Alder ingen hindring for Lilian (Aldersforskel)
Erotiske noveller skrevet af  Lazze

Udgivet: 22-11-2025 00:01:00 - Gennemsnit: 5  Udskriv
Kategori(er): Aldersforskel | Almindelig sex | Oralsex
Antal tegn:31594



Fødselsdagen hos min faster Birthe, der blev firs, var måske ikke det der stod først på min plan, men det faldt nu i mit lod, at jeg måtte tilbringe en lørdag eftermiddag med det, nu min far lå derhjemme og var sløj.

Efter min fasters ønske skulle der serveres smørrebrød, øl og masser af snaps.

Jeg var selv i halvtredserne på det tidspunkt. De seneste år havde jeg været alene i perioder, men hele tiden var jeg på udkig efter en attraktiv kvinde, som gerne måtte være noget yngre end mig selv. Hidtil var det ikke lykkedes med succes.

En dame præsenterede sig som Lilian og kendte min faster fra ældreklubben. Det virkede lidt overdrevent på mig, at en kvinde langt over pensionsalderen var gejlet ud i en tætsiddende selskabskjole, som nok havde passet bedre på en, der var fyrre år yngre.

Hun havde bestemt heller ikke noget imod at vise frem, hvordan hendes barm struttede ud i kjolen. Hun var i et par tynde, mørkebrune nylonstrømper og nogle ret høje stiletter. Det var som om hun for enhver pris ville bemærkes.

Ved bordet havde jeg håbet på, at jeg kunne sidde i nærheden af nogle af de yngre. Jeg kom dog i stedet til at sidde sammen med to par, som var gamle naboer til min faster. Der var en ledig plads ved siden af mig, og jeg kiggede på bordkortet og så, at der stod Lilian på det.

I det samme dukkede damen op og tog plads. Hun talte med det samme videre, om hvor travlt hun havde det med diverse aktiviteter for pensionister, om hendes yoga, og om hendes store forbrug, der åbenbart gik mest til tøj, tasker og sko.

De to andre par koncentrerede sig hurtigt om hinanden, så det blev mig, der hang på Lilian. Hun vendte sig om mod mig, så jeg ikke kunne undgå at lytte til hende.

Øl og snaps havde bestemt løsnet stemningen her ved fødselsdagsfesten. Lilian lagde ikke skjul på, at hun savnede en mand i sit liv. Det var dog ikke ligefrem en dame på hendes alder, der var på min ønskeseddel. Jeg var dog nok alligevel lidt overrasket over, at hun var så frisk og livlig af sin alder.

Et eller andet sted, så syntes jeg vel i grunden, at Lilian var en ret flot dame af sin alder. Det måtte alligevel kræve en del mod, når en ældre kvinde smøg sig ned i en snæver satinkjole og stak fødderne i et par pænt høje stiletter.

På et tidspunkt havde jeg rejst mig fra bordet og nød stilheden. Hurtigt dukkede Lilian dog op, og spurgte, om ikke jeg ville med rundt og se hotellet, vi var på. Jeg fik uden omtanke svaret med et ja, og vi gik ind i en vinterhave, der lå i nærheden af restauranten.

Vi stod her alene mellem de store grønne planter, og jeg opdagede, at Lilian nu havde stillet sig betænkelig nær ved mig. Hun havde ligesom overskredet den naturlige grænse for, hvor tæt man normalt burde være, når man ikke kender hinanden godt.

Hun tog om mig og kyssede mig på kinden. Jeg stod vist bare lidt forstenet.

“Du skal ikke være så genert, for tror du ikke, at jeg kan mærke, hvordan du trænger til, at en kvinde er lidt sød og kærlig ved dig”, sagde hun sådan lidt kælent.

Vi var nok lidt småfulde begge to, men hun havde jo et sted ret. Det var nok bare en lidt yngre model, jeg savnede.

Lilian tog om mig igen og kyssede mig nu på munden. Hun gjorde det desværre alt for dejligt til, at jeg på nogen måde modsatte mig det.

“Du kysser fantastisk, og jeg er parat til at gå hele vejen”, fniste hun og kyssede mig igen.

Det hele gik lidt stærkt, og hun virkede nok lidt som en, der havde ret travlt med at fange en mand.

“I min alder skal man ikke spilde tiden, men gå lige til sagen og sige det som det er”, lød det fra hende i en ret kærlig tone.

Vi satte os i en lille sofa, og hun flyttede min ene hånd ned på sit knæ, så jeg mærkede hendes nylonstrømper. Hun smilte bare, da jeg uvist af hvilken grund lod min hånd glide langsomt op af hendes lår.

“Kom og besøg mig en af de nærmeste dage, for jeg skal desværre køre hjem med nogle af de andre damer”, hviskede hun stille.

Op af sin lille håndtaske snuppede hun et visitkort, som hun stak i min skjortes brystlomme.

“Send en SMS med hvilken dag du kommer Skat”, sagde hun, lige inden hun forsvandt ud til bilen.

Det lød lidt påtaget og måske lidt for tæt. Ingen havde kaldt mig for Skat, siden min kone døde. Alligevel var jeg en lille smule tiltrukket af Lilian. Hun havde charmeret sig ind på mig, mere end jeg først havde troet.

I grunden var det utroligt, at en mand i min alder kunne lade sig lokke af et par dameben i nogle flotte nylonstrømper. Men lige netop denne feminine detalje var et af mine ømme punkter.

*

På vej til kaffe hos Lilian kom jeg i tvivl om, hvordan hun havde tolket mig og vores snak. Måske var det drikkevarerne, der havde gjort vores samtale mere tæt, end jeg i grunden havde lyst til med en ældre dame.

Det ville kunne misforstås, hvis jeg kom med en buket, så jeg købte en æske chokolade, som nok var mere tilforladelig.

Hvad var det i det hele taget, jeg havde gang i?

Her var jeg på vej til at besøge en gammel dame på over 70 år. Det var ikke lige det, jeg havde tænkt mig, få dage før. Men jeg følte måske alligevel en form for tiltrækning af denne kvinde. Selv om hun var lidt overdrevet at høre på, så var jeg draget af hende.

Hendes adresse viste sig at være en ældre, men velholdt villa i en stor have med masser af blomster. Da jeg ringede på døren, kom der en mærkelig usikkerhed op i mig. Det var som da jeg var ung og skulle besøge en pige første gang.

Lilian åbnede heldigvis hurtigt døren. Hun smilte og bød mig indenfor. Jeg så med det samme, at hun havde gjort lidt ekstra ud af sig selv. Hun havde da været pæn og nydelig til fødselsdagen, men i dag var tydeligt at ansigtet havde fået lidt ekstra makeup, og at hun var i en sort kjole med en del halvgennemsigtige blondestykker.

Hun så i grunden godt ud af en dame på hendes alder. Hvor mange andre ville være nedslidte og færdige, så virkede hun fuld af energi og måske lidt for kvik.

Der var allerede dækket op til kaffe for to på sofabordet. Til kaffen var der jordbærtærte, og et glas Grand Manier. Efter lidt høflig snak om vejret og hvordan vi var kommet hjem fra festen, blødte vi lige så stille op. Et glas likør hjalp sikkert også på at åbne samtalen.

Mens vi talte sammen, kunne jeg ikke lade være med at kigge på hendes kjole. Hendes arme og skuldre var kun dækket af det tynde, sorte og gennemsigtige stof. Der var ingen synlige skulderstropper at se, så hendes store bryster var nok holdt på plads af en stropløs bh, konkluderede jeg.

Uden at jeg havde set det, havde Lilian lagt sine ben over kors, så jeg ikke kunne undgå at se hendes sorte nylonstrømper. Det tynde stof gav en flot indramning af hendes ben.

På hendes ene ben var der kommet små strømpeål. Det virkede i grunden ganske pikant.

Et par højhælede stiletter afsluttede benene på en måde, som nok ikke mange på hendes alder ville gribe til. Men allerede første gang jeg så hende, havde hun jo også været i ret høje hæle, så det foretrak hun åbenbart.

Jeg kunne ikke få mine øjne væk fra hendes ben, og hun havde sikkert set det, for hun smilte til mig på en måde, så jeg ikke kunne være i tvivl om, at hun havde gennemskuet mig.

Lilian spurgte en del ind til, om jeg sådan bare levede alene, hvilket jeg jo måtte indrømme. Det lød også til, at det mest var hendes søn og døtre, som hun mødtes med. Af og til havde hun dog besøg af nogle damer, som var kommet her i mange år.

Hun lagde ikke skjul på, at hun søgte en mand. Hun havde åbenbart bare ikke fanget den rigtige endnu.

Hun fortalte så, at hun gennem de seneste tyve år havde været fokuseret på at gøre lidt mere ud af sig selv. Hvad hun ikke længere havde af sin ungdoms charme, måtte hun finde gennem at koncentrere sig om at være velplejet, feminin og velklædt. Ikke noget med at gå i joggingbukser og flade sko. Det handlede om at være en dame i kjole, i nylonstrømper og i højhælede sko. Det betød noget for hende, at gøre lidt ekstra ud af makeup og frisure.

Så spurgte hun, om jeg ikke ville se hvordan hun boede, og jeg blev vist rundt i huset. Alting virkede pænt og præsentabelt. Alle rum var sirligt indrettet i en feminin stil, som tydeligt afslørede, at det var en dame, der boede i huset. Det hele mindede lidt om, hvordan man så Mrs. Hyacinth bo i tv-serien Fint-Skal-Det-Være.

Til sidst kom vi til hendes mere private gemakker. I dobbeltsengen var der kun et stramt lagen og et utal af puder.

Lilian tog mig om skulderen og smilte sødt til mig.

“Nu når du har lokket mig ind i mit boudoir, kan vi vist godt holde lidt om hinanden”, fniste hun stille.

Det var næsten sådan, at hun fik det til at lyde som om, at jeg havde forsøgt at score hende.

Hun spidsede munden og lukkede øjnene let i, før hun med en hånd om min nakke trak mit hoved til sig. Så uden videre stod vi bare her og kyssede og tog om hinanden.

“Kram mig, tag på mig Skat, for jeg tager ikke skade af et fast greb”, opfordrede hun mig stille.

Jeg gjorde ubevidst, som hun bad om, og hun holdt godt om mig, mens vi kyssede.

Lilian duftede dejligt og havde hun været noget yngre, havde jeg nok også sprunget lige på hende.

Jeg kiggede over på sengen, hvor der ingen dyner var. På det stramme, blanke, mørkerøde lagen var der bare en halv snes puder arrangeret op mod et stort spejl for endegavlen.

Værelset var nærmest stort som en dagligstue. Tapetet var mørkerødt med gyldent mønster, og gardinerne var i matchende stof. Der var noget svulmende og vulgært over rummets udtryk. Sådan nærmest lidt lummert.

Mine tanker fløj i retning af et fransk bordel. Der manglede såmænd kun en køkkenrulle og en skål med kondomer.

“Jah, jeg har gjort sengen klar til en lille hyrdetime for os to”, fniste hun kælent.

Der var så ikke længere tvivl om, hvad hun ville. Måske havde jeg anet det, men nu stod det mig lysende klart. Det gik bare lidt for hurtigt, syntes jeg. Det var som om, at hun havde utrolig travlt med at blive intim.

“Jeg skal vist lige låne dit badeværelse”, fik jeg sagt, for lige at få en pause.

Et par minutter for mig selv overbeviste mig om, at jeg nok alligevel var lidt sulten på en hyggestund i sengen. Flere uger uden sex havde gjort mig ret trængende. Jeg var nok efterhånden endt der, hvor de dyriske instinkter tog over, og den sunde fornuft gled i baggrunden.

Da jeg kom tilbage til værelset, var Lilian væk. Med det samme hørte jeg dog lyden af hendes stiletter mod gangens parketgulv.

Det kom lidt bag på mig at se hende igen, for hun var trukket af kjolen og stod nu foran mig i et stropløs, sort korset, der var ret åbent foroven.

Hun havde bare skuldre, og hendes bryster var presset flot op, så det var lige før, man kunne se brystvorterne. Der skulle vist ikke meget til, før bulerne ville poppe op af de indrammende blonder.

Hendes fine nylonstrømper var fæstnet til korsettet, som sluttede lige over numsen, der var dækket af et par tynde, sorte trusser.

Selv om hun var gammel, så var der alligevel noget erotisk og tillokkende over hende. Der var noget lummert og næsten udstillende over hendes pikante påklædning, der pirrede mig.

“Nåh, det havde du nok ikke ventet Skat”, kom det let drillende fra hende, “Jeg smuttede lige i soveværelset, så jeg kunne lægge kjolen der”.

Jeg havde ikke set alle værelserne i overetagen, så hun havde måske flere rum, end jeg havde troet.

“Det her er måske ikke dit soveværelse?”, spurgte jeg undrende.

Hun smilte sukkersødt og smålo.

“Nej. jeg har mit lille værelse, hvor jeg kan rode og være kedelig, og så har jeg rummet her, når der skal være romantisk stemning og lagt op til elskov og erotisk leg”.

Vi tog om hinanden igen. Jeg nussede hende i nakken og helt ned til korsettet, og jeg kyssede hendes bare skuldre. Lilian begyndte at knappe min skjorte op, og jeg spekulerede på, hvordan sådan et korset nemmest kunne åbnes.

Jeg lod mine fingerspidser kredse rundt på korsettets glatte stof. Bagpå var det snøret sammen, men der måtte findes en hurtigere måde at lukke det op. Man mærkede tydeligt stiverne gennem stoffet. Der var masser af flæser og blonder, men længere nåede jeg ikke, før hun havde trukket skjorten helt af mig.

“Jeg har taget en lille pille med til dig, som jeg måske kunne lokke dig til at tage, og det er ikke sikkert, at du har behov for det, men tag den nu bare alligevel for min skyld”, sagde hun stille.

På et fint lille bord stod der et glas vand og lå en pille.

“Det er en lille pille, som svarer til Viagra”, forklarede hun.

Jeg havde ikke hidtil prøvet sådanne midler, men når hun nu bad mig så sødt om at gøre det, ville jeg da ikke gøre mig vanskelig. Det var vel i grunden ret harmløst.

“Der går nok lige en halv time, før pillen virker, så vi har tid til et langt og dejligt forspil”, fniste hun.

Lilian smilte til mig og kyssede derefter begærligt min nøgne overkrop, og jeg kiggede på hendes kavalergang og brysterne, der var presset godt op af korsettet. Så kyssede jeg de bløde buler, før jeg mærkede, at hun nu åbnede mine bukser.

“Jeg så jo allerede ved Birthes fødselsdag, hvordan du kiggede interesseret på min barm, min talje, min numse og ikke mindst mine ben, og med det samme tænkte jeg, at den mand vil gøre mig lykkelig i sengen”, fniste hun kælent.

Jeg kunne mærke, at jeg havde den kildrende fornemmelse i kroppen, som jeg næsten altid fik ved udsigten til sex. Stemningen og hendes påklædning bidrog bestemt også til, at jeg følte mig ret opstemt og klar. Jeg havde det lidt som en cirkushest, der dufter savsmuld.

Med lidt besvær fik hun både mine bukser, mine sko og mine sokker af.

Hendes hår var kortklippet i en frisure, som sikkert bevidst så pjusket ud. I grunden så det frisk ud til en moden dame. Det gav dog også et lidt frækt udtryk, som om hun lige havde rejst sig fra en vild omgang i sengen.

Hun blev siddende på hug, og pludselig tog hun fat i elastikken på mine underbukser og trak dem ned.

Min stang vippede halvstiv frem, og uden videre gav hun den et kys på oversiden. Hun kiggede op på mig og smilte, før hun igen rejste sig.

“Åh, jeg kan næsten ikke vente på, at du stikker den ind”, sagde hun nærmest lummert.

Vi tog igen om hinanden. Mine hænder gled ned af korsettet og nåede helt ned til hendes trusser.

Jeg mærkede holderne, der gik ned til strømperne, under det tynde og bløde satinstof. Det var trusser, der nærmest opfordrede til blide strøg og nusseri. Måske var de bare så lækre, at jeg måtte hjælpe hende af med dem inden længe.

“Silke?”, spurgte jeg stille.

“Nej Skat, det er vist bare polyester-satin, og det er en trusse, man kalder en culotte”, sagde hun og smilte igen sødt.

Den måde trusserne sad løst om hendes numse og lår gav et raffineret og feminint udtryk af påklædning velegnet til afklædning.

“Mmm”, svarer jeg, “Men du skal nu have dem af alligevel!”

Jeg satte mig på sengekanten, og hun vendte sig med ryggen til mig, så hun stod der og strittede med numsen lige foran mit ansigt. Det var nærmest en direkte indbydelse til, at jeg skulle trække de små bukser af hende.

Jeg trak langsomt ned i de løse, sorte trusser. Et par nydelige baller kom til syne.

Så vrikkede hun lidt med hofterne, og de blanke trusser gled af sig selv ned af hendes ben, til de lå om hendes ankler.

Hun løftede en fod af gangen, og jeg snuppede de bløde trusser og lagde dem på sengekanten. Jeg nænnede ikke at smide så fint et stykke lingeri på gulvet.

“Nu må du ikke blive alt for forskrækket, når jeg vender mig om”, undskyldte hun næsten.

En dame i hendes alder ville nok have en vildtvoksende trekant af grå og krusede hår, tænkte jeg, men måske var den speciel, siden hun sådan forberedte mig. Jeg var forberedt på det værste.

Hun drejede sig langsomt rundt, og jeg så nu, at hun faktisk var glatbarberet.

“Ja, det er lidt pinligt, at en kvinde på min alder har fjernet alle kønshårene”, prøvede hun at forklare.

Det var befriende for mig at se, at hun var glat, hvis jeg nu blev nødt til at slikke hende senere. Samtidigt var der også noget pikant og dristigt over, at en dame i hendes alder turde barbere hele dusken af.

“Du ser bare smuk og indbydende ud med det glatte look” kom det så fra mig.

Hun blev bare stående helt stille, og jeg fornemmede, at hun nød at vise sit blottede skød frem for mig.

Hendes fingerspidser legede pirrende rundt på mine skuldre som en pikant invitation.

Jeg kyssede hende midt på det hårløse venusbjerg. Det var som at jeg følte, at hun forventede, at jeg viste min hengivenhed.

“For et år siden havde jeg en kæreste, og han var i grunden en nydelig mand, men han havde et grimt og utrimmet fuldskæg, og jeg blev ved med at plage ham, om han ikke ville barbere det af, og så efter nogle uger sagde han, at det ville han godt på en betingelse, og hans krav var så, at jeg også skulle af med skægget, som han sagde, og nødtvungen var jeg så nødt til at lade ham barbere mig helt glat, men efter nogle måneder slog vi op, og jeg havde faktisk vænnet mig til at være bar forneden, og jeg håber du kan leve med, at jeg er glat mellem benene”, forklarede hun så.

Det glædede mig at se, at hun var helt glatbarberet, og det pirrede mig nok i grunden ret dejligt.

“Jeg synes, du ser fantastisk ud og er lige til at kysse”, sagde jeg med et smil.

Så gav jeg hende igen et langt og saftigt kys midt på det frilagte venusbjerg. Hun fniste lidt og var sikkert ikke spor i tvivl om, at jeg nød, at hun var barberet. Så satte hun den ene fod op på sengekanten, så hendes godtepose var mere synlig.

Jeg lod mine hænder glide rundt på de tynde sorte nylonstrømper. Det gav sådan en dejlig snurrende fornemmelse i mine fingerspidser. Strømperne sad nogle steder lidt løst på benene. Da jeg til sidst nåede op til strømpernes øverste kant, lagde jeg mine hænder på hendes baller og kyssede hende rundt på den bare hud.

Hele tiden havde hun haft sine hænder i min nakke, hvor hendes fingre kørte rundt i min hovedbund, når de ikke bare blidt nussede mig helt ned til skuldrene.

“I lørdags kunne jeg ikke undgå at se, hvordan du viste din interesse for mine ben, og i dag syntes jeg, at du skulle se på dem i et par flotte sorte nylonstrømper, som er nogle jeg købte i England for mange år siden, og de er helt uelastiske, så det er derfor de ikke kan undgå at lave en lille fold her og der”, lød det fra hende.

Det var desværre alt for sjældent, at jeg kunne nyde en kvinde i så lækre nylonstrømper.

Selv om hun hverken var ung, slank eller nøgen, så pirrede synet af hende mig enormt. Det var som om at hendes ben svungne kurver blev fremhævet af de tynde sorte nylonstrømper, og de flotte høje hæle gav hende den højde, som hun måtte mangle.

Hendes bare arme, skuldre og ikke mindst hendes blottede numse lokkede mig gevaldigt med den bare huds erotiske fristelser. At hun så stadigvæk havde det pikante og stropløse korset på, det understregede og strammede bare op på hendes feminine former.

“Bliv endelig ved med at kysse mig, Skat”, kommenterede hun så kælent, “Jeg siger bestemt ikke nej tak til at blive kysset og det, der måtte komme derefter”, blev hun ved.

Uden at vente på mit svar lagde hun sig på sengen og spredte benene. Det var tydeligt for mig, at jeg ikke slap for at slikke hende forneden, sådan som hun havde placeret sig.

Jeg lagde mig mellem hendes ben og mærkede nylonstrømperne gnide sig mod min nøgne overkrops sider. Hun greb en af puderne og fik den skubbet ind under sin numse.

“Så kan du bedre komme til at slikke mig godt og længe”, fniste hun.

Jeg kyssede hende på indersiden af hendes lår og undgik i første omgang at slikke hendes revne direkte. Lilians fingre kredsede igen rundt på mit hoved. Min tunge slikkede hende rundt på skamlæberne. Jeg varierede det lidt med at slikke rundt om hendes skedeåbning.

Den velkendte duft af en liderlig kvindes safter hang snart i min næse. I grunden havde jeg i mange år set det som en stor fornøjelse at slikke en villig kvinde, så hun kunne blive varmet godt op, hvis hun da ikke direkte fik orgasme af min tunges arbejde.

Mine hænder havde kælet lidt for hendes strømpeben og rundt på den bare del af hendes lår. Nu flyttede jeg hænderne, så jeg med fingerspidserne kunne skille hendes skamlæber lidt mere. Jeg slikkede længere oppe, hvor hendes lille klitoris snart dukkede frem fra sit skjul. Duften af hendes liderlighed var overvældende.

Lilian havde hele tiden med sine fingre signaleret til mig, så jeg fornemmede, hvad hun nød, og hun kom også med nogle små suk og støn foruden udbrud af “Åh ja, det er bare så godt”.

Nu, hvor jeg koncentrerede mig om hendes tap, blev hendes udbrud højere og hun pressede mere med sine fingerspidser i min hovedbund. Vi lå sådan her længe, men lige så stille begyndte hendes krop at vibrere og ryste. Jeg kunne ikke være i tvivl om, at hun var ved at komme i en lille orgasme.

Jeg slikkede hende, til hendes sitrende vibrationer langsomt klingede af.

Hun kom med nogle dybe suk, og hun havde tydeligvis nydt det.

"Åh, hvor er det fantastisk at mærke din tunge danse så dejligt rundt, Skat”, hviskede hun.

Jeg havde ligget længe på maven og trængte nu til at dreje mig lidt. Lilian bad mig lægge mig på ryggen, så jeg kunne slappe lidt af.

Vi lå og nussede hinanden lidt, da jeg mærkede, at hendes hænder kælede sig vej til min stang. Så tog hun en lille cremekrukke, der stod på sengebordet, og gned en stor klat creme rundt på sine hænder.

Langsomt arbejde hendes hænder rundt i mit underliv. Så gned hun cremen af på min pung og min stang. Det føltes fantastisk, og jeg mærkede, hvordan min kæp blev stor og rejste sig mellem hendes fingre.

"Åh, sikke stiv den bliver nu”, fniste hun.

Hun tog mere creme på hænderne og gned det nu godt rundt på skaftet af min stive. Så dyppede hun sine fingerspidser i cremekrukken og med samtlige ti fingre masserede hun det godt ind i min forhud, før hun langsomt skubbede huden helt væk fra glansen.

“Ja Skat, du slap ikke for at jeg gjorde den jernstiv og stenhård”, fniste hun.

Hendes hænders gnideri var jo heller ikke ligefrem uden effekt. Nu lå jeg her med kanon rejsning og bankende stivert, hvor glansen nu stod bart, violet og blodfyldt.

“Det glæder mig at se, hvor flot den rejser sig for en kvinde på min alder”, tilføjede hun kælent.

Synet af hende i tynde strømper og det sorte korset, havde nok også hjulpet min stang godt til den hårde rejsning, jeg nu lå med. Jeg havde ikke fået hverken korsettet eller nylonstrømperne af hende endnu. Det var som om hun ville beholde det på.

“Den skal vist ind i min våde kusse og glide pirrende frem og tilbage, for du slipper skam ikke for det skønne samleje", fristede hun mig.

Hun lagde sig igen på ryggen med spredte og let bøjede ben. Der var ikke tvivl om, at hun ønskede, at jeg skulle springe på hende nu.

Jeg flyttede mig over mellem hendes lår, og hun klamrede sig om mig med den ene hånd, mens hun førte min stang ind i åbningen med den anden. Hun var stadigvæk godt våd og meget åben.

“Åh Skat, jeg er bare så klar til at mærke den glide ind og ud igen og igen”, hviskede hun.

Langsomt kørte jeg min stive nogle centimeter ind, før jeg igen trak den lidt ud. Sådan borede jeg den stille og roligt dybere og dybere ind i hendes drivvåde kusse. Måske var denne stilling ikke min foretrukne, men jeg mærkede alligevel den vidunderlige følelse af at penetrere en liderlig kvinde.

Efterhånden kom jeg helt i bund, og jeg lod den glide frem og tilbage i langsomt tempo. Det føltes skønt i hele min krop. Det var befriende igen at mærke de skønne følelser og fornemmelser i min krop, når jeg lod den glide ind og ud.

Så satte jeg tempoet lidt op, og det foretrak hun tydeligvis. Hun var ikke ligefrem snæver, men varmen og fugtigheden kunne ikke undgå at påvirke mig helt vildt. Jeg var ikke i tvivl om, at vi begge nød, at vi lå her i det uundgåelige samleje.

Det var ret specielt, at hun ikke var nøgen og afklædt, men lå her i sit sorte lingeri og klemte min stive, og den føltes så hård og rejst som den ikke havde været længe.

“Åh Skat, hvor er det godt”, stønnede hun.

Jeg cirklede rundt med mine hofter og stødte godt i bund. Imens lå hun bare og smilte og nød det tilsyneladende. Hun reagerede dog med dybe suk, da jeg trak mig næsten helt ud, for derefter at lade spidsen glide lidt rundt om hendes åbning og helt op til klitoris.

Med min stive stang masserede jeg hendes tap længe, før jeg igen lod min spids trænge ind i hendes åbne kusse. Hun lå mere og mere uroligt. Hendes hofter vrikkede og vred sig rundt, og hun stønnede og gav sig.

Efter at have varieret mine bevægelser pænt længe, kunne jeg dog efterhånden mærke, at jeg alligevel nærmede mig klimaks. Lilian kunne tilsyneladende godt se det på mig, at jeg var tæt på, og hun formåede at klemme så stramt, da jeg var dybt inde, at jeg nødvendigvis måtte komme.

Jeg holdt lige væskerne tilbage nogle sekunder igen, før jeg til sidst måtte lade strålen sprøjte inde i hende.

Safterne væltede bare ud mig, mens jeg lå og pumpede dem i hende.

Til sidst var jeg helt færdig og tømt for både sperm og energi.

“Det klarede du i lang tid, og jeg er helt mør forneden”, sukkede hun.

Vi lå ved siden af hinanden og kyssede og nussede et stykke tid. Lilian fandt papirservietter i sengebordsskuffen, og vi fik tørret det meste af de overskydende safter af.

“Jeg fik slet ikke klædt dig af strømper og korset”, sagde jeg lidt undskyldende.

Hun lå her delvist afklædt, men hvor det sorte lingeri indrammede hendes former.

“Åh, tænk ikke på det Skat”, slog hun det hen, “Det var lidt med vilje, at jeg beholdt det på, for benene er ikke så flotte længere, og maveskindet er heller ikke så pænt, men det værste er nu brysterne, for de hænger efterhånden lidt rigeligt” fortsatte hun.

Hun lå og smilte til mig på en skælmsk måde. Der måtte være noget på vej.

“Skat, jeg kunne godt lige bruge, at du stimulerede mig lidt på den lille tap” spurgte hun så stille.

Da jeg havde fået min udløsning, havde jeg ikke nået at give hende orgasme igen. Jeg følte måske, at jeg skyldte lidt, og jeg smilte bare til hende for at acceptere hendes ønske.

Lilian ville gerne ligge i min arm, så vi var rigtig tæt sammen. Min frie hånd lod jeg cirkle rundt på hendes bare stykke fra strømpernes overkant og op til korsettet. Langsomt nærmede jeg mig hendes hårløse skridt.

Nu havde hun jo direkte bedt mig om det, så jeg koncentrerede mig nu om hendes klitoris. Den var svulmet pænt op, og hun nød tydeligvis, når jeg masserede og nussede den lidt mere hårdhændet, end jeg normalt ville turde gøre. Hun klamrede sig tæt til mig.

Sådan lå vi tæt sammen et stykke tid, hvor jeg nød, at jeg kunne pirre hende så enormt, ved at lege med hendes lille tap. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg vist var heldig at gøre det på den rigtige måde for hende.

“Ja, ja, ja”, stønnede hun snart.

Hun var forbavsende tæt på klimaks igen, og hun rystede og gav til sidst et lille hvin, da hun kom.

Vi blev liggende tæt sammen, mens hun kom til sig selv igen. Så satte hun sig op i sengen, kiggede på mig, og vi udvekslede små søde ord om, hvor dejligt det havde været.

Så lagde hun sig på alle fire på tværs af sengen og gav min diller et lille kys. Den lå bare helt slap, og den nok ikke lige var til mere foreløbigt.

“Den er vist færdig for i dag”, sagde jeg lidt beklagende

“Det er vist bare noget du tror Skat, for nu skal du jo huske på, at du fik en lille pille tidligere, og jeg skal nok bare kysse lidt på den, før den igen bliver stor og står stiv”, mindede hun mig om.

Hun slikkede og suttede så lidt på spidsen, og jeg mærkede, hvordan det igen begyndte at snurre og kilde i den.

Jeg mærkede, hvordan den nu igen voksede og blev mere og mere stiv. Hun løftede kortvarigt sit hoved og kiggede mig dybt i øjnene.

“Du slap alligevel ikke for at få hård rejsning igen, Skat”, hviskede hun kælent.

Forhuden var allerede smuttet væk fra spidsen, mens hun havde suttet, og nu satte hun igen sine læber på, og jeg mærkede, hvordan hun lod tungen pirre det følsomme bånd på undersiden.

Det var ophidsende at se, hvordan min stive delvist forsvandt ind i hendes mund. Hendes korte hår og de bare skuldre gjorde mig også opstemt. Korsettet pressede en lille delle frem lige over sidebenene, men det så kun pikant ud.

Jeg ved ikke, hvor lang tid jeg lå her og blev slikket, men jeg mærkede, at en ny udløsning nærmede sig.

“Jeg kan nok ikke holde ret lang tid igen”, sagde jeg.

Lilian løftede sit hoved væk og kiggede på mig.

“Du har nok ikke så mange haletudser tilbage, efter den store portion du kom af med tidligere, så kom bare med et godt højt brøl, når den går på dig”, nåede hun lige at sige.

Så slikkede hun lidt på spidsen, og jeg fik lige en nødvendig pause. Hun satte dog igen læberne på og sugede, så hun fik helt indfaldne kinder.

Lilian havde efterhånden drejet sig så meget, at hendes fødder kom op til mit hoved. Jeg kunne kæle lidt for hendes ben gennem de sorte nylonstrømper, og maskerne i det tynde stof gav mig igen en kildrende fornemmelse i mine fingerspidser.

Pludselig mærkede jeg så den følelse, at nu kunne jeg ikke holde min stråle tilbage. Det var et spørgsmål om sekunder.

“Jeg kommer nu”, fik jeg lige advaret hende.

Hun suttede og slikkede dog bare videre og sugede måske endda ekstra meget.

"Åååh", fik jeg lige udstødt.

Det gav vilde kuldegysninger gennem min krop, da hun nærmest sugede min sprøjt ud af mig. Det var en vanvittig fornemmelse af fryd og forløsning. Det var som om, at hun fuldstændig havde styr på, hvad der skulle til for at glæde mig.

Lilian blev bare ved og sank det hele. Så slikkede hun mig pænt ren og tørrede min kæp af med servietten.

“Ja Skat, det kunne du vist godt lige bruge?”. spurgte hun retorisk.

Hun havde vist bare fuldstændig ret.

“Ja, det var bare så skønt. Du gjorde det fantastisk lækkert”, måtte jeg nødvendigvis rose hende.

Vi var helt færdige begge to.

*


Erotiske noveller skrevet af  Lazze





Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(1)
(0)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

Lotuspigen(K) 03-11-2025 22:38
Det er en helt igennem flot og fræk historie. Den er let læselig i et godt sprog. Man skulle næsten tro, at det var noget du selv havde oplevet.
Der er ikke pik og kusse, for det er ikke ord, som en kvinde på den alder bruger. Flot!!!






     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer1
Gennemsnits stemmer5
Antal visninger445
Udgivet den22-11-2025 00:01:00