MØDET MED FORTIDEN
PROLOG
Jeg havde ikke set Niller i næsten halvtreds år.
Derfor forventede jeg ikke, at et tilfældigt møde skulle vække så mange minder. Men da jeg så ham, var det, som om tiden et øjeblik stod stille.
Jeg huskede den unge Niller: et par år ældre end mig, mere sikker på sig selv og allerede dengang en person, der havde sat dybe spor i mit liv. Han havde været en del af en tid, hvor jeg langsomt begyndte at forstå noget vigtigt om mig selv.
Nu stod han foran mig igen.
Vi var blevet gamle nok til at vide, at livet sjældent bliver helt, som man forestiller sig. Vi havde begge levet vores egne liv, elsket, mistet, valgt og forandret os.
Men da vores blikke mødtes, mærkede jeg noget velkendt.
En følelse af genkendelse.
Og jeg tænkte: Måske er der mennesker, man aldrig helt bliver færdig med at møde.
NOVELLEN
Der var gået næsten halvtreds år, siden jeg sidst havde set Niller.
Halvtreds år er lang tid. Så lang tid, at et menneske kan nå at leve flere liv i det samme liv. Vi havde begge fået vores erfaringer, vores glæder og skuffelser, vores kærlighedshistorier og de valg, som på godt og ondt havde formet os.
Og alligevel genkendte jeg ham med det samme. Niller er ikke på de sociale medier, så vi havde ikke fulgt hinandens liv.
Det var et tilfældigt møde. Et af den slags møder, man ikke planlægger, og som bagefter får én til at tænke over, om tilfældigheder nu også altid er tilfældige.
Niller var blevet ældre, selvfølgelig. Det var jeg jo også. Men bag de nye linjer i ansigtet og det grå hår var der noget velkendt i hans blik. Det samme blik, som jeg huskede fra vores ungdom – nysgerrigt, udfordrende, lidt drilsk og med en selvsikkerhed, som dengang havde fascineret mig.
Han var et par år ældre end mig, og dengang havde de få år gjort en større forskel, end man skulle tro. Han var længere fremme i livet, mere erfaren, og han havde på en eller anden måde fået mig til at opdage sider af mig selv, som jeg ikke vidste fandtes.
Jeg huskede følelsen af spænding. Ikke nødvendigvis de konkrete ting, men stemningen omkring dem. Hemmelighederne. Fornemmelsen af at være på vej ind i noget ukendt. Og Niller, der altid virkede til at vide lidt mere end mig.
“Prøv at mærke min pik. Den er dejlig stor nu”, og så greb han tydeligt om sin markerede bule i bukserne. “Den bliver større hvis man tit leger med den.”
Det vidste jeg jo godt, den bliver dejlig stiv, og jeg havde da også fundet ud af hvordan man onanerede og hvordan den kunne sprøjte - selvom det ikke altid var så belejligt, når den pludselig sprøjtede.
“Ja, men du får en større pik, hvis du tit onanerer”, fortalte Niller, og nu tog han sin pik frem og begyndte at onanere foran mig.
“Så hvis du ikke onanerer hver dag, så får du aldrig en stor pik.”
Jeg tænkte på min pik, rørte ved bulen, og tænkte om jeg måske onanerede for lidt.
“Hvorfor må jeg ikke se din pik?”, kom det ofte fra Niller, “pak den dog ud, og onaner sammen med mig - det er super dejligt at være to.”
“Det må du da også, men min pik er bare stadig mindre end din”, hvilket også var rigtigt, men jeg var også to år yngre end ham - og måske onanerede jeg også mindre end ham, som han lige havde fortalt.
Sådan animerede han mig til fælles onani, og jeg lod mig hurtigt overtale, for tanken om at min pik måske blev mindre hvis jeg ikke gjorde det
Nu stod han foran mig som en voksen mand. Han pik stod lige ud i luften, og han gned ivrigt.
Det var egentlig ret dejligt at se på, og jeg blev opstemt, og begyndte nu også at gnide på min pik.
“Prøv at tag fat om min pik, og mærk hvor hård den er”, kom det lidt kommanderende fra Niller. “Så ved du hvad der venter dig, når du onanerer mere - og vi kan jo aftale, at hver gang vi mødes, så skal vi onanere.”
Jeg mærkede hans pik. Den var dejlig at røre ved, og jeg mærkede tydeligt hvor anderledes den var i forhold til mig egen.
Og så greb han om min anden hånd, og ville have mig til også at lege med hans nosser - som også var større end mine. Og alt imens stønnede han, og han kneppede min hånd. Det var ret vildt.
Han ville vist rigtig gerne lege med mig, og jeg ville jo egentlig også gerne, men det var lidt fjern for mig, da jeg ikke havde andre ‘legekammerater’ end Niller.
Og nu kunne jeg mærke, at noget fra dengang vågnede til live igen.
Ikke som en gentagelse af ungdommen. Vi var ikke længere drenge. Vi var mænd, der havde levet et langt liv hver for sig.
Måske var det netop dét, der gjorde mødet så intenst.
For denne gang var det ikke Niller, der kendte vejen, mens jeg fulgte efter.
Denne gang stod vi over for hinanden som ligeværdige.
Og da han smilede og sagde mit navn, forstod jeg pludselig, at halvtreds år måske ikke havde fjernet det, der engang havde været mellem os.
Det havde bare givet det en helt anden betydning og en ny vinkel. Kunne disse behov virkelig genoplives, selvom vi nu havde et langt livs erfaring. Det kunne de - vi var pludselig teenagere igen.
Niller havde været den første, der fik mig til at forstå, at den nysgerrighed, jeg gik rundt med, ikke nødvendigvis var noget, jeg skulle skamme mig over.
De par år han var ældre virkede derfor mere sikkert på mig. Han havde en naturlighed omkring emner, som jeg knap nok turde tænke højt. Når vi var sammen, kunne han drille mig lidt, men aldrig på en dum måde, der fik mig til at føle mig forkert. Tværtimod. Hans kommentarer virkede motiverende på mig - jeg ville jo gerne være ligesom Niller.
Jeg var fascineret af ham.
Det var ikke kun hans udseende. Men alligevel i den alder ville man bare gerne være lidt ældre. Det var hans måde at være på. Det var hans pik, de flotte nosser og han begyndende behåring.
Han havde en selvsikkerhed, jeg selv manglede, og han kunne få mig til at føle, at det var helt naturligt at være nysgerrig på drenge og på de følelser, der opstod mellem os.
Han introducerede mig til en verden, jeg indtil da nok kun havde forestillet mig eller set på billeder. En verden med hemmeligheder, spænding og en særlig fortrolighed mellem to mennesker, der vidste, at de delte noget, andre måske ikke forstod.
Jeg husker især, hvor meget jeg ønskede, at vores tid sammen skulle fortsætte.
“Du skulle prøve at sutte min pik”, sagde han en dag. Jeg kiggede på ham og tænkte hvorfor jeg skulle sutte på hans pik.
“Det er så lækkert at mærke en pik i munden, og samtidig lege med de fyldte nosser, det bare gerne vil tømmes.”
Jeg tænkte stadig, at det kunne da ikke være så meget anderledes end at onanere - altså bortset fra at det helt sikkert også ville smage af tis.
“Prøv nu, eller skal jeg prøve på dig først”, sagt på en måde hvor jeg naturligvis så også skulle sutte på hans pik.
Jeg lod mig overtale, satte mig foran ham, og nu styrede han sin tykke stive pik ind i min mund, mens han pludselig holdt om mit hoved, så det næsten blev låst fast.
Det smagte af tis, men kun ganske kort, så var det faktisk ret lækkert at mærke hans pik endnu tættere på mig selv.
“Sut direkte på mit pikhoved - det er fucking lækkert”, og så hørte jeg ham stønne. “Åh fuck, du sutter bare så lækkert. Det kunne jeg virkelig blive afhængig af”, stønnede han og smilede ned til mig.
“Nu vil jeg også sutte din dejlige pik”, kom det fra ham, og han trak sig ud af min mund og satte sig hurtigt foran mig og min strittende pik. Og straks efter mærkede jeg hans varme tunge om min liderlige pik.
Og jeg stønnede fra første sekund. For hulen da, det var da helt vildt lækkert, og han suttede og suttede, og nærmest slugte hele min pik. Og nu begyndte han også at lege med mine nosser, og slikkede nu om mit pikhoved, mens hans læber strammede sig om min liderlige pik.
Og så mærkede jeg pludselig at jeg kom. Min sperm sprøjtede ind i hans mund, men han blev ved med at suttede. Han sank mit sperm, og suttede ivrigt videre.
“Ikke mere, ikke mere”, stønnede jeg. Jeg har aldrig prøvet noget lignende gispede jeg og vidste ikke hvad jeg skulle gøre.
Han slap min pik, rejste sig og smilede til mig. “Var det ikke bare lækkert - noget helt andet end bare at onanere. Kunne du mærke hvordan min tunge kælede for hele den frække pik?” Og det kunne jeg.
Jeg frygtede med det samme at jeg skulle gøre gengæld. Jeg skulle sluge hans sperm - så næsten hellere lidt tis.
Men det var ingen vej udenom. “Nu har jeg suttet dig, nu skal du også sutte mig - jeg kan næsten ikke vente”, kom det fra ham, mens jeg mærkede hvordan hans hænder på mine skuldre pressede mig ned foran ham.
Han fyldte hurtigt min mund med hans stive pik, som nu allerede var helt våd af presperm. Og jeg begyndte at sutte, og han begyndte at køre sin pik ind og ud af min mund, og til tider var jeg ved at blive kvalt af den hårde pik, som ind imellem rørte ved min drøbel.
“Fuck, det er lækkert”, kom det fra ham, men han igen holdt om mit hoved at prøvede at fastholde sin pik dybt inde i min jomfrumund.
Og det gik heller ikke lang tid, så hørte jeg ham stønne på en anden måde, og pludselig mærkede jeg hans pik fylde mere, og lige efter sprøjtede hans pik spermen ind i min mund.
Han pumpede videre og jeg var ved at blive kvalt, samtidig med at jeg ikke syntes spermen smagte særlig godt.
“Du var ret god til det”, roste han mig. “Det bliver du helt sikkert meget bedre til, og du vil komme til at elske vores nye leg.”
Jeg tvivlede, men det i bakspejlet må jeg jo indrømme, at jeg nyder denne leg, og elsker at give mine elskere et super lækkert blowjob.
Når vi havde været sammen, tænkte jeg ofte på ham bagefter. Jeg genkaldte mig hans smil, hans stemme og den måde, han kunne få mig til at føle mig både usikker og modig på samme tid.
Han kunne overtale mig til nye ting, også selvom jeg forsøgte at trække mig. Jeg endte altid med gerne at ville gerne lære mere sammen med ham.
Dengang forstod jeg ikke helt hvorfor. Jeg vidste bare, at der var noget ved Niller, som trak i mig. Noget spændende og dragende, som gjorde, at jeg søgte hans selskab igen og igen.
Og så var der også lige det at jeg gerne ville have en større pik. Og det blev den jo, hvis man legede tit og ofte med den.
Halvtreds år senere, da jeg stod over for ham igen, kom den gamle fornemmelse tilbage.
Ikke som et barnligt minde. Men som et varmt ekko fra en tid, hvor jeg for første gang opdagede noget vigtigt om mig selv.
Og måske var det netop derfor, vores gensyn føltes så stærkt.
Niller havde været en stor del af begyndelsen. Og han vidste altid hvad vi skulle lave når vi sås.
Nu stod han pludselig foran mig igen – og denne gang havde vi begge et helt liv med os.
Jeg elsker at mindes vores udvikling sammen og tænkte tit på at han havde pornoblade. Gad vide hvor han havde skaffet dem fra - jeg selv kom aldrig i nærheden af et pornoblad - men det gjorde Niller, og jeg klagede ikke.
Niller havde ‘fundet’ bladene, som for mig dengang virkede som noget meget forbudt. De viste mænd sammen på en måde, jeg aldrig tidligere havde set så direkte. Jeg husker stadig blandingen af nervøsitet og fascination, da vi sad sammen og bladrede i dem.
For mig var det ikke bare billederne. Det var oplevelsen af at dele hemmeligheden med en anden dreng.
Og ja, vi kiggede også på når de stak deres pik op i hinanden, og jeg tænkte bare på at det var ulækkert - og meget mere ulækkert end at sutte hans pik, der smagte af tis.
Niller virkede langt mere fortrolig med det hele end jeg gjorde. Han kunne tage det afslappet, mens jeg mærkede en uro og spænding, som jeg havde svært ved at skjule. Det var både nyt og grænseoverskridende, men samtidig føltes det mærkeligt naturligt at være sammen med ham på den måde.
Det blev vores lille hemmelige univers. Og en dag havde han to gulerødder med, og i min egen naivitet troede jeg bare at de skulle spises, men Niller havde en idé.
Det blev den første ‘dildo’ jeg oplevede, men ikke den sidste. For nu er jeg både afhængig af dildolegen, men endnu bedre af den ægte vare. Jeg elsker at mærke en fyrig mand fylde mig med sin store og stive pik.
Men tilbage til gulerødderne. Her gik Niller foran.
“Nu skal du bare se”, lød det fra Niller, hvorefter han lagde sig på ryggen, og løftede benene, så jeg kiggede lige ind i røven på ham.
“Det her er min ekstra pik”, hørte jeg ham sige, og den skal kneppe mig i røven, for jeg har jo ikke altid lige den ægte vare.
Og så så jeg hvordan han smurte noget på guleroden og op i røven, og straks efter sad jeg og kiggede på at den langsomt gled op i ham.
“Tag dig pikken frem. Det er helt sikkert godt at onanere til”, hørte jeg ham sige og jeg pakkede straks min allerede forventningsfulde teenagerpik ud og begyndte at gnide liderligt på den.
Nu begyndte Niller at kneppe sig selv, og jeg hørte ham stønne, og give udtryk for hvor lækkert det var.
“Jeg har også en til dig”, og jeg kiggede på guleroden der lå og ventede, men jeg vidste ikke rigtigt.
“Kom nu”, sagde han, “du styrer det hele selv, og det er vildt lækkert.”
Og så så jeg hvordan Niller legede med sin gulerod eller dildo, hvad man nu skal kalde det. Og den gled ud og ind, og det så bestemt ud til at han nød det.
Som altid, så blev jeg inspireret til selv at prøve, og jeg lagde mig ved siden af Niller, og snart var jeg også i gang. Underligt med dejligt, og vi lå og smilede til hinanden, da han pludselig sagde: “Hvorfor bruger vi ikke bare vores egen pik?”
Først forstod jeg ikke helt hvad han mente. Den onanerede vi jo, mens guleroden gled ind og ud. Men jeg var jo naiv, og havde ikke gennemskuet hans plan.
“Ja, vi skal da bolle hinanden, ligesom vi har set i bladene. Gulerødderne bruger vi når vi er alene.
Mente han virkelig at han skulle putte sin pik op i røven på mig - eller omvendt. Det vidste jeg nu ikke lige om jeg havde lyst til - det var nok med guleroden.
“Kom nu. Vi er jo begge klar til at prøve - jeg har ikke selv prøvet det, så vi er begge helt nye.”
Første gang hørte jeg at han sagde, at han ikke selv havde prøvet det. Gad vide om han havde prøvet alt det andet vi havde lavet sammen? Det tænkte jeg lidt over, men han kom mig i forkøbet.
“Ja, Jimmi, som jeg har fortalt om - ham nede fra havnen. Han vil ikke kneppe, måske ville han gerne kneppe mig, men jeg vil da også prøve det - ellers er der da ikke noget ved det. Er du ikke enig?”
Jeg kiggede på ham. Nu gjorde han det igen - overtalte mig på en måde jeg ikke kunne sige nej til. Og inden jeg så mig om lå jeg på ryggen, og med benene løftet op af Nillers stærke arme, og han havde hurtigt smurt både min røv og hans egen over stive pik, og nu mærkede jeg spidsen mod mit hul.
“Slap af”, hørte jeg ham sige, “og lad som om du skal skide. Så åbner hullet sig, og så glider jeg langsomt ind.”
Og sådan skete det. Jeg blev knaldet for første gang, og lad mig sige - det blev jeg også afhængig af. Jeg kan ikke beskrive hvor lækkert det er, når en lækker fyrs pik indtager min krop, og jeg mærker hvordan ha ivrigt og grundigt knepper min røv.
Men nu var det Niller. Og han begyndte langsomt at kneppe min røv - og i starten mærkede jeg smerten, men snart fortog den sig og jeg mærkede at han gled helt i bund.
“Fuck, det er da så lækkert. Du er dejlig stram og du klemmer dejligt om min pik. Hvis du bare nyder det halvt så meget som mig, så er du bare heldig.”
Og pludselig mærkede jeg hvordan han vejrtrækning ændrede sig, og han øgede hastigheden, ligesom når vi onanerede - og så kom han.
Jeg mærkede den varme sperm flyde ud i røven på mig, og jeg måtte indrømme t det var en dejlig følelse - også fordi Niller han var så glad.
“Fuck, du er godt nok sej”, kom det smilede fra ham, mens jeg mærkede at han langsomt trak sig ud.
Jeg var selv kommet lige før han havde fyldt mig med sperm, så det blev ikke den dag jeg skulle knalde Niller. Men jeg tog efterfølgende revanche.
Jeg begyndte at længes efter de stunder, hvor vi kunne være alene og slippe alle de spørgsmål løs, jeg ellers gik rundt med. Hos Niller behøvede jeg ikke forklare mig. Jeg kunne bare være nysgerrig.
Og vi gav den ofte gas, og vi onanerede flere og flere gange, og guleroden den forsvandt og blev udelukkende erstattet af den ægte vare, som Niller kaldte vores pikke.
Når jeg ser tilbage efter næsten halvtreds år, tror jeg ikke, jeg dengang forstod, hvor meget de oplevelser kom til at betyde for mig. Niller blev på en måde den første, der åbnede en dør til en side af mig selv, som senere skulle få stor betydning for mit liv.
Og måske var det derfor, gensynet med ham som voksen føltes så mærkeligt.
For selv om et halvt århundrede var gået, kunne jeg stadig genkende følelsen af den gamle fortrolighed.
Men denne gang var vi ikke unge og usikre. Vi var to voksne modne mænd med hver vores historie.
Og da Niller så på mig og smilede, tænkte jeg, at nogle mennesker aldrig helt forsvinder ud af ens liv. De bliver liggende et sted i erindringen, indtil livet en dag giver én mulighed for at møde dem igen.
Niller var jo de par år ældre end mig, men dengang føltes de få år som en hel verden. Han virkede meget mere erfaren, mere sikker og mere afklaret, og jeg var fascineret af ham på en måde, jeg ikke selv kunne sætte ord på.
Han blev den første, der fik mig til at forstå, at min nysgerrighed over for andre drenge ikke var noget, jeg behøvede at være bange for. Han fortalte mig ting, viste mig sider af en verden, jeg næsten intet kendte til, og hans åbenhed gjorde et stærkt indtryk på mig.
Jeg søgte hans selskab. Ikke fordi han pressede mig, men fordi jeg følte mig draget mod ham og mod den hemmelige verden, han repræsenterede. Det var begyndelsen på en erkendelse, som først mange år senere skulle finde sit rigtige navn.
Når jeg tænker tilbage på Niller et halvt århundrede senere, er det derfor ikke de konkrete detaljer, jeg husker tydeligst. Det er følelsen. Spændingen. Nysgerrigheden. Og fornemmelsen af, at han havde åbnet en dør til en del af mig selv, som allerede fandtes derinde.
“Tænk hvor har vi oplevet og lavet mange sjove ting sammen”, hørte jeg Niller sige, og ja faktisk ved jeg ikke om jeg var blevet homo, hvis ikke jeg havde kendt Niller.
Han fortalte også, at hans storebror havde været den, der først havde fortalt ham om livet og om alle de ting, man ikke nødvendigvis lærte om andre steder.
Men også Nillers kammerat Jimmi kendte en masse tips og tricks, for som han havde fortalt, så havde han ofte ‘leget’ med flere af havnearbejderne på havnen, eller som han også udtrykte det ‘stillet sig til rådighed’. Det havde været en ‘nem måde’ at tjene lidt ekstra lommepenge på.
Det hele havde gjort vores forhold særligt. Der var noget næsten højtideligt over den fortrolighed, der voksede mellem os. Det var vores hemmelighed, noget vi ikke talte med andre om. Jeg følte, at Niller havde lukket mig ind i en verden, som kun vi to kendte.
Og selv om jeg dengang ikke havde ord for ret meget af det, forstod jeg én ting helt tydeligt: Når Niller og jeg var sammen, var der en særlig spænding mellem os. Vi havde vores eget lille frække univers, vores egne ritualer og vores egen måde at være sammen på.
Jeg glædede mig altid til at se ham.
Set med halvtreds års forsinkelse kan jeg se, at det ikke kun handlede om nysgerrighed. Niller blev en vigtig person i min tidlige forståelse af mig selv. Han var den første, der fik mig til at mærke, at der fandtes følelser og tiltrækning, som jeg senere skulle komme til at forstå langt bedre.
Dengang var det bare Niller og mig. Og vores hemmelighed.
Nu sad vi der – halvtreds år senere – og talte, som om tiden mellem os pludselig var blevet ophævet.
Niller fortalte om sit liv. Han var blevet gift, havde fået fire børn og nu fem børnebørn. Han talte varmt om sin familie og især om sin kone. Han elskede hende, sagde han, og der var ingen tvivl om, at hun stadig betød meget for ham.
Men så kom den anden del af fortællingen.
Han havde aldrig kunnet slippe behovet for samværet med mænd. Det havde fulgt ham gennem hele voksenlivet som en side af sig selv, han ikke kunne eller ville lægge fra sig.
Han fortalte om de hemmelige møder, om steder hvor mænd fandt sammen, om kurser, arbejdspladsen, klubber og andre miljøer, hvor mulighederne opstod. Han havde levet med en konstant trang til spænding og nærhed, og han havde gennem årene lært at finde steder, hvor den kunne få plads.
Han kaldte det selv en last.
Jeg sad stille og lyttede.
Det mærkelige var, at jeg ikke følte mig chokeret. Måske fordi jeg selv vidste, at menneskers liv sjældent er så enkelt, som det ser ud udefra. Vi kan elske ét menneske og samtidig rumme længsler, som ikke passer ind i det billede, andre har af os.
Niller så på mig.
“Jeg tror, jeg har er afhængig af sex,” sagde han. “Meget mere, end jeg egentlig har haft lyst til at indrømme.”
Jeg kunne høre på hans stemme, at det ikke bare var en pralende fortælling om et spændende liv. Der lå også noget sårbart under ordene.
Og pludselig sad jeg over for den dreng, jeg havde kendt for et halvt århundrede siden, men samtidig over for en mand, jeg slet ikke kendte.
Vi havde begge levet vores liv. Og nu begyndte vi for første gang at fortælle hinanden, hvem vi var blevet.
“Jeg har ofte tænkt på dig,” kom det fra Niller. “Og jeg har ofte tænkt på, hvordan dit liv mon har formet sig.”
Jeg fortalte ham kort om mit liv, om at jeg havde levet som homoseksuel, og om hvordan mine egne erfaringer gennem årene havde været med til at forme den, jeg var blevet.
Og selvfølgelig kom vores ungdom også på tale.
Jeg fortalte ham, at vores fælles oplevelser havde betydet mere for mig, end jeg måske havde forstået dengang. Når jeg tænkte tilbage, var der først og fremmest en følelse af nærhed og fortrolighed, der stod tilbage. Niller havde været en vigtig del af en tid, hvor jeg langsomt var begyndt at forstå mig selv.
“Jeg har faktisk ofte tænkt på dig,” sagde jeg. “Og på hvordan det kunne have været, hvis vi havde fortsat vores små julelege.”
Han smilede og nikkede.
“Det har jeg også.”
Der opstod en stille pause mellem os. Ikke pinlig, men fuld af alt det, vi endnu ikke havde sagt.
Det slog mig, hvor mærkeligt det var. Vi havde været unge sammen, mistet hinanden af syne og levet hvert vores liv. Nu sad vi her som to voksne mænd med et halvt århundredes erfaring mellem os – og alligevel kunne jeg mærke en genkendelighed.
En længsel efter nærhed.
Da jeg så på ham, kunne jeg se, at han følte noget af det samme.
Vi behøvede ikke forklare det nærmere.
Efter halvtreds år vidste vi begge, at nogle følelser kan ligge gemt meget længe og stadig være der, når man endelig mødes igen.
Niller kiggede længe på mig, før han smilede.
„Hvis du føler sådan, hvorfor skal vi så blive ved med bare at snakke?“ sagde han. „Vi ved jo begge, hvad der ligger mellem os.“
Hans ord hang et øjeblik i luften.
Jeg kunne mærke den gamle spænding fra ungdommen, men den var anderledes nu. Dengang var den blandet med usikkerhed og nysgerrighed. Nu var vi voksne mænd, der kendte os selv og vores egne længsler.
Jeg mødte hans blik og smilede.
„Du har måske ret.“
Han rykkede lidt tættere på. Det var en lille bevægelse, men den ændrede stemningen mellem os. Pludselig føltes rummet mindre, og halvtreds år føltes som ingenting.
Vi havde begge levet vores liv. Vi havde elsket, mistet, valgt og fravalgt. Vi havde fået erfaringer, som den unge udgave af os aldrig kunne have forestillet sig.
Og alligevel sad vi nu her med den samme genkendelige fornemmelse af, at noget mellem os stadig var levende.
Niller lagde hånden på mit ben, og lod den langsomt glide op i skridtet på mig.
„Det er mærkeligt,“ sagde han stille. „Jeg føler næsten, at vi bare fortsætter, hvor vi slap.“
Jeg nikkede. Men jeg vidste samtidig, at det ikke var det, vi gjorde.
Det var ikke fortiden, vi gentog.
Det var to mænd, der endelig fik mulighed for at møde hinanden igen – med åbne øjne, uden hemmeligheder og med en længsel, som ingen af os længere havde behov for at skjule.
Efter vi havde elsket hest og dybt, og mere lige end tidligere, blev vi siddende og talte videre. Det føltes næsten underligt naturligt, som om de mange år imellem os pludselig var forsvundet.
Niller betragtede mig et øjeblik med et varmt smil.
„Du er blevet en erfaren mand,“ sagde han. „Nu er det ikke længere mig, der lærer dig.“
Jeg lo stille.
„Nej,“ svarede jeg. „Nu kan vi måske lære noget af hinanden.“
Han nikkede.
Det var egentlig det mest mærkelige ved vores gensyn. Som unge havde der været en forskel mellem os. Niller havde været den erfarne, den der vidste mere, mens jeg havde været den uskyldige og nysgerrige.
Nu sad vi over for hinanden som to ligeværdige mænd.
Vi havde begge vores historier, vores hemmeligheder og vores erfaringer. Og måske var det netop dét, der gjorde vores gensyn så stærkt.
Niller lagde hovedet lidt på skrå.
„Måske var det på tide, at vi mødtes igen.“
Jeg smilede.
„Ja. Det tror jeg faktisk. Og din pik - den er stadig en af dem jeg husker allerbedst - og det må der være en speciel grund til.”
Epilog
Vi havde troet, at mødet efter halvtreds år bare ville blive et enkelt gensyn. Et mærkeligt tilbageblik på en ungdom, vi begge havde lagt bag os.
Men sådan blev det ikke.
Vi begyndte at mødes igen. Først forsigtigt, med lange samtaler og kaffe, hvor vi forsøgte at indhente et halvt århundredes liv. Efterhånden blev møderne mere fortrolige. Vi fandt hver gang tilbage til den særlige forbindelse, der altid havde været mellem os, men som nu havde fået en helt anden karakter.
Vi holdt vores møder for os selv.
Ikke fordi vi ønskede at leve vores liv om eller fornægte det, vi hver især havde bygget op. Niller elskede stadig sin familie, og jeg havde mit liv og mine mennesker omkring mig. Men mellem os opstod igen et hemmeligt rum, hvor vi kunne være helt os selv.
Det mærkelige var, at det ikke længere føltes som at genfinde noget gammelt.
Det føltes som at opdage noget nyt.
Vi var ikke længere de to unge mennesker, der engang havde stået på tærsklen til voksenlivet. Vi var blevet mænd med halvtreds års erfaring, og netop derfor kunne vi mødes på en helt anden måde – uden den gamle forskel mellem den erfarne og den uerfarne.
Niller smilede en dag til mig og sagde: “Tænk, at vi skulle bruge halvtreds år på at finde hinanden igen.“
Jeg smilede tilbage.
„Måske skulle vi bare have været bedre til at holde kontakten.“
Vi lo begge.
Og sådan fortsatte vores hemmelige møder. Ikke som en gentagelse af fortiden, men som et nyt kapitel i vores liv.
Nogle mennesker hører til i ens fortid.
Andre viser sig at have været der hele tiden – bare ventende på, at livet skulle give dem muligheden for at vende tilbage.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980