Anna vågnede i en tåge af varme og søvn. Kroppen føltes tung, øm på den mest lækre måde – mellem benene brændte det stadig svagt fra nattens hårde stød, og hendes hud var klistret af sved og tørret sæd. Hun lå på siden, dynen var skubbet halvt væk, og hun mærkede straks den velkendte varme krop bag sig. En arm lå tungt over hendes talje, og mod hendes balder hvilede en halvstiv pik, varm og tung, præcis som den havde gjort flere gange i løbet af natten. Uden at tænke pressede hun sig instinktivt bagud, en doven, liderlig bevægelse. Hun var allerede våd. Det føltes så naturligt, så rigtigt. Hun sukkede lavt, lod sin røv glide langsomt frem og tilbage mod ham, mærkede hvordan han stivnede øjeblikkeligt mod hende. Hendes brystvorter strittede, og en varm bølge skyllede gennem underlivet. Hun ville have ham igen. Nu.
Hun lukkede øjnene og smilede dovent, mens hun pressede sig tættere, lod hans pik glide op mellem hendes lår og hvile mod hendes våde fisse. Bare lidt længere, så ville han glide ind af sig selv. Hun var stadig halvt i drømme, halvt i rus, og det eneste hun tænkte var, hvor fucking godt det føltes.
Så ramte billedet hende som en knytnæve.
Stranden. Masken. Sæden på hendes hud. Emils chokerede ansigt. Vinflasken. Sofaen. Hans pik i hendes mund. I hendes fisse. I hendes røv. Hans stemme, der hviskede «Anna» mens han kom inde i hende.
Hendes øjne sprang op.
Det var ikke bare en eller anden tilfældig fyr fra natten før.
Det var Emil.
Hendes bror.
Hendes hjerte dunkede så hårdt, at hun var sikker på, han kunne mærke det mod sin arm. Skylden væltede ind over hende som koldt vand. Hun frøs midt i bevægelsen, hans pik stadig presset mod hendes indgang, halvt inde. Hun skulle skubbe ham væk. Rejse sig. Skrige. Gøre et eller andet.
Men hun gjorde ingenting.
For lysten var der stadig. Stærkere end skammen. Værre end skammen. Den summede i hendes klit, i hendes brystvorter, i hver eneste nerve. Hendes krop nægtede at adlyde. I stedet pressede hun sig – helt langsomt, næsten umærkeligt – lidt længere bagud. Bare en centimeter. Bare nok til at spidsen af ham gled ind i hende.
Hun bed sig i læben så hårdt, at hun kunne smage blod.
Det er forkert. Det er sygt. Han er din bror.
Men hun kunne ikke stoppe.
Hun tog ham dybere. Langsomt. Lydløst. Hendes vægge strammede sig om ham, og hun lukkede øjnene igen, mens tårerne pressede sig på. Ikke af sorg. Af ren, desperat lyst blandet med den mest knusende skyldfølelse, hun nogensinde havde kendt.
Emil rørte på sig bag hende. Hans hånd strammede om hendes hofte, og han stønnede lavt i søvne – et dybt, tilfreds støn – mens hans hofter instinktivt fulgte hendes bevægelse. Han var stadig halvt i drømme, men hans krop vidste præcis, hvad den ville have. Han pressede sig op i hende, langsomt men bestemt, udfyldte hende fuldt ud med et lavt gryn. Hans arm trak hende tættere, hans ånde varm mod hendes nakke, og han begyndte at bevæge sig i en doven rytme, som om det var det mest naturlige i verden.
Anna stønnede lavt, hendes tanker et virvar. Det føles så godt... men det er ham. Min egen bror. Hvordan kan jeg lade det ske igen? Men hendes krop svarede for hende, hendes hofter mødte hans stød, og hun greb fat i lagenet for at holde balancen. Skammen brændte i hendes kinder, men det kun forstærkede lysten, gjorde den mere intens, mere forbudt.
Emil vågnede gradvist, hans øjne åbnede sig langsomt, og han mærkede straks hende – Annas varme, stramme fisse om sin pik, hendes ryg mod hans bryst. Hans bevægelser standsede et splitsekund, mens realiteten sivede ind. Det var Anna. Hans søster. Billederne fra natten flimrede forbi: hendes mund om ham, hendes støn, da han tog hende bagfra, hendes klimaks, der fik hende til at ryste. Han var inde i hende nu, kneppede hende langsomt, og det føltes... dyrisk. Frækt. Som om de var to dyr, der gav efter for instinkterne, uden regler, uden samfundets kæder.
Han burde stoppe. Trække sig ud. Undskylde. Men i stedet greb han hårdere om hendes hofte, stødte dybere ind i hende, og et lavt støn undslap ham. "Anna," mumlede han, hans stemme groggy og tynget af begær. Det er forkert, tænkte han, men fuck, det er min søster, og det gør det kun bedre. Den forbudte side af det hele tændte ham som aldrig før – en vild, primitiv trang, der overskyggede alt. Han accelererede, hans stød blev hårdere, mere krævende, mens han begravede ansigtet i hendes hår. Hendes støn opmuntrede ham, og han mærkede klimakset bygge sig op hurtigere end forventet.
Anna vendte hovedet mod ham, hendes øjne mødte hans i et blik fyldt med den samme konflikt. "Emil... vi... det her..." hviskede hun, men hendes ord druknede i et støn, da han ramte det rigtige sted inde i hende. Hendes tanker kørte i cirkler: Skyld, skam, men også en dyb, instinktiv forståelse – de delte noget nu, en hemmelighed, en lyst, der var deres alene. Hun pressede sig mod ham, hendes hånd gled ned mellem benene for at cirkle over sin klit, og nydelsen væltede over hende.
Emil stødte hårdere, hans hænder greb om hendes bryster, klemte hendes brystvorter, mens han mumlede mod hendes øre: "Du er min søster... og det føles så fucking godt." Ordene var som brændstof til ilden, og han kom med et brøl, hans pik pulserede inde i hende, fyldte hende med sin sæd i varme sprøjt. Han holdt hende tæt, mens bølgerne rullede gennem ham, og han kollapsede mod hende, åndedrættet tungt.
De lå stille et øjeblik, stadig forbundet, mens realiteten sank ind. Anna trak sig langsomt væk, vendte sig om på ryggen og stirrede op i loftet. Emil gjorde det samme, hans arm rørte stadig ved hendes. Stilheden var trykkende, fyldt med usagte ord.
"Emil... hvad har vi gjort?" hviskede Anna til sidst, hendes stemme skælvende. Skylden væltede over hende nu, tyngre end før. "Vi er søskende. Det her... det er ikke bare forkert, det er... sygt. Hvad hvis nogen finder ud af det? Hvad hvis det ødelægger os?" Hun vendte hovedet mod ham, øjnene fyldt med frygt. "Jeg føler mig så skyldig. Jeg startede det i går, og nu igen... jeg kunne ikke stoppe."
Emil sukkede dybt, hans hånd fandt hendes og klemte den. "Jeg ved det, Anna. Jeg vågnede og... det gik op for mig, men jeg stoppede ikke. Det føltes for godt. For... rigtigt på en måde. Men ja, skammen er der. Jeg er bange for, hvad det her betyder. Vi er begge skyldige – jeg kunne have trukket mig væk, men jeg ville ikke. Jeg ville have dig." Han lo bittert. "Vi forstår hinanden, ikke? Dine lyster, mine... det er som om vi spejler hinanden. Den vildskab, trangen til at sprænge grænser. Men det skræmmer mig."
De lå der og talte i hvisken, italesatte frygten, skammen, skyldfølelsen, der brændte i dem begge. "Jeg elsker dig som søster," sagde Anna, "men nu... nu er det blandet med noget andet. Noget, der ikke burde være der." Emil nikkede, hans tanker et kaos. "Samme her. Vi er i syvsind, men... jeg fortryder det ikke helt. Det var intenst. Ægte."
Til sidst rejste de sig, begge nøgne og ømme. "Lad os tage et bad," foreslog Anna. "Skylle natten af os. Måske det hjælper." De gik ind i badeværelset sammen, vandet løb varmt over deres kroppe, mens de stod tæt. Emil såbede hendes ryg, hans hænder gled over hendes hud, og hun mærkede lysten vende tilbage, en varm prikken mellem benene. Hun vendte sig mod ham, deres øjne mødtes, og hun kyssede ham blidt, men det blev hurtigt mere. Hans hænder fandt hendes bryster, hendes hånd greb om hans pik, der allerede stivnede igen. "Vi burde ikke," mumlede hun, men hendes fingre strøg ham langsomt. De gav efter et øjeblik, stønnede under vandet, men stoppede sig selv før det gik for vidt. "Ikke nu," hviskede Emil, selvom hans krop skreg efter mere.
De trådte ud, tørrede sig, men tog ikke tøj på. De gik ud i køkkenet, lavede kaffe og satte sig ved bordet, stadig nøgne, som om det var det mest naturlige. Luften var tung af deres duft, og de snakkede åbent. "Jeg har altid haft et stort behov for sex," indrømmede Anna, hendes øjne på hans. "Ikke bare det almindelige – jeg vil prøve grænser af, føle mig fri, som på stranden. Og med dig... det føles som om du forstår det instinktivt. Vores kroppe passer sammen."
Emil nikkede, hans blik gled over hendes krop. "Samme her. Jeg har altid været tiltrukket af det forbudte, det vilde. Med dig er det som om alt falder på plads.
Anna rejste sig for at lave endnu en kande kaffe, bukket ind over vasken, hendes røv løftet let. "Jeg tror ikke, jeg kan lade det være en engangs- eller to-ganges fornøjelse," sagde hun, hendes stemme lav og alvorlig. "Jeg føler, at jeg har fundet en, jeg kan gå langt med." Ordene hang i luften, og Emil rejste sig stille, stillede sig bag hende. Hans hænder gled over hendes hofter, hans pik, halvstiv igen, pressede mod hendes køn. Han tog om hendes bryster, klemte dem blidt, mens han hviskede: "Jeg kan heller ikke standse her."
Hun stønnede lavt, pressede sig mod ham, og han guidede sig ind i hende, langsomt men bestemt. Hendes fisse var våd og klar, og han stødte dybt, hans hænder holdt hende fast, mens hun greb fat i vasken. De bevægede sig sammen, rytmisk, hans stød blev hårdere, hendes støn højere. "Fuck, Emil," mumlede hun, hendes tanker et mix af lyst og den evige skyld. Han kyssede hendes nakke, hans hånd gled ned for at cirkle over hendes klit. Anna stønnede dybt og pressede sig hårdere tilbage mod ham, hendes fingre greb ud efter olivenolien på køkkenbordet. Hun hældte en generøs mængde i hånden, rakte bagud og smurte det glatte lag over hans pik og sin egen røv, mens hun hviskede hæst: »Jeg vil have dig der igen… nu.«
Emil gispede ved den kolde olie og hendes utvetydige ordre. Han trak sig langsomt ud af hendes fisse, placerede spidsen mod hendes stramme, olierede hul og pressede sig ind, centimeter for centimeter. Anna bed sig i læben, et højt, dirrende støn undslap hende, da han fyldte hende helt. Smerten var kort, nydelsen overvældende.
»Åh fuck, ja… hårdere, Emil!« råbte hun og stødte selv bagud, så hans hofter klaskede mod hendes balder. Han greb om hendes hofter med begge hænder, kneppede hende nu i en vild, ubarmhjertig rytme, mens hans ene hånd stadig cirklede hendes klit i hurtige, hårde bevægelser. Hendes skrig blev højere for hvert stød, hendes krop rystede, og hun kom først – voldsomt, med safter der løb ned ad hendes lår, mens hendes røv klemte så hårdt om ham, at han ikke kunne holde sig tilbage. Med et dybt brøl stødte han helt ind og kom dybt i hende, pulserende sprøjt efter sprøjt, indtil de begge stod og rystede mod hinanden, svedige og udmattede.
De hørte ikke nøglen dreje i låsen.
De så ikke Sofia træde ind i køkkenet, standse brat op med tasken hængende slapt ned langs siden.
Sofia stod i døren i sin smågennemsigtige kjole, uden en tråd under, brystvorterne hårde mod stoffet og et frækt smil allerede på læberne – klar til at overraske Anna og måske dele den tilfældige fyr, hun troede stod der. Men smilet stivnede, da hun genkendte Emil. Anna. Sammen. På den måde.
Hendes øjne blev store, munden åbnede sig i et lydløst »fuck«, men i stedet for chok mærkede hun varmen skylle gennem underlivet. Det var forkert. Det var sygt. Og det var det hotteste, hun nogensinde havde set.
Erotiske noveller skrevet af _anonymous_