Det var gået to år, siden Benedicte sidst havde sat fod i frisørsalonen. Lucas kunne stadig huske den dag, hun var gået ind ad døren og aldrig kom tilbage.
Nu, da han var fyldt 18 og gik i 3.g, havde hans liv ændret sig markant. Han havde fået en fast vennegruppe, som han hang ud med både i og uden for skolen, og hans generthed var næsten helt væk. Skolen gik godt, og han følte sig bedre tilpas, end han nogensinde havde gjort, da han var yngre. Men selvom han var kommet videre på mange måder, var der én ting, der stadig manglede: Benedicte.
Han tænkte ofte på hende. Ikke nødvendigvis på, hvad de havde delt fysisk – selvom det også fyldte – men mere på hendes tilstedeværelse i hans liv. Hun havde været katalysatoren, der fik ham til at bryde ud af sit skal. Det skyldte han hende. Alligevel havde hun forladt ham uden nogen forklaring, og det gjorde ondt. Hvorfor var hun stoppet med at komme i frisørsalonen? Var det fordi, hun fortrød deres tid sammen? Var hun flyttet langt væk? Havde hun fundet nogen ny? Var han bare ikke så god til at klippe hår, som han troede?
Lucas lod tankerne køre i ring, mens han fejede gulvet i frisørsalonen. Hans hænder arbejdede mekanisk med kosten, mens hans sind vandrede tilbage til den nat for to år siden. Han kunne huske varmen fra hendes krop, følelsen af hendes hud mod hans, og det intense blik i hendes øjne, da de begge trådte ind i en verden, de aldrig før havde kendt. Han havde været 16 år, en lille, genert og usikker dreng, og hun havde været 23, moden, selvsikker og fuld af en mystik, han stadig ikke helt kunne beskrive.
Men hvad var der sket siden? Hvorfor var hans barndomsven forsvundet? Havde hun fortrudt alt det, de havde delt? Skammede hun sig over, at hun havde mistet sin mødom til en dreng 7 år yngre end hende? Det slog Lucas som en mulighed, og hans bryst snørede sig sammen ved tanken.
Han kunne aldrig hade hende. Aldrig. Hvis hun troede det, tog hun fejl. Hvis hun troede, at han havde foragtet hende for at forlade ham uden en forklaring, så forstod hun ikke, hvor meget hun betød for ham.
Men måske havde hun fundet en anden – en ny fyr på hendes egen alder. En ny fyr, der passede bedre til hendes liv og ambitioner. Måske havde hun glemt alt om ham og deres tid sammen. Lucas sukkede og lænede sig tungt mod kosten. Måske var det også bedst sådan.
Han forsøgte at overbevise sig selv om, at det var rigtigt. De levede trods alt i forskellige verdener. Benedicte havde altid været ude af hans rækkevidde, en komet, der kortvarigt flammede gennem hans liv nu og da og efterlod et brændende mærke. Måske var det meningen, at deres veje kun skulle krydses kort.
Lucas lod blikket hvile på døren i et øjeblik endnu. Kosten hvilende i hans hænder. Han forestillede sig, hvordan det ville være, hvis den pludselig gik op, og Benedicte stod der, præcis som hun havde gjort dengang. Hendes smil, hendes stemme, duften af hendes hår – det var alt sammen stadig så tydeligt for ham, som om det var i går.
Men døren forblev lukket, og den eneste lyd i salonen var det bløde skub fra kosten mod gulvet. Han sukkede, frustreret over sig selv for at håbe på noget, der virkede så umuligt. Hvad ville han overhovedet sige, hvis hun kom tilbage? Det var to år siden. Måske var der ingenting tilbage at sige.
Lucas lod kosten hvile mod gulvet og så op, da hans far pludselig afbrød stilheden i salonen. "Du virker så stille i dag, Lucas," sagde hans far, mens han tørrede en af stolene af med en klud. "Er der noget galt?"
Lucas tøvede. Han havde aldrig direkte indrømmet over for sin far, hvad Benedicte havde betydet for ham, eller hvad de havde lavet. Alligevel var der noget i hans fars tone, der antydede, at han nok alligevel vidste det. "Det... Det er ingenting," mumlede Lucas og trak på skuldrene, selvom han ikke rigtig mente det.
Hans far stoppede op og lænede sig mod stolen. "Er det Benny?" spurgte han, direkte og uden omsvøb.
Lucas kiggede overrasket op, men kunne ikke finde på en god benægtelse, så han nøjedes med et lille nik. Hans far smilede lidt opmuntrende. "Jeg tænkte det nok," sagde han. "Jeg så hende faktisk inde i byen forleden dag."
Ordene fik straks Lucas til at rette sig op. "Så du hende? What? Hvornår? Hvor?"
Hans far lagde kluden til side, trak lidt op i sit forklæde, og satte sig på kanten af en frisørstol. "På gågaden. Hun gik lige forbi mig, mens hun talte i telefon. Jeg tror slet ikke, hun så mig. Hun havde en taskemappe i hånden og så ud til at have travlt. Måske på vej på arbejde?"
Lucas prøvede at forestille sig det. Benedicte på gågaden, travlt optaget af en samtale, taskemappen i hånden. Hun havde altid haft en bestemt elegance over sig, en selvsikker, sofistikeret stil, og han kunne nemt danne sig det billede, hans far malede.
"Men det mest bemærkelsesværdige," fortsatte hans far og pegede med et fingerløft, "var hendes hår. Det var blevet langt. Virkelig langt. Helt ned til taljen, eller måske endda længere. Jeg ved, hvor meget hun plejede at gå op i sit hår, så det overraskede mig lidt, at hun ikke har fået det klippet."
Lucas stirrede på sin far. Det var som om ordene hang i luften. Benedictes hår. Selv da han tænkte tilbage på deres tid sammen, kunne han tydeligt huske, hvor meget hun altid havde været omhyggelig med det. At hendes hår nu var så langt... Betød det, at hun havde haft for travlt til at tage sig af det?
"Jeg tror, hun har haft meget travlt," konkluderede hans far, som om han kunne læse Lucas´ tanker. "Det er nok derfor, hun ikke har været forbi. Det betyder ikke, at hun ikke tænker på os. Nogle gange... kommer livet bare i vejen, min dreng."
Lucas nikkede, men hans tanker var allerede et andet sted. Hvis hun virkelig havde det så travl, betød det måske, at hun slet ikke havde glemt ham. Måske var der en grund til, at hun ikke havde været der. Måske...
Han lod tankerne vandre, mens han stirrede ud mod døren igen. Benedictes hår. Hendes smil. Hendes stemme. Pludselig føltes hun ikke så fjern længere.
****
Benedicte nærmede sig frisørsalonen i et roligt tempo, men hendes hjerte slog hurtigt under den lette, hvide sommerkjole. De små blomsterkasser foran salonen stod stadig, som hun huskede dem, og den nypudsede glasdør skinnede i eftermiddagssolen. Hun stoppede op på hjørnet af fortovet og stirrede på døren. Det var ikke første gang, hun gik forbi i løbet af de seneste par dage, men hver gang havde hun været for usikker på, hvad hun skulle sige eller gøre.
Hun justerede muleposen på skulderen og tog en dyb indånding. Efter et par sekunders tøven gik hun op til døren og kiggede ind. Salonen så ud præcis, som hun huskede den – rolig, indbydende og fyldt med minder. Men da hendes hånd nåede dørhåndtaget, gik hun i stå.
Pludselig vendte hun om og skyndte sig væk, men hun nåede ikke langt.
"Benny? Er det dig?"
Hun standsede brat og så sig over skulderen. Lucas´ far stod i døren og så overrasket ud, men han havde et venligt smil på læben.
"Hej," sagde hun forsigtigt og vendte sig om imod ham.
"Hvor er det længe siden!" sagde han og gik ud på fortovet til hende. "Hvor skal du hen? Du så ud som om, du var på vej ind."
Benedicte fumlede nervøst med stoffet på sin kjole. "Jeg... jeg savnede bare Lucas," indrømmede hun stille og undgik hans blik. "Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan han havde det."
Lucas´ far nikkede og smilede venligt. "Han har det godt. Han er i skole lige nu, så han er desværre ikke hjemme, men han vil blive glad for at høre, at du har tænkt på ham."
"Det er godt at høre," mumlede Benedicte og mærkede et stik af dårlig samvittighed.
"Han savner dig ret meget," fortsatte Lucas´ far og kiggede på hende med et mildt smil. Benedicte stivnede og mødte hans blik med store, forvirrede øjne. Hun trak vejret dybt, men sagde ikke noget.
"Jeg mener det, Benny," sagde han blidt. "Han har virkelig savnet dig. Og forresten, har du hørt, at han starter på frisørskolen efter næste år? Han er blevet rigtig dygtig."
"Det er... dejligt at høre," mumlede hun, men hendes blik var langt væk. Hendes tanker var et helt andet sted.
Lucas’ far kiggede på hende og lagde mærke til hendes hår. "Det er vokset... meget," sagde han med et mildt smil. "Jeg ved, hvor meget Lucas ville elske at klippe det for dig."
Benedicte smilede svagt men rystede på hovedet. "Jeg er okay. Jeg har ladet det gro af en grund... på grund af et løfte."
"Et løfte?" spurgte han undrende.
"Ja." Hun løftede ikke blikket fra jorden. "Men tak. Jeg er glad for, at Lucas har det godt."
"Han kommer snart hjem," fortsatte Lucas´ far. "Du kunne vente på ham?"
Benedicte trådte et skridt tilbage og gav et lille, forsigtigt vink. "Det er venligt af dig, men... jeg må gå."
Før han kunne nå at sige mere, vendte hun sig om og begyndte at gå ned ad fortovet. Bag sig kunne hun høre døren til salonen lukke, og hun mærkede vægten af sine tanker presse tungt imod sit bryst.
****
Benedicte gik gennem byen med hovedet sænket, mens tankerne kørte rundt i hendes hoved. Mødet med Lucas´ far havde rystet noget op i hende, noget hun længe havde forsøgt at ignorere. Hun kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan det måtte have været for Lucas – to år uden svar, to år uden en forklaring. Skyldfølelsen år hende op indefra, men hun vidste stadig ikke, hvad hun skulle gøre.
Mens hun gik gennem menneskemængden, fangede hun pludselig en silhuet foran sig. Denne person stod stille, mens alle de andre passerede forbi. Forvirret løftede hun blikket, og hun stoppede med at trække vejret.
Det var Lucas.
Han stod foran hende, iført sandfarvede chinos og en hvid skjorte med oprullede ærmer. Hans lysebrune hår var kort i siderne og længere på toppen, hvor det var stylet i en skarp quiff med en let volumen. På én gang genkendte hun ham straks, men samtidig følte hun også, at han var en helt anden. Hun kunne se, hvor meget han var vokset; han var nu lige så høj som hende - hvis ikke en smule højere. Hans udstråling var anderledes, mere voksen. De stod begge med åben mund og stirrede på hinanden, som om tiden var sat på pause i et øjeblik.
Benedicte åbnede munden og forsøgte at sige noget, men ordene ville ikke komme ud. Til sidst stammede hun: "Jeg... jeg er nødt til at gå. Undskyld."
Hun vendte sig hurtigt og begyndte at gå, men en stemme stoppede hende.
"Vent!"
Hun frøs. Hun kunne høre skyndsomheden og alvoren i hans stemme. Modvilligt vendte hun sig om og så på ham.
Lucas tog en dyb indånding, og hans stemme knækkede halvvejs over, da han begyndte at tale. "Jeg er ikke den samme person, som jeg var for to år siden, Benny," sagde han, og hans ord var fyldt med en ærlig, næsten rystende sårbarhed. "Jeg er ikke længere bange for at tale med folk, jeg... Jeg er blevet mere selvsikker. Jeg har fået venner, og jeg er blevet bedre i skolen." Han holdt en pause, og hans øjne blev fyldt med en intens, næsten desperat kraft. “Og det er takket være dig"
Benedicte stirrede på ham. Hendes øjne var vidt åbne.
"Du var der for mig," fortsatte han. "Du hjalp mig med at finde mig selv, og jeg... jeg..."
Hans ord blev hængende i luften. Han kæmpede for at sige mere, men han kunne ikke. Blikket faldt mod jorden, og han følte sig pludselig ynkelig.
Før han kunne sige mere, mærkede han to arme lægge sig omkring sine skuldre.
Benedicte trak ham ind i en varm omfavnelse, og hendes duft fyldte hans næsebor – den samme parfume, som han huskede fra dengang. Hendes stemme var blød og skælvede en smule, da hun sagde: "Undskyld. Jeg har været meget egoistisk. Jeg burde aldrig have forladt dig, som jeg gjorde."
Lucas blinkede hurtigt for at tørre tårerne væk, men da han så op på hende, mødte han hendes blik – hendes øjne var også fyldt med tårer, der trillede stille ned ad hendes kinder.
Benedicte trak sig lidt tilbage og kiggede ham dybt i øjnene. Hun smilede forsigtigt. "Vil du klippe mit hår?"
****
Det var aften, og frisørsalonen var stille bortset fra lyden af saksens klik og den dæmpede brusen fra ventilationssystemet. Lucas stod bag Benedicte, som sad i frisørstolen med et frisørkappe omkring sig. Hendes øjne var lukkede, og der lå et roligt smil på hendes læber.
Hans hænder arbejdede rutineret gennem hendes bløde, sorte hår, og hun mærkede, hvordan han blidt sprøjtede lidt vand i det, inden han begyndte sit arbejde. Den kølige fornemmelse af vandet mod hendes hårbund fik hende til at slappe af, og en rar varme bredte sig gennem hendes krop. Han rodede blidt rundt i hendes hovedbund for at adskille de enkelte sektioner, og hans bevægelser var så blide, at det føltes som en massage. Hun bemærkede, at han havde forbedret sig meget siden sidst; han havde lært en teknik, hvor han samlede sektioner af hendes hår med en hårklips, så han nemt kunne arbejde videre med resten
“Du er blevet virkelig dygtig,” mumlede hun lavmælt, næsten søvnigt, uden at åbne øjnene.
Lucas stoppede kortvarigt og grinede lidt. ”Tak. Men jeg har også øvet mig en del.”
Han fandt saksen frem og begyndte at klippe. Hans bevægelser var præcise og rolige. Han koncentrerede sig om hendes hår, men han kunne ikke lade være med at føle en blanding af stolthed over hendes ord, og en nervøsitet over endelig at have hende tilbage i sit liv - uanset hvor kortvarigt det måtte blive. Benedicte var altid så rolig, så selvsikker, men lige nu virkede hun næsten sårbar - og det gjorde ham endnu mere opsat på at gøre sit bedste.
Stilheden mellem dem var behagelig. Der var ikke brug for ord. Lydene af saksen, håret som faldt på gulvet, og Lucas´ blide berøringer, var nok til at fylde rummet med en form for intim tavshed, som ingen af dem ønskede at afbryde.
Benedicte mærkede flere gange en bølge af afslappelse skylle ind over sig. Hver gang hans fingre forsigtigt strejfede hendes hovedbund, sendte det små, kildende fornemmelser gennem hendes krop. Hun mærkede, hvordan hun flere gange var ved at døse hen, men hun gjorde sit bedste for at holde sig vågen.
Benedicte lænede sig lidt tilbage i frisørstolen og kiggede op i spejlet. Hendes blik var fast, men der var en sårbarhed i hendes øjne, som Lucas aldrig havde set før.
”Jeg kan stadig huske den første gang, du klippede mit hår,” sagde hun stille. ”Du var næsten lige så nervøs, som du er nu.”
Lucas trak vejret dybt, som om han prøvede at finde de rigtige ord. ”Jeg tror, jeg sad i sofaen, og du bad mig om at klippe dig. Jeg så ud som om, jeg kedede mig, ikke?” Han vidste, det lød dumt, men det var det første, som det faldt ham ind at svare.
Benedicte drejede blikket fra spejlet og så ham direkte op i øjnene. ”Det var ikke bare, fordi du så ud som om, du kedede dig,” sagde hun uden at fjerne blikket. ”Jeg spurgte, fordi... fordi jeg kunne godt lide dig.”
Lucas blev målløs. Det føltes, som om nogen havde slået luften ud af ham. ”Hvad?” Han snublede nærmest over ordene og var så opslugt af det, hun sagde, at han næsten klippede sig selv i fingeren.
Benedicte kiggede ned og tog en dyb indånding. ”Jeg kunne ikke fortælle dig det dengang, fordi... fordi jeg er syv år ældre end dig,” fortsatte hun. ”Jeg troede, det var ulækkert. At du ville synes, det var klamt og mærkeligt. Så jeg stak af. Jeg ville komme over dig, men det kunne jeg ikke.” Hun havde stadig ikke fået øjenkontakt med ham, og hendes stemme blev lidt lavere. ”De sidste to år har jeg haft lyst til at klippe mit hår, men det føltes forkert, med mindre det var dig, der gjorde det. Du er den eneste, jeg vil lade røre mit hår.”
Lucas var så overvældet af hendes ord, at han ikke vidste, hvad han skulle sige. Han vidste, hvor meget hendes sorte, silkebløde hår betød for hende.
Da Benedictes hår var klippet færdigt, lagde Lucas saksen forsigtigt fra sig i lommen på sit forklæde og sendte hende et blidt smil. ”Ta-da,” sagde han, og holdt et lille spejl frem, så hun også kunne se, hvordan det så ud bagfra. ”Hvad synes du? Jeg synes selv, dit hår er pænest, når det har denne længde.”
Benedicte kiggede op på ham med strålende øjne og et taknemmeligt smil. ”Jeg elsker det!” sagde hun og strøg håret bagud. ”Det er perfekt, Lulu. Jeg troede først, at det ville blive alt for kort, men det er virkelig smukt.”
Hun havde ret – hendes hår gik nu ned til brystet, og hendes pandehår nåede lige til øjnene, hvilket gav hende et ungdommeligt og næsten spøgefuldt udtryk. Lucas mærkede en varme sprede sig i brystet ved hendes kompliment. ”Tak,” sagde han og rødmende lidt. ”Jeg er glad for, at du kan lide det.”
Benedicte kiggede på ham med et uskyldigt blik, som om hun havde noget på hjerte. ”Så...,” begyndte hun og bed sig lidt i læben. ”Har du lyst til at hjælpe mig med at vaske det?”
Lucas blev en smule overrasket. ”Hernede?” spurgte han. ”Jeg kan godt starte en af vores hårvaskstationer, hvis-...”
Benedicte grinede og skubbede blidt til hans skulder. ”Nej, ikke hernede, din tosse,” sagde hun og rullede med øjnene. ”Oppe på jeres badeværelse. Nu hvor jeg er her, kan vi jo lige så godt tage et bad sammen.”
Lucas gispede. Hun mente det. ”Vent... som i... nu?”
Hun nikkede og trak på skuldrene. ”Ja, nu,” gentog hun, og hendes smil blev bredere. ”Du må have været så ensom, min lille Lulu. Jeg skal jo indhente alt den forkælelse, jeg har forsømt at give dig de sidste to år.”
****
Benedicte sad i badekarret med ryggen mod kanten, mens Lucas stod bag hende. Han lod fingrene glide gennem hendes våde hår, masserede sæben ind og arbejdede skummet op med rolige bevægelser. Hendes øjne var lukkede, og hendes vejrtrækning blev tungere. Hver gang hans fingre strøg over hendes hovedbund, sitrede hendes skuldre let. Et dybt suk forlod hendes læber, som om hans berøring var alt, hun havde brug for.
"Hvordan føles det?" Hans stemme var lav og hæs.
Benedicte lukkede øjnene og lod sig synke længere tilbage. "Det føles godt," mumlede hun. "Varmt. Beroligende."
Lucas kunne mærke, hvordan hendes krop slappede af under hans hænder, mens han masserede hendes hovedbund. En stille tilfredshed fyldte ham, velvidende at han kunne give hende denne ro. Da han var færdig med at sæbe hendes våde hår ind, løftede han brusehovedet og begyndte at skylle sæben ud. Vandet løb blidt ned over hendes krop. Han kunne ikke lade være med at beundre hendes form - hendes fyldige bryster, slanke talje og de bløde linjer, der førte ned mod hendes lår og den tillokkende skede, som var skjult under det glitrende lag af sæbebobler, der afgav en sød duft af lavendel. Vandet, der løb ned over hendes hud, fik hende til at fremstå endnu mere indbydende, som om hendes krop glinsede under det bløde lys. Benedicte bemærkede hans blik og smilede selvtilfreds, da hun indså, at han ikke kunne tage øjnene fra hende.
"Er der noget galt med min krop?" spurgte hun med en lettere drilsk undertone i stemmen.
Lucas rystede hurtigt på hovedet, som om han lige var blevet vækket fra en drøm. "Øh, n-nej, der er... der er ingenting galt," mumlede han. Hans blik flakkede væk, men han kunne ikke holde det fra hende ret længere.
Hun nikkede i retning af den fremtrædende bule i hans bukser, og hendes smil blev endnu bredere. Lucas sank en klump i halsen, og hans kinder blev endnu mere røde.
Benedicte drejede sig rundt i badekarret, greb kropsshampooen og sprøjtede en generøs mængde ud på sine bryster. Langsomt skummede hun dem ind, mens hun fastholdt Lucas’ blik. Et lille, drilsk smil snoede sig ober hendes læber, som om hun nød at se hans måbende reaktion. Så rykkede hun sig tættere på. Hendes varme, våde hud pressede sig mod hans skjorte og efterlod to store, gennemblødte pletter på stoffet. Hun lod blidt sine bryster glide op og ned ad hans bryst. Hun bevægede sig med en næsten pirrende langsommelighed, som om hun nød at pine ham. Han kunne mærke hendes stive brystvorter gennem stoffet, og hendes smil blev kun bredere, da hun bemærkede, hvordan han kæmpede for at holde sig i ro.
Lucas klynkede blidt. Hans hænder rystede en anelse, da de instinktivt fandt hendes sider. ”Benedicte..." hviskede han.
Hun smilede drilsk, lod fingrene glide langsomt op over hans skuldre og videre om bag hans nakke. "Du føles så anspændt, Lulu," sagde hun med sin silkebløde, forførende stemme. "Bare slap af, okay? Jeg er lige her.”
Hendes fingre gled ned over hans ryg og strejfede stoffet, før de fandt kanten af hans skjorte. Hun trak let i den, mens hendes nøgne krop gled mod hans. Varm og glat af sæben. Lucas’ åndedrag blev tungere og hans muskler spændtes under hendes berøring. "Benedicte..." Hans stemme var lav og ru, da hendes fingre trak stoffet op og lod neglene strejfe hans varme hud.
Benedicte pressede sine bryster mod hans bryst, som om hun forsøgte at smøre ham ind i det skum, der dækkede hendes hud. Hun trak ham lidt tættere på, før hun langsomt lynede hans bukser ned. Med en rolig håndbevægelse fandt hun hans pik og begyndte at massere den blidt med rytmiske ryk. Lucas kunne mærke hendes stive brystvorter mod sin hud, og en bølge af varme skyllede gennem ham.
"Kan du mærke det?" hviskede hun med et intens blik, mens hendes hånd gled blidt og målrettet op og ned ad hans skaft. "Hvor meget jeg længes efter dig?"
Hun kiggede ned ad sin krop, hvor hun forsigtigt trak hans hånd op mod hendes brystvorter, som en invitation til at røre dem. "Mærk her," sagde hun, og hendes stemme var en lav, hæs hvisken. "Det føles godt, ikke? Som om min krop er lavet til dig."
Hans fingre lukkede sig omkring hendes ene bryst. Han mærkede hendes stive brystvorte prikke ind i sin håndflade som en lille, hårde perle mod hans hud.
Benedicte rejste sig langsomt op i badekarret og trak ham tættere ind til sig. Hendes læber fandt hans. Kysset var først forsigtigt, som om hun stadig var lidt usikker, men langsomt blev det dybere, mere intenst, indtil deres tunger snoede sig kælent om hinanden. Hun afbrød det kort og hviskede, "Sig, hvad du vil have, Lucas.”
Han greb hendes hånd og trådte tættere på hende, mærkede hendes varme mod sin gennemblødte skjorte. "Jeg vil have dig."
Benedicte så på ham, hendes blik tungt af længsel og skyld. "Så tag mig." Hendes hånd gled ned ad hans arm. Hun flettede fingrene ind i hans. "Her. Nu."
Hendes hænder arbejdede hurtigere op og ned ad hans skaft. Lucas kunne mærke varmen fra hendes krop mod sin, hendes bryster mod hans ryg, hendes greb om hans pik. Hendes hånd bevægede sig i en jævn og fast rytme, strøg ham fra rod til spids, mens hendes læber indtog hans med en sult, der fik hans ben til at vakle. Hans vejrtrækning blev tungere, musklerne i hans krop spændtes, og et lavt, ufrivilligt klynk undslap over hans læber. Hvis hun ikke satte farten ned, ville han komme meget snart.
Benedicte aede ham blidt gennem nakkehåret, mens hun kyssede ham dybt. "Kom for mig, Lulu. Vis mig hvor meget, du nyder det. Jeg lover, at jeg aldrig forlader dig igen. Du er min."
Lucas klynkede en sidste gang, før han med skælvende suk skød en fed ladning sæd ud af sin pik. Hans krop rystede ufrivilligt, og han mærkede, hvordan hun med sin kontrollerende hånd malkede sæden ud af hans skaft, mens hun blidt strøg ham gennem nakkehårene. Benedicte nød kontrollen. Hun holdt fast i ham, mens hendes hånd bevægede sig blidt og rytmisk op og ned ad hans skaft. Hendes tunge gled rundt i hans mund, og hun hviskede lavt: "Så flot, Lulu. Luk det hele ud. Giv mig alt, du har."
Benedicte lænede sig tættere mod Lucas, mens hun sad på kanten af badekarret med ham i sit skød. Hans krop rystede svagt, og han gispede efter vejret. Hun kørte sine hænder op og ned ad hans ryg, nussede blidt, kyssede ham på halsen, inden hun nappede ham blidt i øreflippen. "Hvordan føltes det?" spurgte hun med en lav, blid stemme, mens Lucas forsøgte at få styr på sin vejrtrækning.
"Jeg... Jeg kom alt for hurtigt. Undskyld," mumlede han, rød i hovedet og flov over, at han ikke kunne kontrollere det bedre.
Benedicte grinede blidt og kyssede ham på kinden. “Undskyld for hvad?” spurgte hun drillende. “Det er jo en kompliment, ikke? At du tænder så meget på mig?” Hun trak ham tættere ind til sig, kyssede ham på munden igen, denne gang længe og tålmodigt, før hun trak sig tilbage og så ham i øjnene. “Hvad har du lyst til, at jeg gør ved dig nu?”
Lucas så på hendes store, bløde bryster. Han tog en dyb indånding, før han mumlede med en skælvende stemme, “Vil du... vil du massere min pik mellem dine bryster?”
Benedicte så overrasket på ham. “Tror du, vi er i en pornofilm eller hvad?” spurgte hun med et grin, og Lucas blev endnu mere flov. Hans kinder var røde som to modne tomater.
"Undskyld," mumlede Lucas. Han følte sig flov og næsten ude af stand til at få ordene frem. "J-Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte."
Benedicte grinede kort og trak ham tættere ind til sig. "Jeg laver bare sjov, Lucas," sagde hun blidt. "Selvfølgelig vil jeg gerne."
Benedicte satte sig på knæ på det varme badeværelsesgulv. Håndklædet under hendes knæ var det eneste, der adskilte hende fra det hårde porcelæn. Lucas sad på kanten af badekarret og så på hende. Hun lukkede øjnene og tog en dyb indånding, før hun tog fat om sine tunge bryster og begyndte at bevæge dem forsigtigt op og ned omkring Lucas´ pik. Lucas’ vejrtrækning blev tungere, og hans øjne sig lukkede delvist, mens hendes bryster langsomt gled op og ned omkring hans skaft.
“Er det... er det her okay?” spurgte hun med en lav, næsten hviskende stemme. Hun havde en svag rødme i kinderne.
Lucas kunne knap få ord ud. Hans stemme skælvede, da han svarede: "Ja... ja, det er perfekt." Han måtte stoppe op et øjeblik for at justere sin vejrtrækning. “Du... du gør det rigtig godt.”
Benedicte bed sig blidt i læben. Et skævt smil bredte sig fra mundvige til mundvige. Hun strammede grebet om sine bryster og begyndte at bevæge dem mere rytmisk op og ned omkring Lucas´ hårde skaft. Hendes hænder klemte strammere. Mere friktion. Lucas kunne ikke holde sig tilbage meget længere. Hans krop spændtes, og han klynkede lavt. Musklerne i hans underkrop trak sig sammen. Hans greb strammede sig om kanten af badekarret. Åndedrættet blev tungt og ujævnt. Han var tæt på at miste kontrollen.
“Jeg sagde jo, at jeg ville forkæle dig i dag, Lulu,” hviskede hun. “Lad mig forkæle dig, som du aldrig er blevet forkælet før.”
Lucas kunne knapt følge med. “Benedicte... j-jeg...,” hviskede han med en skælvende stemme. Hans lille, søde drengehjerne kunne ikke klare presset under den overvældende nydelse.
Benedicte kiggede op på ham. Hendes stemme var blød og tiggede. "Kom for mig, Lulu. Lad mig mærke det. Kom på mine bryster."
Benedicte gispede, da hun så ham komme. Lucas’ varme sæd sprøjtede ud og ramte hendes bryster og hals, og hun stivnede et øjeblik af overraskelse. Hun havde aldrig set ham komme så meget før, og hun kunne ikke undgå at blive imponeret over den store mængde, der ramte hendes hud. Hun fortsatte med at gnide sine bryster mod hans skaft, mens han sprøjtede. Snart var hendes bryster indsmurt i den varme, klæbrige sæd. Uden tøven førte hun det ene bryst op til sin mund og slikkede det rent. Et frækt smil gled over hendes læber, mens hun samtidig så ham op i øjnene med et intenst blik.
“Se, hvor meget du gav mig, Lulu,” hviskede hun imponeret. Men da hun så, at han begyndte at synke forover, og greb hun hurtigt fat i hans arme for at støtte ham. “Er du okay?”
Lucas kunne knapt svare. “D-Det var virkelig... wow,” hviskede han, på nippet til at besvime.
Smilende bemærkede Benedicte, hvor drænet Lucas var. Han havde brug for lidt tid til at komme sig. Hun hjalp ham forsigtigt ned at ligge på det varme badeværelsesgulv. Hun kunne mærke, at hans krop stadig rystede af både udmattelse og følelsesmæssig overvældelse. Uden at sige et ord satte hun sig overskrævs på hans skød.
Hun kyssede blidt hans brystkasse og hans hals, mens hun kørte sine fingre gennem hans hår og sine fedtede skamlæber frem og tilbage over undersiden af hans pik. Hun mærkede hans pik presse sig ind mellem sine skamlæber, mens den langsomt stivnede igen. Det fyldte hendes mave med sommerfugle. “Du er min, Lulu. Du har altid været min. Og jeg vil beholde dig for evigt. Forstår du det?”
Lucas, der stadig var udmattet efter sin orgasme, kæmpede for at få vejret. “J-ja, Benny,” hviskede han. Hans hænder gled langsomt op ad hendes lår, og hun kunne ikke lade være med at fnise.
Benedicte tog blidt om Lucas’ stive pik og førte den langsomt ind i sin varme, stramme fisse. Lucas gispede højt ved følelsen af endelig at være inde i hende igen - en følelse, han havde savnet i to år. Benedicte sank langsomt og kontrolleret ned over ham, og Lucas kunne mærke hendes tætte, fugtige indre omfavne hver eneste centimeter afsit hans skaft. Det føltes som at komme hjem efter så lang tid væk.
Benedicte begyndte at sænke sig op og ned. Hendes hofter bevægede sig elegant og graciøst som en ballerinas. Lucas lå på det opvarmede badeværelsesgulv, hvor han klynkede og stønnede lavmælt, mens den ældre kvinde gjorde krav på hans krop. Benedicte kunne mærke hans stive skaft glide snævert gennem sin fisse, hver gang hun sank sig ned, og hver gang hun løftede sig op i knæene igen. Blidt strøg hun sine fingre over drengens mavemuskler, og han jamrede skingert. Hun nød kontrollen, hun havde over ham.
Hun lænede sig forover, helt tæt på, så tæt at han næsten kunne tælle hendes øjenvipper. Hendes stemme var blid, da hun hviskede: “Hvordan føles det?” Hun så hans blik flakke og hans kinder blusse rødt, som om han ikke turde møde hendes øjne.
“Stop med at stirre,” mumlede han flovt og vendte hovedet bort. “D-Det er pinligt.”
“Oh my god, lad være med at kigge væk, Lulu,” hviskede hun og lagde en hånd hans kind, før hun blidt vendte hans ansigt tilbage mod sit. Samtidig strammede hun sine skedemuskler sammen omkring hans pik i langsomme, rolige bevægelser.
Lucas sukkede og lod blikket møde hendes igen. Han nikkede langsomt. "Undskyld... det er bare svært. Det er så længe siden," indrømmede han.
Benedicte svarede ham med et blidt kys på læberne og lod derefter sin mund strejfe hans hals. "Vis mig hvor meget du har savnet det, Lucas," hviskede hun hæst. "Se på mig... mærk det."
"Hvis du bevæger dig for hurtigt... kommer jeg snart," hviskede han og bed sig i læben.
Benedicte lo blidt og kyssede ham igen. “Du er så bedårende, Lulu,” sagde hun med en lav, tilfreds stemme. "B-Bare kom for mig, når du kan... Jeg vil have, at du kommer inde i mig. Jeg elsker følelsen, når du gør det.”
Lucas klynkede skingert, mens han kiggede op på hende. "L-Langsommere," stammede han. "J-Jeg kan ikke... Jeg kan ikke holde til"
Benedicte så ned på ham med et sødt smil. "Det er okay, Lulu," hviskede hun roligt. "Det er okay."
Hun øgede tempoet lidt, og Lucas stønnede længselsfult. Det var som musik i Benedictes ører. “Kom for mig,” hviskede hun end sidste gang og lukkede øjnene i.
“B-Ben J-Jeg...” gispede Lucas, inden han mærkede sæden skylle ud af sine boller, strømme ud gennem røret i skaftet og sprøjte ud af pikhovedet og ind i Benedictes indre. Han gispede og vred sig, men Benedicte holdt ham fast med sine lår og hænder, mens hun slikkede og kyssede hans mund. Hun havde aldrig følt sig så fuldendt, som hun gjorde, når hun mærkede sin lille frisørdreng komme inde i hende.
Benedicte aede blidt hans kind, mens hun følte sin skede blive oversvømmet med sæd. “Jeg vil have, at du er besat af mig, Lulu Jeg vil have, at du tænker på mig hele tiden. Selv når du sover, vil jeg have, at du drømmer om mig.”
De lå stille et øjeblik og hev efter vejret. Benedicte hvilede sit hoved på hans bryst, lyttede til hans dundrende hjerteslag, mens hans hånd kærtegnede hendes hår. Hun mærkede hans vejrtrækning falde til ro.
Benedicte trak sig op, og Lucas fulgte efter. Han smilede svagt, da han stadig kunne mærke hendes fisse omkring sin pik.
“Wow,” sagde hun imponeret. “Du er allerede kommet tre gange, og din pik er stadig stiv?”
Lucas grinede nervøst, og hans kinder blev røde. “Undskyld, j-jeg kan bare ikke få nok af dig,” indrømmede han.
Benedicte følte en varme i sit hjerte, og hun kyssede ham blidt på læberne.
****
Benedicte lå på ryggen i Lucas´ seng med benene trukket op. Lucas lagde sig over hende. Han greb hendes lår, trængte langsomt ind i hendes skede og begyndte blidt at bevæge sig mod hendes krop. Hendes krop reagerede med det samme, spændte sig, mens hun mærkede ham udfylde hende dybere. Hans bevægelser blev mere hektiske, mere desperate, og Benedicte fornemmede, at der var mere på spil.
Da hun bemærkede tårerne i Lucas’ øjne, førte hun sin hånd op til hans kind. Hun strøg ham blidt. “Hvad er der galt, Lulu?” spurgte hun.
”Jeg er ingenting uden dig, Benny,” hviskede Lucas med en skælvende stemme. ”Undskyld, jeg... jeg har altid været... så lam og så ynkelig... du gjorde endda så meget for at hjælpe mig med at opbygge min selvtillid, og jeg... jeg er bare...”
"Det er okay," sagde Benedicte og lagde hånden på hans kind. Hun gled sine fingre gennem hans hår og trak ham tættere på. Tårerne samlede sig også i hendes øjne.
Lucas sank ned mod hende stadig med tårer i øjnene. Benedicte trak ham tæt ind til sig, og hendes hænder strøg blidt ned ad hans ryg. "Bare rolig, jeg er her," hviskede hun i hans øre. "Jeg er så stolt af dig. Du er alt, hvad jeg behøver."
Benedicte slyngede sine ben omkring hans talje og trak ham tættere på sig. Hun pressede ham dybere ind, indtil hun kunne mærke spidsen af hans pik blidt kysse åbningen ind til hendes livmoderhals. Lucas gispede, og hans bevægelser blev hurtigere, mere desperate, da hans krop forsøgte at følge med. Hovedet sank ned mod hendes bryst, og hans hænder knugede sig fast om hende, næsten som om han forsøgte at blive en del af hende. Benedicte strøg ham kærligt gennem håret. Hun vidste, hvordan han havde det, og hun lod sin krop give ham den trøst, han søgte. Hun mærkede ham inde i sig, hans åndedrag, hans længsel, og hun forstod, at han havde brug for hende på den her måde lige nu.
Benedicte kiggede på ham, lidt usikkert. "Jeg er virkelig ked af, at jeg forlod dig," sagde hun. "Det var ikke fair."
Lucas trak vejret dybt og rystede på hovedet. "Jeg forstår det godt. Jeg har bare savnet dig."
Hun lagde hånden på hans. "Jeg er her nu. Jeg vil aldrig forlade dig igen."
Benedicte vendte sig om på maven, og Lucas trak hende tættere på sig. Hans hænder gled over hendes hofter, og hun stønnede svagt, da han trængte ind i hende igen. Hendes hænder greb fat i sengetøjet, og hun mærkede hans åndedrag mod hendes nakke, da han lænede sig ned over hende. "J-Jeg elsker dig, Benedicte," stønnede han ind i hendes øre.
”Lucas, fortæl mig det igen,” hviskede hun bedende. ”Hvor meget elsker du mig?”
Lucas svarede ikke med ord. I stedet blev greb om hendes hofter strammere, og han trængte dybere ind i hende. Hans bevægelser føltes hårdere, som om han svarede hende med hver eneste stød.
Benedicte og Lucas fandt deres rytme, og hun mærkede spændingen bygge sig op i kroppen. Hver bevægelse fik hendes sanser til at eksplodere, og pludselig rystede hendes krop i en intens orgasme. Hun stønnede lavt, hendes hænder greb fat om sengetøjet, mens hendes krop bølgede med nydelsen. Følelsen skyllede gennem hende, og hun mærkede Lucas’ bevægelser blive hurtigere, som han fulgte hende hele vejen.
"Kom, Lulu," stammede hun, hendes stemme øm og trængende. "Kom i mig."
Og det gjorde han. Lucas kom inde i hende, og Benedicte mærkede hver skvulp af hans varme sæd strømme ind i sin skede. Han fyldte hendes livmoder op til randen og druknede hendes æg i sin sæd. Hendes krop spændte og vred sig imod hans, og de kyssede intensivt, mens de begge mærkede bølgerne af nydelse skylle gennem dem.
En tynd tråd af savl hang et øjeblik mellem deres læber, mens de lå sammen, åndede tungt og hev efter vejret. Benedictes hjerte bankede hårdt, da hun mærkede hans hænder glide op til hendes kinder. Han så hende i øjnene og hviskede: “Benedicte, jeg vil ikke miste dig igen. Jeg vil ha’ dig her... sammen med mig.”
Hun gispede efter vejret og trykkede sig ind til ham. Med hjertet åbent hviskede hun: “Jeg går ingen steder. Det lover jeg.” Hun holdt ham fast, og de blev liggende sådan, tæt omslynget.
Alle tanker om prævention var glemt. I det øjeblik, de forsvandt ind i hinanden, syntes intet andet at eksistere. Der var ingen bekymringer, kun den dybe forbindelse, der bandt dem sammen, som om intet kunne adskille dem.
****
To år senere, på en solrig dag, stod Lucas i sin fars frisørsalon. Den friske duft af shampoo og hårspray hang i luften, mens solen kastede et varmt skær ind gennem vinduet. Lucas var 20 år nu, færdiguddannet frisør, og hans hænder arbejdede præcist og roligt, mens han klippede en af deres faste kunder, en midaldrende mand med et venligt smil.
De to havde netop snakket om den frisure, manden ville have, og småt om hverdagen. Bare det sædvanlige. Lucas nikkede koncentreret, da han førte saksen gennem håret. Hans hænder bevægede sig selvsikkert og målrettet.
Længere nede i salonen stod hans far og snakkede med en ældre kvinde, en stamkunde, der lod blikket glide hen mod Lucas.
"Din knægt bliver bedre og bedre," sagde hun med et smil, mens hun nikkede i retning af Lucas.
Lucas´ far grinede hjerteligt. "Åh, ja, det gør han virkelig. Jeg er så stolt af den dreng. Det er en gave at få lov til at arbejde sammen med ham hver dag."
Lucas hørte deres ord i baggrunden, men han lod sig ikke distrahere. Han fokuserede på sit arbejde, og saksen klippede rytmisk gennem håret, mens han lyttede til sin kundes fortælling om, hvordan hans yngste barnebarn for nylig havde klippet sit eget pandehår skævt med en køkkensaks og derefter stolt erklæret sig selv for frisør. Salonen summede af lavmælt snak og bløde grin, den velkendte tryghed i hverdagen, han satte så stor pris på. Han nød sit arbejde—at skabe noget pænt med sine hænder, at få kunderne til at føle sig godt tilpas. Og vigtigst af alt, han nød at være her, i sin fars salon, hvor alt føltes rigtigt
Døren gik op, og den velkendte klingende lyd fra klokken fik Lucas til kort at løfte blikket. Han smilede, da han så Benedicte træde ind. Hans smukke hustru bar en elegant, hvid skjorte under et mørkegrønt pantsuit, og hendes lange, sorte hår bølgede let omkring skuldrene. Sollyset fra glasdøren glimtede i hendes sorte stiletter, men Lucas’ blik faldt hurtigt på den lille dreng i hendes arme. Osvald, deres næsten toårige søn, som hvilede trygt mod sin mors skulder. Hans store, nysgerrige øjne sugede alting til sig
Kunderne i salonen smilede og hilste. Hun var en fast del af stedet. Hun svævede let og yndefuldt gennem salonen, og da hun nåede frem til Lucas, lagde han saksen fra sig og bøjede sig ned for at kysse hende blidt.
"Hans hår er blevet langt igen," sagde hun med et lille smil og nikkede ned mod Osvald, der stadig hvilede trygt i hendes arme. "Jeg tænkte, det var tid til en klipning."
Lucas’ far, der havde overværet scenen med et grin, trådte hen til dem og rakte armene ud. "Kom her, lille mand," sagde han og løftede Osvald op i en af frisørstolene. Drengen sad spændt og stirrede med store øjne på sit spejlbillede, mens farfar begyndte at børste hans hår forsigtigt. Den ældre dame, der lige var blevet klippet, var ved at betale for sin behandling, men hun kiggede med et venligt smil på Osvald og på den måde, han med nysgerrige øjne fulgte alt, hvad der skete omkring ham.
Benedicte vendte sig mod Lucas og strøg blidt en hånd hen over hans kind. "Jeg hentede ham fra vuggestuen, men jeg bliver nødt til at tage tilbage på kontoret," sagde hun lavmælt. "Kan du tage ham med hjem, når du er færdig her?"
Lucas nikkede uden tøven. "Selvfølgelig." Hun sendte ham et varmt blik, før hun lænede sig let frem og kyssede ham. Et kort øjeblik stod verden stille, før hun trak sig tilbage, sendte et sidste blik mod Osvald og forlod salonen med den samme ynde, som hun var kommet ind med.
Lucas fulgte hende med øjnene, indtil døren lukkede sig bag hende, og klokken gav et sidste klingende ekko i rummet. Han mærkede stadig hendes berøring mod sine læber, og et velkendt sug i maven mindede ham om alt det, hun havde givet ham. Det var hende, der havde trukket ham ud af sin generthed, hende, der havde lært ham at tage plads i sit eget liv. Fra den forsigtige dreng, han engang var, til manden, han var nu. Og nu stod han her—i sin fars salon, med deres barn i frisørstolen, og med en kærlighed, der havde formet ham på en måde, han aldrig havde forestillet sig.
Han lod blikket glide mod Osvald, der sad og pludrede med sin farfar, ubekymret og tryg i den verden, de havde skabt sammen. Lucas smilede for sig selv. For selvom han elskede sit arbejde, var det Benedicte, der havde givet ham noget langt vigtigere: en følelse af at høre til. Hun havde været begyndelsen på alt dette, og hun ville altid være kernen i det liv, de byggede videre på.
Dette var ikke bare hans verden. Det var deres.
————–
Tak fordi du ville læse med! Jeg øver mig stadig på at skrive, så jeg vil være meget taknemmelig, hvis du vil fortælle mig i kommentarsporet, hvad du synes om historien og min skrivestil. Det er den eneste måde, jeg kan forbedre mig på!
Jeg tager også imod ønsker til historier. Hvis du har et ønske til noget specifikt, er du velkommen til at skrive til mig på jeriko1992@hotmail.com. Du kan også række ud til mig via hjemmesiden!
Erotiske noveller skrevet af Jeriko