I got you Babe
Tømrerne var færdige med deres del af første fase, og de måtte nu vente på henholdsvis murerne og VVS’erne, før de kunne fortsætte med deres del, som var tagkonstruktionen og den indvendige genopbygning af ejendommen. Der var mange underentreprenører involveret, og sjældent var et renoveringsprojekt set skride frem i denne fart. Især ikke med så mange håndværkere i gang på samme tid. Alle ressourcer var sat ind – godt hjulpet af medierne, der havde historien om at få beboerne tilbage i deres lejligheder inden jul som deres daglige juleføljeton.
Det var også lykkes Rasmus denne morgen at komme afsted uden at vække Helle. Klokken var kun lidt over tolv nu, og de var allerede ved at pakke sammen på byggepladsen.
Så snart, han var hjemme i huset igen, skulle han bare lukke sig inde i sit eget lille univers sammen med Helle helt indtil om mandagen. Det var som om, at han ikke følte sig helt tilpas i livet udenfor deres ny opdagede tidslomme længere, og når han var ude af huset, gik han kun og ventede på at komme tilbage.
Han var stadig ved at pakke det sidste værktøj sammen i bilen, da der kom en sms fra Helle. Der stod: ’Hej skat. I slutter tidligt i dag, ikke? Tror jeg har fundet ud af, hvad der gjorde R&H så specielle. Skynd dig hjem. Jeg kan næsten ikke vente med at fortælle…-) Kys kys - elsker dig<3’
Rasmus fik pludselig travlt. Det her var mere end spændende, og han kunne ikke vente med at høre, hvad det var, Helle havde fundet ud af. Han knaldede skydedøren i og råbte ud over byggepladsen: ”Vi ses på mandag!” Så vinkede han og hoppede ind bag rattet. Han var næsten nået ned for enden af gaden og skulle til at dreje, da han i sidespejlet så sin makker, der kom løbende ned ad fortovet efter bilen, imens han vinkede vildt med armene. Rasmus slog bremserne i og ventede. Da kollegaen forpustet kastede sig ind på passagersædet, kom de begge til at grine. ”Hvad fanden! Var du ved at køre uden mig?” prustede makkeren ”Var det en sms fra lillemor, der fik dig afsted i den fart? Hun ligger måske klar og venter derhjemme?” Rasmus grinede og svarede bare: ”Det kan man på en måde godt sige, eller… jeg ved ikke om hun ligger eller sidder… Du må sgu undskylde, at det gik lidt stærkt med at komme afsted!”
Kollegaen mimede en lammer mod Rasmus’ skulder uden at ramme, og da han ti minutter senere blev sat af ved sin opgang, sagde han med et skævt smil: ”Gør det nu ordentligt, dit heldige svin! Giv hende tre hug fra mig!” Kollegaen grinede smørret, mens Rasmus rejste den ene langemand og lod som om, han fjernede noget skidt fra neglen. ”Vi ses på mandag!” sagde kollegaen og smækkede grinende døren efter sig.
Lidt senere blev firmabilen så godt som smidt ind til kantstenen foran huset. På trods af sine målrettede skridt op ad havegangen bemærkede Rasmus alligevel, hvor stille der egentlig var i nabolaget her midt på en hverdag. Der boede mange ældre mennesker på vejen, og der var generelt ikke ret meget leben til dagligt, men i dag virkede det, som om her slet ikke boede andre end Helle og ham. Ikke en gang den gamle nabo stod og holdt øje fra sit vindue denne gang. Han hed vist Thomas, havde de læst sig til på postkassen.
Lige så stille som der var udenfor, lige så meget larmede det inde i huset. Det gamle anlæg spillede for fuld udblæsning.
’I got you babe’ sang Helle med inde fra stuen af sine lungers fulde kraft. Hun havde ikke en tone i livet og sang piv falsk, men for Rasmus var det den skønneste stemme i hele verdenen og han ventede lidt i entreen for at nyde hendes begejstrede sang, inden han nænnede at forstyrre den.
Som mand af byggefaget blev han alligevel imponeret over, at man ingenting kunne høre udenfor fra den larmende énmandsfest, der var i gang indenfor. Det skulle nok komme dem til gode i forhold til naboerne, når de en gang imellem ville invitere gode venner til festligt selskab.
Husets statistik for varmeforbrug havde også været ekstremt lavt i salgsmaterialet, og Rasmus havde troet, at det skyldtes, at de tidligere beboere havde foretrukket at holde en lav temperatur i huset for at spare. Men det var simpelthen bare godt isoleret, og at en bygning af denne årgang med originale vinduer og døre kunne være så godt isoleret, at lyden overhovedet ikke slap ud, kom alligevel bag på tømreren.
Rasmus kom af med sko og overtøj og listede sig ind i stuen. Helle stod med ryggen til og var ved at tørre spisebordet af med en klud, imens hun stadig sang med. Hun havde sit praktiske stramme tøj på og hestehalen knejsede højt på hovedet. Han nåede helt hen til hende og lagde sin ene hånd på hendes skulder og sang i samme øjeblik, alt hvad han kunne: ”I got you babe!”
Hun fór sammen, udstødte et forskrækket skrig og snurrede rundt. ”Det må du da ikke gøre, Rasmus! Din store idiot!” råbte hun igennem musikken. De kom begge til at grine, og hun omfavnede ham lettet, så snart hun var kommet sig over chokket.
Helle gik hen og slukkede det gamle anlæg. ”Det var radioen, jeg fik op at køre. Jeg var ellers ved at opgive den, for der var bare knas på alle kanalerne, og der går næsten ikke noget igennem. På nær den her station, der kun spiller gammel musik uden afbrydelser”. Rasmus kiggede lidt på radiomøblet og svarede med et grin: ”Den kan nok ikke finde ud af moderne musik… Måske vil den kun spille det, den kender? Den kan til gengæld spille ret højt, må man sige…”
Helle grinede og afbrød ham, idet hun greb hans hånd med et hemmelighedsfuldt smil og sagde: ”Nå men… ikke mere smalltalk. Er du klar til at få det at vide?” Han nikkede spændt, og de satte sig hen i sofaen, hvor termokanden og to kopper var sat frem på sofabordet. Helle havde allerede drukket lidt af den ene. Hun strålede af iver for at berette og var tydeligvis i gang med at planlægge sin fortælling med umage inde i hovedet.
For at sige ét eller andet i den larmende pause i tavshed, der fulgte, spurgte Rasmus kækt: ”Nå, jeg kan se her er sat kaffe frem til to. Hvem har du haft besøg af?” Helle, der som altid var hurtig i replikken, svarede drilsk: ”Det er da gamle Richard, der var forbi for at se til sit hus og fortælle om hemmeligheden!” Rasmus grinede, imens han fyldte varmt oveni hendes lunkne bundsjat og fortsatte med at hælde op til sig selv. ”Fortæl skat, jeg er ved at dø af spænding. Jeg kan ikke vente mere nu!”
”Jeg har jo slet ikke læst det hele eller fundet ud af alt overhovedet, men jeg er temmelig sikker på nu, hvad det var, der gjorde, at de følte sig anderledes end alle andre. Og det passer også med spillet om afholdenhed og årstidsgarderoben i øvrigt!” Hun holdt inde, som om hun havde svært ved at få formuleret det næste, hun ville sige.
”Fortæl nu, skat! Sig det, som det er! Jeg kan næsten ikke holde det ud, når du ikke bare siger det!” Rasmus stemme dirrede, imens han sad uroligt i sofaen og var ved at sprænges af utålmodighed.
Hun holdt vejret og stirrede ham lige i øjnene, inden hun næsten vrængede det ud: ”Det handler om s/m.” sagde hun og afventede Ramus reaktion, men Rasmus var alt for paf til at reagere, så hun fortsatte: ”Eller BDSM, som vist er det samme… altså det, der også hedder sadomasochisme!”
Rasmus så længe mistroisk på hende, inden han lidt forvirret spurgte: ”Du mener som i pisk og smerte og den slags?” Hun nikkede. ”Hvad?! Jamen, det kan da ikke passe, man kan sgu da ikke tæve på én man elsker, eller elske en person, der tæver én for den sags skyld?” Hun kunne se hans puls pumpe på halsen, og ansigtet udtrykte dyb skuffelse, imens hans øjnene blev blanke.
Helle så Rasmus dybt i øjnene og svarede alvorligt: ”Det er jo lige præcis sådan nogen reaktioner som den, du lige havde dér, de gemte sig for! Jeg har læst lidt rundt omkring på nettet… Du kender mig jo…” Hun greb begge hans hænder, inden hun fortsatte: ”Det er den største misforståelse, at den slags handler om vold og afstumpethed. Det står alle steder i de artikler, jeg har fundet. Især for Richard og Helena var det noget stort og smukt båret af deres kærlighed til hinanden. Vi ved jo, at det er svært at forestille sig en kærlighed dybere og mere ærlig end den, de to havde. For dem var det en del af deres hengivenhed til hinanden, som de kunne få bekræftet igennem BDSM…”
Det var tydeligt, at Rasmus stadig ikke forstod noget som helst, og at han følte sig nærmest bedraget af Richard og Helena. Men Helle var fast besluttet på at forklare ham det, så hun prøvede fra en anden vinkel: ”Hvem siger, at det er smerte? Stimulation behøver vel ikke nødvendigvis at være blid, for at det er dejligt.” Rasmus vidste ikke helt, hvad han skulle sige, så han prøvede at gnide en usynlig plet af sofabordet, mens han tænkte, så det knagede. ”Som jeg læser det”, fortsatte Helle, ”er det fysiske kun en del af det.” ”Det er da klart, men…” sagde Rasmus, men Helle afbrød uden at give ham tid til at uddybe sit ’men’: ”At give sig så ubetinget hen til hinanden… Den tillid, det kræver, er jo virkelig stor og smuk. Det synes jeg i hvert fald!” Rasmus fik igen travlt med den usynlige plet på bordet, mens Helle tænkte sig lidt om og fortsatte: ”Vi ved jo, at de kun har haft hinanden, siden de var store børn, ikke?” ”Joh…?” svarede Rasmus spørgende, og hun fortsatte: ”Og det her er noget, der er opstået helt af sig selv imellem dem. Jeg synes, det er vildt fascinerende, at noget, som vi betragter som en fetich og som noget, der er ekstremt og sært, har ligget i dem som det mest naturlige i hele verden. Det er opstået helt af sig selv uden påvirkning eller inspiration udefra. Jeg troede ellers, at det mest var noget, der eksisterede i lyssky subkulturer i storbyerne.”
”Vil det sige, at du godt kan forstå det?” spurgte Rasmus noget forbløffet over, at hans kæreste pludselig forsvarede noget, som han havde troet ville ligge dem begge meget fjernt.
Helle kunne mærke, at hun virkelig skulle passe på, hvordan hun formulerede sig. Rasmus havde tydeligvis en vis frygt for det, som hun havde fået en forståelse for, og som hun forsvarede overfor ham.
”Skat, tænk på årstidsgarderoben!” Rasmus lyste op. ”Ja?” sagde han og så pludselig ikke så bange ud. ”Jeg har nu i flere dage nydt at gå hjemme og kun have fokus på dig og os”. sagde Helle. ”Jeg har glædet mig til, at du skulle komme hjem, så jeg kunne modtage dig med lækker mad og lækker mig.” Rasmus kom til at smile og tænkte på, hvor skønt det faktisk havde været at blive modtaget, når han kom hjem.
”Vi har i princippet dyrket noget, som feminister – inklusiv mig selv – har gjort op med i mange år, om stereotype kvindeundertrykkende kønsroller. Men det har jo været en fornøjelse!” Det turde Rasmus slet ikke svare på, og Helle kom til at smågrine lidt forlegent, mens hun sænkede stemmen lidt og fortsatte: ”Altså, jeg har følt det som noget helt fantastisk dejligt, fordi jeg havde lyst til det. Jeg blev jo ikke tvunget.” ”Nej, men…” prøvede Rasmus at respondere, men han gik i stå, og Helle afbrød ham nu næsten hviskende: ”Jeg har lyst til at være til for dig og os. De her dage har gjort mig både glad og skide hamrende liderlig efter dig… Og kun dig! Bare så du ved det!”
”Okay, det dér med at være skide hamrende liderlig, det har du så ikke været alene om!” sagde Rasmus, og var glad for endelig at kunne finde på noget at sige, ”Men altså, jeg er jo heller ikke kommet hjem for at tæve dig, men for at nyde dig og os. Det har da ikke noget med sadomasochisme at gøre, vel?” Spørgsmålet hang længe i luften, og Rasmus ville ønske, at han kunne finde på noget mere at sige. Han greb lidt kejtet ud efter kaffen, men måtte koncentrere sig om at styre koppen i sin dirrende hånd for at få en slurk.
”Åh, hold da op!” sagde Helle og fastslog i en bestemt tone: ”Jeg er sikker på, at Richard ikke tævede Helena. Han har da aldrig nogensinde gjort noget, hun ikke selv ønskede og fik nydelse ud af!” ”Hvad mener du?” spurgte Rasmus. ”For dem var det jo noget, der hang sammen”, sagde Helle, ”En helhed af noget mentalt og noget fysisk i deres forhold. Den del kan jeg leve mig helt ind i!”
”Så det var Richard, der var ’dominant’?” spurgte Rasmus og afslørede med udtrykket, at han ikke var helt ubekendt med emnet, der naturligt nok ofte havde været genstand for jokes og spydigheder i skurvognen. Helle nikkede smilende og tænkte sig lidt om, før hun svarede: ”Eller… det er jo svært at sige, for han forgudede hende jo. Der er da kæmpe forskel på undertrykkelse og så underkastelse. Jeg er da sikker på, at hun omvendt kunne få ham til hvad som helst. Hun fik da nøjagtigt det, hun pegede på…” Med de sidste ord aede hun Rasmus på låret og skiftede til sin kælne stemme.
De grinede begge forløsende og han forstod hendes lille demonstration af den forførende magt, hun havde over ham. Helle så frem for sig og tilføjede fjernt: ”Uanset ligeberettigelse og alt det der så kan vi ikke fornægte de urkræfter, der ligger i at være henholdsvis kvinde og mand. De fleste kvinder vil jo gerne tages og give sig selv hen, og jeg tænker da, at det er det samme omvendt, ikke? En mand tænder vel for det meste også på at tage en kvinde?”
Rasmus svarede ikke men så ud i luften, imens han stadig var forvirret over deres samtale og det, som den satte i gang i ham. Helles fascination af emnet pirrede ham, men hendes forståelse for og accept af det skræmte ham også fra vid og sans. Han kunne aldrig se sig selv som sådan en klam stodder, der fik nydelse ud af en andens smerte. Han fik et stik i hjertet over, om han overhovedet kendte hendes dybeste, når det kom til stykket, og når det blev lagt frem som nu?
Men episoden fra aftenen før, hvor han havde givet Helles røv et uhæmmet smæk og mærket, at det tændte ham, gav samtidig mere mening nu, om han ville det eller ej. Endnu en gang skubbede han tanken væk og skyndte sig at benægte sin pirring i det overfor sig selv. Han kunne stadig ikke forene den med sin hengivenhed og kærlighed til hende.
Helle kunne godt fornemme hans angst og vildrede. Med et kærligt smil kravlede hun hen og satte sig overskrævs på hans skød. Med begge hænder greb hun om hans ansigt og sagde med munden helt tæt til hans: ”Skat! Vi taler om Richard og Helena og om det, der står i bogen. Jeg elsker dig, og jeg vil aldrig nogensinde have andre end dig og det liv, vi to former sammen, og som er rigtigt for os!” Hun sluttede sætningen med at kysse ham dybt og inderligt.
Rasmus blev mere rolig og fik sit indre kaos lidt på afstand. Helle kunne se en forandring i hans øjne, og hun tilføjede med et smil: ”Indfaldsvinklen, tror jeg da også, er individuel. Det er vel vidt forskellig. Jeg tror, at det findes i vildt mange afarter, ligesom der findes vildt mange træsorter, der har forskellige egenskaber. Det kender jeg én, der fortæller mig om, når han kan se sit snit til det…” De grinede begge forløsende over hendes drilske reference, og hun sagde: ”For Richard og Helena var der i hvert fald intet ondt eller bestialsk i det – tvært imod!”
Helle satte sig tilbage ved siden af ham og rakte ud efter computeren på sofabordet, som hun tog på skødet. ”Jeg læste denne her artikel om, at det faktisk først var i 1995, at man ændrede lovgivning og lægepraksis, så trang til seksuel dominans og underkastelse ikke længere blev betragtet som en mental sygdom! Er det ikke vildt?”
”Det var altså det, Richard mente helt i starten. Så blev hans ønske opfyldt tredive år senere? Jo, det er sgu ret vildt!” måtte Rasmus erkende og fortsatte konstaterende: ”Deres slags har jo sikkert haft det smadder svært førhen, ligesom for eksempel homoseksuelle eller religiøse og politiske minoriteter igennem tiden, der ikke lige passede ind i normen, sådan ifølge kultur og traditioner og sådan?”
Rasmus kunne igen føre kaffekoppen roligt, og i et par minutter var der stille, mens han sippede kaffe, og Helle surfede lidt på nettet. Så tog hun den tomme kaffekop fra ham og satte resolut computeren over på hans skød, idet hun gav ham et kys og målrettet sagde: ”Nu kan De sidde her og slappe lidt af, hr. Richard. Imens gør jeg mig klar, og så kommer jeg og henter Dem bagefter” Hun skænkede mere varm kaffe og gav ham kruset tilbage i hånden, hvorefter hun rejste sig og forsvandt ud på badeværelset. Først løb bruseren, og den blev så afløst af lyden fra badekarret, der blev fyldt op. I mellemtiden var hun en tur ovenpå.
Spekulationerne ville ikke slippe ham, og imens hun var i gang, startede han en ny søgning på computeren. ’BDSM’ tastede han ind i søgefeltet i håbet om at blive klogere og måske komme tættere på en forståelse af det, som han i realiteten ikke anede noget om andet end sine egne fordomme.
Der gik ikke længe, inden han var nået ind til en række tvivlsomme hjemmesider med videoklip med forskellige former for det, han ville betegne som regulær afstraffelse af kvinder. På en måde kunne han godt sætte sig ind i, at nogen kunne tænde på den rå upolerede og direkte seksuelle drift, som lå i at bruge kvindekroppen på denne måde, men så snart han kædede billederne sammen med Helle, fik han det dårligt.
Han blev afbrudt af, at hun smøg sig ind på sofaen ved siden af ham. Hun havde kun en gennemsigtig kort hvid blondekjole på med tynde skulderstropper og et par små sorte trusser under. Som altid, frembragte synet af hendes dejlige krop et saligt smil på hans læber. Hun havde stadig håret sat op i den stramme hestehale, som han havde lystige fantasier om at gribe fat og trække i.
Helle kommenterede det klip, han var i gang med at se: ”Det der forbinder jeg overhovedet ikke med det, som Richard beskriver! I en pornofilm tror jeg aldrig, at man kan gengive de mentale stadier og følelser, som han skriver om i bogen!” Hun klappede demonstrativt computeren sammen, tog Rasmus i hånden og sagde: ”Kom! Jeg har gjort et karbad klar til dig…”
På badeværelset hjalp hun ham af tøjet, og han kravlede op i det dampende varme vand. Siddende på knæ ved siden af badekarret begyndte hun omsorgsfuldt at vaske og pleje ham med et lille håndklæde, som hun dyppede i det dampende badevand, og med lange blide strøg viskede hun alle spekulationer væk og erstattede dem med en salig følelse af tryghed og velvære. Imens slappede Rasmus mere og mere af og lå med lukkede øjne og hovedet hvilende på kanten af karret.
Først da huden på deres fingre begyndte at ligne en pose runkne rosiner, tog han tilløb og stod op igen. Det varme bad og Helles pleje havde givet ham ro i både kroppen og hovedet.
Hun tørrede ham og hjalp ham i rent tøj og sluttede med at rede sideskilningen for ham, imens han sad på kanten af badekarret.
”Vil De ikke sidde og betragte mig i køkkenet, imens jeg laver mad til Dem, hr. Richard?” indbød hun med sin kælne stemme. Snart sad han på en køkkenstol og brugte al sin koncentration på at holde lysten væk til igen at smække hendes vuggende numse foran sig.
Da de havde ryddet efter aftensmaden, lagde de sig sammen ind på sofaen. Hun lå imellem hans ben med hovedet lænet op ad hans bryst og med computeren på skødet. De fandt en dansk film fra tresserne, som de så. Handlingen var både banal og ikke særlig spændende, men de muntrede sig med at gentage replikkerne og suge talemåderne til sig fra dengang.
Hans hænder greb undervejs rundt og legede nænsomt med hendes bryster. Flere gange tænkte han tilbage på, hvor skønt og rigtigt det havde føltes, da hun fik ham til at tage hårdt fat i dem, imens hun red ham vildt og dyrisk.
Da han begyndte at gabe tilstrækkeligt meget, og filmen var slut, rejste de sig for at gøre sig sengeklare.
Med nybørstede tænder og frisk mund førte hun ham med sin blide hånd op på soveværelset og stillede ham foran sengens fodgærde. Lige inden hun skulle til at klæde ham af, så hun hen på de åbne gardiner og tøvede men lod dem stadig være.
Hun fik ham hurtigt af tøjet, gik i knæ og tog hans pik i munden.
Efter et par dage i uforløst og konstant tænding tog det ikke lang tid, før han godt hjulpet af hendes dygtige tunge var på vej mod udløsning. Denne gang legede hun ikke med sig selv imens men havde kun fokus på at tilfredsstille ham. Rasmus var tæt på sit højdepunkt og ventede kun på, at hun skulle trække munden tilbage og lade ham sprøjte ud over sig, som hun plejede. Han fremtvang til sidst: ”Jeg sprøjter nu!” Hun fortsatte ufortrødent, indtil han ikke kunne holde tilbage mere og fyldte hendes mund med sin varme sæd.
Da han med dybe støn havde tømt sig, så hun op på ham og smagte på hans udløsning, som om den var en delikatesse. Den fik lov til at ligge et øjeblik på tungen, inden hun begærligt sank det hele. Det havde hun aldrig gjort før, og Rasmus kunne ikke tilbageholde et lykkeligt smil, da én af hans små fantasier, som han aldrig havde vovet at nævne for hende, blev opfyldt. Han huskede med det samme, hvordan han selv nogle dage forinden havde haft en ny oplevelse ved at smage hende, og hun så ud til at have det på samme måde nu med ham.
De lagde sig i sengen og puttede sig ind til hinanden under dynerne. Ingen af dem tog længere notits af husets knagen og gulvbrædderne, der gav sig nede i stuen.
Helles hengivne og plejende opmærksomhed sammen med forløsningens salige fred tillod Rasmus at glemme grublerierne og forbløffelsen over Richards hemmelighed, og han slappede af. Roen var dog kun et resultat af situationen, og hans sind var stadig som en tikkende bombe under overfladen …
Copyright 2020 by Davie Jones
Engstien 14 er underlagt lovgivning om ophavsret og Copy-Dan og må derfor ikke kopieres eller videredistribueres i nogen grad.
Erotiske noveller skrevet af Davie Jones