Selve dagen havde været almindelig, hvilket var en del af det, hun kunne lide ved den.
Han var ved at lave deres aftensmad. Uden opskrift. Han havde kigget i køleskabet og brygget noget sammen. Lidt sjove ting blev blandet sammen, men teknisk set fungerede det, og det sammen med rødvinen smagte det fantastisk.
Mens han lavede maden stjal hun et par bidder direkte fra panden. Hun var lidt irriteret overs hans færdigheder med en kniv.
"Du skal skære det i tern, ikke begå vold mod det."
"Jeg kan godt lide det rustikt."
"Det ligner noget fra en slagmark."
Han havde kastet vand efter hende, og hun havde skreget. Det var den slags lette lykke, der fik hende til at stole mere på ham, end hun havde gjort på andre mænd.
Senere, på sofaen, med benene viklet ind i hinanden, var hendes tanker drevet tilbage, som de nogle gange gjorde – tilbage i tiden, gennem de måneder, de havde været sammen. Der havde været en aften tidligt i deres forhold, hvor han havde taget absurd lang tid bare med at lære, hvad hun kunne lide. Han havde været rolig på en måde, hun ikke havde oplevet før. Han havde været mere interesseret i hendes reaktioner end i selv at komme nogen vegne. Hun huskede, at hun havde ligget i sengen efter deres sex og tydeligt tænkt: Aha, sådan er det med ham – han er rent faktisk opmærksom.
Der havde været andre nætter siden. En weekendtur, hvor de ikke havde forladt værelset før langt over middag og havde grinet mere, end nogen af dem havde forventet under sex. Hun havde ikke vidst var tilladt, før det skete. En gang havde han spurgt hende halvvejs gennem deres sex, hvad hun tænkte. Med pikken inde i sig havde hun fortalt ham det ærligt, og i stedet for at det ødelagde stemningen, havde det på en eller anden måde gjort det bedre – som om han ville have hende med sig og ikke bare være til stede mens det skete.
Hun havde forstået, at for ham var det ikke bare tilfredsstillelse. Han var oprigtigt fokuseret på hendes behov. Det var en voksende følelse af, at han behandlede hende som en kvinde i stedet for et sexobjekt. Det havde gjort hende mere modig over tid, trin for trin, hvor hver oplevelse åbnede døren lidt videre for den næste.
Det var måske grunden til, at hun på det seneste havde taget sig selv i at tænke på noget helt nyt. Ikke bare mere af noget, de allerede havde gjort. Hendes tanker gik i retning af at intet lignende var sket mellem dem før. De havde ikke engang været i nærheden.
Det var startet næsten tilfældigt: en tanke der af uransagelige årsager var kommet til hende, mens hun læste en bog, som absolut intet havde med det at gøre. Det var en nysgerrighed, der overraskede hende ved at blive hængende i hendes sind i stedet for blot at forsvinde. Hun havde – med sig selv – vendt tanken flere gange i de næste uger for at finde ud af om det var en ægte interesse eller bare en flygtig idé, før hun besluttede, at det var værd at sige højt.
Det, der fik hende til at ville sige det til ham, var specifikt ikke bare nysgerrigheden i sig selv – det var alt, hvad hun allerede vidste om, hvordan han håndterede hendes begær. Hvis dette var nyt for dem begge, havde hun mistanke om, at det stadig ville være godt, netop på grund af hvordan han var.
Hun var tæt på at nævne det flere gange men havde ikke gjort det. Ikke af frygt for hans reaktion, men fordi hun havde villet være sikker på, at det faktisk var det, hun ønskede. At det ikke bare var en nysgerrighed, der optrådte som begær.
I aften, i sofaen og med resten af rødvinen på bordet tog hun fat på det.
"Kan jeg fortælle dig noget, jeg har tænkt på?"
"Altid."
"Der er noget, jeg gerne vil prøve. Noget nyt – noget, vi ikke har gjort før."
”Det lyder spændende. Hvad…?”
”Jeg vil gerne prøve at du tager mig analt.”
Han havde kigget på hende. Ikke på en mærkelig måde, og han havde heller ikke joket om det. Han havde taget det seriøst og givet det den opmærksomhed det krævede. "Okay. Lad os tale om det."
”Ikke her. Lad os gå ind i soveværelset.”
Sådan var de endt her på sengen, stadig påklædt, for at have den slags samtale, de fleste mennesker helst undgik. De sad i hver sin ende af sengen med benene strakt ud over for hinanden. Det føltes næsten som et forhandlingsbord, som det slet ikke havde til hensigt.
"Jeg har tænkt over det," sagde hun. "I et par uger, faktisk."
"Gode tanker eller komplicerede tanker?"
"Begge dele, ærligt talt." Hun pillede ved sømmen på tæppet. "Mest godt, for jeg er oprigtigt nysgerrig. Men jeg bliver også ved med at tænke, at det er forkert, endda bare når jeg tænker på det. Jeg vil forstå hvorfor, før vi prøver det."
Han nikkede md sin sædvanlige ro. Han gav hende plads til at samle hendes tanker. "Tag dig bare god tid. Jeg lytter."
"Jeg tror, det bare er ... ”Hun færdiggjorde ikke sætningen men holdt en pause før hun fortsatte. ”Ingen har nogensinde fortalt mig, at det var forkert eller forbudt. Men der er heller ingen der nogensinde har sagt, at det var i orden. At tro det er forbudt er en gammel ting. Hvilket er dumt, for det tror jeg faktisk ikke på. Intellektuelt set. Om det er forbudt eller ej er noget der kun foregår i min bevidsthed, tror jeg.”
"Kroppen tror ikke altid på, hvad hjernen har besluttet." sagde han filosofisk.
"Lige præcis. Præcis det." Hun kiggede alvorligt på ham. "Så jeg vil gerne prøve det, men jeg vil have, at det er bevidst. Jeg vil ikke bare blive revet med af det og først få styr på mine følelser bagefter."
"Okay. Så lad os være bevidste." Han rykkede tættere på, uden at haste. "Hvad har du brug for, når det sker?"
"Snak! Ord! En masse ord. Jeg tror, at hvis du bliver ved med at tale til mig, vil det hjælpe mig. I stedet for virvar i mit eget hoved."
"Det kan jeg godt. Fortæl mig, hvilken slags snak det er. Beroligelse? Vejvisning? Bare... støj?"
Hun lo. "Ikke støj. Men at du er med mig. Spørger mig. Jeg tror, jeg vil synes om at blive spurgt ind til."
"Noteret." Han sendte hende et lille smil. "Hvad mere?"
"En langsom start. Rigtig langsom. Jeg vil ikke fortælle dig, at jeg er klar, før jeg rent faktisk er det. Fordi jeg ikke vil virke anspændt over det."
Han rynkede let panden. "Gør ikke det. Sig aldrig, at du er klar, når du ikke er det. Aldrig nogensinde, ikke kun i aften."
"Jeg ved det. Jeg fortæller dig det nu, så jeg ikke gør det senere."
"Godt." Han rakte ud, tog hendes hånd, tommelfingeren bevægede sig roligt, kærtegnende over hendes knoer. "Hvad er dit stopord, hvis du har brug for et? Ikke at ´stop´ ikke allerede er et stopord, men nogle gange vil folk have noget, der ikke føles så tungt i øjeblikket."
"Stop er fint. Jeg siger det, hvis jeg har brug for det.”
"Jeg tror på dig. Ville bare have det sagt højt."
Hun klemte hans hånd. "Må jeg spørge dig om noget?"
"Altid."
"Gør det – gør det noget for dig? Eller handler det bare om at gøre noget for mig?"
Han overvejede det ærligt i stedet for at skynde sig at berolige hende. "Begge dele, tror jeg. Jeg kan godt lide at se dig finde ud af noget om dig selv. Det er ikke ingenting for mig. Men også, ja – intimiteten i det. At du lukker mig ind så langt, første gang for os begge. Det gør noget."
"Det er et godt svar."
"Det er sandt."
Hendes åndedræt afslørede at noget af den resterende spænding forlod hende. "Okay. Jeg tror faktisk, jeg er klar. Ikke bare klar for at sige jeg er klar. Jeg er ægte klar"
"Hvad er forskellen?"
Hun tænkte over det. "Der er en version af dette, hvor en stemme i baghovedet siger: "Bare kom igennem det og se hvad der sker." Men det føles ikke sådan. Det føles mere som … nysgerrighed. Kender du det – man har set noget, men vil se mere."
Han havde lagt sig op på knæ og trak hende op mod sig, så hun også lå på knæ. Han lagde kortvarigt sin pande mod hendes. "Vi kan stadig stoppe når som helst. Selvom der kun er gået fem sekunder. Også selvom det går godt, og du bare ikke har lyst længere."
"Jeg ved det. Jeg stoler på dig." Hun trak hovedet en smule tilbage og mødte hans blik. "Jeg stoler faktisk på dig i alt. Det er sådan set hele pointen med at fortælle dig alt det her i stedet for bare at gå med på det."
"Jeg ved det. Jeg tager det ikke let."
En stille stund gik mellem dem – ikke akavet, bare en ro. "Okay," sagde hun endelig, et lille smil der brød igennem alvoren. "Nok forhandling nu. Ud af sengen og tag dit tøj af.”
”Nå da. Du kommanderer!” konstaterede han.
"Ja, og du kan lide det."
"Det kan jeg." Han smilte mens han stille og roligt trak sin polo over hovedet og derefter tog resten af sit tøj af indtil han stod som Gud havde skabt ham. Måske lige med undtagelse af den halvstive pik som tiltrak sig hendes opmærksomhed. Han bevægede sig hen imod hende, langsomt, bevidst. Præcis det tempo, hun forventede og havde håbet på. Det var som om en knude i hendes krop løsnede sig.
Hun var selv i færd med at tage sit tøj af. Indtil hun stod kun iført sine lyseblå blondetrusser. Han gik helt tæt hen til hende. Satte en finger på hendes hage og førte den opad så hendes læber kom op til hans. Den sarte bevægelse og berøring af hendes læber fik hende til at stønne en smule. Lige nok til at han sansede det.
"Har du det godt med det?" spurgte han og satte sine hænder ned på hendes talje og trak hendes trusser nedad. Hun hjalp selv til for at trusserne kom helt ned på gulvet.
"Ikke helt, men det kommer. Det ved jeg." Hun pustede ud. "Giv mig et øjeblik."
"Tag så lang tid, du vil."
Hun bemærkede igen hvordan hun tænkte på en gammel forsigtighed, på at dette var skammeligt, måske forbudt. Det var en advarsel til sig selv om at træde varsomt. Denne gang kæmpede hun ikke imod, men lod det bare passere.
"Hvad tænker du på?" spurgte han og betragtede hendes ansigt.
"Ærligt talt? Hvor dumt er det, at jeg nogensinde troede, at dette skulle føles skammeligt." Hun lo lidt. "Undskyld. Jeg havde lige en tung tanke."
"Ikke for tung, håber jeg. Jeg kan lide, når du fortæller mig, hvad der rent faktisk foregår derinde." Han pegede på hendes hoved.
" Jeg tænker meget."
"Ja, det har jeg aldrig tvivlet på, og lige nu kan jeg se at det måske er mere end nogensinde." Hans hånd bevægede sig langsomt og bevidst, han rørte hendes kind og bevægede den i en sart, næsten urørlig bevægelse ned på hendes hals. Hun følte at hun løsnede endnu mere op. Det var en frigørelse, en tilladelse hun gav sig selv.
”Læg dig på sengen, på ryggen.” Han skubbede hende ned på sengen og spredte hendes ben. Han førte sin finger mellem hendes kønslæber og stak den en smule ind i hende. Han mærkede hvordan hun ikke var klar. Hun var fugtig, men ikke klar.
”Slap af!”
”Ja, jeg slapper af. Det er bare… så underligt. Jeg ved hvor vi ender, men også at vejen er lang.”
”Ikke længere end du selv vil. Og du kan altid sige stop.”
”Nej, fortsæt!”
Han lagde sig mellem hendes ben, lod sin tunge kysse hende på indersiden af lårene for derefter at kysse hende uden på kønslæberne. Hans tunge skilte dem en smule ad og han trak den opad, op på klitten. Hendes moskusduft mødte ham og han blev mere ivrig. Hans tunge skiftevis legede med hendes klit og spredte hendes kønslæber. Han kunne smage hendes saft og vidste at hun snart ville trække hans hoved helt ind mod sig, som altid.
”Åh, hvor godt” stønnede hun og trak ham i håret ind mod sig. Han førte igen en finger ind i hende. Hun var våd og parat. Han lagde sig op over hende og pressede sig ind.
”Du er fysisk parat” hviskede han ”er du også mentalt klar?”
”Ja.”
”Vend dig om. Op på knæ.”
Han pressede sig igen ind i hende og mærkede hvordan hendes safter smøg sig om hans pik, så bevægelsen var glat og smidig.
Han trak sig ud og tog fat om hendes lænd, flyttede hænderne ned på hendes baller og skilte dem ad. ”Er du OK?”
”Ja, jeg er OK. Jeg er parat. Jeg er klar.” Hendes tidligere frygt var helt væk nu. Hun havde fuldstændig tillid til ham og vidste at han var der for hende. ”Jeg er klar nu!”
Han lagde pikken mod hende. Så hvordan hendes safter havde bredt sig over pikken og gjort den glat, glat nok til at han kunne opfylde hendes ønske. Han masserede et kort øjeblik hendes stjerne men slikkede så på fingeren og spyttede sig selv i hånden og smurte det ud over hendes lille hul. Han pressede en finger ind i hende.
Han lagde mærke til at hun trak sig lidt væk. ”Er du stadig OK?”
”Ja” sagde hun og stønnede. ”Kom så!”
Hans erigerede lem erstattede fingeren. Han pressede pikhovedet mod hende og forsøgte at trænge ind. Hun trak sig igen lidt væk, men kun for igen at skubbe tilbage mod ham.
"Godt?" spurgte han.
"Godt. Lidt mere pres." Hun rettede sig. "Der. Lige der."
En pause, hendes åndedræt blev lidt hæmmet. "Bliv ved med at tale med mig."
"Om hvad?"
"Hvad som helst. Jeg skal høre din stemme lige nu."
Hans hænder skilte stadig hendes baller ad og han pressede sig hårdere mod hende, alt imens han mumlende fortalte hende hvor dejlig hun var og hvor godt hun så ud. At hun så afslappet og ubevogtet ud. Hun følte hans ord landede lige hvor hun ville have dem, og hvordan de smeltede sammen med trykket mod hendes hul.
Pikhovedet kom ind i hende, lidt længere ind. Hendes tryghed gjorde modstanden fra ringmusklerne mindre. Alligevel følte hun at trykket samlede sig lavt, dybt, strålende udad. Det var uvant og interessant på én gang. Hun blev igen forundret over sin nysgerrighed og aparte evne til at analysere akten i denne situation.
"Åh – det er –" begyndte hun, og lo så af sin egen manglende evne til at afslutte sætningen. "Okay. Det er faktisk meget."
"Godt, meget, eller –"
"Godt. Helt sikkert godt. Du skal ikke stoppe."
"Det havde jeg heller ikke tænkt mig."
Følelsen intensiveredes – hendes ord svigtede hende fuldstændigt, og der var en fornemmelse, der var dyb, bred og mærkeligere end noget, hun havde følt før.
"Tal til mig," fik hun fremstammet. "Vær sød …"
"Jeg er lige her," sagde han stille og roligt. "Det går så godt. Bare lad det ske. Giv efter. Du kan godt. Du gør det godt.”
Det var det, der gjorde det – ikke bare hans hænder på ballerne, men også hans stemme, rolig og sikker, der mødte hende præcis der, hvor hun var.
Der undslap hende et lille hvin og et støn, da han endelig kom helt igennem. Helt ind i hende. Følelsen brød løs, rullede gennem hende langsomt. Ikke som en skarp smerte, som hun havde forventet. Hun hørte sig selv lave en lyd, hun ikke genkendte, et sted mellem en latter og noget, der mindede om lettelse.
Et øjeblik var hun ikke sikker på, om det, hun følte, var nydelse, eller om noget andet.
”Ja” sagde hun og overgav sig. ”Åh, det er godt! Knep mig så. Gør det. Giv mig det!”
Han bevægede sig frem og tilbage i hende. Rolige bevægelser. Langsomme bevægelser for at hun kunne vænne sig til det. ”Åh gud, du er stor” sagde hun og begyndte at følge hans rytme. Efter kort tid sagde hun ”Kom så. Mere. Hurtigere.”
Han kørte sin pik hurtigere og hurtigere i hendes røv. Dybt ind og langt ud, for igen at støde dybt ind.
Hun lå på knæ med skuldrene nede på madrassen og lod sig kneppe i røven, som hun havde ønsket sig. Som hun havde forestillet sig det. Følelsen af hans stive pik i røven var helt anderledes end når han var i hendes fisse. Han kneppede hendes røv med en energi som hun ikke havde haft med i sine tanker.
Hun mærkede hvordan noget i sit indre reagerede. En fornemmelse hun ikke havde haft tidligere. Som om noget var ved at bygge sig op. Igen hørte hun den samme lyd, hun havde lavet før.
Fornemmelsen blev ved. Den strålede ud mod hendes hofter, hendes lår, indtil hun ikke længere vidste hvor den kom fra. Hun stønnede hans navn, eller prøvede på det, stavelserne faldt fra hinanden, før de nåede hendes mund.
Da orgasmen kom, gik den ikke op og ned, som hun forventede og som hun var vant til fra orgasmerne i fissen og på klitten. Den rullede – lang, og dyb, og underlig. Et øjeblik var hun ikke sikker på, om det, hun følte, var nydelse, eller noget andet.
Hendes tanker blev brutalt afbrudt da hun i det samme mærkede hvordan han tømte sig i hende. Følelsen af spermen der sprøjtede inde i sig var anderledes end i fissen. Ikke ubehageligt, bare anderledes. Der var ingen livmodermund til at mærke den. Han kørte et par gange mere i hende og trak sig så ud.
Hun faldt ned på madrassen og lå stille og fik vejret, lettere desorienteret.
"Hey," sagde han sagte, lagde sig ned ved siden af hende med den ene arm og hånd om hendes skuldre. "Er du okay?"
"Ja. Ja, det er jeg — det var meget mere, end jeg havde forventet. Jeg har aldrig rigtig forstået at man kunne få en analorgasme. Det ved jeg nu.”
Et par tårer trillede stille ned ad hendes kinder. Hun vendte hovedet op mod ham, rakte ud efter ham. ”Kys mig.” Han bøjede hovedet ned mod hendes og kyssede hende forsigtigt på læberne.
Hun grinede og tørrede øjnene, halvt flov over sin egen reaktion. "Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så følelsesladet. Det var ikke bestemt ikke en dårlig eller trist oplevelse."
"Det behøver ikke at være trist for at tårerne triller."
"Det er sandt." Hun vendte sig rundt og trak ham ned over sig. "Tak. Fordi du talte med mig igennem det. Fordi du ikke gjorde det mærkeligt. Det hjalp mig, langt mere end jeg forventede."
"Det skal jeg huske."
"Det må du hellere. Jeg har fuldt ud til hensigt at gøre dette til en regelmæssig ting."
Han lo højlydt. ”Det er en aftale!”
De lå viklet ind i hinanden uden at tale. Deres øjne sagde alt og stilheden gjorde det mere intenst, mere end ord kunne have gjort. Til sidst tog hun fat om ham og trillede ham om på ryggen. Hun flyttede sig, lagde sig ned over hans bryst med hagen hvilende på de foldede arme. "Jeg har tanker."
"Selvfølgelig har du det."
"Ikke lige nu, dog. Lige nu vil jeg bare ligge her og være selvtilfreds."
"Du har fortjent lidt selvtilfredshed."
"Jeg ved det." Hun smilede og lod det så bløde ud til noget mere stille. "Tak. Faktisk. Ikke kun for det. For hele samtalen før. Ingen har nogensinde stillet mig så mange spørgsmål om, hvad jeg ville, før jeg gjorde noget."
"Det virker som noget alle burde gøre."
"Du ville blive overrasket." Med finger tegnede hun en linje langs hans brystben. "Jeg tror, det faktisk er derfor, det virkede. For mig var det ikke bare en præstation. Jeg havde det faktisk fint. En fin og helt anden følelse."
"Det husker jeg – til senere brug."
Hun lo stille og lagde kinden tilbage mod ham. "Må jeg spørge dig om noget," sagde hun efter et stykke tid, "og du skal faktisk svare ærligt, ikke bare sige den pæne ting?"
"Kom bare."
"Var det anderledes for dig? At vide, at det var nyt for os begge?"
Han tænkte sig grundigt om, før han svarede. "Ja. Det handlede ikke kun om det fysiske. Det var dejligt at du turde betro mig noget så intimt. Og dine tanker om det var forbudt. Noget, som ingen af os havde vejledningen til. Det er stort."
"Det er et godt svar."
Hun rejste sig halvt op. ”Lad os tage et bad og komme tilbage hertil. Jeg vil ikke have at natten slutter her.”
Erotiske noveller skrevet af Maximus16