Kapitel 3A: Deres skjulte forhold
Siden september havde deres forhold udviklet sig i stjålne øjeblikke og krumspring, en dans mellem lyst og risiko. Nogle dage var deres alene – når Peter fik sine skøre indfald eller arbejdede sene vagter, kunne de udfolde sig frit, som den dag i køkkenet, hvor hun havde trukket ham mod bordet, hendes hænder revet hans bukser ned, og han havde løftet hende op, hendes lår spredt mod kanten, mens de bevægede sig sammen i en febrilsk rytme, hendes gisp blandede sig med vinden udenfor. Andre gange var det hurtige, desperate stunder – som den aften i garagen, hvor hun havde lokket ham ud under påskud af at finde en skruenøgle, kun for at presse ham mod væggen, hendes hænder gled ind under hans trøje, og hans mund fandt hendes i et kort, sultent kys, før Peters stemme kaldte fra stuen og tvang dem fra hinanden, åndeløse og uforløste.
Thomas havde lært hendes krop at kende – hvordan hun elskede, når han kærtegnede indersiden af hendes lår, hvordan hendes ånde stokkedes, når han kyssede hendes hals lige under øret, og hvordan hun næsten altid blev revet med. Hans grønne øjne låste sig på hendes i de stjålne øjeblikke, sultne og intense, før de flakkede væk, som om han frygtede at blive fanget af sin egen længsel som den gang i stuen, hvor en uskyldig samtale om dagen blev til hende, der trak ham ned på sofaen, hendes hænder febrilske mod hans jeans, og hans fingre fandt hendes varme, indtil de næsten glemte tid og sted. Men der var også dage, hvor de måtte opgive – En dag, hvor Peter var hjemme og gik rundt i huset, mens ledte noget skrammel som havde glemt, og deres blikke mødtes over bordet, hendes fod strejfede hans under dække af middagen, men risikoen var for stor, og de trak sig tilbage, sultne og frustrerede, fanget af deres eget hemmelige bånd.
Kapitel 3B:
En eftermiddag i midten af oktober stod Amanda i køkkenet, hendes hænder gled over en bunke tomme indkøbsposer, der lå spredt over det slidte træbord som efterladte rester af en falmet sæson. Udenfor hang skyerne lave og grå, duggen lå som et vådt, glinsende tæppe over græsset, og vinden raslede svagt i de nøgne træer, deres grene strakte sig mod himlen som knoglede silhuetter mod det dæmpede lys. Hun kastede et hurtigt blik mod Thomas, der sad ved bordet, hans ansigt oplyst af telefonens kolde skær, hans fingre bevægede sig dovent over skærmen. "Vil du med, Thomas?" spurgte hun, hendes stemme let og hverdagsagtig, men med en mørk, sulten undertone, der fik hans hjerte til at slå en ekstra takt. "Vi skal handle ind – mælk, brød, det sædvanlige." Han løftede blikket, hans øjenbryn trak sig op i en lille rynke, men et svagt smil spillede om hans mund, som om han allerede forstod. "Ja… øh, okay," mumlede han, smed telefonen i lommen med en hurtig bevægelse, og hans sneakers skrabede mod linoleumsgulvet, da han rejste sig og fulgte hende ud til bilen.
Køreturen til supermarkedet var tavs, luften i kabinen tæt af noget uudtalt, en spænding, der summede mellem dem som en usynlig puls. Amanda holdt rattet med et fast greb, hendes lår spændte under de stramme jeans, og hendes ånde efterlod små, flygtige skyer i den kolde luft. Thomas sad ved siden af, hans hænder hvilede på lårene, hans fingre krøllede sig let mod stoffet, og hans øjne gled af og til mod hende – fanget af hendes skarpe kæbelinje, de mørke bølger af hår, der faldt over hendes skuldre, og den måde, hendes sweater kærtegnede hendes bryster i det grå lys, der sivede gennem ruden. "Det er koldt i dag, ikke?" prøvede han, hans stemme tøvende og næsten opslugt af stilheden, men hun svarede kun med et lille nik, hendes læber trak sig i et svagt smil, der lovede mere, end ord kunne bære.
I supermarkedet bevægede hun sig gennem gangene med raske skridt, hendes bevægelser bestemte, men hendes øjne søgte ham, hver gang han kom tæt på. Hun greb en karton mælk, dens overflade kold og dugget mod hendes fingre, et friskbagt brød med en sprød skorpe, der knasede let under hendes greb, og en pakke smør, der stadig bar kølediskens kulde. Hendes hænder fyldte poserne med næsten mekanisk præcision, men en rastløs energi lå i hendes bevægelser, som om hun ventede på noget mere. Thomas fulgte efter, hans skridt tøvende, hænderne gemt i lommerne, indtil hun bøjede sig for at tage en ekstra liter mælk fra køledisken. Hendes sweater trak sig op, afslørede et stykke bleg hud over jeansens linning, og han kunne ikke modstå – hans hånd strejfede hendes ryg, en kort, forsigtig berøring, skjult af hyldernes skygge. Hun stivnede et øjeblik, hendes ånde satte sig fast i halsen, og et varmt gys løb gennem hende, før hun rettede sig op. "Vær forsigtig," hviskede hun, hendes stemme blød og drillende, og han trak hånden tilbage med et lille grin, men hans øjne blev hængende på hendes hofters svaj, en længsel, der voksede i hans bryst.
Ved kassen stod de tæt, hendes arm strejfede hans, da hun rakte ham en pose at bære, og hun bøjede sig tættere, hendes læber næsten mod hans øre. "Jeg har tænkt på dig hele dagen," hviskede hun, hendes stemme varm og fyldt af en sult, der fik hans kinder til at blusse og hans mave til at trække sig sammen som en strammet fjeder. "Samme her," mumlede han, hans ord næsten væk i luften, og hans hænder klemte om posens håndtag, som om han søgte noget at holde fast i. Kassemedarbejderen, en træt kvinde med grå striber i håret, så ikke op fra sin scanner, og de skyndte sig ud til bilen, deres skridt hurtige og synkroniserede i en stille aftale.
Tilbage i bilen satte hun sig ind, men hun drejede ikke mod hjemmet. Hun kørte ud af byen, ned ad en snoet landevej, hvor træerne stod tætte og mørke, deres grene kastede lange skygger i det svindende lys. Solen var næsten nede, en svag orange stribe mod horisonten, da hun svingede ind på en øde parkeringsplads ved en skov. Asfalten lå tom og stille, omgivet af graner, hvis nåle dryssede ned i vinden, og et tæppe af visne blade knasede under dækkene. Hun slukkede motoren, vendte sig mod ham med øjne, der brændte af begær, og uden et ord greb hun fat i hans trøje. De kæmpede sig forbi forsæderne, hans knæ stødte mod midterkonsollen, mens hun trak ham med en næsten febrilsk kraft ind på bagsædet. "Jeg har længtes efter det her hele dagen," hviskede hun, hendes stemme hæs og sulten, og hun skubbede ham ned mod sædet, hendes hænder allerede på hans jeans.
Det var hurtigt og intenst. Hendes fingre flåede hans bukser op, knapperne sprang fra hinanden med små, skarpe lyde, og hun trak dem ned over hans hofter, hendes negle strejfede hans lår og efterlod svage, røde striber mod hans hud. Han gispede, hans hænder fandt hendes sweater, trak den op over hendes hoved i en hastig bevægelse, og hans fingre borede sig ind i hendes varme hud under bh’en, mærkede hendes hjerteslag banke mod hans håndflader. Hun stønnede, hendes ryg bøjede sig mod ham, og hun trak sin bh til siden, afslørede hendes bryster, fulde og runde i det svage lys. Hans læber lukkede sig om hendes brystvorte, hans tunge cirklede sultent mod hendes hud, smagte den salte varme, han nu kendte så godt – han vidste, hvordan hun skælvede, når han bed let, hvordan hendes ånde blev til små gisp, når han sugede hårdere. "Du driver mig til vanvid," mumlede han, hans stemme tyk og usikker, og hun lo lavt, en lyd fyldt af lyst, mens hun trak hans trøje op, hendes negle satte flygtige mærker over hans brystkasse.
"Vis mig, hvor meget du vil have mig," hviskede hun, hendes stemme dirrede af begær, og hun skubbede sine jeans ned, sparkede dem af i en hurtig bevægelse, satte sig overskrævs på ham. Ruderne duggede til, deres ånde blandede sig i hektiske pust, og hendes hofter mødte hans i en febrilsk rytme, der fik sædet til at knirke under dem. Hans hænder greb fat i hendes lår, hans fingre sank ind i hendes bløde kød, og han løftede sig mod hende, trængte dybt ind i hende med hver bevægelse, hans ånde varm og ujævn mod hendes hals. Hun stønnede højt, hendes hænder klamrede sig til hans skuldre, og hendes hofter rullede mod hans, en krævende dans, han nu mestrede – han vidste, hvordan hun elskede det, når han trak hende tættere, hvordan hendes krop spændtes, når han ramte det sted, der fik hende til at gispe hans navn. "Thomas…" lød det fra hende, en sulten hvisken, og han greb hendes hofter hårdere, hans fingre efterlod røde aftryk mod hendes hud.
Hendes hår faldt i mørke bølger over hendes ansigt, sveden løb i tynde striber ned ad hendes ryg, og han kunne mærke hendes varme omslutte ham, hendes muskler strammede sig om hans længde i en pulserende omfavnelse. "Fyld mig," gispede hun, hendes ord skar gennem luften, og han stønnede lavt, hans hænder trak hende ned mod sig, hans muskler spændte under hendes greb. Hendes lår dirrede mod hans, hendes negle borede sig ind i hans ryg, og da hun nåede klimaks, var det som en bølge, der brød over hende – hendes muskler trak sig sammen i kraftige sammentrækninger, hendes safter løb ned ad hans skaft i varme strømme, og hendes gisp fyldte kabinen. Han fulgte efter, hans varme eksploderede inde i hende, puls efter puls, og deres åndedræt blandede sig i et øjeblik af fuldstændig samhørighed, tæt og lukkede i bilens varme rum.
Hun sank tilbage mod sædet, hendes bryst hævede sig tungt, en tynd svedfilm glimtede på hendes pande og mellem hendes bryster, og hendes øjne var halvt lukkede, mørke og tilfredse. Thomas trak vejret i stød, hans hånd lå stadig på hendes lår, hans fingre dirrede let mod hendes varme hud. Han sagde ingenting, hans læber bevægede sig svagt, som om han søgte ord, men lod dem falde i stilheden. Hans øjne flakkede mod hende, en blanding af længsel og usikkerhed, før de gled ned mod sædet, hvor hans hånd hvilede. Hun stirrede op i bilens loft, hendes fingre fandt hans hånd, klemte den blidt, og hendes stemme var lav og tøvende. "Jeg har brug for dig… mere end jeg burde," mumlede hun, næsten til sig selv, hendes ord hang i luften som en skrøbelig tilståelse. Udenfor raslede vinden gennem træerne, en svag lyd mod den tunge stilhed mellem dem.
På hjemturen sad de tavse, bilens lys skar gennem tågen, og hun mærkede hans varme inde i sig, en stille påmindelse om deres handlinger. En kold bølge af skyld skyllede over hende, blandet med en sult, der nægtede at stilne. Hendes tanker snurrede – Min søn… hvad gør jeg? – mens landevejen snoede sig foran dem, og hendes hænder klemte rattet, så knoerne blev hvide. Hun kastede et sidelæns blik mod ham – hans pjuske hår, hans afslappede skuldre – og en knude voksede i hendes bryst, en blanding af ømhed og rædsel over det, de var blevet. Hans øjne mødte hendes et kort sekund, tågede af noget, han ikke kunne sætte ord på, og tavsheden mellem dem blev tungere, fyldt af en usynlig vægt.
Kapitel 3C:
Samme aften stod Peter i entreen, hans arbejdsstøvler dryppede mudder på gulvet i små, mørke pletter, mens han smed sin jakke på knagen med en træt bevægelse og kastede et irriteret blik mod Thomas, der stod med indkøbsposerne i hånden. Udenfor var mørket tæt, vinden hvinede mod husets mure, og en stak visne blade havde samlet sig mod døren som en stille barriere. Amanda var i køkkenet, hendes hænder pakkede varer ud med rolige bevægelser, men hendes ører spidsede, da Peters stemme skar gennem stilheden.
"Thomas, du kunne godt skynde dig lidt, når I handler," brummede han, hans stemme grov af udmattelse. "Jeg slider hele dagen, og I bruger evigheder på de ture. Skulle I ind i hver eneste butik efter lidt mælk og brød? Jeg ventede en time på aftensmad!" Han trak en hånd gennem sit grånende hår, hans brede skikkelse fyldte entreen, og hans øjne smallede mod poserne som en stille anklage.
Thomas trak på skuldrene, hans ansigt roligt, men hans øjne flakkede mod køkkenet et kort sekund. "Det tog bare lidt tid," mumlede han, hans stemme lav og tøvende, som om han ledte efter ord, der kunne dække over sandheden. Amanda trådte ud fra køkkenet, hendes hænder tørrede i et viskestykke, og hendes stemme var fast, men med en skarp kant. "Lad ham nu være, Peter. Han hjælper, når jeg beder om det. Vi tog os tid – er det en forbrydelse?" Hun krydsede armene, hendes blik mødte hans med en stille udfordring.
Peter fnøs, hans øjne gled mellem dem. "Tid? I var væk i to timer! Jeg kunne have klaret det på halvdelen alene. Han burde tage med mig næste gang, lære at tage ansvar." Han pegede mod Thomas, hans finger dirrede let af irritation. Amanda rystede på hovedet, hendes skuldre stivnede. "Han har nok at tænke på. Du behøver ikke gøre det til noget stort." Hun vendte sig mod Thomas, lagde en hånd på hans arm, hendes fingre strejfede hans hud med en næsten umærkelig varme. "Sæt poserne ind," sagde hun blødt, og han nikkede, slap Peters blik og gik mod køkkenet. Peter stampede mod stuen, hans stemme mumlede: "Du forkæler ham," mens Amanda tænkte: Han aner virkelig ikke, hvorfor vi tager tid - hvor er han blind.
Kapitel 3D: Badeværelset
En tidlig novembermorgen stod Amanda på badeværelset, hendes hænder rystede svagt, mens hun holdt en lille hvid pakke med p-piller mellem fingrene. Spejlet over vasken viste hendes ansigt – fine linjer trak sig fra øjenkrogene som spindelvæv, men hendes kinder bar en varme, en glød, hun ikke havde set i årevis. Hun drejede pakken i hånden, hendes tommelfinger gled over den glatte plastfolie, og minder flød frem som en flod gennem hendes sind. Det var over ti år siden, hun sidst havde brugt dem – selv dengang var hendes og Peters nætter en sjælden, mekanisk rutine; hans hænder tunge mod hendes hud, hans ånde bitter af øl, og hun lå stille, ventede på, at han var færdig, mens hendes tanker vandrede. Det blev mindre med årene, en gang eller to om året og til sidst aldrig, og hun huskede smagen af fortrydelsespillerne bagefter – koldt vand fra hanen, en bitter lettelse i maven. Men nu var alt anderledes. Med Thomas var det vildt, næsten dagligt – i bilen dagen før, på stuegulvet ugen tidligere i dag, i sengen, når Peter var væk. Hendes krop længtes efter ham, hans hænder, hans varme, og p-pillerne var blevet en nødvendighed, en stille indrømmelse af, hvor ofte hun lod sig rive med.
Hun åbnede pakken med en lille, skarp bevægelse, tog den første pille og slugte den med en slurk vand fra hanen. Glasset klirrede mod vasken, da hun satte det fra sig, og hun lænede sig tættere mod spejlet, hendes øjne fyldt af længsel og selvhad. Han har tændt en ild i mig, jeg troede var slukket, tænkte hun, og et svagt smil trak i hendes mundvige, før det visnede under vægten af hendes tanker. Men hvad gør jeg ved ham? Hvad gør han ved mig? Hendes sind snurrede i en kaotisk spiral, som om hun stod på kanten af en afgrund. Hvem er vi for hinanden? Elskere? Mor og søn? Eller noget sygt midt imellem? Hun stirrede på sine hænder mod vasken – hænder, der engang havde vugget ham som spæd, tørret hans tårer, når han faldt, og nu greb om hans hofter, trak ham ind i hende med en sult, der skræmte hende til marven. Er det bare kroppe, der mødes? Eller noget dybere, jeg ikke kan slippe?
Hun løftede blikket og studerede sit ansigt i spejlet. Hun var 43 – blege fregner spredt over næsen, tyndt hår med grå stænk ved tindingerne, øjne trætte, men brændende, en krop med bløde kurver og bryster, der hang en smule, men stadig fyldte hendes bluser. Hvorfor mig? tænkte hun, og frygten voksede som en klump i maven – var hun bare en midlertidig flugt, indtil han fandt en pige i sin alder? Hvordan ser han mig? En elskerinde? Hans mor? Eller netop fordi jeg er hans mor? Hendes mave vendte sig ved tanken om, at hun havde født ham – den lille dreng, hun bar i ni måneder, mærkede hans spark, holdt mod sit bryst, og nu en ung mand, hvis varme hun mærkede mellem sine lår, klistret mod hendes hud dagen før. Er det dét, der driver ham? At jeg gav ham livet, og nu tager imod ham som elsker? Hun forestillede sig hans øjne, mørke og sultne, hans hænder, der greb hende med en selvsikkerhed, hun ikke kendte fra hans barndom, og en mørk fascination blandede sig med hendes frygt.
Og mig? Hvad vil jeg? tænkte hun. Hans krop mod min? Eller bare at føle mig ønsket igen? Hun tænkte på Peter – hvordan han engang havde set på hende med lyst, før arbejdet og rutinerne slugte ham, før hans hænder blev fremmede på hendes hud. Thomas havde vækket en længsel, hun havde begravet, men til hvilken pris? Hvad hvis han fortryder det en dag? Hvis han ser tilbage og hader mig? Hun forestillede sig ham om ti år – en mand med en kone, børn, og minder om hende som en skamfuld hemmelighed. Vil han fortælle nogen? Eller bære det som en byrde, jeg har lagt på ham? Og Peter – hvis han fandt ud af det, hvad så? Hans stemme rungede i hendes tanker, grov og anklagende: Med vores søn, Amanda? Hvad er du for et menneske? Hvad ville hun svare? At hun ikke kunne stoppe det? At det føltes rigtigt, selv når det var forkert?
Hun rystede på hovedet, som om hun kunne ryste tankerne væk, men de blev siddende, tunge og ubønhørlige. Hendes øjne stak med tårer, og hun tørrede dem væk med bagsiden af hånden, hendes bryst hævede sig i en rystende indånding. Hun stirrede på kvinden i spejlet – en mor, der havde krydset en grænse, en elsker, der ikke kunne vende tilbage. Hvor længe kan det vare? tænkte hun. Indtil han forlader mig? Indtil Peter opdager det? Eller indtil jeg bryder sammen under det? Hun lagde pakken fra sig på vasken, hendes fingre dirrede, og en kold sved løb ned ad hendes ryg – dette var virkeligt, og det ændrede alt.
Kapitel 3E: Alenetid
En novemberaften var Peter ude – en sen vagt på arbejdet – og huset lå stille, kun fyldt af vinden, der bankede mod ruderne som en fjern puls. Amanda tændte pejsen i stuen, bøjede sig ned for at stable brændet med rolige bevægelser, og flammerne sprang op med små, knitrende lyde, kastede varme skygger over de slidte trævægge og det bløde tæppe på gulvet. Udenfor var mørket tæt, træerne svajede i vinden, deres nøgne grene tegnede skarpe silhuetter mod den dugvåde rude, og en svag glød fra gadelampen kastede et orange skær ind over sofaen. Hun rettede sig op, tørrede hænderne i sine jeans, og vendte sig mod Thomas, der sad på sofaen med en paperback i hænderne – en slidt bog med krøllede hjørner, han knap læste. Hans øjne fulgte hende, hans fingre hvilede på bogens sider, som om han ventede. "Kom herned," sagde hun, hendes stemme blød, men med en sulten undertone, der vibrerede i luften.
Han smilede svagt, lagde bogen fra sig med en ivrig bevægelse, gled ned på gulvet ved siden af hende, hans knæ strejfede tæppet, og hun trak ham tæt, hendes hænder fandt hans ansigt, hendes fingre strejfede hans kæbelinje, mærkede den lette skægstubbe, før hun kyssede ham – først ømt, hendes læber bløde mod hans, så hårdt, hendes tunge pressede mod hans læber, indtil han åbnede sig, og en sult åndede til live i dem begge. "Dejligt at have dig for mig selv," hviskede hun mod hans mund, hendes ånde varm og tæt, mens hendes hænder gled ned over hans bryst, trak hans trøje op over hans hoved i en hurtig bevægelse, og hendes negle strejfede hans hud, efterlod svage, røde mærker.
Han stønnede lavt, lyden blandede sig med pejsens knitren, og hans hænder fandt hendes sweater, trak den over hendes hoved, hans fingre fumlede kort med hendes bh, indtil låsen sprang op. "Jeg har tænkt på dig hele dagen," mumlede han, hans stemme hæs og ærlig, mens han skubbede hende ned på tæppet foran pejsen, hans hænder trak hendes bukser ned over hendes hofter, og hendes hud glødede i varmen fra ilden. Hun spredte benene for ham, hendes øjne låste sig på hans med en intensitet, der fik hans hjerte til at hamre, og hendes ånde kom i små, hurtige pust. "Tag mig, Thomas… som du ved, jeg vil have det," gispede hun, hendes ord sultne, og han lagde sig over hende, hans krop tung og varm mod hendes.
Hans mund fandt hendes hals, bed let i hendes hud, mærkede hendes puls banke under hans læber, før han trængte ind i hende med et dybt stød, der fik hende til at klynke højt, lyden rungede i det stille rum. Hendes hænder greb om hans ryg, hendes negle borede sig ind, og han bevægede sig i en langsom, dyb rytme, mærkede hendes varme omslutte ham, hendes muskler strammede sig om ham. "Du er… så god," stønnede han, hans ånde varm mod hendes øre, og hun lo lavt, en lyd fyldt af tilfredshed, mens hendes hofter mødte hans, krævende og sikre. "Hårdere… giv mig alt," hviskede hun, hendes stemme dirrede, og han adlød, hans stød blev hurtigere, dybere, hans hænder klemte om hendes lår, trak dem op omkring hans hofter, så han kunne fylde hende helt.
Flammerne spejlede sig i hendes øjne, mørke og febrilske, og sveden løb ned ad hendes bryst i små dråber, mens hun klynkede hans navn i desperate gisp, "Thomas… ja…" Hendes fingre filtredes i hans hår, trak hans hoved ned, og hun kyssede ham voldsomt, hendes tænder strejfede hans underlæbe. "Du er min," gispede hun mod hans mund, og han nikkede, hans ansigt anspændt af begær. "Og du er min," mumlede han, hans hænder gled op, klemte om hendes bryster, hans tommelfingre cirklede hendes brystvorter, indtil hun skreg lavt, hendes krop spændte i en bølge af nydelse, hendes lår dirrede mod hans hofter.
Hun nåede klimaks, hendes muskler strammede sig om ham i en krampagtig omfavnelse, og sekunder senere fulgte han, hans varme fyldte hende med et skælvende gisp, hans hofter pressede sig mod hendes en sidste gang, før han sank ned mod hende, hans ånde tung mod hendes hals. De lå tæt, hendes hoved hvilede mod hans skulder, hendes hår klistrede til hans svedige hud, og hendes fingre tegnede dovne cirkler på hans bryst, mens hans hånd hvilede på hendes hofte, hans tommelfinger strejfede hendes hud. Pejsens varme omsluttede dem, flammernes knitren blandede sig med vinden udenfor, og der var ingen hast – kun dem i stilheden.
"Det er så dejligt," hviskede hun, hendes stemme knækkede let, og hun løftede hovedet for at se på ham, hendes øjne bløde, men med en skygge af tvivl. Han nikkede, hans hånd fandt hendes, klemte den forsigtigt. "Jeg vil have dig sådan," mumlede han, og han trak hende tættere, hans læber strejfede hendes pande i et ømt kys. Hun smilede svagt, men hendes tanker mørknede. Han giver mig alt – lidenskab, liv… men hvad giver jeg ham? tænkte hun, og en bølge af tvivl skyllede gennem hende. Frihed? Eller et fængsel? Hun mærkede hans hjerteslag mod sin håndflade, og hun lukkede øjnene, lod varmen dulme hende, men frygten voksede – hvor længe kunne det vare, før det brød dem begge?
"Hvad tænker du på?" spurgte han, hans stemme lav og nysgerrig, og han løftede sig op på en albue, hans øjne søgte hendes i det flakkende lys fra pejsen. Hun åbnede øjnene, tøvede et øjeblik, og trak vejret dybt, som om hun samlede mod. "På os," sagde hun til sidst, hendes stemme blød, men tung af noget uudtalt. Han rynkede panden let, hans hånd strøg op ad hendes arm i en berøring, der var både trøstende og spørgende. "På os?" mumlede han, hans stemme usikker, som om han mærkede skyggen mellem dem. Hun trak sig lidt op, satte sig halvt, hendes hår faldt i mørke bølger over hendes skuldre, og hun trak knæene op mod brystet, som om hun ville skjule sig for sine egne tanker. "Fordi det ikke er… normalt," sagde hun, og ordet hang i luften, skarpt og tungt. "Du er ung, Thomas. Du har hele livet foran dig – venner, piger i din alder, en fremtid. Jeg er… jeg er din mor. Hvad hvis du en dag vågner op og ser på mig som en fejl?" Hendes stemme knækkede på det sidste ord, og hun kiggede væk, mod flammerne, som om hun ikke kunne bære hans blik.
Han satte sig op ved siden af hende, hans hånd fandt hendes hage, vendte hendes ansigt mod hans, og hans øjne var intense, næsten brændende i det varme lys. "Du er ikke en fejl," sagde han, hans stemme fast, men med en antydning af desperation. "Jeg vil have dig – ikke nogen anden. Det her… det er os." Hans fingre strammede let om hendes hage, og han lænede sig tættere, hans ånde varm mod hendes hud. "Jeg tænker på dig hele tiden – hvordan du føles, hvordan du ser på mig. Det er ikke forkert for mig." Hans ord var rå, ærlige, og hans hånd gled ned til hendes skulder, trak hende ind mod sig, som om han kunne holde hendes tvivl væk med sin nærvær.
Hun stirrede på ham, hendes øjne blev blanke, og en lille, næsten smertefuld latter undslap hende. "Du gør det så svært at sige nej til dig," mumlede hun, og hun lænede sig frem, hendes pande hvilede mod hans, hendes hænder fandt hans skuldre, klemte dem let. "Men hvad hvis det ødelægger dig? Hvad hvis jeg ødelægger dig?" Hendes stemme var næsten en hvisken, og han rystede på hovedet, hans hænder gled op til hendes ansigt, cuppede det mellem sine håndflader. "Du ødelægger mig ikke," mumlede han, og han kyssede hende – en langsom, dyb kys, fyldt af lyst og en stille bøn om, at hun ville tro på ham. Hans læber var bløde, men insisterende, og hans tunge strejfede hendes, trak hende ind i en varme, der næsten overdøvede hendes tanker.
De sank tilbage mod tæppet, hendes krop mod hans, og stilheden lagde sig over dem igen, kun brudt af pejsens sagte knitren og vinden udenfor. Hendes fingre gled gennem hans hår, og hans hånd hvilede på hendes hofte, hans tommelfinger tegnede små cirkler mod hendes hud. Måske har han ret, tænkte hun, mens hans nærvær dulmede hendes frygt som en varm hånd mod en feberhed pande. Måske er det nok, bare os, lige nu. Men dybt inde vidste hun, det var en skrøbelig drøm – en drøm, der kunne splintres af Peters blikke, af verden udenfor, af tiden selv. Alligevel lod hun sig falde ind i øjeblikket, hans varme mod hendes hud, hans ånde mod hendes hals, og for en stund var det nok. Hun lukkede øjnene, lod flammernes skær danse bag hendes låg, og hendes tanker stilnede, fanget i hans nærvær, mens natten udenfor fortsatte sin stille gang.
Erotiske noveller skrevet af ChildofMalkav