Kære Kokkedal
Skriv novellerne som det falder dig mest naturligt. Du skriver godt og varieret og uanset hvor langt eller hvor kort du skriver vil der være for og imod.
Jeg holder meget af de af dine noveller der har et personligt præg og hvor man fornemmer din ærlighed og her gør det ikke noget de er lidt lange.
Personligt går jeg langt uden om noveller i flere (og ofte mange afsnit) som fungerer mere som romaner end noveller.

Når læserne kan lide en historie, er der altid en af dem, der efterlyser en fortsættelse. Denne læser vil gerne have mere af samme slags. Læseren vil gerne kunne læse det, som han/hun forestiller sig, at der mere kan ske. Men netop derfor skal der ikke skrives mere. Forfatteren har gjort sit arbejde godt ved at give læseren stof til at fantasere videre. Og de bedste historier er dem, du selv kan fantasere dig til. De skrevne historier er bare et hjælpemiddel.
Skal der skrives mere, er det for at bringe nye aspekter på bane.

Hei, mine tanker rundt dette er at jeg heller vil ha en lang novelle enn å vente i flere uker på del 2, 3 osv.
Om man skal dele opp bør de utkomme ca samtidig.
Nordmann

Man kan begynde at skrive en historie i ét kapitel, udgive den og tro, at det var nok med det. I dagene derefter gribes man af et vemodigt savn efter den eller de personer, man har beskrevet og når til en ubønhørlig erkendelse af, at man ikke er færdig med dem. Det kan være en sideperson, der har haft en afgørende indflydelse på hovedpersonen. Vedkommende må nødvendigvis må have en fortid, der kræver at blive beskrevet. Og så er der afsæt til at føre den første historie videre.
Det er måske en vovelig færd at begive sig ud på. Og det er ikke sikkert, at det tænder læserne så meget, som det tænder forfatteren. Men det er heldigvis forfatterens ret at bestemme, om en historie skal skrives - forudsat, at forfatteren skriver med hjerne og hjerte.

Selvom visse skribenter på Sexwriter skriver lange historier af og til, så er det nok at stramme den lidt at begynde at tale om romaner. Kigger man på de gængse litterære retningslinjer, så er noveller typisk 2-8 sider lange, de er mere optaget af nuet end af for- og fremtid, der indgår få personer i handlingen, og slutningen er ofte åben.
De såkaldte IRL-historier er mere en form for kortfattet bekendelses-litteratur.
De af os, som skriver føljetoner, må vel siges at ligge inde med historier, som befinder sig udenfor både de gængse novelle- og romanrammer.

hmmm - lange noveller er vel det man kalder for romaner og er den delt op, så det vel en føljeton ? bare nysgerrig ^^

Der skal være plads til alle mulige former for noveller herinde, men selv har jeg ret faste forestillinger om, hvilke noveller jeg foretrækker/fravælger.

Novellen skal være en afsluttet selvforklarende enhed med højst 3-4 personer. Dvs. ingen henvisninger til andre noveller, ingen forklarende indledning, noter eller efterskrift. Ingen mellemoverskrifter. Ingen forklaringer om den er selvoplevet eller fantasi. Den skal kunne stå alene.

Længden bør ligge på 5-8 A4-sider, sat op med luft mellem ikke for lange afsnit.

Har forfatteren mere på hjerte end hvad der kan rummes inden for denne ramme, vil jeg tilråde at bruge stoffet i flere selvstændige noveller.

Der er 10.000 andre noveller, der venter. Jeg går ikke og husker på handling fra del 1 til del 3, jeg vil ikke vejledes i, at jeg bør læse det og det, før jeg går i gang, jeg vil ikke forstyrres af underoverskrifter midt i teksten. Jeg vil selv danne mig et indtryk af, om det er et eventyr eller et stykke erindring, jeg er i gang med at læse.

Hvis jeg støder på noget af det, der irriterer mig, ja, så er jeg straks i gang med en anden historie. Der er nok af dem.

Det afhænger meget af novellens karakter om den skal være en lang novelle, eller om den skal deles op. Men for at blive delt op, skal der være tilstrækkeligt med beskrivelser og detaljer. Det giver for mig ikke mening at dele en novelle på 12.000 tegn op i to på hver 6.000. Så lad den blive i én!

Hovedparten af mine noveller er mellem 10.000 og 20.000 tegn. Igen synes jeg at de er svære at dele op. Hver del skal i sig selv være på mindst 10.000 synes jeg.

En anden vigtig ting er, at der i en ny del skal ske noget nyt. Og i den foregående del skål der være en "cliffhanger" der viser at der er en del mere, og at der vil ske noget nyt. Det er "cliffhangeren" der binder de to dele sammen..

Jeg kan bedst med noveller der har den længde, hverken mere elle mindre, der skal til, for at fortælle historien. For mine egne noveller er det vist ca. mellem 10.000 og 30.000 tegn. De noveller jeg holder mest af at læse, er de lidt halvlange, gerne et godt stykke over de 10.000 tegn, men stadig kun hvis historien kan bære det.

Med hensyn til at dele det op i afsnit, eller holde det som én novelle, er spørgsmålet for mig om der er logiske steder at dele, om det er en lang historie, eller en historie i flere dele. Mine egne noveller ser jeg alle som en sammenhængende historier, så det her ikke givet mening for mig at dele dem op.

Noveller i mange afsnit, kan godt komme til at virke lidt som "serie produktion", mere af det samme med små variationer.

Jeg kan godt lide lange detaljerede historier, så man også kan nå at få en fornemmelse for personerne og deres bevæggrunde.

Om jeg læser historien til ende handler lige sp meget om opsætning som indhold. Tæt skrevet uden linjeskift, linjeafstand osv osv., så skal historien virkelig være MEGET fængende før jeg ikke opgiver halvvejs.

Et godt flow, gode detaljer og nye kapitler hvor det giver mening, kan få mig til at læse og læse indtil jeg bare bliver NØD til at tage trykket😇🥳

Det kommer selvfølgelig an på kvalitet og flow. Desuden skal der også være naturlige steder at brække historien over, hvis det skal virke.

Man vil nok få flest læsere samlet set, hvis man deler den op da nogle ikke er til lange historier, men måske gerne vil læse den, hvis den naturligt er i flere dele.

Personligt kan jeg lide begge dele, så længe historien har et godt flow.

Det er sandt, at lange historier giver færre tilbagemeldinger. Men man skal skrive dem alligevel, hvis det er det, man brænder for. Og så kan man håbe på gode tilbagemeldinger fra dem, der kan lide at læse en god, lang historie.

Et råd (af egen erfaring) til dem, der skriver langt:
Når du skriver langt, sker det nok over længere tid. Og du kan let miste overblikket over, hvad du har skrevet. Du kan risikere at skrive de samme informationer og synspunkter mere end én gang. Måske skal du læse din tekst forfra, hvergang du sætter dig hen for at skrive videre. Og når du mener, du er færdig, skal du læse forfra og forfra og om igen, til du er sikker på, at alt flyder, som du ønsker. Måske vil du opdage, at der er sætninger og afsnit, der med fordel kan bytte plads.

Og så kan du overveje, hvor det kan være på sin plads med en kapitelafdeling.

Det er et dejligt, men langvarigt arbejde, som man skal vise den umage og respekt, man skylder sig selv (og sine læsere).

Lange historier kan være fine, hvis historien og fortællestilen kan bære det. Man skal nok bare være forberedt på færre tilbagemeldinger fra læserne.

Historier og kapitler har lov at have den længde, som passer til indholdet. Man skal ikke skære dem over af angst for, at læserne ikke kan klare større mængder tekst. Det er ødelæggende for læseoplevelsen - især når historien er ny - at man bliver afbrudt midt i en helhed.

Men at skrive lange tekster forpligter forfatteren til at gøre sig ekstra umage med at slibe sin pen og gøre sig umage med både formulering og opsætning:

Nyt afsnit hver gang det er naturligt.

Dobbelt linieafstand mellem afsnit.

Underoverskrifter som bør skrives med STORE BOGSTAVER. Hvis nogle læsere er nødt til at bryde af, kan de nemt finde tilbage.

Læs din tekst igennem mange gange. Den må gerne være meget lang, når blot den ikke er fyldt med fedtmængder, der får læseren til at synes, at den er overflødigt lang.

Jeg holder mest af noveller af en vis længde (ca. 15.000 tegn eller mere), så man lærer personerne at kende og opbygningen er realistisk og troværdig.

Jeg synes ofte det giver sig selv når man skrive om, man skal dele sin historie op i flere kapitler eller ej. Hvis man skal dele en novelle op, så skal være en fordi, at der er et naturligt skift i handlingen fx en afsluttet sexuel interaktion og evt. et scene skift.

Jeg har selv skrevet en meget lang novelle på 55.000 tegn (Spanien), hvor jeg trods længden ikke kunne dele den op i kapitler. Men heldigvis lader det til at læserne godt kan holde interessen helt til slutningen.