CuriousCurious(13-08-2025 08:48)
Klokken var præcis 03:27 og hun vågnede døsig, gned øjnene og åbnede dem så dovent. Det var mørkt og hun satte sig langsomt op, i håb om at få øje på noget af hans tøj, der måtte ligge i nærheden, men hun ville ikke tænde lyset. Hun fandt hans skjorte og listede ud af soveværelset, uden at lave den mindste lyd, for ikke at vække ham.
Hun tændte kaffemaskinen og bryggede en kop kaffe, præcis som hun kunne lide den, efter sex; godt med skum og et drys sødme på toppen.
Det var mærkeligt! Hun havde aldrig oplevet denne fornemmelse før - Hun vuggede, midt i køkkenet, og tog sig i at nynne en eller anden ikke-eksisterende sang, mens kaffen løb igennem. Hun smilede for sig selv, mens hun duftede fraværende til hans skjorte og nød hans duft på hende.
Mens hun drak sin kaffe og ventede på næste kop løb igennem, gentog hun scenen fra tidligere, igen og igen. Hun rødmede, lukkede øjnene og bed sig i læberne; de havde stadig den blussende, røde farve.
Hun tog det fulde krus og listede tilbage til soveværelset. Hun gik meget langsomt, men brædderne ved døren knirkede og hun stivnede et øjeblik, med blikket rettet mod sengen.
Han vågnede ikke, troede hun det i hvert fald, for han lå som hun havde forladt ham; med ansigtet nedad og dynen delvist over sig.
En lille snorken lød fra ham og hun lo, lidt højere end ønsket, men dækkede hurtigt munden med hånden.
"Han snorker som et barn, der er træt af at lege!" tænkte hun.
Et smil bredte sig over hendes læber og hun tog en slurk kaffe, inden hun rørte ved hans mund, meget langsomt, med fingerspidserne, mens hun mindedes følelsen, da hendes læber strejfede hans, første gang. Samme hånd bevæger hun ned til hans hals og husker, hvordan hun havde kysset og kærtegnet ham for to timer og 12 minutter siden.
Hun satte kaffen fra sig på sidebordet og klatrede forsigtigt tilbage i sengen. Hun kyssede hans ryg meget blidt og bevægede sig derefter langsomt op til hans øre, hvor hun hviskede et kærligt “godmorgen”, selvom han allerede vidste, hvad hun ville have.
"Igen?" svarede han drilsk og vendte sig mod hende.
Hun svarede, med blussende kinder, "Kan du?", mens hun klatrede op på hans skød og legede med fingerne i hans hår.
"Kun hvis du inviterer mig på kaffe efter .. Åh, og hvis du holder op med at se på mig som en seriemorder, mens jeg sover!" Sagde han grinende og lagde den ene hånd bag hendes nakke og den anden på hendes hofte. Hun brød ud i latter og dækkede sit rødmende ansigt.
"Lagde du mærke til det?"
"Ja, du larmer, når du laver kaffe... og når du elsker." Sagde han, inden de hurtigt glemte alt om kaffe og knirkende gulvbrædder …