs også:
I firmaets tjeneste – den første ferie
Lær Michael og Pernille at kende her:
Sexpagten – alle historierne som bog
Erotiske noveller skrevet af Jacob og CamillaHistorien er rettet af Jacob og Camilla