1
Du kan mærke på den måde, røvhullet spiler sig ud på, at du gør det rigtigt; at du går ned på huk, stritter med bagdelen og holder ryggen strakt på den rette måde, mens du løfter vægtstangen med de 25 kilo.
Jeg var taget i Nordvest Fysioterapis træningscenter, hvor jeg i underetagen løftede dødvægt. Oprindeligt var jeg sendt til centeret af lægen for at få en fysioterapeut til at gøre noget ved en dårlig skulder. Fys’en gav mig nogle øvelser og noget træning af rygmusklerne, der skulle trække skuldrene bagud. Og nu var skuldergenerne for længst væk. Men jeg har rundet de 60 år – okay, jeg er 64 år – og alle eksperterne siger, at hård styrketræning er noget af det sundeste, du som ældre kan gøre for kroppen og helbredet. Derfor har jeg købt et medlemskab til deres træningsfaciliteter, og på egen hånd går jeg to gange om ugen ned i lokalerne på Birkedommervej og løfter lidt dødvægt og tager en tur i deres træningsmaskiner.
De 64 år har været relativt skånsomme ved mig. Jeg har aldrig røget eller arbejdet udendørs, så alderen taget i betragtning er min hud ret stram. Jeg har også bevaret mit hår – jeg har fået lidt høje tindinger, og håret er blevet gråt, næsten hvidt, og ved frisøren ligger de afklippede totter af dødt hår på gulvet og ligner støvbolde. Men det er der. Og træning og afvekslende spisevaner har givet en skarp krop, der kun skæmmes en smule af, at rødvin til maden og cognac til espressoen har givet lidt fedt på flankerne – dansehåndtag – som jeg ikke kan komme af med.
Da jeg kom op fra underetagen til træningscentrerets sal med maskiner, var der en håndfuld mennesker i gang ved de forskellige maskiner. Jeg ønskede “god træning ” til en mand med meget tynde og vakkelvorne ben, der var ved at indstille benpresbænkens vægt til lavest mulig. Jeg nikkede ned til en af fysioterapeuterne, jeg kender, der stod nede i hjørnet og havde udfordringer med at få en dreng og en pige med udviklingshandicap gennem deres øvelser, fordi de hellere ville sludre med ham om hans ferieplaner. På en motionscykel sad en ung, terrakotta-brun kvinde med rastafarihår, som jeg havde set flere gange i centeret. Da jeg gik forbi, stoppede hun sit tråd, kiggede op, smilte og sagde hej. Jeg hilste tilbage og satte mig så ved romaskinen og roede så intenst som en norsk fodboldfan efter en VM-sejr, mens jeg lod tankerne vandre. Tankerne vandrede hurtigt hen til motionscyklerne og begyndte at kredse om den dansk-afrikanske kvinde:
Hun var klædt i et par højtaljede tights og en ærmeløs træningstop, hvor man kunne se stropperne på den sports-bh, der under blusen holdt hendes mellemstore bryster på plads. Sorte kvinder har tit meget brede hofter, men hendes kurver var mere som bakkerne i Vejle Ådal. Når hun trådte i pedalerne, daskede hendes dreadlocks mod hendes smukke ansigt med de tykke læber og den lille opstopper næse. På de bare arme fik små svedperler hendes brune hud til at skinne. Og man kunne se hendes benmuskler arbejde under de stramme bukser, mens hendes hofter vippede i takt med trådene i pedalerne, og ballerne i samme takt gned sig op og ned af sadlens sider. Jeg ville gerne slikke de små svedperler af hendes arme. Jeg ville gerne se hendes overkrop uden sports-bh. Jeg ville gerne lade mit lem tage cykelsædets plads. Og jeg ville gerne trække hendes tætsiddende træningsbukser ned over hendes lange ben og begrave mit ansigt i hendes skød og slikke hende, til hun skreg sin orgasme ud med jubelråb på swahili. Men jeg er ikke et latterligt gammelt fjols, så jeg vidste godt, at hun var langt uden for min aldersgruppes rækkevidde.
2
I stedet for at lægge an på unge kvinder, tager jeg en gang om året på et højskoleophold, hvor der som regel er modne kvinder i overtal. Senest var jeg på et to ugers forårsophold på Brandbjerg Højskole under overskriften “Det gode liv”. Det var fjorten dage med foredrag om sundhed, livsstil og kunst, og et par kreative fag med ler og vandfarve samt vandreture i den omkringliggende natur. Den smukke, hvide herregård fra 1500-tallet, man forbinder højskolen med, opholder man sig ikke meget i. Det meste foregår i en firelænget betonklods, hvor jeg boede på en gang med orange døre ved siden af en 51-årige kulturjournalist fra Dagbladet Ringkøbing Skjern.
De modne kvinder, du oftest møder på højskoler, er de samme, du ser som helårsabonnenter på Louisiana eller på aftenkurser hos FOF. Det er Politiken-læsende kvinder med praktisk frisure, ubarberede armhuler, ergonomiske sko og lige så fodformede meninger. Den Vestjyske journalist, Anette, var også en kulturradikal kvinde med gråsprængt pagehår. Men hun var også en køn og charmerende kvinde med en smittende latter, stor viden om film, og bryster som to fyldte filterkaffeposer – fra en stor kaffemaskine – der lå godt i hånden. Og hun havde den mest velduftende vulva, jeg nogensinde har slikket.
Vi fandt sammen på opholdets anden aften, hvor der var arrangeret et socialt arrangement, der skulle ryste folk sammen. Næste dag var vi ude at vandre på den store træbelagte sti og træbro, der fører folk tørskoet gennem Grejsdalens kuperede, våde, uvejsomme og smukke terræn. Kort før, vi var tilbage ved udgangspunktet nær højskolens grund, trak hun og jeg os væk fra de andre og gik et stykke ind i den vilde skov. Men vi kom ikke langt ind i skoven, før det begyndte at regne.
“Skal vi løbe tilbage til skolen?” spurgte hun uden at trække i mig eller vende sig i retning af skolens grund.
“Lad os bare gå lidt i læ. Det er vist bare en byge,” foreslog jeg og trak hende blidt hen mod et bøgetræ, hvor vi fandt ly under træets store krone.
Jeg lænede mig op ad træets grå stamme og trak hende ind til mig. Hun havde ryggen til mig og lod sig falde lidt bagover, så hun lænede sig mod mig og hvilede nakken mod min skulder. Jeg bøjede mit hoved frem og kyssede hende på kinden.
Hun var klædt i et par tætsiddende bukser og en hjemmestrikket oversize trøje i alpaka med en rund, lidt høj hals, der skjulte den rynkede hud på halsen. Med et par fingre trak jeg ud i trøjens ribkant og kyssede hende på halsen.
“Mmm,” sukkede hun og trykkede sig tættere ind mod mig.
Sådan stod vi lidt i tavshed og nød den meditative lyd af regnen. Regnen, der faldt på trækronernes top, lavede en susende, hvid støj, der blev ledsaget af tunge, spredte ‘ploop’-lyde fra dråberne, der faldt tungt ned mod skovbundens visne løv. Regnen gav de våde bøgeblades grønne nuancer et fluorescerende skær mod de mørke, våde stammer. Og den våde skov udsondrede en mørk lugt af våd jord med et hint af bioaffald.
Hendes vamsede, luftige trøje gik lidt ned over hofterne, og jeg lagde min hænder mod hendes sider og førte dem op under trøjen, hvor hun var iklædt en T-shirt. Først lagde jeg dem mod maven, som hun trak ind og holdt vejret. Så videre op til brysterne, som jeg masserede, til vorterne blev stive. Med den ene hånd nippede jeg blidt i en struttende brystvorte, mens jeg med den anden trak hendes T-shirt fri af bukserne. Med begge hænder rullede jeg T-shirten længere op, så den lå pølset sammen oppe over barmen. Og jeg begyndte at skiftevis ælte brysterne og nulre vorterne.
“Mmm,” brummede hun igen og førte sin ene hånd bagud, hvor den fandt mit jeansklædte skridt og klemte om den svulmende bule.
I min alder kan man ikke være sikker på, at lemmet hver gang bliver stift, og nogle gange må man tage medicin til hjælp. Men denne gang var der ingen problemer. Min pik var rejst og trykkede på for at komme ud. Hun fumlede med min bukseknap og gylp uden at have held til at få åbnet bukserne. Så for at få bedre arbejdsbetingelser vendte hun sig og satte sig på huk. Hun fik hurtigt åbnet bukserne og fik både lemmet og klunkerne fri af boksershortsene, så hun kunne tage fat om stangen og køre hånden op og ned, mens hun kiggede op mod mig.
Hun fastholdt øjenkontakt og åbnede munden højt op og stak tungen ud. Hun placerede min strunke pik på sin tunge og nærmest slubrede den i sig. Hun suttede lidt på den, tog den ud og spyttede på den, suttede lidt mere og spyttede igen. Så begyndte hun at mundkneppe den godt snaskede pik og tog med stor erfaring den så langt ned i halsen, hun kunne.
Jeg var tæt på at eksplodere i hendes mund, så jeg tog fat i en god håndfuld af hendes hår, trak hende op og trykkede hende op mod træets elefanthuds-stamme. Hendes bukser var for stramme til, at jeg kunne presse en hånd ned bag linningen, og jeg havde ikke samme held som hende med at knappe dem op. Så med et kraftfuldt ryk flåede jeg dem åbent, så knappen fløj af, og lynlåsen blev ødelagt.
“Det er skide lige meget,” hviskede hun hæst, da jeg forsøgte at undskylde: “Tag dem af mig. Tag mig!”
Jeg trak dem i små ryk ned over hendes hofter og videre ned over lårene. Ved hvert ryk kyssede jeg den bare hud, der kom til syne. Huden på hendes lår havde ikke længere ungdommens blanke overflade, men var blød og levende som slidt silke og havde små fregner og næsten usynlige årer. Ved knæene, hvor huden var kraftigere, var der kommet lette rynker, mens læggene stadig var bløde og glatte som hos en yngre kvinde.
Inden bukserne kom ned under knæet, sparkede hun skoene af sig af. Og da bukserne var nede om anklerne trådte hun fri af beklædningen og spredte sine ben. Jeg satte mig på knæ i den bløde, våde skovbund og skubbede hendes trussers bund til side, så min tunge kunne slikke hendes køn.
Hendes skede duftede af ananas og smagte som en dressing af citrusfrugt, sennep og honning. Da min tunge begyndte at koncentrere sig om hendes klitoris, tog hun fat om min nakke og skiftevis hev mig i håret og pressede mit ansigt ind mod hendes skød, hvor hendes kønshår kildede min næse. Hendes stønnende lyde blev kortere og kortere og mere gurale, indtil hun lød som et vredt, knurrende kattedyr, og med et dyrisk skrig krampede hun sammen og faldt på knæ.
Hun omfavnede mig, og sammen lod vi os falde om i skovbunden. Med en hånd førte hun min pik ind i hendes våde, varme, bløde skede. Og uden at nogen af os ænsede, at våd jord, splattet løvfald og små kradse kviste klistrede til vores hud, begyndte jeg at kneppe hende med dybe stød.
“Ja. Sådan. Dér, dér. For fanden. Dér, dér. Lidt mere og jeg kommer,” stønnede hun og løftede sin ben, krydsede dem bag mine baller og klemte for at få mig til at sætte tempoet op.
Jeg spændte mine bækkenbundsmuskler, det bedste min erfaring og års træning havde lært mig, for at holde min orgasme tilbage, indtil vi kunne komme sammen.
Hun borede sine negle ned i min ryk og råbte noget uforståeligt, der ikke lød som rigtige ord, og en bølge af kramper skælvede gennem hendes krop.
Knuden, der havde knyttet sig sammen, i min lyske og over mit haleben, løsnede sig med et op, og alt hvad jeg havde af sæd og energi pumpede ud gennem mit lem og op i hendes skød.
Mens vi lå og pustede ud, blev vi gradvist bevidste om de små stykker natur, der klistrede til vores kroppe og gjorde os kolde. Regnen var også hørt op, uden at vi havde ænset det, og et spættet sollys trængte gennem løvhænget. Og skoven var nu fyldt med kvidrende, syngende og fløjtende fuglelyde. Så vi rejste os og gav og grinende til at pille blade og kviste af hinandens hud.
Jeg slap mindet om mit højskoleophold og min bevidsthed vendte tilbage til træningscenteret, hvor displayet på romaskine viste, at jeg havde roet over to kilometer. Så jeg lagde rostangen til rette i sin holder, spændte skoene fri af fodholderne og rejste mig.
Den unge, brune kvinde var også stået af sin motionscykel og var gået ned i et hjørne, hvor hun med tænderne var ved at spænde remmene på et par boksehandsker. Jeg satte kursen mod skulderpresmaskinen for at fortsætte min runde gennem træningsapparaterne.
3
En af de ting, der hører sig den tredje alder til – og som vel egentlig er det, der giver den sin drivkraft – er døden. Den er kommet så tæt på, at man bliver nødt til at tænke på den. Derfor tog jeg en uges tid senere ud til et mellemstort advokatfirma i Nordhavn.
Advokatkontoret lå på syvende etage i et af de nye glastårne langs Københavns havnefront. Kom man forbi i en havnebus om aftenen eller på en mørk vinterdag, var facaden 12 etager med lysene firkanter, hvor man tydeligt kunne se kontorerne med de store skulpturelle loftslamper, der lyste varmt og klart over mødelokaler med ovale mødeborde og fælleskontorer med flade computerskærme på hæve-sænke-borde i lyst træ. Men nu var det lidt over middag på en solskinsdag, så glasfacaden var som et spejl, der reflekterede himlen og vandet.
Indenfor mindede receptionen om en hotellobby med bløde møbler, moderne kunst med geometriske figurer i behagelige farver på væggene og blomsterkummer med store planter i hjørnerne. Planterne var lige blevet vandet, så kaffeduften fra en stor industriel espressomaskine, der stod ved den ene væg, blev blandet med duften af våd jord.
Jeg gik hen til en skranke for enden af lokalet, hvor en ung kvinde i hvid skjorte og mørkeblå jakke stod og talte dæmpet i et headset, mens hun tjekkede et eller andet på sin monitor. Hun kiggede op på mig og signalerede med en høflig grimasse og et nik, at hun straks ville være klar.
“Jeg har et møde med en advokat – Almina Okafur Pedersen,” sagde jeg, da jeg fik hendes fulde opmærksomhed og håbede, at min udtale af efternavnet ikke var alt for grinagtig.
“Ja,” sagde hun og trak ordet lidt ud, mens hun søgte noget frem på computerskærmen: “Ja, hun har kontor på syvende sal i lokale Gul 4. Hvis De tager elevatoren dér henne til syvende sal, så er der lige fremme ad den gule gang, hvor Okafur har kontor nummer fire.” Hun udtalte navnet så tydeligt, at jeg kunne høre, at jeg ikke havde lagt trykket det rigtige sted.
Den matterede glasdør til Gul 4 stod åben. Der var ikke nogen derinde, men hendes navn stod på et metalskilt ved siden af døren, så jeg gik ind. Kontoret var sparsomt møbleret med et hæve-sænke-bord med en kontorstol i blågrønt stof på den ene side og en gæstestol i samme farve, men med armlæn på den modsatte side. Det store panoramavindue, der fyldte endevæggen, havde en spektakulær udsigt ud over havneløbet med havnebusser, turbåde og kajakker. Men det stærkeste i lokalet var en store kunstplakat i voldsomme farver, der hang på væggen bag gæstestolen.
Lyden af negle, der trommede en lille simpel melodistump på glasdøren fik mig til at vende mig:
“Dig!?” udbrød jeg overrasket og kunne mærke, at jeg spilede øjnene op, og at et smil bredte sig i mit ansigt, da jeg så kvinden i døren, der også gjorde store øjne og smilede.
Almina Okafur Pedersen var den unge dansk-afrikanske kvinde fra motionscenteret. Rastafarifletningerne var samlet i en topknold og holdt samlet af en kraftig hårelastik. Og træningstøj og sneakers var skiftet ud med højhælede sko, et par sorte habitbukser og en figursyet, flødefarvet skjortebluse, der, selvom den var knappet næsten helt op i halsen, viste hendes figur og B-skålens runde form
“Dav. Det er da lidt af en overraskelse.” Hun bar på en oval sølvbakke med en kande stempelkaffe, to kopper, to små kildevand og tilhørende glas, som hun stillede fra sig på skrivebordet: “Det er pudsigt at møde hinanden uden for træningssalen på den her måde,” smålo hun: “Sid ned, sid ned.”
Hun tilbød mig en kop kaffe og bemærkede, at jeg havde været lidt opslugt af hendes billede.
“Ja. Det der må være et personligt valg?” sagde jeg og vendte mig mod den store indrammede kunstplakat. Billedet – der var malet i en halvabstrakt stil, der mindede om en smeltet kollage i stærke farver – viste en sort mand med et eller andet i hænderne, der løb gennem en brændende jungle eller sådan noget.
Hun nikkede: “Kunstneren hedder Michael Amitage. Han er en yngre kunstner, der stammer fra Kenya. Jeg så et par af hans værker på MoMa, da jeg var i New York. Og da jeg kom hjem, bestilte jeg det der særtryk.”
“Flot,” sagde jeg: “Når man tænker på alt den anden nydelige, men ufarlige kunst, der hænger her i domicilet, så er det et ret modigt og vel også meget personligt valg,” fortsatte jeg og tænkte, at billedvalget fortalte noget om en kvinde, der under overfladen nok var mere varmblodet og vildere end advokater i almindelighed.
Vi snakkede videre om kunst og om udsigten ud over havnefronten. Samtalen var hyggelig og nærmest kammeratligt og varede længere, end almindelig høflighed og indledende snak krævede, men til sidst førte hun vores snak hen til det, jeg var kommet for:
“Du har jo kontaktet os, fordi du overvejer at tegne et testamente, ikke sandt?”
“Nåe, ja. Det var jeg lige ved at glemme,“ smilede jeg.
Jeg forklarede, at jeg ikke længere var gift og ikke havde børn, så jeg ville have tegnet et testamente, hvor Røde Kors og min brors to børn skulle dele arven.
Hvis man vil have Røde Kors til at betale arveafgiften på hele arven, skal den være på mindst en million. Så vi talte lidt om min økonomi og formue, der består af en aktieportefølje og en stor ejerlejlighed. Der ud over havde hun en række obligatoriske spørgsmål, som vi gik igennem, inden vi endte med at aftale, at hun inden for et par dage ville sende mig et udkast, som vi kunne gennemgå på næste møde.
Ugen efter var jeg tilbage i bygningen af glas, stål og beton. Receptionens hotellook blev forstærket, da jeg så, at det ikke var den kvindelig receptionist fra sidst, der stod bag skranken, men i stedet en midaldrende mand der på en prik lignede hotelportieren, der hjalp Julia Roberts i “Pretty Woman“. Det lokale svar på Barney guidede mig ad vejen, jeg kendte, til Gul 4.
Almina rejste sig, da jeg kom ind, og gik mig i møde. Hun var ved at sprede armene ud til et knus, men tog sig selv i det og skiftede lidt akavet og genert til et håndtryk og et fnis.
Vi satte os, og jeg blev igen budt på kaffe og vand. Efter lidt indledende snak, tog hun to sagsmapper frem:
“Jeg har printet udkastet ud.” Hun skubbede den ene mappe over til mig: “Jeg tænkte, vi kunne gennemgå dokumentet stille og roligt og tage, hvad der skulle være af spørgsmål, undervejs.”
“Jo, det kan vi jo godt,” sagde jeg uden at tage mappen til mig: “Men jeg har set det igennem, og jeg har faktisk fået en ide til en ret radikal ændring.”
“Øh, nå..” Hun var tydeligvis overrasket: “Har jeg misforstået et eller andet? Er der noget i mit udkast, der er forkert, eller har du fortrudt?”
“Nej, jeg tror alt er okay, hvis vi skal gå videre ad den aftalte vej. Men jeg har et forslag til en anden måde at fordele boet på.” Mine fingre tog fat om min halvtomme kaffekop og begyndte at dreje den rundt et par gange, inden jeg blev bevidst om den ideomotoriske handling og slap koppen: “Det er en ret vovet ide. Så jeg ved ikke, om du vil høre den?”
“Jo, selvfølgelig vil jeg det- det er jo et fortroligt rum det her. Det værste, der kan ske, er jo, at det bare ikke kan lade sig gøre.”
“Tjoe…” Mine fingre begyndte igen at pille ved koppen: “Jo. Nu skal du høre: Jeg synes jo, vi kommer ret fint ud af det sammen. Der er selvfølgelig en lidt markant aldersforskel, men du finder mig vel ikke sådan direkte afskyelig?”
“Næe.” Hun smilede usikkert: “Du ligner vist sådan en, man ofte ser med en yngre hustru. Men jeg ikke helt med?”
“Altså.” Jeg tog mod til mig og besluttede at fortsætte uden at pakke det ind: “Jeg vil gerne ændre mit testamente, så Røde Kors intet arver, men min nevø og niece i stedet deler arven ligeligt med dig. Min ejerlejlighed vil alene kunne sikre jer alle 2-3 millioner hver. Der er bare én forudsætning.”
Jeg holdt en pause for at give hende mulighed for at spørge, hvad forudsætningen var. Men hun sad og stirrede på mig uden at sige et ord. Så jeg fortsatte: “Det eneste, det kræver, er, at du har sex med mig i én enkelt nat.”
Først troede hun, at mit forslag var en eller anden form for dårlig spøg. Da det ikke var det, blev hun oprørt og afviste det på det kraftigste og spurte oprørt, hvad fanden jeg troede hun var? Hun udspyede også et par kraftudtryk på swahili og kaldte mig “punda mchafu” – hvilket betyder ”et beskidt æsel”, fandt jeg senere ud af. Dernæst blev hun nysgerrig og spurgte ind til beløbets størrelse og beskaffenhed. Og til sidst begyndte hun at erkende forslaget muligheder:
“Hvordan kan jeg vide, at du er så rig, som du påstår?“
Jeg tog min mobil frem og gik ind på min netbank og viste hende min investeringsportefølje på fire millioner og saldoen på min NemKonto: “Og du har jo min adresse, så du kan google, hvad en treværelses ejerlejlighed i Københavns Nordvest-kvarter sælges for. Sidst jeg så, lå de på over syv millioner.”
“Det kan godt være, men der går jo hundrede år, før jeg ser nogen penge,” svarede hun – ligeså meget til sig selv som til mig.
“Njae, jeg har for højt blodtryk og kolesteroltal, så jeg kan jo få et hjertestop i morgen. Men sandsynligvis lever jeg jo nok 15-20 år endnu. Jeg ved ikke, hvor gammel du er til den tid, men du vil i hvert fald få råd til at gå meget tidligt på pension.”
Hun rejste sig op og gik et par gange frem og tilbage mellem sin stol og vinduet. Hun standsede ved panoramaudsigten og stod lidt og kiggede ud over vandet, hvor et et fragtskib i det fjerne langsomt krydsede horisonten, og et stort krydstogtskib med kurs mod Cruise Terminalen blev større og større:
“Jeg vil ikke være med til noget perverst eller kinky. Ikke noget med bondage, S/M eller sådan noget. Det skal være almindeligt.” Hun vendte sig og så anklagende på mig.
“Jeg holder af at bruge lidt sexlegetøj – almindelige ting, man finder i masser af kvinders natbordsskuffe. Men ellers bliver det helt almindelig sex. Og du kan sige nej og stop, hvis jeg skulle gå over dine grænser,” beroligede jeg hende: “Jeg vil foreslå, at vi – for vores begges skyld – laver en samtykkeerklæring. Det er lidt uromantisk, men så er der styr på den del af det.”
Hun gik til sidst med på mit forslag, og vi satte os – med en ny kande kaffe – og blev forretningsmæssige.
Testamentet var let at rette til. Og samtykkeerklæringen viste sig at være ret sjov at lave. Det blev til en både munter og interessant snak om forskellige former for sex og erotiske fantasier, der løsnede op for stemningen mellem os og afdramatiserede situationen.
Til sidst blev vi også enige om de praktiske ting: Jeg havde forestillet mig, at det skulle foregå hjemme hos mig, men hun foretrak et neutralt sted, og vi blev enige om Hotel Herman K på Bremerholm – en stor, tidligere transformerstation ikke langt fra Kongens Nytorv, der gennem en prisvindende ombygning var blevet til et fem stjernet hotel med værelser til 2-3.000 kroner. Når vi mødtes, skulle jeg have et underskrevet og tinglyst testamente med, hun skulle medbringe samtykkeerklæringen. Og natten igennem skulle hun være min villige elsker.
4
Jeg sad i baren i bunden af Herman K’s enorme trappeskakt. For enden af baren tronede et stort oplyst barskab i hele stueetagens højde, og ned fra loftet hang en gigantisk konstruktion, der muligvis skulle ligne nogle gråhvide grene – måske tænkt som et modspil til stedets industriagtige look. Jeg sad ved bardisken og havde bestilt en danskvand og en Dark ’N’ Stormy, der langsomt blev colafarvet, efter hånden som den mørke rom blandede sig med cocktailens ginger beer og is. Danskvanden brugte jeg til at skylle to Viagra – eller Sildafenil, som disse her hed – ned. Med en kvinde som Almina burde jeg ikke få problemer med min rejsning, men for at være sikker og for at kunne holde lidt længere, tog jeg de to potenspiller, der først ville virke om en lille times tid.
Da jeg var halvt færdig med min drink, kom hun ind. Hun var klædt i lys blazer over en halvlang, kobberfarvet kjole med hvide prikker. Ned over hofterne fulgte kjolen hendes kurver tæt, men ved knæene struttede den en smule. På fødderne havde hun langskaftede, spidse cowboystøvler med et rødt mønster, der slangede sig op ad skafterne. Hun stoppede op midt i rummet og lod først blikket søge op mod det høje rums loft, inden hun med øjnene afsøgte baren og fik øje på mig. Hun smilede afdæmpet og nikkede et enkelt nik, og kom så hen til mig. Jeg rejste mig for at tage imod hende, men var usikker på, om jeg skulle give hende et kys på kinden, et knus eller måske bare trykke i hånd. Så jeg nøjedes også bare med at smile, nikke og spørge, om hun ville have noget at drikke.
”Et glas hvidvin – en Riesling,” svarede hun, mens hun satte sig og stillede en lille håndtaske, hun krampagtigt havde holdt med begge hænder, fra sig på bardisken.
Jeg fik kontakt med bartenderen og bestilte Almina en Riesling. Da bartenderen var ved at vende sig for at hente den, standsede hun ham:
”Lad mig også få et tequila-shot,” sagde hun, hvilket fik ham til at sende hende et lidt skeptisk blik.
Da vi havde drukket vores drikkevarer og udvekslet lidt smalltalk om den lidt specielle hotelbygning, gik vi op til det værelse, jeg var tjekket ind på et par timer tidligere.
Oppe på værelset stillede hun sig hen til vinduet og kiggede ud på Bremerholm, hvor der ikke var andet at se end lidt spredt trafik på vej til og fra Kongens Nytorv og et rustrødt parkeringshus ved siden af Magasins kedelige, gitterbeklædte langside. Jeg åbnede den sportstaske, hvor jeg havde toiletgrej og lidt skiftetøj med, og tog en æske i skoæskestørrelse op.
”Hvad er det?” spurgte hun lidt mistroisk.
Jeg fjernede låget og viste hende indholdet. Hun tog æsken fra mig og tømte indholdet ud på sengen og så med en let hovedrysten på det sexlegetøj, der nu lå på det tykke, tunge sengetæppe:
”Det der kan du sgu godt glemme alt om,” sagde hun og fjernede et par af remedierne. Men hun lod en bøtte med glidecreme ligge sammen med en Luxy Magic Wand vibrator, der med dens runde mørke hoved i silikone og det lange lyse greb lignede en mikrofon: ”Måske også den her,” tilføjede hun og tog en af de genstande, hun i første omgang havde valgt fra. Det var en vinkelbøjet analvibrator, hvor den del, der kunne stikkes en fingerlængde op i bagdelen, lignede et slangehoved eller ET’s tommelfinger, mens den anden del var kort og flad og beregnet til at støde mod og stimulere mellemkødet.
”Hvad så nu?” spurgte hun.
”Kom herhen,” svarede jeg. Jeg havde sat mig i sengens fodende og nød synet af de bare, runde skuldre og nøgne arme, der kom frem, da hun tog jakken af og lagde den hen over en blå stol, der stod ved siden af et blåt chatol med en minibar.
Hun stillede sig foran mig, og jeg samlede mine hænder om hendes ene lår og lod dem glide op under hendes kjole og mærkede den varme, glatte hud, lårmusklerne og den bløde bakke, der førte fra lårene op til bagdelen:
”Løft benet”, sagde jeg. Og mens hun støttede sig med hænderne på mine skuldre, løftede hun langsomt benet, og jeg førte hænderne nedad og tog støvlen af hende: ”Nu den anden.”
Da hun stod barfodet foran mig, lagde jeg en hånd om hver ankel og lod igen mine hænder søge op ad hendes ben. Jeg fulgte læggenes bue op til knæene med deres lidt tørrere og kraftigere hud og lod tommelfingrene følge knæleddenes dele. Så kørte jeg dem op ad lårene, hvor jeg åbnede mine håndflader og førte dem så langsomt og let opad, at jeg kunne mærke de tynde, usynlige dun. Da hænderne nåede op til trussernes kant, lod jeg to fingre på hver hånd køre op under kanten og afsøge området om det nederste af ballerne og frem mod bækkenet, hvor jeg stoppede, da jeg mærkede hendes kønsbehåring.
”Rejs dig op,” hviskede hun og trak lidt i kraven på min lyseblå skjorte.
Mens jeg rejste mig, pressede jeg min ene hånd prøvende ind mod mit skød for at tjekke, om jeg havde rejsning. En almindelig rejsning bliver ledsaget af en dirrende følelse af begær og trang, der næsten rykker i underlivet. Ved en medicinsk rejsning mærker du ikke den trang til at lave samlejebevægelser. Det er bare en stiv, solid pik. Og min var meget stiv.
Hun begyndte at knappe min skjorte op. Hun startede ved halsen og bevægede sig ned ad. Da den stod åben, lagde hun sine hænder på min brystkasse:
”Du er ikke rynket og slasket,” konstaterede hun og førte hænderne ud mod mine skuldre og skubbede skjorten af mig og gik så i gang med gylpen i mine jeans, mens jeg løsnede sløjfen i nakken på det bånd om halsen, der holdt hendes kjole oppe.
Kjolen gled ned ad hendes krop og samlede sig på gulvet, hvor hun trådte ud af den og gik ned på knæ foran min rejste pik, der var kommet fri af de åbenstående bukser. Hun samlede sine læber, og med en langtrukken, varm luftstrøm pustede hun på det blottede pikhoved. Så spredte hun læberne og lagde det yderste af pikhovedet mod sin underlæbe. Da jeg automatisk prøvede at trykke lemmet fremad, rykkede hun hovedet lidt og gav først lemmets skaft små kys, så små kys på den lyselilla glans, inden hun igen lod spidsen hvile på sin underlæbe. Jeg prøvede igen at skubbe mig ind i hendes mund, men med hænderne mod mine lår holdt hun mig tilbage og bad mig lægge mig op i sengen.
Jeg trak mine jeans, boksershorts og strømper af og kravlede bagud i sengen op mod den beigebrune sengegavl, der var en lidt mærkelig konstruktion, der mindede om en lille markise eller kalechen på en klapvogn. Hun kom op i sengen til mig, hvor jeg bad hende dreje rundt, så hun havde ansigtet ved mit skød, og jeg samtidig kunne slikke hendes køn.
Jeg spredte blidt hendes ben og kælede med tre fingre for hendes skede, der var våd og duftede syrligt og krydret som en blanding af vineddike og en aftershave fra Yves Saint Laurent, jeg en gang havde sværget til. Med to fingre spredte jeg de ydre skamlæber, så det indre af hendes køn åbenbarede sig. Mod hendes cafelattebrune hud og de mørkebrune ydre skamlæber så skedens lyserøde og våde indre nærmest ud til at skinne. Jeg stak min tunge så langt frem, jeg kunne, og slikkede de saftige indre kønslæber og den glatte skedeåbning. At slikke kvindens køn i en 69’er-stilling kan godt være ret ubekvemt for nakken. Men da hendes mund omsluttede min penis, og hun suttende begyndte at mundkneppe mig, sansede jeg intet til eventuelle nakkesmerter.
Da vi havde ligget lidt med hovederne i hver sin ende og tilfredsstillede hinanden, begyndte jeg at famle efter sexlegetøjet. Efter lidt søgen i blinde fik jeg indfanget først vibratoren, så bøtten med glidecreme. Jeg smurte en klat creme på vibratorhovedet og tændte den på laveste hastighed. Den snurrende lyd, der lød som en barbermaskine, fik hende til at fjerne ansigtet fra mit lem og se ned mod lyden. Da hun havde set apparatet, vendte hun igen hovedet væk, tog min pik i munden og suttede den med større hast end før.
Med apparatets snurrende, bløde silikonehoved masserede jeg først venusbjerget og mellemkødet, inden jeg nærmede mig skamlæberne. Da jeg førte det snurrende vibratorhoved op mellem skamlæberne og stimulerede hendes klitoris, mens jeg øgede vibratorens hastighed, slap hendes mund min pik, og hun greb med begge hænder om mit lår og pressede hovedet ind i min lyske med en række suk, der blev til klynk og så til et lille skrig, der dårligt kunne høres, fordi hun havde presset munden mod mit lår.
Hun vendte sig om på ryggen og lå med et stort smil og skinnende øjne og kiggede op i loftet. Jeg satte mig på knæ, tog fat om hendes ben og trak hende rundt, så jeg kunne komme ind mellem hendes ben og trænge op i hende. Da jeg havde fået hende placeret, løftede hun overkroppen, rakte ned efter mit lem, førte pikken hen til sin svulmende, drivvåde skede og lagde den til rette ved åbningen. Da jeg med et lille pres gled op i hende, faldt hun tilbage på ryggen og sukkede.
Jeg førte kun pikken en smule og ganske langsomt frem og tilbage, og fortabte mig i stedet i at nyde hendes krop og lade mine hænder kærtegne den. Jeg lagde hænderne omkring hendes bryster, hvor de hårde, struttende brystvorter var næsten sorte, og brystgården omkring dem var mørk som bitter chokolade. Jeg tænkte på, at sidst, jeg holdt om et par bryster så bløde og faste som dem, var den gang Poul Nyrup var statsminister, og PC-skærme var store kasser, der lignede gammeldags fjernsyn. Jeg bøjede mig frem og kyssede brysterne og sugede på vorterne, mens jeg satte tempoet i samlejebevægelserne op.
”Endelea. Jamani, jamani,” sukkede hun højlydt, spredte armene og tog med hver hånd et fast greb i sengetæppet, mens jeg fortsatte med at kneppe hende. Samtidig fik jeg fat i vibratoren, tændte den og lagde dens snurrende hoved mod hendes klitoris. Der gik kun et øjeblik, så førte hun sin venstre hånd op mod munden, bed sig i knoerne og svajede i ryggen. Hendes vejrtrækning blev langsommere og dybere. Læberne skiltes let, og ansigtet spændtes et kort øjeblik, før alle muskler syntes at give efter. Det var, som om hun ikke længere forsøgte at styre sit ansigtsudtryk, men blot lod følelsen passere gennem sig.
Jeg stoppede vibratoren og holdt ind med mine samlejebevægelser. Og den sammenknyttede grimasse, hendes ansigt fik under orgasmen, løsnedes og blev opløst i et smilende, fredfyldt og lillepigeagtigt udtryk. Jeg trak mig ud og lagde mig ved siden af hende. Og hun krøb ind til mig og puttede sig med hovedet på min skulder og kærtegnede min krop med sin ene hånd. Hun førte den hen over min brystkasse, nippede lidt i vorterne, førte den ned over min mave og nulrede hårene i den tynde behåring, der tegnede en lys streg ned til mit skød. Hun purrede op i krøllerne på min kønsbehåring, der langt fra var så kraftig, som den engang havde været, og søgte ned til mit lem. Det var stadig stift:
”Du er ikke færdig?” Hun tog fat om min rejsning og kørte hånden op og ned og spurgte: ”Skal jeg tage dig i munden? Du må godt komme i munden på mig.” Hun slap grebet og satte sig op på den ene albue, lænede sig frem og kyssede mig på læberne. Jeg tog blidt fat om hendes hoved og kyssede hende tilbage, så vores tunger legede med hinanden.
”Vent lidt,” bad jeg og stoppede hende, da hun kyssede mig en ekstra gang, hastigt på munden og begyndte at søge kyssende ned over min krop med kurs mod mit skød. Hvis hun begyndte at sutte mig af, ville jeg snart komme, og jeg ville gerne fortsætte samlejet lidt endnu. Så jeg fik hende op på alle fire med enden mod mig.
Hendes skulderblade. Ryggens svaj. De struttende baller. Hun var smuk, uanset hvilken vinkel man så hende fra. Jeg kærtegnede det hele og førte så hånden ind mellem hendes ben og stak prøvende et par fingre op i hendes skede. Hun var stadig varm og våd. Så jeg tog fat om min rejsning og førte langsomt min pik op i hende. Hun sukkede.
Efter at have kørt mit lem først langsomt, så hurtigt og hårdt ud og ind i hendes skede, lagde jeg mine hænder på hendes baller og trykkede en tommelfinger ind mellem dem, så den kunne massere hendes anus.
”Gør det. Du må godt. Gør det,” tikkede hun og struttede lidt med bagdelen, da jeg trykkede det alleryderste af en finger ind i hendes endehul. Ringmusklen strammede om fingeren, da jeg søgte længere ind, mens min pik stadig gik mekanisk ud og ind i hendes skede.
Jeg tog fingeren ud, fandt bøtten med glidecreme, tog en stor klat på fingeren og begyndte at creme endehullet ind, mens jeg kiggede efter analvibratoren. Jeg fandt den. Og jeg smurte også den godt ind, inden jeg placerede den mod ringmusklen, tændte for vibreringen og trykkede det yderste af den lidt ind.
Alminas krop stivnede, men hun gjorde ingen indvendinger eller klagelyde. Jeg førte den lidt længere ind. Hun løftede den ene hånd: ”Vent,” klynkede hun og kom med et lavstemt, langstrakt ”Arrvv”, da jeg pressede den yderligere ind og begyndte at føre den frem og tilbage i takt med min piks samlejebevægelser:
”Arrvv,” sagde hun igen, men tilføjede: ”Bliv ved, men langsomt – ja, sådan, langsomt.” Nu var den snurrende stimulator helt i bund og gled frem og tilbage uden problemer: ”Ja”, sagde hun hver gang den gik i bund: ”Ja … Ja … Ja … Ja, dér. Dér. Du rammer det rigtige sted. Dér. Laana! For fanden,” bandede hun på afrikansk.
Jeg øgede tempoet på apparatets vibrator og pressede det i bund, så den snurrende masserede hendes endetarm, mens den anden del af stimulatoren kælede for hendes mellemkød. Så tog jeg med den ene hånd et fast tag om hendes ene hofte, strakte armen med den anden hånd frem og greb fat i hendes hår og rev i det, mens jeg kneppede hende så hårdt og hurtigt, jeg kunne. Jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte hamrede, og noget stort og tungt samlede sig og fyldte alt ud mellem mit haleben og mine testikler.
”Laana! For fanden,” bandede Almina igen og annoncerede højlydt, at hun var ved at komme og få orgasme: ”Ninafika kileleni, ninakaribia kufika.”
Den kæmpe klump af års opsparet brunst og begær, der havde samlet sig i den nedre del af min krop, flækkede, og som når et isbjerg kalver, rev et stort stykke sig fri og sendte en flodbølge gennem min krop.
Almina skreg: ”Simama, simama – stop, stop. Ninafika kileleni, ninakaribia kufika.” Hun rakte bagud og flåede analstimulatoren ud af enden, skød ryg og slog vilde slag med den ene hånd ned i sengetøjet.
Gennem min krop styrtede en bølge, jeg ikke længere kunne holde tilbage. Et øjeblik forsvandt al tanke, al uro, al tid. Jeg lukkede øjnene, og varmen bredte sig gennem mig, og et dybt, næsten ordløst velbehag fyldte min bevidsthed.
Mens min pik i stød sprøjtede sæd op i Almina, klemte hendes skede med spastiske kramper om min pik, og hendes ben rystede. Jeg slog armene om hende og holdt hende fast. Og jeg kunne mærke, hvordan langstrakte kramper bølgede ned gennem hendes krop. Så faldt vi begge sammen på sengen og lå i hinandens arme.
Mit hjerte slog stadig hurtigt, og jeg blev meget bevidst om min egen krop: Pulsen, huden, den rolige tyngde i lemmerne. For en kort stund føltes alderen mindre vigtig. De år, der havde sat deres spor, var stadig en del af mig, men kroppen mindede mig om, at livet ikke kun var noget, der lå bag mig.
Almina vendte ryggen til mig, og jeg kunne mærke, at hendes skuldre rystede. Jeg satte mig op på den ene albue, tog blidt fat i hendes skulder og vendte hende om mod mig. Hun græd. Hun græd og smilede på samme tid. Og med strålende øjne så hun overvældet på mig som et menneske, der havde fået opfyldt et kæmpeønske om noget, hun ikke havde vidst, hun ønskede sig.
5
Næste morgen var hun væk. På det blå chatol lå en notesblok med hotellets navn og logo, hvor hun på det øverste blad havde skrevet:
”Tak” og tegnet et hjerte med et smiley-smil og fortsat: ”Ikke kun for testamentet, men også for det andet.”
Noget tid senere sad jeg på en café med min tablet og søgte på ”advokatkontorer København.” Jeg fandt et på Østerbro og gik ind på deres hjemmeside og scrollede ned over ansigterne på siden med kontorets ansatte. Der var en enkelt ung, kvindelig advokat. Hun hed Vibe Quistgaard. Jeg søgte efter hende på Facebook og fandt hende. Det var ikke mange opslag, hun havde lavet, men de, der var der, stammede tydeligvis fra ferier med hendes mand og deres datter. Så vendte jeg tilbage til Google, fandt et nyt advokatkontor og så på billederne af stedets advokater. En af dem var en ung kvinde med kort blondt hår, der lignede en ung Cameron Diaz. Advokaten hed Tine Holm, og også hende fandt jeg på Facebook. Hér var der tydeligvis tale om en single, der holdt af at gå i byen med sine veninder.
På advokatfirmaets hjemmeside fandt jeg hendes nummer og ringede op:
”Dav, jeg hedder Steen – Steen Bro Skanderborg, hvis vi skal have det hele med," sagde jeg, da hun tog telefonen og præsenterede sig: "Jeg ringer, fordi jeg har fået tegnet et testamente, som jeg gerne vil ændre lidt på. Er det noget, jeg kan få gjort hos dig?”
Erotiske noveller skrevet af SkanderborgHistorien er rettet af Skanderborg