ILDEBEFINDENDE TIL OFFENTLIGT SKUE
Hun var kun lige kommet op på talerstolen og klapsalverne lød som en kæmpe øredøvende stegepande, der stegte et bjerg af bacon. Greta Thunberg, som efterhånden var den obligatoriske åbningstaler til disse klimatopmøder og konferencer, havde endog få timer forinden nævnt hendes arbejde, som et stort håb for jorden og menneskenes fælles fremtid. Det var dog ikke dommedagsprofetier der fyldte lige nu, men derimod kun kampen om at holde sig oprejst, da den store sal med alle de jublende tilskuere begyndte at flimre for hendes øjne. Hun greb fat om talerstolens kant og nåede kun knapt at lave nogle få mundbevægelser til den nærmeste kameralinse, inden alt blev sort.
***
Han kiggede ud ad vinduet mod gitterlågen ved vejen. Den mørke bil holdt troskyldigt et par meter fra indkørslen. Siden efterretningstjenesten angiveligt havde opsnappet, at hans elskede og dermed også han, både var potentielle terrormål og kidnapningstruede, havde de været under konstant beskyttelse og overvågning. Hendes viden og indflydelse var efterhånden blevet så stor for økonomiske og politiske interesser, at hun af mange kunne udnyttes og bruges som våben i vidt forskellige retninger.
De havde ikke været alene i månedsvis, og havde slet ikke haft mulighed for deres tre vigtige dage alene sammen. Da hun denne gang var taget afsted, havde hendes udbrændthed og fortvivlelse stået malet i hendes ansigt. Han havde flere gange overvejet, om de ikke bare skulle gå under jorden og starte på en frisk med nye identiteter. Hendes vigtighed og ansvar kunne de dog heller ikke bare løbe fra, og det her var jo ikke en simpel Hollywoodfilm. Alligevel var tanken meget tillokkende. Dette fængsel, af den bedste mening var ulideligt, hvor de ikke engang kunne tale i telefon sammen, uden at vide, om myndighederne lyttede med – bare for en sikkerheds skyld.
Han fik øjenkontakt med den ene PET-agent ude i bilen, som vinkede. Det var Frank og Tony der havde vagten i dagtimerne denne mandag. Han kendte efterhånden dem alle. Om lidt ville politibilen komme forbi, standse op ved siden af den mørke bil. Man ville udveksle et par ord gennem sideruderne og herefter ville de uniformerede betjente køre en runde i kvarteret. Civilvognen ville blive stående, indtil den skulle afløses omkring klokken atten. Patruljevognen kom forbi omtrent hver anden time, hele døgnet rundt. Selv højeste alarmberedskab, var blevet til dagligdag og rutine.
Han tændte for fjernsynet og satte sig i sofaen. Hans elskedes tale ville blive transmitteret live fra Berlin om lidt. Han var rastløs og lyttede ikke rigtigt til kommentatorens stereotype og forudsigelige analyse af Thunbergs helt berettigede og formanende ord til verden. Alt for ofte blev nyhedsmedierne simpelthen for overforklarende og burde stoppe sig selv i hans optik. Deres evige transmission om det samme i timevis, med kommentarer til det åbenlyse, syntes ham både ynkeligt og opmærksomhedsliderligt.
Nu kom hun. Hans hjerte hoppede og slog et par ekstra slag, som det altid gjorde når han så hende. Hun lignede på ingen måde sig selv. Helt grå i ansigtet og med tomme øjne, famlede hun efter noget at gribe fat i, imens hun med møje og besvær indfandt sig på talerstolen. Han sporede med det samme hendes vaklen og deres øjne mødtes igennem tv-skærmen. Hendes læber sendte ham et budskab: ’Hjælp mig!’ Bad hun, inden hun sank sammen foran hele verdenen.
Folk kom ilende til for at hjælpe og transmissionen blev afbrudt få sekunder efter.
Han fløj op af sofaen, tog overtøj på og fandt sin pung og telefon. I hast sikrede han, at alt var lukket og slukket i huset. Straks efter hændelsen begyndte hans telefon at ringe, men han ignorerede den og koncentrerede sig om at komme afsted. Med alarmen slået til bag sig, småløb han ned ad havegangen og fortsatte ud af sidelågen ved porten. Tony var kort steget ud af civilvognen for at strække ben. Den målrettede mand benyttede chancen og smed sig ind bag rattet, hvor nøglen sad i tændingslåsen. Frank begyndte at protestere fra passagersædet og Tony kom løbende, da bilen begyndte at trille. Han nåede kun at kaste sig ind på bagsædet, inden de i høj fart kørte ned for enden af gaden og satte kurs mod den nærmeste motorvejstilkørsel.
Begge PET-agenterne skulle lige til at diskutere højlydt med manden om at få stoppet bilen, da meldingen kom ind på deres radio: Hun var kollapset til topmødet og de skulle få fat i ægtemanden med det samme, da han ikke svarede sin telefon.
Der blev helt stille i bilen, inden Frank lænede sig frem og meldte tilbage: ”049 her. Vi har ham allerede i bilen og er på vej…” Han stoppede midt i sætningen, vendte hovedet og så skiftevis spørgende på manden og kollegaen, inden han spurgte: ”Hvor er vi egentlig på vej hen?”
Med øjnene stift rettet på vejen svarede ægtemanden stålfast: ”Til Berlin!”
DEN HELE VEJ PÅ DEN HALVE TID
De to betjente så på hinanden i nogle sekunders tavs beslutningsproces, inden Tony nikkede til Frank, som meldte ind på radioen: ”Station, station, 049 kører til Berlin med ægtemanden.” Han tænkte sig om og fortsatte: ”Vi anmoder vel derfor om fri bevægelse efter grænsen? -kan vi det med så kort varsel?” Centralen tøvede, inden man svarede: ”049, modtaget, vi prøver og vender tilbage.”
Der var en mærkelig stemning i bilen og ingen sagde noget i lang tid. Frank og Tony var rådvilde over den uvante situation og vidste ikke rigtigt hvad de skulle sige eller gøre. De havde naturligvis sympati med den bekymrede ægtemand og ville gerne hjælpe, men samtidig var det hele stik imod alle protokoller, regler og retningslinjer.
Bilen var næsten nået til Vejle, inden Frank brød den akavede tavshed: ”Hvorfor kørte du egentlig ikke bare i din egen bil, så ville…” Han blev i det samme afbrudt af radioen: ”049, tilladelse givet. I får eskorte af de tyske kolleger fra grænsen.”
”Derfor!” Sagde manden tørt og satte farten op.
Både Frank og Tony tog overraskende let på, at de pludseligt ikke kunne se frem til fyraften foreløbigt og først ville være hjemme tidligst dagen efter. Der var nok både overtid og afspadsering i vente, og det var vel også mere spændende at være på tur end, at holde i en græsrabat på en villavej og kigge ud ad vinduet. De fik begge ringet og informeret deres bagland, hvorefter der igen kun var motorstøj at høre i kabinen.
Efter nogen tid, ringede ægtemandens telefon pludseligt. Han famlede febrilsk efter den, da han på ringetonen kunne høre at det var hende. De to politiagenter så ængsteligt til, imens han betjente telefon og bil på én gang. De lod ham gøre det uden at blande sig. Alt andet ville gøre ondt værre lige nu.
”Hej skat!” Sagde manden med en stemme, der var lige ved at knække. Hun lød meget svag, men forsøgte at lyde så frisk og fattet som muligt for sin elskede mand: ”Jeg har været på hospitalet. De mener at det er et ildebefindende på grund af overbelastning og stress. Jeg er ikke blevet forgiftet eller sådan noget, det var ellers det første de tjekkede. Jeg er blevet kørt tilbage til hotellet, hvor der er en læge der står klar, hvis jeg får brug for det og det hele er under stram bevogtning, så jeg er ok. Lægen har givet mig noget beroligende, så jeg er meget træt…”
”Læg dig til at sove, jeg er hos dig snart og tager mig af dig!” Svarede manden, noget lettet af at høre hendes stemme og blive forsikret om, at hun ikke var i umiddelbar fare.
Da han efter samtalen smed sin telefon op under forruden og igen havde begge hænder på rattet, blev de to politifolk straks mere rolige igen.
Nogle kilometer senere lænede Tony sig frem og sagde: ”Hør her, vi kører mere end bare for stærkt. Du er fører af en politibil, som du i princippet slet ikke må køre. Endnu værre er, at vi sidder to betjente og ser på imens du gør det. Det er ikke bare dig, men os alle tre der kan få røven alvorligt på komedie, hvis der sker noget!”
Ægtemanden var blevet mere lydhør og rolig efter telefonsamtalen. Tony fortsatte: ”Vi skal snart tanke alligevel for at kunne køre hele vejen. Lad os holde ind her næste gang, få benzin på, komme på potten og få noget proviant og så kører jeg derfra – så må vi også køre alt det vi kan med blink, lyd og det hele!” Grinede han.
Manden smilede for første gang på turen, så på Tony i bakspejlet og svarede kort: ”Aftale!”
På en motorvejstankstation ved Haderslev holdt de ind. Frank tankede bilen imens Tony og manden gik i kiosken og på toilettet. Da de var tilbage, skyndte Frank sig også på wc imens hans kollega røg en cigaret.
Ægtemanden havde allerede sat sig ind på bagsædet og ventede rastløst og utålmodigt. Så snart de var tilbage på motorvejen, tændte de sirenen og kørte til. Tony havde bestemt ikke noget imod at køre stærkt. Da de nærmede sig grænsen spurgte Frank: ”Hvad har vi fået med af proviant kaptajn?” Han vendte hovedet og så spørgende på ægtemanden, der havde stået for indkøbene. Han rakte fraværende bæreposen frem til de to foran. Frank kiggede i den og slog en høj latter op: ”To colaer, en pose chips og en Bounty til hver af os tre, det må jeg sige!”
Manden trak undskyldende på smilebåndet og sagde: ”Det kan spises og drikkes, hvad klynker i for?”
”Du er tilgivet!” Grinede Tony og tilføjede: ”I det her tempo er vi der jo også før vi ved af det, og så kan vi få os en schnitzel med saurkraut!”
”Station station, 049 krydser grænsen om et par minutter.” Meldte betjentene ind. ”049 Modtaget, I er registrerede!” Blev der kort efter responderet.
De havde kun knapt krydset grænsen, da en tysk politibil med fuld udrykning overhalede dem og Frank satte efter den. Hvis de havde kørt hurtigt før, så gik det for alvor stærkt nu. Tony og Frank var som små drenge og jublede flere gange over, at bilens panel viste pænt på den gode side af 200 kilometer i timen som gennemsnitsfart.
Med den tyske politibil var det som om, at trafikken åbnede sig foran dem og de kunne uhindret tilbagelægge den lange tur på væsentlig kortere tid, end den normalt ville have taget.
Deres tyske eskorte blev en ekstra god ven, da de hastigt kunne køre igennem Berlins travle forstæder ind til centrum, og direkte hen til hotellet.
Det var sin sag for den utålmodige ægtemand, at blive identificeret og lade bureaukratiet gå sin gang. Med både Tony, Frank og betjentene fra den tyske patruljevogns ihærdige hjælp og bekræftigelse, lykkedes det langt om længe at få lov til, at blive fulgt op til sin elskede kone. Der var tyske betjente posteret rundt ved elevatorer og tilgangsdøre på hele ruten hen til hendes værelse. I grunden var manden jo glad for, at man passede så godt på hende. Hotelmanageren, som havde ført an, låste ham ind.
Da han trådte ind i værelset, vågnede hun lidt op. Hun var tydeligt afkræftet og forsøgte at smile, men brød i stedet ud i hulkende gråd. Han skyndte sig hen og satte sig ved siden af hende på sengekanten, lænede sig frem og trak hendes hoved ind til sig. Han begravede sin næse dybt i hendes hår imens han bare holdt om og lod hende græde.
EN LIVGIVENDE FORTÆLLING
Hun kunne ikke tåle det mindste lys og forsøgte derfor slet ikke at åbne øjnene. Hendes krop var både følelsesløs og én stor smertefuld byrde på samme tid. Lydene udefra og rundt om i hotellet, var som øredøvende larm og umulige at abstrahere fra. Hun kunne ikke huske hvor hun var, og havde fortrængt hvorfor hun lå her. I flere timer havde hun bare ligget halvt bevidstløs af den beroligende medicin, i apatisk vild panik.
Da hun hørte døren i det fjerne, mærkede hun med det samme at det var ham. Hans nærvær var det eneste hun havde brug for og så snart han var i rummet, begyndte hun i det små at få kontakt til verdenen igen. Hans sikre hænder, der knugede hendes hoved ind til sig, lyden af hans bankende hjerte og følelsen af hans åndedrag, der sendte små vindpust mod hendes pande, var effektiv akutbehandling.
Da grådens healende effekt havde fået lov til at virke og hun faldt lidt til ro, lagde han hende forsigtigt ned på puden og trak dynen af hende. Hun havde samme tøj på, som for cirka seks timer siden, da hun kaldte på ham igennem tv-skærmen.
Nænsomt og med kyndige hænder klædte han hende af. Herefter klædte han sig selv nøgen. Fra minibaren fandt han en flaske vand og kravlede op i sengen til hende. Med den ene arm løftede han hende lidt op og satte flasken for hendes læber. Ved små slurke og med stor tålmodighed, fik hun drukket det meste i flasken. Han stillede den på natbordet og lagde sig fladt på ryggen i sengen. Med besvær rullede hun ind i hans arm og lagde hovedet på hans bryst. I et snuptag fik han fanget dynen og pakkede den tæt omkring dem. I hans knugende favntag, med deres nøgne hud mod hinanden, nød de begge fornemmelsen af endelig at kunne smelte sammen.
Stilheden sænkede sig og blev kun i ny og næ afbrudt af hendes små gispende hiv efter vejret, som følge af at hun havde grædt. Han ventede til hendes vejrtrækning var blevet normalt, før han lavmælt begyndte at fortælle.
”For flere måneder siden, en af de mange gange, hvor du måtte arbejde til langt ud på natten, var jeg i kælderen og gøre klar. Allerede dengang var det hele begyndt at køre af sporet og vi havde alvorligt brug for vores tre dage alene sammen. Inderst inde har vi jo begge to godt vidst, at som tingene er forløbet, ville det her ske før eller siden!”
Han kyssede hende på panden og fortsatte: ”Min plan og opstilling har ventet på os lige siden. Jeg har været dernede næsten hver eneste dag, for med længsel at gennemgå det i mit hoved. Hver eneste dag har jeg også ventet på, at både myndighederne og din kalender skulle give os en chance…”
Han rømmede sig og tav et øjeblik, ramt af skyldfølelse og med en umiskendelig klump i halsen.
”Når vi nu ligger her og du er i denne tilstand, så ved jeg, at jeg har fejlet! Det er min opgave at passe på dig og jeg skulle have stoppet ræset og skåret igennem for længe siden!”
Han holdt en pause til, inden han med vred stemme konkluderede: ”De må sgu kunne tage til takke med viden om, at vi er inde i huset. Der skal ikke være tre kontrolbesøg indendørs hver dag, eller tjek på telefonerne hver fjerde time. Jeg lover dig min elskede, at det aldrig vil komme hertil igen, uanset om vi så må tage til takke med halvtreds PET-agenter siddende rundt om huset, imens jeg tager mig af dig!”
Hun kom til at smile og hendes ene hånd gled op og kærtegnede hans kind.
Med et dybt suk sank han et par gange og vendte tilbage til sit rolige fortællende toneleje.
”For endnu længere tid siden lavede jeg et nyt redskab til os. Den skulle have været en overraskelse, men nu beskriver jeg den for dig: Det er i princippet en flogger, men snerterne er lavet af et hav af tynde nylontråde. De er spændstige og vil kunne gøre nytte alle steder på din krop, uden forbehold og særlige hensyn. Den kan varme dig på en helt ny og skøn måde, som du aldrig har prøvet det før!
Trådene vil næsten føles som massage, når de rammer på langs. Spidserne vil derimod bide og vække alle dine små nervespidser på en måde, så de slet ikke kan vente med at modtage vores tungere redskaber.
Når vi står i rummet og vores nye ven kærtegner dig, vil du ikke have behov for fikseringer. Du vil tvært imod stå midt på gulvet, med lukkede øjne og et bredt nydende smil, imens du modtager og kun ønsker mere!
Når vi kommer hjem herfra, skal du som det første opleve den. Jeg begynder selvfølgelig som altid på dine baller, og vil langsomt lade pisken fortsætte rundt med hurtige lette slag på din ryg, på dine ben og dine bryster. Jeg vil bruge lang tid på at gå rundt om og forkæle dig. Spidserne vil uafbrudt møde din bløde hud og slagene bliver ved med at stige i styrke. Før du ved af det, vil du svæve i ren nydelse!”
Et lille suk undslap hendes læber og hånden gled spontant fra kinden ned til hans ene brystvorte. Han havde meget følsomme brystvorter og blev altid pirret, når hun legede med dem. Han forsøgte at abstrahere fra hendes drilske fingre og måtte fokusere for at kunne fortsætte uanfægtet.
”Når du er helt varm og det kribler og prikker i hele din krop, henter jeg det lange bondagereb. Jeg starter med at surre dine arme helt ind til kroppen, med hænderne samlet foran brysterne. Hele din overkrop bliver viklet ind, fra skuldrene og ned omkring livet. Herefter lægger jeg dig ned på ryggen og bøjer dine ben op over dig. Her lader jeg viklingerne fortsætte ned om dine bøjede samlede ben, med knæene forbundet til dine håndled som afslutning. Du vil på den måde ende med, at være totalt fikseret i en hjælpeløs fosterstilling. Din røv vil som den eneste være fri og være klar til at blive brugt.
Jeg triller dig rundt så du ligger på knæ og hviler med ansigtet mod gulvet. Du vil høre spillet fra hejseværket i loftet køre og snart fornemme, hvordan du bliver løftet op og hænger frit i luften. Derfra vil du kunne se mig hente det tynde fleksible spanskrør fra værktøjsskabet på væggen. Du ved hvordan jeg vil bruge det og du vil utålmodigt vente på at jeg kommer i gang. Jeg vil drille dig lidt og trække tiden ud, for jeg elsker jo at høre dine utålmodige bedende små udbrud!
Din smukke liderlige stemme vil klage så vidunderligt, når du endelig hører suset og mærker de isnende bid, der nådesløst begynder at svirpe hårdt, hurtigt og effektivt. Hvert eneste slag vil sidde på det gode sted, lige under dine baller. Du ved godt, at når jeg slår dig sådan her, er det kun et spørgsmål om tid…”
Ved de sidste ord krummede hun sig lidt sammen og pressede sit underliv mod hans hofte. Samtidig kom hendes legende fingre til at klemme hans brystvorte hårdt i affekt. Han gav et spjæt og de kom begge til at grine. Han lod fingerspidserne fra sin frie hånd kærtegne hendes uartige fingre, som for at formane dem om at opføre sig ordentligt lidt endnu, for han var slet ikke færdig med at fortælle.
”Når det uundgåelige er sket og jeg har haft fornøjelsen af den dybe orgasme, som du altid får af spanskrøret, sænker jeg dig ned på gulvet. Jeg sørger for at du lander sikkert på knæene og hviler med ansigtet på gulvet igen. Din bare røv vil stå lige op i vejret, sammen med de sammensnørede, bøjede underben og fødder. Du hører hvordan flasken bliver åbnet og kan pludseligt mærke, hvordan den kolde glidecreme lander lige midt i din stjerne.
Dine orgasmer gør jo altid min pik hård, og denne gang er ingen undtagelse. Den dunker og higer efter at komme ind i din krop! Jeg må gå lidt i knæ med spredte ben hen over din røv. Dit stramme hul tigger mig om at bruge sig. Jeg forbarmer mig og fugter mit pikhoved i cremen. Smører det godt rundt, inden jeg presser mig ned i din anale kanal. Du mærker hvordan jeg udspiler dig og kan følge min pik bane sig vej helt i bund.
Skrævende over dig på denne måde, begynder jeg at kneppe dig op og ned. Hver gang mine lår rammer de røde hævede streger under dine baller, vil du huske den skønne orgasme du lige har haft og mærke hvordan den næste er på vej. Erfaringen fortæller os jo, at så snart jeg knepper dig i røven, kommer du meget hurtigt. Selvom jeg forbød dig det, ville du stadig få orgasme, for du kan nemlig ikke selv kontrollere det. Jeg pumper løs, så hårdt og hurtigt jeg kan. Jeg vil høre og se dig komme imens du er fikseret og ikke kan røre dig – du indfrier hurtigt mit ønske og jeg fryder mig over dine orgastiske skrig, som du er nødt til at slippe fri!”
”Ja det er rigtigt, jeg kommer altid for dig, det er dig der styrer mine orgasmer!” Stønnede hun sagte og vred sig i hans arm. Hun pressede endnu hårdere med venusbjerget og begyndte at gnide det mod hans hofte. Hans stemme var også begyndt at dirre når han talte og han måtte virkeligt strenge sig an, for at bibeholde sin rolige fortællerstemme.
”Jeg venter dog selv med at sprøjte, for du er jo så heldig, at du kan igen og igen, men jeg skal prioritere min resurser. Jeg trækker mig ud af dit gabende røvhul og løsner rebet. Efterhånden som jeg vikler dig fri, sætter du dig op. Når du er helt fri og jeg stiller mig foran dig, vil min stive pik stå lige foran dit ansigt. Du drømmer om at jeg stikker den ind i kæften på dig, men så heldig er du ikke. Jeg vil i stedet tage fat i din hestehale, trække dig op at stå og føre dig hen til bukken. Her tvinger jeg dig ned at ligge på ryggen, med benene hængende ned mod jorden. Dine ankler og håndled binder jeg fast til bukkens ben, så din kusse står skudt helt frem over kanten, klar til at modtage. Jeg finder den korte bløde læderpadle, og begynder at daske direkte på din kusse. Din klitoris stritter indbydende og spidsen vil blive ramt, hver gang læderet lander. Slagene bliver ved og falder tungt, cirka en gang i sekundet. Når jeg bliver ved med det, hvad sker der så lige pludseligt?”
Hun levede sig helt ind i hans fortælling og var mentalt i kælderrummet hjemme i Risskov. Hun vred sig mere og mere og svarede stakåndet til hans spørgsmål: ”Så sprøjter jeg!”
Hendes fingre lod brystvorten være og gled ned for at kærtegnene hans stive pik i stedet. Han kunne ikke længere skjule sin egen liderlighed. Han lod paraderne falde, og talte videre med dirrende stemme, imens han også tillod sin krop at røre på sig.
”Det er nemlig rigtigt, og når du har sprøjtet ud over det hele, både på mig, ned ad bukken og ud på gulvet, får du ikke fred! Din ømme kusse vil tigge om nåde, men vi ved begge to godt, at den har bedst af at få mere lige med det samme!
Du ser nu hvordan jeg holder flasken med glidecreme højt op i luften og lader en stor tyk stråle lande hen over dine skamlæber. Den kolde creme løber ned imellem dine lår og du får kuldegysninger. Hele dit underliv sejler i creme og kussesafter. Bukken under din numse er også drivende våd.
Jeg går over og finder wand’en, du ved den, der har de ekstra kraftige vibrationsniveauer. Jeg tænder den på det højeste trin, inden jeg presser den hårdt imod din ømme stikkende spids. Du kan næsten ikke holde det ud, men dine ben og arme er bundet fast, så du kan ikke forhindre mig i at gøre det. Du skriger, stønner og beder, men din pinsel giver mig kun lyst til at fortsætte. Min ledige hånd lader nu sine samlede fingre finde din åbning. Langsomt presser jeg lidt ind, vrider rundt og trækker ud nogle gange, så cremen bliver godt fordelt. Du ved, at når jeg gør det, så skal du tage hele min hånd. Du kan lige så godt slappe af og samarbejde, for du kan ikke undgå at blive blokket helt ud nu.
Jeg trykker til og tvinger din kusse til at åbne sig og give mig plads. Jeg nyder dine små hyl og skrig, imens min knytnæve langsomt glider op i dig. Hele dit hulrum bliver fyldt ud til bristepunktet og din livmoderhals kæmper om pladsen med min hånd. Når jeg nu begynder at vrikke lige så stille med næven, imens wand’ens kugle nådesløst straffer din slidte, næsten hudløse klitoris, ja, så er der jo ingen vej tilbage. Du vil vride dig, imens du græder din orgasme ud. Dine lyde er som skønsang for mig og jeg vil høre dig synge med alt hvad du har. Du opfylder altid mine ønsker, og det gør du også nu. Det er godt at bukken er solid og jeg er god til at binde, for ellers havde du flået det hele fra hinanden!
Jeg bliver ved og vrider orgasmen ud af dig, som var den en våd karklud. Jeg bliver ved indtil du er helt færdig og der ikke kommer den mindste lyd fra dig længere.
Når jeg er helt sikker på, at du ikke har mere i dig, trækker jeg lige så stille knytnæven til mig og lægger wand’en på gulvet. Det er så lækkert at se din læber smyge sig om min hånd, når den kommer ud!
Du er så udmattet nu, at du ikke kan røre dig. Jeg går hen og stiller mig ved siden af dit hoved, drejer det for dig og stikker min hårde pik ind i din mund. Med begge mine hænder hjælper jeg dig med at holde dine kæber og læber tæt samlet omkring mig. Jeg går i gang med at mundkneppe dig med dybe stød. Jeg koncentrerer mig om at bygge mit højdepunkt op og kommer dybere og dybere ned i halsen på dig. Pludseligt sprøjter jeg og tømmer min sæd ud i dit svælg. Jeg slipper ikke mit greb om dit ansigt, før jeg er sikker på, at du har fået det hele med. Om du vil det eller ej, så skal du æde det hele!”
I det samme rullede hun rundt, satte sig op og skrævede over ham. Fortumlet og svimmel af den pludselige fysiske aktivitet, formåede hun på trods at føre hans pik på plads og sætte sig resolut ned over den. Hun greb fat om begge hans håndled og pressede dem mod madrassen over hovedet. Hun stirrede ham i øjnene med et vildt blik og med et bredt smil sagde hun: ”At spise din sæd er ingen straf, men et privilegie! Det er jo min yndlingssnack!”
Med højlydte suk begyndte hun at ride ham. De brød begge ud i en blanding af latter og liderlige støn, imens hun red til med alt hvad hun havde.
Hun sænkede hovedet en gang imellem og lod sin tunge lege med hans brystvorter. Hun vidste nøjagtigt, hvordan hun skulle få ham op i højeste gear.
Inden det kom for vidt, møvede hun sig op og hvilede sine knæ hen over hans udstrakte arme, så de var låst fast. Med kussen skudt helt hen over hans mund, fortsatte hun ved at onanere med fingrene. Han elskede synet af hendes kusse, som for ham var noget af det smukkeste i denne verden. Hun blev ved og lod orgasmen tage sig. Da hun var på sit højeste, satte hun sig helt ned over hans mund og lod hans tunge gøre hende færdig.
Forpustet løftede hun knæene fra hans arme og ville finde tilbage for at ride ham videre, men han kom hende i forkøbet og greb fat i hendes hår. Med sin overlegne styrke tvang han hende af sig og kom selv op at sidde. Bestemt rokerede han dem rundt i sengen, så hun sad på knæ, med hænderne op ad væggen og han lige bagved.
De vidste nøjagtigt hvordan, og i hvilken højde, de hver især skulle placere sig, for at hans stive pik stort set af sig selv kunne finde vej op i hendes saftige kusse.
Han greb omkring hende og fik med hver sin hånd fat i hendes perfekte bryster, der var som skabt til ham. Kun én gang havde hun nogensinde udtrykt en lille smule utilfredshed og ønske om, at de måske kunne være- og laves lidt større. Det havde resulteret i en hård straf og hun havde aldrig været utilfreds med sine bryster siden.
Han fik fat i hver sin vorte med tommel og pegefinger, klemte til og vred rundt. Samtidig hamrede han sin pik op i hende, hårdt og kontant. Han var tæt på og havde kun fokus på at forløse sig til lyden af hendes jamrende støn. Der gik ikke længe, før hun var på vej igen og han fulgte med. Da de var ved at toppe, slap han brysterne og trak hende op at sidde, så hun lænede op ad ham. Med armene slået om hende i et knugende favntag stønnede han gentagende ind i hendes øre: ”Hvem ejer din sjæl og din krop, hvem ejer din sjæl og din krop?”
”Det gør du!” Vrælede hun, idet de lod orgasmerne skyde igennem deres kroppe samtidigt. Deres lyde måtte kunne høres langt væk. Bølgen bar dem langt og højt, indtil den langsom lod dem dale ned igen.
Deres hektiske udbrud blev efterhånden afløst af stakåndede suk.
HJEMVENDT TIL KROP OG SJÆL
Forelskede og smågrinende blev de længe siddende tæt op ad hinanden, inden han hviskede: ”Kom, vi skal klæde os på!” Da de var kommet i tøjet, åbnede han forsigtigt døren på klem og så ud på gangen. Ved ankomsten havde han lagt mærke til, at værelset lå lige ved siden af nødtrappen. På en stol havde en tysk betjent siddet vagt ved døren ud til trappehuset. Nu var stolen tom. Manden åbnede lidt mere og kunne se betjenten stå nede for enden ad gangen, optaget af noget med sin kollega, der sad vagt ved elevatoren.
”Tag dine ting. Kun din håndtaske, resten må de finde ud af at få sendt hjem til os” hviskede han.
Som et par teenagere på æblerov, listede de sig ubemærket ud på gangen. De holdt nøje øje med politifolkene, der viste sig at være i gang med at se noget på den enes telefon. Manden tænkte flygtigt, at han ikke håbede de havde optaget deres lydkulisse fra før og det var den de stod og hyggede sig med. Omvendt havde han det sådan, at hvis de var underholdte af det, så fred være også med det.
Helt stille fik han åbnet døren ud til trappernet og lukkede den forsigtigt og lydløst bag dem igen.
De gik én etage ned, hvor der ikke var nogen vagter og tog derfra elevatoren ned til første sal. Her kunne de igen gå en etage ned ad trapperne til stueplanet, hvor en branddør førte ud bagved hotellet. Så snart de åbnede den, gik en summealarm i gang. De skyndte sig at komme væk ud i natten, inden nogen nåede at reagere på dørens sladrehank.
De gik igennem nogle gyder og kom ud midt på Alexander Platz i det summende natteliv. Efter et par forsøg lykkedes det manden at praje en taxa.
”Den næchsten autoudlejnung…” Forsøgte han at forklare chaufføren, der ikke fattede en brik af, hvad han mente. Hun grinede og forklarede på sit perfekte engelsk, at de gerne ville hen til det nærmeste biludlejningsfirma. ”De kan godt forstå andet end tysk hernede.” Sagde hun og blinkede til sin mand.
Der var ikke langt hen til en Hertz udlejer, hvor de blev sat af.
De var de eneste kunder i butikken og kom til med det samme. Den lidt træge, uengagerede mand bag disken, tog sig god tid til at undersøge og udfylde papirerne. De måtte bruge hendes kørekort og pas, da han ikke havde fået sit med. De så ængsteligt til, om udlejeren skulle genkende hende, men han tog angiveligt ikke notits af hverken hendes navn eller udseende. Det på trods af, at hendes kollaps blev vist i nyhederne på tv’et, der kørte lige bag ham. Det klip kørte sikkert i ring på de fleste nyhedsmedier i den vestlige verden lige nu, med gisninger om konspirationsteorier og meget andet.
Der var mange luksusbiler de kunne vælge imellem, men de bad om en Polo, for at være så neutrale som muligt på hjemturen. Der ville blive ledt efter dem med lys og lygte, men de ville ikke findes, bare være dem selv.
Hun trykkede ’Hjem’ på gps’en på sin telefon, og snart lod de sig guide stille og roligt ud af Berlin med kurs mod Risskov. Begge deres telefoner begyndte snart at ringe uafbrudt. De så på hinanden med brede smil og uden at sige noget, slukkede han sin og hun satte sin på flytilstand, så de stadig kunne have gps’en kørende.
Da de kom ud på motorvejen, satte hun sig på tværs af passagersædet og lagde sine ben over sin mands. Hans ene hånd gled ned og masserede hendes lægmuskler. De to havde behov for så meget fysisk kontakt som muligt. De sagde ikke meget, men sad kun og smilede til hinanden og nød, at være sammen helt alene. Hun fandt sin jakke, lænede hovedet op ad den mod ryglænet og faldt hurtigt i søvn.
De kørte resten af natten og det meste af den næste formiddag, inden de holdt hjemme ved gitterlågen foran deres hus. Hun havde sovet det meste af turen og han kørte hele vejen i et stræk, kun afbrudt af et enkelt tankstop.
Hun aktiverede porten med app’en på sin telefon og slukkede den helt bagefter. De kørte ind og parkerede på gårdspladsen. Han måtte lige strække sig og få gang i sin krop efter den lange køretur, inden de gik op til hoveddøren og låste sig ind. På trods af manglende søvn følte han ikke den fjerneste træthed.
Så snart de kom ind, trak han hende med ind på badeværelset, hvor de flåede tøjet af hinanden og gik i brusebad sammen. De havde travlt med at blive færdige og havde kun ét fælles mål. Da de havde tørret sig og hun havde fået sat sin obligatoriske højtsiddende stramme hestehale, greb han fat i den og førte hende ind i køkkenet. Her blev hun beordret til at vente. Med et hjerte og en kusse, der konkurrerede om at dunke hurtigst og hårdest, fulgte hun ham med øjnene, da han forsvandt ned i kælderens dyb for at åbne rummet.
***
Han vågnede tidligt den efterfølgende morgen. Det var svært at holde styr på ugedagene, efter de sidste sammenrodede døgn.
Hun sov stadig ved siden af ham. Han løftede dynen lidt og betragtede hendes smukke nøgne krop. Det var lang tid siden, at han havde kunnet nyde hende ligge og sove så roligt og fredfyldt, som nu.
Han svor endnu en gang, at det var sidste gang, at de skulle lade sig styre af omverdenen, som i de sidste mange måneder. Det var i alles interesse, at de jævnligt lukkede sig inde i deres eget univers og det måtte ikke krænkes!
Han sukkede og følte sig nyforelsket endnu engang, som de tusindvis af andre gange han havde været det, i deres mange år sammen.
I sin morgenkåbe, listede han ud i køkkenet og tændte sin telefon. Det væltede ind med beskeder og notifikationer om ubesvarede opkald.
Han hæftede sig ved den sidste og åbnede den. Den var fra Frank. Der stod: ’Tak for en god tur! Vi er også endelig landet hjemme, efter først en lang og hæsblæsende køretur i et forsøg på at indhente og finde jer. Vi kom hjem og det til flere timers massive forhør fra overordnede, der ville vide hvordan i helvede… og hvordan fanden…, men I er fundet via udlejningsfirmaet og bilens gps, så vi ved at I er sikkert hjemme. Jeg håber I har haft muligheden for at nyde hinanden og har fået lidt fred. Vi ses en af de nærmeste dage, når jeg har sovet et døgn eller to. Over and out, Frank’
Han kom til at grine. De var nu gode nok de gæve folk, der passede på dem.
Han gik hen og kiggede ud ad vinduet mod gitterlågen ved vejen. Den mørke bil holdt troskyldigt et par meter fra indkørslen. Det var John i dag, med en ny makker de ikke havde set før. Ham måtte de hellere få ind til en kop kaffe senere og hilse på.
John fik øje på manden i vinduet og med et stort grin vinkede han og gav en thumbs-up.
***
Erotiske noveller skrevet af Davie Jones