Det var en stille eftermiddag i frisørsalonen, hvor solen kastede sit gyldne skær ind gennem de store, klare vinduer og malede rummet i varme nuancer. Den lille salon, som Lucas’ far havde bygget op gennem årene, var et fristed i byen – en plads hvor mennesker kom for at få mere end blot en klipning. Her delte de små glimt af deres liv, og som altid var der en let duft af frisørsæbe og citronrengøringsmiddel i luften.
Lucas fejede metodisk gulvet for rester af dagens arbejde. Hans bevægelser var rutinerede, men der var noget rastløst i hans blik. Han var 16 år, havde kort, lysebrunt hår, der altid var lidt pjusket, og store, mandelformede øjne. Han bar en kridhvid t-shirt med opsmøgede ærmer og et sort forklæde, der havde små pletter af hårfarve på sig, og selvom han var lidt træt efter en lang skoledag, var der en ro i at tilbringe tid i salonen sammen med sin far.
Udenfor var gaderne stille, som om byen holdt vejret. Skyggerne blev længere, og den travle larm fra dagen blev langsomt afløst af en fredelig mumlen fra dem, der endnu ikke havde trukket sig indenfor.
Lige da Lucas var ved at tømme fejebakken, lød det bløde kling af dørklokken. Han rettede sig op og kiggede mod døren. "Jeg er ked af det, men vi lukkede for 5 minutter siden," begyndte han automatisk, men ordene døde hen, da en stemme afbrød ham.
“Måske kan I holde lidt længere åbent, hvis det er en gammel ven?” Stemmen var drilsk, fyldt med varme, der kun kunne tilhøre én person.
Lucas stivnede et øjeblik, inden han vendte sig mod stemmen. I døråbningen stod Benedicte, og lyset fra gaden bag hende tegnede en gylden aura omkring hende. Hun var syv år ældre end ham, 23 nu, men hun havde været en del af hans liv så længe, at det føltes som at lytte til en gammel melodi fra sin barndom. Hendes lange, mørke hår faldt blødt omkring skuldrene, og hendes intense blå øjne havde den samme gnist, som Lucas huskede fra deres barndom – men der var også noget nyt. En selvsikkerhed, som hun havde bragt med sig fra verden udenfor byen.
Hun var klædt i en ærmeløs, hvid sweater, der fremhævede hendes elegante skuldre og arme, kombineret med en sort blyantnederdel og grå nylonstrømper, der gav hende et sofistikeret udtryk. De sorte, højhælede sko og den lille, stilfulde håndtaske fuldendte billedet. Hun så ud som en person, der lige var trådt ud af en vigtig præsentation på kontoret, og alligevel bevægede hun sig ind i salonen, som om intet var ændret.
“Benny?” udbrød Lucas overrasket.
Hun smilede det samme drilagtige smil, der havde fået ham til at føle sig så mange ting på én gang, da han var yngre. ”Jeg hørte, at din far stadig driver butikken, men jeg havde aldrig troet, jeg skulle finde dig her.”
Lucas rømmede sig og stillede kosten fra sig. Han forsøgte holde sin stemme i ro, selvom det var svært. “Vi er egentlig ved at lukke...”
“Men der er vel altid tid til en sidste klipning?” spurgte hun og lagde håndtasken på en stol nær spejlet. Hun betragtede Lucas med et smil, der afslørede, at hun allerede vidste, han ikke ville sige nej.
Han kiggede hurtigt mod baglokalet, hvor hans far var i gang med at rydde op. “Far?” kaldte han.
Lucas’ far kom ud, og hans ansigt lyste straks op i et smil, da han fik øje på Benedicte. “Nå, se hvem der er hjemme igen! Hvor længe bliver du?” spurgte han, mens han gav hende et stort kram.
Lucas så på Benedicte og kunne ikke lade være med at smile. Som barn havde hun passet ham, leget med ham i haven og lært ham at cykle. Hun havde altid været som en tryg, ældre søster – nogen, han kunne regne med. Men da deres blikke mødtes, var der et strejf af noget andet, noget han ikke helt kunne placere. Måske var det bare gensynet, men et sted dybt inde kunne han mærke, at denne gang ville tingene ikke blive helt, som de plejede.
****
Aftenen lagde sig over frisørsalonen, og efter en lang dag i butikken trak Lucas og Benedicte sig op i stuen i lejligheden ovenpå. Det var en lille, hyggelig stue med vægge malet i en afdæmpet lysegrå farve, og de få møbler, Lucas og hans far havde samlet gennem årene, gav rummet en hjemlig varme. Duften af frisørsæbe hang stadig i luften fra den åbne dør ned til salonen, og den svage musik fra radioen fyldte den stille aften.
Lucas´ far sad i sin gamle lænestol. “Åh, jeg havde godt hørt fra dine forældre, at du nok ville flytte hjem igen, men jeg vidste ikke, hvornår det var.”
Benedicte tog en slurk vand og smilede, før hun svarede: "Leveomkostningerne var simpelthen for høje, der hvor jeg boede, så jeg blev nødt til at flytte hjem til mine forældre. Og," tilføjede hun med et blik mod Lucas, "nu kan jeg være sammen med dig hele tiden!" Hun lagde armene om ham og trak ham ind til sig. Han stivnede et øjeblik, men opgav hurtigt modstanden og lod sig overvælde af følelsen.
Benedicte grinte lavt og løsnede grebet, mens hun kiggede ham i øjnene. “Nååårh, savnede du mig?” spurgte hun med et drillende smil, der røbede, at hun allerede kendte svaret. Lucas mærkede en svag varme brede sig i brystet, og han nikkede langsomt.
“Ja,” mumlede han lidt tøvende og trak på smilebåndet. “Jeg troede ikke, jeg nogensinde skulle se dig igen, efter du flyttede væk.”
Benedicte smilede og spurgte, om Lucas var startet på gymnasiet endnu. Han nikkede og trak let på smilebåndet. “Ja, jeg har lige afsluttet første år.”
Hun lod blikket glide over ham, som om hun forsøgte at finde noget genkendeligt i hans nuværende selv. “Hvordan har det været?” spurgte hun interesseret.
Lucas sukkede lidt. “Det er ... okay, tror jeg.” Hans blik flakkede, og han trak let på skuldrene. “Men jeg er ikke ligesom dig. Jeg er ikke så god til at... snakke med folk.”
Benedicte holdt sit smil intakt, men hendes blik blev mere opmærksomt. “Det er okay,” sagde hun blidt. “Du skal nok finde ud af det, Lulu. Det tager tid.”
Lucas’ far, som havde lyttet med, sukkede dybt. “Lucas her kæmper meget med generthed,” sagde han med et opmuntrende nik, men selvom det var ment godt, kunne Lucas ikke undgå at føle sig afsløret. “Jeg håber, han kommer over det en dag.”
Benedicte nikkede forstående og sendte Lucas et beroligende blik. “Det skal nok komme,” svarede hun roligt. “Det tager tid, men det sker.”
“Det håber jeg,” mumlede Lucas og kiggede ned i gulvet. Selvom både hans far og Benedicte ønskede det bedste for ham, var det svært ikke at føle sig som en outsider blandt sine jævnaldrende. Han tænkte på sine klassekammerater, hvordan han altid sad alene, undgik samtaler, og sjældent blev inviteret med til fester eller gruppearbejde. Der var noget ubehageligt ved det – en frygt for, at han aldrig ville kunne passe ind, uanset hvor meget han prøvede.
Lucas’ far afbrød stilheden og rejste sig fra sin lænestol. “Nu er det på tide at få bikset noget mad sammen,” sagde han og kiggede på Benedicte. “Benny, vil du spise med os?”
“Ja, tak! Yay!” udbrød Benedicte, hoppede op fra stolen og sendte Lucas et grin. “Det vil jeg rigtigt gerne!”
Lucas’ far forlod rummet, og de to unge mennesker sad for dem selv. Benedicte smilede til ham på en måde, der gjorde ham lidt nervøs. Endelig brød hun tavsheden. “Vil du klippe mit hår igen, Lulu?”
Lucas blinkede forvirret. “Hvad? Mig?”
Hun nikkede. “Du klippede det en gang før, husker du? Dengang din far lærte dig hvordan.”
Lucas tøvede, men han huskede det godt.
"Ja, selvfølgelig," sagde han til sidst. "Jeg kan da godt gøre det igen."
Benedicte smilede. "Så er det en aftale."
****
Benedicte satte sig ned i frisørstolen med et tilfreds smil. Hun havde en frisørkappe over sig, og hendes lange, silkebløde hår hang løst ned omkring det. Lucas tog sit forklæde på og kiggede kort i spejlet, inden han vendte sin opmærksomhed mod hende. Han kunne mærke, hvordan han blev helt fokuseret på opgaven. Hendes hår gik ned til midten af ryggen, og der var en del pandehår, der blandede sig sammen med de dybe bølger. Det var præcis som sidst – silkeblødt og fyldt med den samme duft, der mindede ham så meget om hans barndom.
Lucas redte forsigtigt en kam gennem hendes hår og kunne mærke, hvordan hvert strøg gled let gennem det. Pludselig var han tilbage til det samme øjeblik fra tre år tidligere. Han huskede, hvordan han havde siddet i venteområdet hos frisøren og spillet på sin Gameboy, mens hans far stod bag Benedicte, der sad i præcis samme stol som nu. Hans far havde spurgt, hvordan hun ville klippes, og Benedicte havde svaret, at hun bare ville have det sædvanlige – den måde, hun bedst kunne lide det.
Men så havde Benedicte bemærket Lucas i spejlet, hendes blik mødte hans, og et svagt smil dukkede op på hendes læber. “Hvorfor prøver du ikke, Lulu?” havde hun sagt og nikket mod sit hår. “Er det ikke meningen, at du skal arbejde her, når du bliver ældre? Så hvorfor ikke øve dig nu?”
Lucas huskede, hvordan han havde rystet på hovedet. “Det er ikke en god idé,” havde han protesteret. Men Benedicte havde ikke givet op, og hendes blik var bestemt. “Kom nu,” havde hun sagt og vendt sig mod hans far. “Er det okay med dig?”
Hans far havde løftet hænderne og rystet på hovedet med et smil. “Hvis det er okay med Benny, er det okay med mig,” havde han sagt.
Benedicte kiggede på ham med et drillende, næsten uskyldigt blik. “Please, Lulu, gør det for min skyld,” sagde hun, mens hun bed sig i underlæben for at skjule et grin.
Lucas havde med sin fars tålmodige instruktion klippet Benedictes hår for første gang. Han havde gjort sig umage og fulgt hvert af sin fars råd nøje. Han havde gjort sig umage, og selvom det havde taget lidt længere tid end normalt, havde resultatet været overraskende godt. Da han var færdig, kunne han mærke Benedictes varme blik på sig i spejlet, og hans far havde endda rost ham for hans præcision. “Det ser rigtig godt ud, Lucas,” havde han sagt og med et anerkendende nik.
Benedicte havde rejst sig, gav ham et kram og sagde, “tak, Lulu. Det var perfekt!”
Hans hjerte havde banket hårdt i brystet, og der var en klump i hans hals, da han havde sagt, “det var ingenting.” Men indeni vidste han, at det ikke bare var ingenting. Fra den dag var Lucas gået fra blot at hjælpe sin far med simple opgaver i butikken til at tage sit arbejde mere seriøst, til at lære mere om frisørhåndværket, og til at drømme om en fremtid, hvor han kunne gøre det på egen hånd.
Tilbage i nutiden blev Lucas efterhånden færdig med Benedictes klipning. Han løftede frisørkappen af hende og kiggede på hende i spejlet, mens hun nikkede tilfreds. “Færdig,” sagde han og sendte hende et lille smil.
Benedicte lod blikket glide over sit nyklippede hår i spejlet. Hun iagttog sig selv fra forskellige vinkler. Hendes fingerspidser kørte blidt gennem de nyklippede spidser. “Det ser godt ud, Lulu,” sagde hun til sidst, og hendes øjne mødte hans i spejlet. “Godt klaret.”
“Tak,” svarede han lavmælt og trådte et skridt tilbage. “Jeg tror, det er bedst, hvis jeg henter min far for at få ham til at rette det sidste.”
Men inden Lucas nåede at gå, greb Benedicte pludseligt fat om hans håndled. Han stivnede ved berøringen, og før han vidste af det, stod hun tæt bag ham. Hun lagde armene om hans skuldre og hvilede sin hage let mod hans ene skulder. Hun var højere end ham og kunne let se på dem begge i spejlet.
“Du behøver ikke hente din far,” sagde hun blidt i hans øre, og Lucas mærkede hendes varme ånde mod sin hud. “Jeg er glad for det, som det er.”
Lucas følte sit hjerte slå hurtigere. Der var noget ved den måde, hun var så tæt på ham, der gjorde ham både nervøs og varm indeni. Benedicte havde altid haft en særlig evne til at gøre ham usikker, men samtidig gav hun ham en følelse af, at han virkelig betød noget. Han vidste aldrig helt, hvad han skulle gøre af sig selv, når hun var sådan her.
Lucas kunne tydeligt mærke Benedictes bryster presse sig mod hans ryg gennem hendes sweater, og han kunne ikke undgå at tænke på, hvor store de var. “Du er... meget tæt på,” mumlede han undskyldende.
Benedicte grinede lavmælt og nussede blidt hans skuldre. “Hvad er der galt i det?” spurgte hun med en let og munter stemme. “Jeg har savnet dig, Lulu. Det er derfor.”
Lucas kunne mærke en varme sprede sig i hele kroppen, og hans fokus begyndte at svigte, da hun bøjede sig ned mod hans øre og hviskede, “Jeg skylder dig noget for dit fine arbejde,” og smilede da hun gjorde det. “Kan du stadig lide vaffelis?”
En varme steg op i hans kinder. “V-vaffelis?” stammede han.
“Ja,” grinede Benedicte og lagde en hånd blidt omkring hans nakke. “Jeg kan købe en is til dig næste gang, vi ses. Bare en lille gestus for at vise dig, hvor meget jeg har savnet dig... og hvor taknemmelig jeg -...”
Hun havde ikke engang gjort sin sætning færdig, før de begge bemærkede den markante bule, der havde dannet sig foran i Lucas’ forklæde. Lucas kunne mærke panikken stige op i ham, hans ansigt blev varmt, og han følte sig pinlig over, hvad der skete. “Jeg... U-Undskyld, Benedicte,” stammede han og forsøgte at trække sig væk, men hun holdt fast i ham.
“Oh my god, Lulu, det er okay,” sagde Benedicte med et blødt grin. “Du behøver ikke at undskylde. Det er faktisk... lidt sødt, på sin egen måde.”
Lucas kunne mærke sit ansigt blive endnu varmere. “Jeg... jeg tror, jeg hellere må begynde at feje,” mumlede han og undveg hendes blik, samtidig med at han forsøgte at finde en undskyldning for at slippe væk fra situationen, men han nåede ikke langt væk, fordi Benedicte stadig holdt fast i ham.
Hans blik søgte hendes, men han kunne ikke finde ordene til at protestere. Hun rakte hånden ned og rørte blidt ved bulen i forklædet, og hans krop rystede svagt.
“Det her er ikke en god idé, Benny,” sagde han lavmælt, men hans stemme knækkede over af nervøsitet. “Min far... han er snart færdig med at lave mad...”
Men Benedicte smilede bare og lænede sig tættere på. “Det kommer ikke til at tage lang tid, Lulu,” sagde hun med en dæmpet stemme. Hendes øjne mødte hans. “Lad mig gøre dig til en mand.”
Med en pludselig bevægelse trak hun ham blidt ned i sofaen i frisørsalonen. “Du behøver ikke at være genert omkring det her,” fortsatte hun og strøg blidt hånden over hans knæ. “Du er ved at blive voksen, Lucas, og du har brug for lidt ekstra selvtillid, ik’?”
Hun kunne se på ham, hvordan han kæmpede med sine følelser, hvordan han undgik hendes blik. Men Benedicte var fast besluttet. “Lad mig hjælpe dig,” hviskede hun, og hendes hænder bevægede sig ned mod buksekanten.
Lucas kunne mærke sit hjerte hamre i brystet, og hans vejrtrækning blev pludselig meget hurtig. “Benny, jeg...” Hans stemme knækkede over, og han kiggede væk. Han følte sig ekstremt hjælpeløs.
Benedicte rørte blidt ved bulen i hans bukser, og han stivnede ved berøringen. “Det her er måske det, du har brug for, Lulu,” sagde hun stille og sendte ham et opmuntrende smil. “Det er okay at få hjælp, især når man har det sådan her.”
Hun trak forsigtigt op i sin sweater, afslørede en del af sin bh, og Lucas kunne mærke hendes varme ånde mod sin kind. “Lad mig vise dig, hvordan det føles,” sagde hun lavmælt og trak ham tættere ind til sig.
Lucas kunne mærke sine hænder blive svedige, da Benedicte blottede sine store, runde bryster for ham. Hendes hånd gled blidt frem og tilbage over hans skaft, og hans åndedræt blev hurtigt. Hun hviskede blidt i hans øre, “Vil du ikke føle dig speciel, Lulu? De fleste af dine klassekammerater har nok ikke prøvet det her før.”
Lucas kunne knapt få en lyd frem. Han følte sig lammet af overraskelse og usikkerhed, samtidig med at han blev overvældet af hendes blide berøringer. Det var ikke kun den fysiske kontakt, der fik ham til at miste fodfæstet, men også den tillid, hun udviste ved at tage kontrol over situationen. Han var midt i et stormvejr af følelser, og det hele blev mere forvirrende, da Benedicte stillede spørgsmålet.
“Lucas,” hviskede hun med en stemme blød som silke, “føles det rart?” Hun trak hånden lidt tilbage, kun for at glide den op igen langsomt og fokuseret. “Jeg er ikke særlig erfaren med de her ting, så du må undskylde, hvis jeg gør noget forkert.”
Hun fortsatte med at røre ham blidt, og Lucas kunne mærke, hvordan han begyndte at nyde det. Måske var det ikke kun usikkerhed, men også en længsel efter denne form for nærhed – en længsel, han ikke engang vidste, han havde.
Benedicte bemærkede, hvordan Lucas begyndte at stivne, og hun kunne se forskrækkelsen i hans øjne. Hun smilede blidt og trak ham tættere ind til sig. “Bare slap af,” hviskede hun i hans øre.
“Er du ved at komme?” spurgte hun, og hendes hænder bevægede sig rytmisk over ham, som om hun udforskede hver centimeter af hans krop.
Hun skød brysterne frem mod ham, og han kunne mærke dem mod sin kind. Varme og bløde. Hendes hænder arbejdede ubesværet, og Lucas følte en underlig blanding af skam og lyst. Han kunne mærke sveden på panden, og hans hjerte bankede hurtigt. “Benedicte,” hviskede han. Hans stemmede knækkede over. “Jeg... jeg ved ikke...”
Hun smilede blidt til ham i spejlet og kiggede ned på ham. “Det er okay. Bare nyd det.”
Hun fortsatte med at glide hånden op og ned ad hans skaft. Lucas kunne mærke presset stige, hans vejrtrækning blev hurtigere, og han forsøgte at koncentrere sig om hendes ord, hendes nærhed. “Gør det,” hviskede hun lavmælt. “Bare lad dig selv komme.”
Og så skete det. Lucas mærkede, hvordan hans krop begyndte at trække sig sammen, hvordan han mistede grebet om virkeligheden i et øjeblik. Hans krop spændte og løsrev sig, og han kunne mærke varmen skylle igennem ham. Benedicte var lige så overrasket som Lucas, da hun så den store ladning sæd blive sprøjtet op i luften og derefter landede på gulvet foran dem. Lucas gispede og stønnede, hans krop rystede, og han lukkede øjnene i et forsøg på at finde sit åndedræt.
“Hvordan føltes det, Lulu?” spurgte hun bagefter. Da han ikke svarede med det samme, nikkede hun og sagde, “Det er okay.”
Lucas sank sammen i hendes favn, og hans ansigt hvilende mod hendes bryster. Hans vejrtrækning var tung og uregelmæssig, og hun kunne mærke, hvordan han forsøgte at få kontrol over sig selv. Benedicte holdt ham tæt ind til sig, mens hendes hænder begyndte at stryge blidt op og ned ad hans ryg.
“Du er okay,” sagde hun roligt, mens hun strøg ham blidt gennem håret og ned ad ryggen. "Du gjorde det fint. Vi tager det bare i dit tempo."
Lucas kunne mærke, hvordan hans krop langsomt slappede af i hendes arme. Han var ikke vant til at føle sig sådan, men hendes rolige vejrtrækning og blide berøringer hjalp ham med at falde lidt til ro. Han lukkede øjnene og forsøgte at trække vejret normalt igen, mens han mærkede en varm lettelse sprede sig i sin krop.
****
Lucas og Benedicte sad på hans værelse. Sollyset gled ind gennem vinduet og ramte det rodede gulv. Benedicte havde iført sig et par korte, stramme sommershorts, der klemte sig over hendes brede hofter, og en tanktop, som hun havde rullet op, så hendes bryster strittede frem i luften på det rodede drengeværelse. Hun havde ingen bh på, og hendes brystvorter føltes stive og følsomme mod Lucas´ tunge.
De sad på gulvet i en tæt omfavnelse. Lucas havde hendes brystvorter i munden. Han suttede og slikkede forsigtigt på dem, mens Benedicte blidt strøg sine fingre gennem hans hår og hviskede opmuntrende ord til ham imens. Hendes hår havde han kort forinden sat op i en sød frisure med to fletninger, der fra siderne mødtes bag på hovedet og blev bundet sammen med en elegant, silkeblød sløjfe.
Benedicte elskede sin nye frisure, og mens han suttede, fortalte hun Lucas, hvor god og talentfuld han var. “Jeg anede ikke, at du kunne sætte hår så godt, Lucas,” sagde hun med et lille grin og kiggede ned på ham med et varmt smil. “Hver gang du klipper mig, ender det altid med, at du laver de mest fantastiske frisurer.”
Lucas kunne mærke, hvordan hendes hænder blidt strøg gennem hans hår, mens han suttede på hendes brystvorter. Det føltes næsten naturligt for ham nu, som om hun udfyldte et tomrum, han knap nok vidste, han havde inde i sig selv. Han elskede følelsen af den varme og tryghed, hun gav. Hendes berøringer føltes beskyttende og nærmest omsorgsfulde. Når de var sammen, følte han sig mindre hæmmet, mindre anspændt, som om han generthed langsomt smeltede væk.
“Du virker ikke så genert længere, Lucas,” bemærkede hun også med en lavmælt stemme, mens hendes fingre forsigtigt kærtegnede hans kind. “Jeg tror, at du generelt er for hård ved dig selv, Lulu. Du har så mange talenter. Dét alene burde gøre dig mere selvsikker.”
Benedicte lænede hovedet tilbage, og lod Lucas udforske hendes brystvorter endnu grundigere. Hans bevægelser var stadig lidt tøvende, men der var en beslutsomhed i dem nu. En trang til at finde sig selv i hendes nærhed. Mens han fortsatte, kunne han ikke lade være med at tænke på, hvorfor dette føltes så vigtigt for ham. Var det hendes blide måde at guide ham på? Var det fordi han aldrig havde haft en mor til at give ham denne form for tryghed?
Benedicte og Lucas havde næsten glemt, at hans far stadig var der, da de pludselig hørte ham råbe op fra trappen. "Lucas! Jeg har brug for hjælp hernede i salonen!" råbte han, som han ofte gjorde, når der var brug for et ekstra sæt saksekyndige hænder.
Lucas begyndte straks at rejse sig op fra gulvet og gik hen mod døren. "Øh, jeg må nok hellere se, hvad han vil," mumlede han.
Men Benedicte greb fat i hans arm og trak ham tilbage ned på gulvet. “Shhh,” hviskede hun og pressede en finger mod sine læber. Lucas så undrende på hende, men hun gav ham bare et drillende smil. “Han kan vente et minut. Vi er nødt til at tage os af ham her først.”
Benedictes hånd gled op langs hans bukseben over den overdrevent tydelige bule. Hun lod sine fingre glide op til lynlåsen og åbnede den langsomt. Der var en øjeblikkelig intensitet i rummet.
Med et hurtigt greb trak hun hans bukser og underbukser ned. Han pik sprang frem som en trold fra en alt for lille æske. “Hvis du virkelig vil af med din generthed, Lulu, så er du altså nødt til at begynde med at tage nogle chancer, okay?”
Lucas havde nært fået et hjerteanfald, da han mærkede Benedictes læber lukke sig omkring sit pikhoved. Indersiden af hendes mund var varm og våd, og tungen gned sig ivrigt mod spidsen af hans pik, som en lille kattekilling, der grådigt lapper mælken i sig. Hun bevægede roligt hovedet op og ned, mens hun med sit hånd blidt holdt fast om skaftet.
Nu bankede Lucas’ far på. Tre hårde bank. “Lucas? Er du derinde?” lød hans stemme gennem døren.
Lucas kunne mærke nervøsiteten krybe op i ham, og han så panisk på Benedicte, der stadig lå på maven foran ham med sine læber omkring hans pik. “S-Seriøst, Benny, stop. Jeg skal ned og hjælpe min far,” klynkede han desperat.
Men Benedicte fortsatte uden at fjerne blikket fra hans øjne. I stedet trak hun sig længere fremad, så hun kunne tage ham endnu dybere ind i sin mund. Lucas bemærkede, hvordan hendes øjne begyndte at blive blanke. Det måtte også være overvældende for hende. “Kom med det, Lulu,” hviskede hun i det korte øjeblik, hvor hun trak sig væk for at få luft. “Kom i min mund.”
Han kunne ikke andet end at følge hendes ordre. Med et hæst støn og en serie dybe vejrtrækninger sprøjtede Lucas sin sæd ind i Benedictes mund. Det var i et kort øjeblik, som om tiden stod stille. Hvert sprøjt føltes som en evighed, når de skyllede ud gennem hans boller, ud gennem skaftet, og ind i Benedictes ventende gab. Hun slugte hver eneste ladning sæd, og først da han var færdig med at komme, trak hun sig væk. Hun så op på ham med et tilfreds smil, efter at have tørret sig om munden.
“Det var lækkert, Lulu,” sagde hun blidt. “Se, det var ikke så svært, vel?”
Lucas sank udmattet sammen. Hans krop rystede, og han følte sig forpustet. Han kunne knapt møde hendes blik, skamfuld over, hvad han netop havde gjort. Tanken om, at han lige havde fyldt sin barndomsvens mund med sæd føltes underlig. Da hans vejrtrækning begyndte at falde til ro, ramte tanken ham: Hans far måtte have opgivet og var gået nedenunder igen. Kunne han have opdaget dem? Lucas lukkede øjnene og forsøgte at tænke på noget andet.
****
Lucas og Benedicte stod foran isboden i parken. Solens varme stråler oplyste gruset under deres fødder, og den søde duft af vafler blandede sig med sommerluften. En lille kø af mennesker var samlet foran den lille, farverige bod, men Lucas stirrede stift ned i jorden.
"Det er din tur," hviskede Benedicte og puffede ham let fremad. "Kom nu, Lulu. Det her er simpelt. Du går derhen, vælger en is, og betaler. Let som ingenting."
Lucas kastede et blik på isboden. Ismanden, en ældre herre med et venligt smil, kiggede ventende op mod ham. Bag ham glinsede de farverige isvafler i solen. Lucas åbnede munden, men ordene sad fast i hans hals. Hans hånd famlede usikkert med mønterne i lommen.
"Jeg... jeg tror ikke, jeg kan," mumlede han.
Benedicte sukkede tålmodigt og trådte hen ved siden af ham. "Prøv nu bare. Det handler ikke om isen. Det handler om dig. Du kan godt klare det, men du skal gøre det."
Lucas trak vejret dybt og tog et forsigtigt skridt frem. "Øhm..." begyndte han, men hans stemme var næsten uhørlig. Ismanden lænede sig venligt fremad.
"Ja, hvad kan jeg hjælpe med, unge mand?" spurgte han opmuntrende.
Lucas mærkede varmen stige i kinderne, og han stirrede forvildet på de mange muligheder. "Jeg... øh, jeg vil gerne... øhm..." Hans hænder begyndte at svede, og han kunne mærke blikkene fra de andre i køen bag ham. Han gik i stå.
Benedicte trådte hurtigt ind. "Han tager to kugler i en vaffel, tak. Chokolade og jordbær," sagde hun smilende og placerede roligt en hånd på Lucas´ skulder.
Ismanden nikkede og gik i gang med at fylde isen. Lucas trak sig tilbage, hans ansigt flammende af skam. "Jeg kunne ikke," mumlede han, og hans blik faldt til jorden.
Benedicte rakte ham vaflen, da ismanden var færdig. "Her," sagde hun blidt og tog sin egen is. Hun ventede, indtil han havde taget imod den, og lagde så en finger under hans hage for at løfte hans blik. Han så op på hende, og hun smilede ned til ham. "Det er okay, Lulu. Du prøvede. Det er det vigtigste."
Han skævede mod hende, stadig tydeligt utilpas. "Men jeg klarede det jo ikke. Jeg kunne ikke engang sige noget rigtigt."
"Det kommer," sagde hun opmuntrende. "Små skridt, ik’? Du behøver ikke at klare det hele på én gang. Det vigtigste er, at du prøver. Og næste gang? Så klarer du det altså selv, okay?"
Lucas nikkede langsomt, stadig lidt flov. Benedicte tog en bid af sin is og grinede let. "Og hey, nu ved du i det mindste, hvad du skal sige næste gang. ´To kugler i en vaffel.´ Det er da et ret godt sted at starte."
Lucas kunne ikke lade være med at smile svagt, mens han tog en forsigtig bid af sin egen is. "Ja, okay, måske næste gang," mumlede han.
Benedicte klappede ham let på ryggen. "Du er cool nok, Lulu. Du skal bare tro noget mere på dig selv."
De satte sig på en nærliggende bænk, og mens Lucas spiste sin is i stilhed, følte han sig varm indeni - og det var ikke kun på grund fra solen.
****
Det var en sen eftermiddag, og de sad på Lucas´ værelse. Han sad bag ved Benedicte, mens han flettede hendes bløde, sorte hår i en lang fletning. Benedicte, der sad og læste arbejdsmails på sin iPad, havde en ærmeløs skjorte på, og hendes stramme, mørke blyantskørt fremhævede hendes smalle talje. Hendes grå nylonstrømper, der var let gennemsigtige, fremhævede hendes lange, slanke ben. Lucas havde et par lyse shorts og en smart sommerpolo på, som Benedicte havde fået ham til at købe, da hun insisterede på, at de skulle tage ud at shoppe tidligere på dagen. Hans lysebrune hår var lidt rodet og faldt blødt ned over panden, som om det ikke helt kunne holdes på plads.
Hun drejede hovedet en smule, så hun kunne se ham over skulderen. “Undskyld, at jeg ikke giver dig opmærksomhed. Vi har simpelthen så travlt på kontoret for tiden,” sagde hun og smilede venligt. “Hvordan var din dag i skolen i dag? Er du stadig lige så genert?”
Han trak på skuldrene. “Næh,” svarede han, “det går faktisk bedre, tror jeg nok... Hvis det ikke skal være løgn, så talte jeg endda med en af mine klassekammerater i dag.´Det var kun fordi, han talte til mig først, men... det tæller, gør det ikke?”
Benedicte smilede opmuntrende. “Selvfølgelig tæller det, Lulu,” sagde hun og klappede ham let på skulderen. “Det er en fantastisk start! Men du er kommet til næste fase nu.”
Lucas så uforstående på hende. “Næste fase? Hvad mener du?”
Hun rejste sig op, strakte sine arme over hovedet og kiggede ned på ham med et selvsikkert smil. “I dag vil jeg lære dig, hvordan man tager det første skridt selv,” sagde hun og trak ned i sin blyantnederdel. Lucas gispede, da han bemærkede, at hun ikke havde trusser på. De gennemsigtige nylonstrømper afslørede alt, og hans blik gled automatisk ned mod hendes skede, der stod til skue gennem nylonstrømpestoffet. Han mærkede en efterhånden velkendt rødme varme sine kinder.
Benedicte vendte ryggen mod Lucas, og han kunne ikke undgå at bemærke, hvordan hendes fyldige baller blev afsløret gennem det nylonstrømpestoffet. Gennem det tynde, grå materiale kunne han svagt tyde silhuetten af hendes numsehul og fisse, som blev mere og mere synlig, da hun blidt spredte sine baller fra hinanden med hænderne. Hun så sig over skulderen og bemærkede, at han stirrede, hvilket fik hende til at fnise. Lucas følte sig flov over at blive fanget i det øjeblik, men samtidig blev han draget af den ældre pige.
Benedicte lænede sig ind mod skrivebordet, bøger og papirer spredt omkring hende. Hun kiggede på Lucas med et selvsikkert blik. "Kom her, Lulu, og gnid din pik imod min fisse," sagde hun roligt uden at fjerne blikket fra ham.
Lucas sank en klump, før han trak sine bukser ned omkring lårene og lod sin pik få lidt luft. Med tøvende skrift stillede han sig bag Benedicte, der stod med ryggen til ham og støttede sig mod skrivebordet. Hun strittede med numsen og spredte sine baller, så hendes skede fremstod mere tydeligt gennem nylonstrømpestoffet. Lucas’ generthed var overvældende, men han samlede alligevel modet til at tage det første skridt.
Lucas´ hænder skælvede, da han forsigtigt lagde dem på Benedictes hofter. Langsomt begyndte han at gnide sin pik frem og tilbage mod hendes fisse gennem nylonstrømperne. Hans sarte pikhoved føltes ru mod det glatte stof.
“G-Gør jeg det rigtigt?” hviskede han med en rystende stemme.
Benedicte vendte hovedet mod ham og sendte ham et smil over skulderen. “Ja, Lulu,” sagde hun opmuntrende. “Du gør det rigtig fint. Fortsæt bare sådan.”
Med mere selvsikkerhed tog Lucas lidt strammere fast omkring Benedictes hofter. I stedet for blot at gnide sin pik mod hendes fisse, stødte han nu aktivt sine hofter mod hendes. Hans pikhoved gned sig rytmisk mod nylonstrømpernes glatte stof. Han kunne mærke, at Benedictes krop sitrede, og hendes åndedræt blev mere ujævnt. Det var tydeligt, at hun nød hans berøringer, uanset hvor kluntet og akavet det føltes. Hendes fingre strammede sig om skrivebordets kant, og hun begyndte selv at støde sin numse blidt imod ham. Lucas koncentrerede sig om at følge hendes rytme og få det hele til at føles rigtigt.
Lucas mærkede en varm følelse brede sig gennem hans krop. Det var som om, at alt, hvad de lavede sammen, føltes magisk. Det var som om, at Benedicte havde åbnet døren til en ny verden for ham, en verden hvor han ikke længere behøvede at være genert eller bekymret. Det var, som om hendes blide berøringer og opmuntrende ord havde skubbet alt hans usikkerhed væk, og han indså, at han havde bekymret sig om ingenting så længe. Han forstod ikke, hvorfor hun hjalp ham sådan her, men det betød ikke noget i øjeblikket. Dette var deres øjeblik, og det var perfekt.
Lucas stødte hårdere til, greb strammere fast om hendes hofter, og begyndte at bevæge sig i et mere rytmisk tempo. Selvom der stadig var et lag stof imellem dem, føltes det som at have rigtig sex. Benedicte stønnede blidt og guidede ham med sine opmuntrende ord. "Det går rigtig fint, Lulu," hviskede hun lavmælt, mens hun blidt mødte hans pik med sin numse. Lucas kunne mærke, hvordan skridtet i hendes nylonstrømper efterhånden var gennemvædet af et fugtigt miks af hendes fissesaft og hans præsæd. Det gjorde det betydeligt nemmere at og mere behageligt bevæge sin pik imod stoffet, og det fik hans hjerte til at banke hurtigere.
Da Lucas var distraheret af denne opdagelse, prikkede han ved et uheld sin pik direkte mod hendes skedeindgang, og i et kort øjeblik var han cirka ½ centimeter inde i hende. Det var nok til at sende et elektrisk stød igennem dem begge, og de udstødte et fælles gisp. Lucas tænkte på, hvordan det ville føles, hvis hun ikke havde nylonstrømperne på, og hvor let han ville have kunnet glide ind i hende, hvis han bare flåede dem af hende lige nu. Benedicte mærkede det også, og hun klynkede lavmælt. Hendes stemme skælvede, da hun bad ham om at blive ved. "D-Det føles virkelig godt, Lulu," hviskede hun. "B-Bare fortsæt, men gør det lidt langsommere.”
Han ville have elsket at gøre det med hende for alvor, men han vidste også, at det her jo bare var øvelse for at booste hans selvtillid. Lucas kunne mærke det ophobede pres i sin krop. Hans vejrtrækning blev hurtigere, og han gispede lavt. Benedicte kunne åbenbart også mærke, at Lucas nærmede sig sit klimaks, og hun kiggede op på ham med et forsigtigt smil. "Er du klar?" spurgte hun opmuntrende.
Lucas nikkede kort, og hans hænder klemte hendes hofter.
Benedicte gned blidt sin numse imod hans skridt. "Så bare kom," hviskede hun blidt men bestemt. “Du behøver ikke at holde dig tilbage.”
Med et suk og et sidste, intens stød stødte Lucas sin pik ind så dybt, at spidsen af hans pik trængte frem mellem hendes lår. Lucas mærkede sig selv sprøjte, da han nåede sit klimaks. Ladninger af sæd blev sendt ud på trægulvet i tykke reb, og Lucas måtte klamre sine skælvende hænder stramt omkring Benedictes talje for ikke at falde om. Det var overvældende, og han gispede og stønnede, som han aldrig havde gjort det før.
Lucas blev stående, stadig med sit skaft presset ind mellem Benedictes lår, mens de begge gispede efter vejret. Stilheden blev kun brudt af deres tunge åndedræt. Benedicte drejede hovedet og så op på ham med et blidt smil. "Wow, du kom seriøst meget, Lulu," sagde hun med en blid latter i sin stemme. "Jeg kunne mærke, at du virkelig lagde hjertet i det. Det var meget imponerende.”
Uden videre lænede hun sig frem og plantede et blødt kys på hans læber. Lucas trak sig forskrækket tilbage. Hun havde aldrig kysset ham før, og hans øjne var vidt åbne af ren overraskelse. Benedicte så på ham med et drillende, men sødt smil. "Det er bare for at belønne dit flotte fremskridt," sagde hun blidt. “Du virker slet ikke så genert længere.”
Uden at sige mere trak hun ham med ned på gulvet. Lucas lod sig selvfølgelig følge med, og de satte sig tæt sammen. Benedicte flettede deres fingre sammen, inden hun lænede sig frem for at kysse ham igen. Lucas, stadig usikker og klodset, fulgte hendes bevægelser. Deres læber mødtes, og hun guidede ham blidt. Hendes tunge legede og snoede sig om hans. Det var Lucas´ første kys, og han lod sig fuldstændig opsluge af det.
De blev siddende sådan i et stykke tid, tæt på hinanden, med fingrene flettet og deres åndedrag blandet sammen. Da Benedicte til sidst trak sig tilbage, grinede hun stille.
"Se hvor hurtigt du lærer det," sagde hun og strøg blidt sin hånd mod hans kind. Lucas så på hende, stadig håbløst forvirret, men også håbløst forelsket. Og en spirende følelse af selvsikkerhed var da også begyndt at vokse sig frem i hans bryst.
****
Lucas var fyldt med en ny energi, som han ikke helt kunne forklare. Selvom det var svært at indrømme, vidste han godt, hvem der havde æren for den selvtillid, der voksede i ham. Benedicte. Hendes konstante påmindelser om, at han var noget særligt, havde slået rod i hans selvforståelse, og for første gang nogensinde følte han sig ikke længere som en outsider i sin egen klasse.
Det startede i det små. Et par forsigtige kommentarer her og der i timerne. Et par venlige smil rettet mod personer, han normalt ville undgå øjenkontakt med. Og nu gik han her, på vej hjem fra skole, i selskab med en gruppe drenge fra klassen. Det var noget helt nyt.
Lucas havde mønstret modet til at nærme sig dem tidligere på dagen, da de stod og snakkede ved cykelstativerne. “H-Hej med jer,” sagde han usikkert, men med et lille smil. De havde vendt sig om mod ham, og i stedet for at gøre grin med ham, som han havde frygtet, havde de været super cool og venlige. Det føltes næsten surrealistisk.
På vej hjem grinede de sammen over en dum joke, som en af drengene havde fortalt. Lucas mærkede en følelse af sammenhold, som han ikke havde oplevet før. Men det var ikke bare drengene. Han havde også lagt mærke til en af pigerne fra klassen, som gik sammen med dem. Hun hed Sofia. Hendes nærvær havde altid gjort ham lidt nervøs før, men nu føltes det anderledes. Da hun lagde en arm omkring hans skulder og sagde noget til ham, han ikke engang kunne huske, grinede han bare og spillede med. Lucas kunne mærke en lille stolthed boble i maven. Hvis Benedicte så ham nu, var han sikker på, at hun ville smile.
Benedicte så det hele fra sit vindue. Hun sad i en af de brede armstole med en kop kaffe mellem hænderne og kiggede ud på gaden. Først smilede hun, da hun så Lucas komme gående sammen med de andre. Synet af hans glade ansigt og den selvtillid, han udstrålede, gjorde hende stolt. Hun tænkte på de mange sene eftermiddage, hun havde arbejdet med at bygge ham op, og hun følte en dyb tilfredsstillelse over at se resultatet udspille sig for øjnene af hende.
Men hendes smil blegnede, da hun så pigen lægge en arm omkring hans skulder. Benedicte stirrede lidt længere end nødvendigt, og en ukendt følelse knugede sig om hendes bryst. Det var underligt. Hun burde være glad på hans vegne. Det vidste hun godt. Alligevel kunne hun ikke ignorere den lille stikken af jalousi, der begyndte at vokse inde i hende.
****
Senere på dagen sad Benedicte i frisørstolen, og Lucas var i færd med at løsne frisørkappen fra hendes hals. Solen kastede et varmt skær ind gennem salonens vinduer og oplyste hendes hvide smil, som var rettet mod spejlet foran dem. "Jeg har bemærket, at du har fået nogle nye venner," sagde hun afslappet.
Lucas, der koncentrerede sig om at løsne kappen, svarede næsten undvigende. "Vi fulgtes bare hjem fra skole," sagde han, mens han foldede kappen sammen. "Jeg nævnte frisørsalonen, og de syntes åbenbart, det lød spændende. De sagde, at de gerne ville kigge forbi en dag."
Benedicte nikkede, og hendes smil voksende. "Det lyder rigtig godt, Lulu. Det er dejligt at se, at du åbner dig op for andre."
Da Lucas trak kappen væk og lagde den til side, blev Benedictes outfit afsløret i sin helhed. Hun var iført en kort, hvid kjole, der sad stramt om hendes slanke figur. To matchende hvide Manolo Blahnik-stiletter fremhævede hendes lange ben. Kjolen var nedringet, og Lucas kunne ikke undgå at bemærke den fremtrædende kavalergang, der var stillet så fristende til skue for hans blik. Han forsøgte desperat at rette sit blik mod et hvilket som helst andet sted i salonen, men hans kinder blev røde af anstrengelsen.
En pludselig tanke ramte ham, og en knugende følelse af jalousi bredte sig i hans bryst. Måske skulle hun til fest. Eller måske var det en date? Han prøvede at skubbe tanken væk, men det var svært. Hun havde selvfølgelig ret til at gå ud på dates med mænd på sin egen alder. Det ville kun være naturligt, hvis en smuk, ung kvinde som Benedicte gjorde den slags ting, og det måtte han jo bare leve med.
"Tak for at studse mit pandehår," sagde Benedicte, da hun rejste sig fra stolen. Hun glattede kjolens stof ud med elegante bevægelser. "Det var blevet så irriterende."
Lucas nikkede stumt og forsøgte at samle sig, mens han ryddede op omkring stolen. Benedicte greb sin taske og kiggede på ham i et øjeblik, før hun sendte ham et lille, varmt smil, som fik hans hjerte til at slå et ekstra slag. "Du gør virkelig fremskridt, Lulu. Jeg er stolt af dig," sagde hun.
Benedicte stod ved spejlet, mens Lucas stadig ryddede op omkring frisørstolen. Hun strøg en hånd gennem sit nyklippede hår og skubbede en lok om bag øret. Hendes kinder var blevet en anelse røde, og hendes blik flakkede, som om hun overvejede, hvordan hun skulle sige det, der lå på hendes hjerte. Hun virkede anderledes, næsten nervøs.
"Lucas," sagde hun pludseligt. Hendes stemme var lav og tøvende. Det, at hun brugte hans rigtige navn, var nok til straks at få ham til at spidse øre. Han vendte sig mod hende med kosten i hånden og så spørgende på hende.
"Eftersom frisørsalonen har lukket i dag," begyndte hun, mens hun trådte et skridt nærmere. Hendes blik søgte hans, men hun virkede stadig som om, hun samlede modet til at fortsætte. "Og eftersom din far ikke er hjemme..."
Hun tøvede et øjeblik, og Lucas så, hvordan hendes hånd forsigtigt gled ned til kanten af kjolen. Med langsomme, usikre bevægelser løftede hun op i stoffet, først så han kunne ane hendes lår, men derefter endnu mere. Han stirrede først forvirret, men så fangede hans blik, hvad hun ville vise ham. Hendes trusser, syet af et tyndt, nærmest gennemsigtigt stof i en sart elfenbensfarve, gennemblødte af en mørk plet af fugt, der havde samlet sig i bløde, uregelmæssige mønstre langs de fine blonder.
Benedicte bed sig i underlæben og så direkte på ham. Hendes stemme var lidt mere fast nu, men stadig blød. "Vi kan gå hele vejen i dag, hvis du vil," sagde hun. Hendes ord hang i luften som en invitation, der fik Lucas´ hjerte til at hamre.
Lucas blev stående som forstenet, og hans tanker løb løbsk. Han kunne mærke, hvordan hans ansigt blev varmt, og han forsøgte at finde på noget at sige. Benedicte sænkede kjolen tilbage på plads og trådte tættere på, så hun næsten stod helt op ad ham. "Så, hvad siger du til det?" spurgte hun blidt og placerede en hånd på hans arm.
****
Det var ved at være aften udenfor, og lyset i frisørsalonen var dæmpet, hvilket skabte en intim atmosfære. Benedicte smilte skævt, mens hun løsnede sine stiletter og lod dem glide af sine fødder.
Hun placerede sig selv oven på Lucas, der sad i sofaen, med et knæ på hver side af hans lår, så hun sad i en hævet position. Hans bukser var nede om anklerne, og hendes blik var intenst, næsten udfordrende, da hun så ned på ham.
Hendes hænder hvilede på hans skuldre, og hun lænede sig tættere på, så deres næser næsten stødte sammen. "Det er okay, Lucas. Jeg stoler på dig."
Men Lucas kunne stadig se nervøsiteten i hendes øjne, selvom hun forsøgte at skjule den. Hans blik faldt på hendes varme, bare hud, og den måde hendes kjole gled op over hendes lår, så den afslørende hendes glatte hud og kanten af hendes trusser.
“B-Burde vi ikke bruge en form for beskyttelse?” spurgte Lucas usikkert.
Benedictes kinder blev endnu rødere, og hun så ned i gulvet, inden hun mødte Lucas´ blik igen. "Altså, øh, jo, det burde vi," sagde hun lavmælt. "Men hvis du passer på og lover mig, at du trækker dig ud i tide, så er det okay. Jeg mener, vi kan stadig gøre det uden at gå for langt, ik’?"
Lucas nikkede langsomt, selvom hans nervøsitet var tydelig i hans ansigtsudtryk. "Øh, jo, okay," mumlede han med en stemme, der næsten knækkede over. "Det lover jeg."
Benedicte strøg en hårlok væk fra hans pande og smilede blidt.
Benedicte trak sin kjole op, så hendes bryster blev blottet for Lucas. Hun lod sine trusser glide til side og afslørede sin glatte skede, hvor kun en smal stribe hår pegede ned til indgangen.
Hun sank forsigtigt ned over Lucas´ lår, og hans skaft gled langsomt ind mellem hendes skamlæber. Hun lænede sig forover og støttede sine hænder på sofaens armlæn. Lucas kunne se hendes blik blive klarere og føle hendes vejrtrækning blive roligere, mens hun langsomt tilpassede sig at have hans skaft inde i sig.
Benedicte begyndte langsomt at bevæge sig op og ned. Hendes bevægelser var bløde og forsigtige. Hver gang hun sænkede sig ned, var det som om hendes krop selv søgte denne intime kontakt, og hans fornemmelse af hende var næsten overvældende. Han kunne mærke hendes varme og tæthed, og han greb fast om hendes hofter for at trække hende tættere på for at forstærke følelsen. Hver bevægelse frem og tilbage skabte en elektrisk spænding mellem dem, en vidunderlig intensitet, der fik ham til at gisper efter vejret.
Lucas blev forvirret i et øjeblik, da han bemærkede en lille dråbe rødt blod, der langsomt dryppede ud af hendes skede og ned langs hans skaft. Først troede han, det var hans egen pik, der var kommet til skade, men så indså han, at blodet stammede fra Benedicte. Betød det, at hun...? Lucas åbnede munden for at spørge, men Benedicte afbrød ham.
"Lad være med at bekymre dig om det," hviskede hun. "Bare stol på mig."
Hun løftede sig en smule i hofterne, inden hun sank ned over ham igen. Hendes bevægelser var langsomme og kontrollerede. Lucas kunne mærke, hvordan hendes skedes bølgende riller klemte sig stramt om hans skaft, og det sendte en følelse af nydelse gennem hans krop
Benedicte klynkede og hvinede. Lucas kunne se hendes store, bare bryster bevæge sig langsomt foran sit ansigt, og han holdt vejret, mens hun fortsatte. Benedicte begyndte at ride ham hurtigere, og hendes hofter bevægende sig rytmisk op og ned, mens hun tilpassede sig følelsen af at have ham inde i sig. Hendes blik flakkede mod vinduet, som om hun ledte efter et sted at fokusere, mens hendes tanker stadig var et andet sted.
Benedicte pumpede stødvist op og ned på Lucas’ pik, som om hun red på en kængurustylte. Hendes rytme blev mere intens, og små klynk undslap hendes læber. Lucas greb hendes hofter hårdere, og hans stemme rystende. "Jeg... jeg er ved at komme!"
Benedicte hørte ham knapt nok. Hendes fokus lå på sin egen rytme, som blev mere og mere uafbrudt. Hendes krop bevægede sig hurtigere, hun var for medrevet til at reagere på hans advarsel. "Kom bare," hviskede hun med en stemme, som dryppede af længsel. "Kom, lad mig mærke det."
"Nej, Benedicte, vent!" udbrød Lucas, men med et sidste, kraftigt stød sank hun sin skede helt ned over hans pik. Han kunne ikke holde det tilbage længere og mærkede den overvældende orgasme, der skyllede ind over ham.
Lucas sprøjtede i det samme sin sæd ind i Benedicte med desperate, intense ryk. Den varme, cremede væske skød dybt op i hendes skede, fyldte hendes livmoderhals og sivede videre ind i hendes ventende, hungrende livmoder, der endelig blev mættet. Han hamrede sig ind og ud af hende; fyldte hendes skede til bristepunktet med sin bløde, cremede sæd. Nogle enkelte dråber begyndte endda at dryppe ud og løbe ned ad hendes inderlår.
Benedicte hvilede sin pande mod Lucas’, mens han fik sin orgasme. Hun trak sig først langsomt væk, da der ikke kom mere ud. Hun sagde ikke noget, men hendes blik var diffust, som om hun ikke helt var til stede. Lucas gispede, og hans følte sig fuldstændig lamslået over, hvad der lige var sket. Han kunne ikke tro, at han lige havde kommet inde i hende, selv efter han havde lovet, at han ikke ville gøre det.
“J-Jeg troede, at jeg ikke måtte...” mumlede han med en skælvende stemme.
Benedicte kiggede ned på ham med et omtåget ansigtsudtryk, som om hun ikke helt vidste, hvad hun skulle sige. Så samlede hun sig, og hendes blik blev klarere, skarpere. “Du har vist brug for mere øvelse, Lucas,” sagde hun roligt. “Vi bør fortsætte inde på dit soveværelse, så du kan lære at gøre det rigtigt.”
Lucas´ øjne blev store, men han nikkede langsomt. Han sank en klump og fulgte lydigt efter hende op ad trapperne.
****
Inde på Lucas´ soveværelse lå de sammen i hans seng. De var begge stadig nøgne. Lucas lå på ryggen, og Benedicte sad på knæ med ryggen vendt mod ham. Hun bevægede rytmisk sin numse op og ned på hans pik. Hendes fissesaft dryppede ned ad hans skaft, og Lucas kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan han altid havde set Benedicte som en elegant, lidt reserveret, uopnåelig, ældre pige, og hvor meget det overraskede ham nu at opdage denne friere, mere rå side af hende.
Han satte sig mere lodret op, støttede hænderne på hans bøjede knæ. Lucas greb blidt fat om hendes hofter. Hun fortsatte at ride ham. Han iagttog hendes mælkehvide hud, hendes perfekte, hjerteformede numse, som bevægede sig op og ned, og det lange, sorte hår, han selv havde klippet, som piskede mod hendes ryg. “Din krop er så smuk, og du dufter så godt,” hviskede han lavt. Han følte sig nærmest bedøvet. “Jeg kunne gøre det her for evigt.”
Benedicte vendte sit hoved mod ham. Hendes øjne strålede med intensitet. Hun sendte ham et smil, inden hun lænede sig ned og tog et blødt greb fat omkring hans nakke. Liggende på siden med ryggen til ham trak hun ham ind i et ømt, sultent kys. Deres læber smeltede sammen, og hendes tunge udforskede hans mund med en grådighed, der gjorde ham svimmel af begær. Selv hendes savl smagte vidunderligt.
Lucas kunne mærke, hvordan hendes skede klemte sig om hans skaft, som om den forsøgte at suge ham dybere ind i sig. Det var varmt og stramt, og hver gang hun bevægede sig, masserede hendes skedemuskler hans skaft. Jeg er nødt til blive voksen hurtigere, tænkte han, mens hans hjerte hamrede mod brystet. Jeg er nødt til at blive til den mand, du fortjener.
Benedicte lod til at mærke hans tøven i de små, usikre ryk og den måde, han holdt vejret på. Hendes krop blev blødere, hendes bevægelser blidere. “Det er okay, Lucas,” hviskede hun hæst. “Du behøver ikke altid at bekymre dig om alting.” Langsomt skubbede hun ham blidt om på ryggen og svingede et ben over ham, så hun kom til at sidde i hans skød. Hun gled helt ned over ham, deres kroppe smeltede sammen igen. Med lukkede øjne hvilede hun sin pande mod hans og nussede hans kinder med tommelfingrene. Han kunne mærke hendes varme åndedrag mod sine læber.
De blev siddende tæt, stadig forbundne. Lucas hvilede ryggen mod hovedpuden, og Benedicte sad i hans skød med knæene på hver side af ham. Hendes pande hvilede mod hans, og hendes arme var slynget om hans nakke. Hun løftede sig langsomt og sænkede sig igen, og hendes stramme, våde fisse gled ned over ham, som om hun forsøgte at få ham endnu dybere ind i sig. Hendes klynk blev dybere, og hendes greb om hans nakke blev stærkere. Hver bevægelse fik hendes fisse til at klemme sig hårdt om hans skaft, og han mærkede, hvordan hun sank dybere ned over ham, hvilket fik hans krop til at ryste af begær. De fulgte en langsom rytme, indtil hendes gisp blev højere, og hendes hofter begyndte at bevæge sig hurtigere. Hendes krop rystede mod hans, og han kunne mærke, hvordan hendes intensitet voksede.
“J-jeg kommer, Lulu,” hviskede hun med en bristet stemme, og hun pressede sit ansigt ned i hans skulder. “Jeg... kommer.”
Det var overvældende for dem begge, og Lucas kunne mærke hendes fisse begynde at spænde omkring ham, som om den forsøgte at holde ham inde. “Jeg kommer også,” hviskede han hæst. “Jeg- Jeg...-”
Med en høj klynk spændte hendes krop, og Lucas mærkede hendes fisse trække sig stramt omkring ham, som om den forsøgte at malke ham for alt hans sæd. Hun hvinede, og tårerne løb ned ad hendes kinder, mens hun kom. Hendes krop rystede, og hendes bevægelser blev hurtigere. Lucas kunne ikke holde sig tilbage længere. Med et dybt suk kom han også, og en voldsom ladning sæd sprøjtede op i hende.
Benedicte kollapsede ovenpå Lucas. Hendes krop føltes tung og varm mod hans. Der var en dyb, tung stilhed i rummet, kun afbrudt af deres gispende åndedrag. Lucas kunne mærke hendes bryster presse sig mod hans brystkasse, og han registrerede svagt sæden, der dryppede ud af hende og løb ned ad undersiden af hans pik. Det kildede lidt.
Benedicte trak sig en smule sammen og så på ham med klare øjne. Hendes stemme var skrøbelig, da hun hviskede, “var det okay?”
“Ja,” svarede Lucas med en lav og nogenlunde rolig stemme, selvom han stadig var overvældet af oplevelsen. “Det var godt.”
De klædte sig på i tavshed. Ingen af dem sagde noget, men en mærkbar stemning lå i luften. Den var ikke tung, men heller ikke let. De gik ned ad trappen, hvor Lucas hurtigt rettede på sin skjorte og kastede et sidste blik på Benedicte. Hun stod ved døren og gjorde sig klar til at tage af sted.
Lucas smilede forsigtigt og sagde: “Tak for i dag, Benny. Jeg lover at gøre mit bedste med hårklipningen fremover... og også i skolen.” Han tøvede et øjeblik, før han fortsatte: “Og så snart dit hår er langt igen, er du meget velkommen til at komme tilbage. Jeg vil altid klippe det for dig.”
Benedicte svarede ikke med det samme. Hendes blik flakkede, og hun trak på skuldrene, før hun sagde kort: “Okay,” mens hun bøjede sig ned for at tage sine sko på. Lucas kiggede forvirret på hende og mærkede, hvordan hendes tone stak en smule.
“Er der noget galt?” spurgte han forsigtigt.
Benedicte rystede på hovedet. Hendes hår faldt ned om hendes ansigt, da hun rejste sig og knappede jakken. “Nej, der er ikke noget galt,” sagde hun kort uden at møde hans blik.
Før Lucas kunne nå at sige mere, åbnede hun døren og trådte udenfor. “Vi ses,” sagde hun med en stemme, der lød så distanceret, at det gjorde ondt på ham. Hun gik hurtigt ned ad havegangen uden at vende sig om.
Lucas blev stående i døren og så efter hende. Døren stod åben, og en kølig brise ramte hans ansigt, men han rørte sig ikke. Tankerne kørte rundt i hans hoved. Hvad var der galt? De havde lige delt noget så intenst, så betydningsfuldt – de havde mistet deres mødomme til hinanden, og nu... dette. Et kort, ligegyldigt farvel, som om det hele var ubetydeligt.
Han stod længe i døren, selv efter hun var forsvundet ud af syne. Der var en tomhed i hans bryst, en følelse han ikke rigtigt kunne sætte ord på. Han lukkede langsomt døren, hvilede panden mod den og sukkede dybt.
Og i de næste to år så han hende ikke igen.
————–
Tak fordi du ville læse med! Jeg øver mig stadig på at skrive, så jeg vil være meget taknemmelig, hvis du vil fortælle mig i kommentarsporet, hvad du synes om historien og min skrivestil. Det er den eneste måde, jeg kan forbedre mig på!
Jeg tager også imod ønsker til historier. Hvis du har et ønske til noget specifikt, er du velkommen til at skrive til mig på jeriko1992@hotmail.com. Du kan også række ud til mig via hjemmesiden!
Erotiske noveller skrevet af Jeriko