Kompetent
Arbejdsdagen på genopbygningen af den brandskadede etageejendom var i dag stik modsat den foregående. Rasmus brillerede både med sin effektivitet og sine evner. Der blev ikke sat en skrue eller et snit forkert, og alt passede til perfektion. Hans makker var tavs det meste af dagen, både fordi han ikke kunne finde nogen fejl eller dumheder at drille med, men også fordi den markante forandring i Rasmus udstråling nok i virkeligheden var lidt intimiderende for ham.
Rasmus udstrålede en selvtillid og en autoritet, der ikke var set før, og han var ikke til at skyde igennem. Han havde på ingen måde behov for at hævde sig eller føre sig frem i et arbejdsmiljø, hvor dét ellers var kutyme blandt de mange mænd, at man bralrede lidt for at lægge en hård overflade og opretholde en vis respekt hos kollegerne. Flere af de andre kolleger havde samme oplevelse som makkeren og betragtede Rasmus på behørig afstand og med stor undren – hvad var der pludselig sket med ham?
En forsker ville måske kalde ham en nyudklækket alfahan i en gruppe af andre hanner, der først skulle akklimatisere sig med ham, før der var ro igen.
Rasmus’ humør var højt og en sejrsfølelse uden lige fyldte hans bryst. Han havde på en måde betvunget værktøjerne ved at finde dem, og nu var de hans. Han havde erobret dem, og han havde lyst til at brøle det ud over hele byen oppe fra stilladset.
At han ingen praktisk erfaring havde med at bruge dem, bekymrede ham ikke lige nu.
Alt imens arbejdet gik som en leg, længtes han på trods af sit lette muntre sind stadig hjem til Helle og huset. Dagen sneglede sig afsted, og hver gang han så håbefuldt på klokken, var det efterfulgt af et opgivende suk.
Som han stod og betragtede en gipsbeklædning, han netop havde afsluttet, fandt han i skruernes mønster både stjernetegn og bogstaver, og mens han utålmodigt ventede på makkeren, lykkedes det ham at stave både til ’Helle’ og ’Rasmus’ samt at finde stjernebilledet Cassiopeia og næsten også Karlsvognen. ”Så er arbejdet godt nok kedeligt, når man står og finder tegn i skruerne.” tænkte han ved sig selv, mens han tog sig sammen til at fortsætte.
Helle havde sat vækkeuret og kom noget tidligere op end i går. I stedet for at ty til bogen som det første, var hun denne gang næsten sprunget ud af sengen, havde kastet sig i sit hjemmetøj og skyndt sig ned i stuen. Hendes fokus var kun på at studere værktøjerne og at være i samme rum som dem.
Morgenmaden indtog hun ved spisebordet, hvorfra hun havde frit udsyn til det hele uden at skulle dreje hovedet. Hun kunne ikke få øjnene væk fra udstillingen. Den var så æstetisk at se på, og forventningens glæde voksede lige så stille og stødt, for hvert øjeblik hun lod sine øjne suge den til sig. Det var let at forestille sig, hvordan snerterne på piske ville føles, hvordan det ville lyde, når de flade redskaber smældede mod hendes numse, eller hvordan det ville gibbe i hende, når klemme bed i hendes hud.
Hun smilte indadvendt og tænkte på, at der jo var en skattejagt mere i huset, som Rasmus endnu ikke kendte til. Men nu skulle han lige have lov til at lande med redskaberne først, før han skulle på nye opgaver. Richard havde flere gange i bogen manet til, at man skulle huske at fordøje sin proces undervejs og ikke gå for hastigt frem. Først når de var klar. Det var hendes opgave at styre den del.
Da hun havde spist færdig og ryddet af, gik hun helt tæt på samlingen og nærstuderede den. Det kløede i hendes fingre for at tage tingene op og føle på dem, men hun huskede tydeligt det bestemte rap, hun havde fået over fingrene, da hun var blevet gjort klart, at det ikke var tilladt for hende at røre. Ikke røre – kun se! Forbuddet og måden, hun fik det serveret på, tryllebandt hende stadig. Hun blev ved med at vende tilbage og genskabe det øjeblik inde i hovedet.
Rasmus’ forvandling var tydelig, og han var virkelig ved at udvikle sig. Hendes trang til at blive styret af ham og adlyde hans ønsker var heller ikke til at tage fejl af. Underlivet arbejdede lystigt i synergi med tankerne, efterhånden som hun lod dem spille frit.
Når han skiftede og blev hård og bestemt, oplevede hun på ingen måde, at hans kærlighed og hengivenhed til hende blev mindre – tvært imod. Når han var i det fokus, ejede hun hans udelte opmærksomhed og hans ubetingede begær. Det var vidunderligt!
Hvis hun ikke havde stået midt i processen og oplevet det hele her og nu men derimod skulle have analyseret fænomenet på en teoretisk afstand, ville den ’gamle’ Helle straks have konkluderet det modsatte, at det var alt andet end vidunderligt, men det var helt forandret nu.
For at stille sin trang til at røre ved redskaberne, bukkede hun sig i stedet frem for at snuse til nogle af dem. Især træet og duften af nypoleret læder havde en dyb erotisk virkning på hende.
Hendes næsetip kom ved et uheld til at strejfe den største butt-plug. Berøringen fik hendes hånd til at reagere spontant og af egen vilje. Pludselig stod hun med den i hånden og blev selv chokeret over, at hun fuldstændigt mistede kontrollen over sin handling. Det var ikke hendes mening at være ulydig, men det havde hun pludselig været.
Det var, som om der gik elektriske stød op igennem armen og ud i hele kroppen. Det hårde blankpolerede træ føltes næsten blødt og kælede for hendes håndflade på den mest æggende måde.
Hun forestillede sig, hvordan den skulle fylde hende ud analt. Inde i sit hoved prøvede hun at konstruere den fysiske fornemmelse. Hvordan den ville udspile hende på sin færd ind og til sidst finde sig til rette. Bare tanken fik det til at kildre hele vejen igennem hendes underliv direkte fra musklen og om i spidsen af klitoris, der stak så skønt. Hun kunne tydeligt mærke, at den strittede og var hård. Hendes belastede forhold til analsex var pludselig under kraftig revidering. Hun vendte tilbage til nuet og lagde hurtigt butt-pluggen tilbage på plads. Så så hun sig flygtigt omkring i stuen, som for at sikre at ingen havde set hende. Hun skammede sig på en uvant og fræk måde.
Som sikkerhed for sig selv slog hun armene om på ryggen og holdt med den ene hånd om håndleddet på den anden. Der måtte ikke ske flere uheld under nærstudiet, som hun slet ikke var færdig med.
Visualiseringen og forestillingen om redskabernes funktioner og effekter fortsatte. Hun gennemgik hver eneste ting i sit hoved. Hun kunne forestille sig følelserne og sanseligheden så levende, at hun inderligt håbede, at virkeligheden også ville indfri fantasien. Dyrenes jul syntes pludselig så langt væk, og hun sukkede længselsfuldt.
Til sidst kunne hun høre sig selv stønne sagte i takt med bevægelsen i hendes underliv, som hun uden at tænke over det stod og spændte op i hurtige rytmiske klem. I sin fantasi var hun nået til den totale fysiske udmattelse, mens Rasmus slutteligt skulle til at forløse sig langt oppe bag i hende.
Hun kunne ikke holde tilbage. Det var ikke hende, der bestemte længere, men hendes krop. Før hun vidste af det, lå hun i sofaen med det ene ben slynget over ryglænet og det andet til siden og med foden plantet solidt på gulvet. Hendes tøj havde knapt mistet farten, da det fløj hen ad gulvet, før to fingre fra den ene hånd hamrede op i skeden af alle kræfter, mens fingerspidserne fra den anden hånd masserede klitoris i hurtige cirklende bevægelser. Hendes blik var hele tiden fastlåst på udstillingen, og hendes støn var højlydte og intense. Hun elskede at høre sine egne liderlige lyde og begyndte hurtigt at spænde op i hele kroppen.
Det var, som om hun kunne holde sig flydende. Hun surfede lige under bølgens top og var i sin uhæmmede tilstand samtidig i kontrol med ikke at lade sig tage hele vejen. Det gav hende tid til at skabe filmen for sit indre blik og gennemgå redskaberne igen og igen.
I sine orgastiske tåger var det, som om hun kunne se Richard henne i døråbningen til stuen – ligesom i hendes drøm i soveværelset. Han måtte gerne være der i hendes fantasi. Det var hans værk, at de blev ført ind i en helt ny og vidunderlig dimension. Han skulle have lov til at være vidne til det gode, han gjorde. Hans nærvær i hendes onani havde ingen seksuel kraft, men hun følte, at han skulle have lov til at se sit uforløste værk være på vej til at blive indfriet og fuldført. Han var deres mentor og læremester, og han var velkommen.
Bølgen fik overtaget. Hun blev løftet op og kastet ud. Hun følte sig vægtløs og tiden stod stille, imens hun med skingre skrig lod sig overbruse. Efter endeløse sekunder blev hun til sidst smidt tilbage i sofaen og virkeligheden.
Her lå Helle i flere minutter og hev efter vejret. Hun så hen mod døren. Richards skikkelse kunne hun naturligvis ikke se. I sin salige og afslappede tilstand kom hun til at grine for sig selv. Hendes krop føltes umådelig tung. Aldrig før havde hun kunnet tilfredsstille sig selv så intenst.
Endnu en gang sneg den dårlige samvittighed sig ind. Hun følte igen at have snydt både Rasmus og sig selv med sin egoistiske og ukontrollerede onani. Den eneste undskyldning, hun havde, var, at det var hendes krop, der handlede på egen hånd. Det stillede samvittigheden en lille smule og nok til at slå det ud af hovedet igen. Den kraftige orgasme havde ikke gjort hendes lyst mindre – kun stærkere, og det føltes, som om hun ville kunne fortsætte i ét væk. Hvis Rasmus trådte ind ad døren og tog hende lige nu, ville hun kunne opnå nye højder med det samme.
Men det lykkedes hende at tøjle kussens insisterende råb på mere opmærksomhed.
Hun samlede sit tøj op fra gulvet, vendte det rigtigt og tog det på igen. Nu var det tid til at læse.
Den snørklede skrift voldte hende ikke længere de store problemer. Hun havde lært den at kende og læste efterhånden flydende fra bladet. Teksten havde udviklet sig undervejs. Den var eskaleret fra det fine korrekte sprog, med smukke beskrivelser og subtile budskaber til meget direkte og konkrete ordvalg med saftige detaljer og spækket med fakta.
Det var, som om bogen startede med at være skrevet for Richards egen skyld med hans følelsesladede refleksioner som en slags dagbog, men midt i det hele skiftede den til at være som en instruktionsbog for de nye beboere i huset. Den ændrede sig lige i dér, hvor hun og Rasmus var klar til at modtage lærdommen og gå ind i deres nye univers sammen.
Helle satte ikke videre spørgsmålstegn ved den påfaldende perfekte timing. Hun havde generelt ikke længere behov for at stille de store spørgsmål – kun følge og søge målet.
Efterhånden måtte hun anstrenge øjnene for at læse. Hun kastede et blik ud af stuevinduerne og måtte sande, at mørket var ved at få overtaget udenfor. Frokosten havde hun helt glemt, men det gjorde ikke noget. Hun fandt sin telefon på sofabordet og så på klokken. Det var på tide at forberede aftensmad og til tage bad og klæde sig på.
Frisk fra bruseren og med nye udvalgte pikanterier lagt klar på sengen modtog hun sms’en fra Rasmus. Han var på vej hjem.
Skæret fra gadelampen, der faldt ind gennem vinduerne i karnappen med de åbne gardiner, var ikke helt lys nok. Hun tændte natlamperne ved sengen, og de skabte en dæmpet og behagelig atmosfære til hendes forberedelser. Ud over Thomas’ mørke vinduer overfor var soveværelset helt privat og afskærmet. Ingen fra gaden eller andre steder kunne se ind og følge med i hendes klargøring af sig selv.
Foran spejlet satte hun franskbrødsfrisuren som det sidste. Den var som altid flot og fuldendte det komplette billede af den pikante Helena, der mødte Helle i spejlet. Hun mindede sig selv om, at hun måtte til at få skaffet den skumdims eller ’valk’, som den jo hed. Med den ville det sikkert være meget nemmere at sætte håret end med Rasmus’ sokker.
Helle stod klar og ventede i entreen, da Rasmus trådte ind ad hoveddøren. Han smilte betaget over synet. Selvom han vidste, hvad der ventede ham, var det alligevel en ny og fortryllende oplevelse hver gang.
Først omfavnede han hende og så med den dybeste ømhed i hendes øjne, og så kyssede de og nød omfavnelsen, inden han trådte et skridt tilbage for at studere hende.
Helle så tydeligt, hvordan hans blik blev mørkt og hårdt. Skiftet satte straks pulsen i hendes underliv i gang på ny. Hans skifte viste en dyb og kærlig kynisme. En stærkt divergerende betragtning, som ingen udover hun selv ville kunne forstå og opleve skønheden i.
Der var helt stille, og Helle trak vejret i små stød, imens Rasmus øjne vandrede nøgternt rund på hendes krop. Det var næsten, som om at alene hans blik kunne kærtegne hende. Hun reagerede spontant og fik gåsehud, og det gøs igennem hele kroppen. Han ejede hende og behøvede kun at se på hende, for at hun følte ham fysisk.
Rasmus bemærkede hendes åbenlyse reaktion og blev stolt. ”Her! De ved, hvad De skal med den”, brød han tavsheden og rakte sin tomme madkasse frem. ”Jeg går ud fra, at mit bad er klar, og at vi kan spise, når jeg kommer ud?” Hun tog imod madkassen og sendte ham sit kælne blik og svarede ærbødigt: ”Selvfølgelig, hr. Richard. Selvfølgelig er alt klar til Dem!”
Rasmus tog sit overtøj af, hængte det op og sparkede samtidig skoene af. Hun bukkede sig og satte dem fint på plads for ham. På vej forbi kyssede han hende i panden og hviskede: ”Det var godt, min Helena. Jeg er meget stolt og tilfreds!” Hendes hjerte hoppede af glæde over hans anerkendende ord.
Da de havde spist, bad Rasmus venligt men bestemt om, at der blev ryddet af. Han blev selv siddende ved spisebordet og fulgte hende med øjnene, imens hun gjorde arbejdet. Efterhånden som hun var gået frem og tilbage nogle gange, og bordet var næsten frit, lagde hun mærke til et hemmelighedsfuldt smil, der blev bredere og bredere i hans ansigt.
Pludselig rakte han ud og rykkede på de to lysestager, der stod tilbage som det eneste på bordet. ”Kom herhen!” sagde han med sin faste stemme og viftede hende til sig med en kroget finger. Det mørke blik strålede ud af ham med fornyet styrke. Med dirrende knæ stillede hun sig ved siden af hans stol og afventede spændt hans næste instruktion.
”Jeg skal have dessert i dag!” Hun så spørgende på ham. Han skød stolen tilbage, greb fat i hendes ene overarm og styrede hende ind mellem sig og bordet. ”Læg dig!”, sagde han og førte hende videre bagud, til hendes numse ramte bordet. Hun lagde sig fladt ned foran ham. Den kølige bordplade føltes gysende godt imod hendes nøgne ryg.
Med et fast greb om hver sin ankel, placerede han hendes fødder i en spredt stilling på bordkanten.
Hendes bøjede knæ blev resolut skubbet ud til hver sin side. Så trak han stolen lidt ind igen og satte sig godt til rette. Han betragtede med tydelig glæde kussen mellem de åbne ben. Sprækken glinsede i det flakkende lys fra stagerne, der stod i behørig afstand på hver sin side af hendes mave. Hun lå nu anrettet og klar foran ham. ”Så står desserten på bordet!” hviskede han tændt, og lænede sig frem.
Helle undslap et lidenskabeligt støn, idet hans tungespids banede sig vej imellem hendes læber. Den trak helt nede fra mellemkødet og kørte op igennem revnen, til den sluttede med små drillende cirkler på klitoris. Han gentog flere gange og sugede begærligt hendes safter i sig. Hans tunge blev pirret vidunderligt, og hendes duft var himmelsk. Uhæmmet åd han hendes hengivne liderlighed, og den smagte ham fantastisk. Hun krydrede gavmildt hans sanseoplevelse med små intense klynk.
”Mmm… Deres kusse smager mig, skønne Helena!” prustede han mellem hendes ben og fortsatte lettere anstrengt: ”Det her er min dessert. Deres safter er min dessert, og jeg nyder at slubre Deres lidenskab i mig!”
Hans skægstubbe stak så vidunderligt, når han talte, og de strejfede den følsomme hud på inderlårene.
Med ét skød han to fingre op i skeden og lod tungen koncentrere sig om kun at cirkle på den dunkende hårde spids. Hendes udbrud skiftede med det samme til tunge rytmiske suk i takt med hans stødende fingre. Kussen gav pludselig et lille strint, der ramte ham på hagen. Det tændte og opildnede ham til at intensivere sit arbejde. Selvom han allerede kunne mærke trætheden melde sig i armen, pumpede han ufortrødent endnu hårdere og hurtigere med fingrene.
Hun blev snart løftet op i de højere luftlag, og da hun viste tegn på, at orgasmen for alvor var på vej, sugede han klitoris helt ind i munden og suttede energisk på den. Det sendte hende ud at flyve, og det stakkels spisebord knagede voldsomt under hendes vridende og rystende krop. Hun skjulte ansigtet med hænderne i afmagt, da orgasmen fik frit spil. Han prustede gennem næsen og sugede ubarmhjertigt til. Hun skulle ikke slippe, før han var sikker på, at han havde arbejdet hver eneste lille impuls, der var til rådighed, igennem hele hendes system. Hendes skrig, det knagende bord og hans prustende suk fyldte rummet. De pumpende fingre bidrog med højlydte smaskelyde, da en syndflod af safter blev udløst og løb ned mellem hendes baller og dryppede på dugen.
Da der langt om længe ikke kom flere lyde, og hun kun lå og gispede efter vejret i momentane spasmer, der fik hele hendes krop til at spjætte, lod han fingrene få ro og lænede sig veltilfreds tilbage mod stoleryggen.
”Tak for dessert. Det var en udsøgt delikatesse, De serverede for mig, skønne Helena.” Hans stemme var igen blid og kærlig. Helle så ned imellem sine ben og de smågrinede til hinanden.
Rasmus hjalp hende op ved hånden og hun gled ned og satte sig overskrævs på hans skød. Så slog hun armene om ham og trykkede ham tæt ind til sig. De så dybt i hinandens øjne og udvekslede blide små kys og nød sammen saligheden og roen for en stund.
Det var Helle, der brød tavsheden: ”Hvad nu hvis vi pludselig får besøg eller noget? Skal vi så skynde os at vende skænken rundt, inden vi åbner…? Eller skal vi vende den om aftenen, når vi går i seng og så vende den frem igen, når du kommer hjem?” Rasmus så på hende med et skævt smil og svarede: ”Der er ingen, der kommer ind i huset før efter den 23”. Han kastede et blik hen på værktøjerne og fortsatte: ”De skal stå der og kalde på dig indtil da”. Han tænkte lidt og tilføjede: ”Der er i øvrigt noget, jeg ikke har fået sagt, men jeg går ud fra, at det giver sig selv…” Hun så spørgende på ham og han forklarede: ”Du må selvfølgelig ikke lege med dig selv, når jeg ikke er her! Du må ikke have seksuel nydelse uden mig! Men jeg tænker, at det kunne du vel heller ikke finde på?” Helle slog blikket ned og smilte forlegent. ”Nej, det har du ikke sagt, men nu ved jeg det…” Hun var sikker på, at han gennemskuede hende, men han gjorde ikke mere ud af det.
”Gå ud og vask op og lav min madpakke!” Rasmus kyssede Helle en ekstra gang og lod hende rejse sig.
I mellemtiden gik han hen og begyndte at nærstudere og føle værktøjerne. Han nød at mærke de glatte former og det gedigne læderarbejde og slog øvende ud i luften med de forskellige piske.
Alle tingene føltes rigtige i hans hænder, men han var sig også sit ansvar bevidst og blev samtidig usikker på, hvor hårdt han for eksempel skulle slå. Han skulle jo være sikker på, at han gav nydelse og ikke udøvede vold. Grænsen mellem de to ting og den magt, der lå i det, tændte ham i sig selv, men han tvivlede stadig på, om han fra begyndelsen ville have en føling med, hvor grænserne gik.
I første omgang slog han det hen. Det skulle nok gå, og om ikke andet måtte han finde tilbage til tyskeren med overskægget på nettet og tage lidt ved lære af ham alligevel. Han kom til at smile ved tanken om den bizarre scene, som de havde fået grineflip over for nogle dage siden. Han håbede ikke, at Helle ville stå lige så apatisk som kvinden i videoklippet, for han ville have svært ved at holde sin egen begejstring oppe ved den reaktion eller mangel på samme.
Senere under dynerne puttet tæt ind til hinanden spurgte Rasmus: ”Hvad har du læst i dag?” Helle tøvede. Han mærkede tydeligt at hun var undvigende. Han spurgte egentlig også mest af pligt. Hun tog tilløb: ”Altså… der står en masse, men du skal jo finde din måde og dig selv i det, og jeg tror måske, at det kan hæmme dig, hvis du får en masse at vide. Det er altså for din egen skyld, jeg siger det!” Hun var bange for, hvordan han ville modtage hendes tilbageholdenhed, men til hendes store overraskelse svarede han: ”Det giver egentlig god mening. Jeg har selv tænkt det samme. Jeg vil selvfølgelig gerne have noget praktisk viden om redskaberne, og det skal jeg nok fine. Men alt det andet… oplevelsen og sådan… vil jeg gerne have uspoleret og gemme, til vi er i det – dig og mig”. Helle svarede med jubel i stemmen: ”Præcis! Det er lige nøjagtigt det, Richard siger, og at hvis du svarede sådan, så har du i princippet fattet det hele og er kompetent til mig!”
Rasmus kom til at grine, da hun talte, som om Richard havde siddet og forklaret det hele foran hende. Han måtte være fandens god til at formulere sig på skrift med den indsigt, hun allerede havde opnået. Helle smilte og kyssede Rasmus. Hun var lige ved at sige noget mere men tog sig i det. Snart lod de tankerne flyve væk og faldt i søvn begge to.
Lugten, der kravlede op ad trappen imens de døsede hen, ænsede de ikke længere. Den var blevet en fast del af deres univers.
Copyright 2020 by Davie Jones
Engstien 14 er underlagt lovgivning om ophavsret og Copy-Dan og må derfor ikke kopieres eller videredistribueres i nogen grad.
Erotiske noveller skrevet af Davie Jones