Hun lå spændt fast på det hævede massagebord, som nu var justeret i en dybt kompromitterende stilling.
Hendes ben var løftet og spredt bredt i en åben, inviterende vinkel — hver ankel spændt fast til en kold, poleret metalstøtte med bløde, men urokkelige remme. Remmene strammede sig let omkring hendes hud, nok til at holde hende helt stille uden at skære ind. Hofterne var presset ned mod den varme overflade, fastholdt af et bredt bælte, der lå som en fast, kontrollerende hånd over hendes underliv.
Hendes arme var spændt ud til siderne, håndleddene bundet i samme sterile materiale, som resten af rummet var lavet af. Ikke reb — noget teknologisk, glat, temperaturneutralt — designet til at føles klinisk. Ikke personligt. Som en prototype.
Hendes ryg var let buet af stillingen, hvilket skød hendes bryster frem. De vuggede svagt i takt med hendes åndedræt, som stadig kom ujævnt efter orgasmerne fra før. Huden var fugtig, varm og følsom.
Over hendes øjne sad blindfoldet stadig fast — glat, sort, helt lystæt — og fratog hende enhver orientering. Hun kunne ikke se loftet. Ikke maskinen. Ikke døren. Kun mørke.
Mellem hendes ben arbejdede maskinen stadig i en rolig, hypnotisk rytme. En dildo gled langsomt ind og ud af hendes fisse med næsten umenneskelig præcision. Bagtil sad buttpluggen stadig, tung, vibrerende svagt — som en konstant påmindelse om, hvor åben hun var.
Hendes mund var holdt åben af gaggen. En rund, silikonecylinder holdt hendes læber spredte og hendes vejrtrækning en anelse forceret. En lille streng savl gled ned ad hendes kind.
Hun kunne ikke dreje hovedet. Hun kunne ikke lukke benene. Hun kunne ikke beskytte sig.
Men hun ville heller ikke.
Stillingen var nøje udvalgt — ikke kun for at holde hende fast, men for at fremvise hende. Som et levende, åndende udstillingsobjekt. Et menneske, reduceret til nervebaner, puls og begær.
Så kom fodtrinnene.
Lydløse i starten.
Og så tydeligere. Langsomme. Tunge.
Hun hørte de tunge skridt bevæge sig tættere på. Ikke maskinens præcise mekanik — men noget menneskeligt. Varmen fra hans krop nåede hende før hans hænder gjorde. Og så… den første berøring.
Fingrene ramte hendes hals som en varm skygge. Langsomt, næsten undersøgende. Som om han ikke havde travlt. Som om han vidste, at hun allerede var klar. De gled videre ned over hendes kraveben, fangede en dråbe sved og lod den følge deres bevægelse ned til hendes bryst.
Hendes brystvorter var stadig ømme, let hævede, og da han klemte om den ene, sendte det en bølge af ren elektricitet direkte mellem hendes ben. Hun rykkede instinktivt i stropperne — men de gav ikke efter. Det gjorde kun fornemmelsen stærkere.
Han sagde ikke et ord. Ikke et suk. Kun hans åndedræt afslørede, at han stod lige over hende. Varm, rolig, kontrolleret.
Fingrene fortsatte ned over maven. Den bløde hud var stadig fugtig efter maskinens sidste behandling, og hver berøring føltes dobbelt så intens, som om huden var blevet gjort hyperfølsom.
Dildoen mellem hendes ben bevægede sig stadig langsomt. Den hypnotiske rytme havde fået hende til at glemme, hvor hun sluttede og maskinen begyndte. Men da hans hånd lagde sig oven på skaftet, ændrede rytmen sig øjeblikkeligt. Ikke længere perfekt. Ikke længere jævn. Menneskelig.
En langsom udtrækning. En hurtig indtrængning. Et kort stop. Et stød. En pause.
Hendes ryg spændte sig i buer, musklerne dirrede. Hun kunne mærke sin egen puls banke mod dildoen.
Hans anden hånd gled ned mellem hendes baller, og da han lod fingerspidserne presse mod kanten af buttpluggen, spændte hun automatisk i hele kroppen. Han trykkede en knap — et klik — og pluggen begyndte at trække sig ud. Varmen fra den forsvandt og efterlod en gabende, pirrende tomhed.
Hun hev efter vejret bag gaggen. En streng savl løb ned langs hendes kind, uden at hun kunne gøre noget for at stoppe den.
Så blev noget andet presset mod hende. Varmt. Pulserende. Ikke maskine. Hud.
Han trak vejret tæt ved hendes øre. Hun kunne ikke se ham. Kun mærke ham.
Spidsen gled mod hendes røvhul. Ikke ind — bare pressede. Langsomt. Fast. Som en advarsel. Som et løfte. Hun rystede, vred sig, men spændingen i kroppen var ikke modstand. Det var overgivelse.
Så trængte han ind. Langsomt. Millimeter for millimeter. Han tog sig tid, og hver ny dybde føltes som en ny bølge af varme, der gled gennem hende og fik hendes muskler til at spænde omkring dildoen i hendes fisse.
Halvvejs inde trak han sig ud igen, kun for at glide tilbage — hårdere denne gang. Hendes hæle pressede sig mod støtterne, hendes fingre knugede sig om ingenting. Stønnet, der undslap hende, var dæmpet og rå.
Hans hænder fandt hendes hofter og holdt hende fast, mens han begyndte at bevæge sig i takt med maskinen. To rytmer. Menneske og teknologi. Krop og program. De mødtes i hende, rytmisk, præcist, som en koreografi hun ikke havde kontrol over.
Hver bevægelse ramte hende indefra og udenpå. Hver stød trak en lyd ud af hendes hals, som hun ikke anede, hun kunne lave.
Han lænede sig frem over hende, bryst mod ryg, og trak vejret tungt mod hendes øre. Hans hår ramte hendes kind. Hans hofter hamrede mod hendes røv.
Hun var fanget mellem dem. Maskinen og ham.
Kanten kom snigende som en bølge under huden. Hun prøvede at holde den tilbage, men hans bevægelser blev hurtigere, hårdere. Dildoen ramte hendes g-punkt, hans pik gled dybt op bagfra, og pludselig var der ikke længere nogen adskillelse mellem noget som helst.
Hun eksploderede.
Kroppen bukkede sig bagud i stropperne. Ryggen spændte, brystet pressede sig opad. Orgasmen rev gennem hende med voldsom kraft, og hun skreg mod gaggen. Alt blev hvidt bag blindfoldet, som om lyset selv ramte hende indefra.
Han holdt rytmen. Holdt hende fast. Lod hende ryste under ham, indtil orgasmen langsomt gled over i dirrende efterklang.
Først da trak han sig ud. Langsomt. Et sug af luft ramte hendes åbne krop, og hun kejtlede et kort, forvirret suk, mens hendes muskler sitrede ukontrolleret.
Hans hånd gled igen over hendes kind. Den samme hånd, som i starten. Et roligt, ejende strøg.
Så — fodtrin væk.
Døren gled i.
Og maskinen tog over igen.
-
Luften i rummet ændrede sig. Maskinen havde genoptaget sin rolige summen, som om intet var sket. Men hendes krop vidste bedre.
Hendes hud sitrede, stadig åben, stadig våd, mens blindfoldet langsomt gled opad, styret af samme mekaniske præcision som alt andet her. Lyset ramte hende ikke hårdt — det var dæmpet, varmt, næsten blødt.
Bæltet over hendes hofter slap. Remmene ved anklerne og håndleddene gled lydløst fri. Hun kunne bevæge sig igen. Men det føltes ikke som frihed. Det føltes som en prøvelse.
På væggen foran hende tændtes skærmen. Ikke de vante menuer denne gang. Kun én linje med tekst, skrevet i en klar, hvid font på sort baggrund:
> “Du reagerede perfekt. Du har kvalifikationerne.”
Under teksten blinkede en ny knap:
> “Adgang – niveau 2”
Hun stirrede på skærmen, stadig med musklerne dirrende. Hun burde tage sit tøj og gå. Hun burde forlade rummet.
Men hun gjorde det ikke.
En prik af varme i maven voksede sig til en tung, sitrende fornemmelse. Ikke frygt. Ikke tvivl. Noget andet. Noget, hun ikke havde haft ord for før.
Hun løftede hånden — den rystede svagt — og trykkede.
En lyd klikkede bag væggen. Ikke som døren, hun kom ind ad. En anden. Skjult. En indgang.
Skærmen slukkede.
Lyset dæmpede sig.
En stemme — den samme kvindestemme fra starten, men denne gang med en mørkere tone — lød i rummet:
> “Velkommen bag programmet.”
Erotiske noveller skrevet af SecretPleasure