Han fik slukket lyset i stuen og gik ned gennem gangen, mens øjnene langsomt vænnede sig til halvmørket. Døren ind til Annes værelse stod lukket, håndtaget lå helt stille, og intet lys sivede ud langs karmen. Han lod et lille, træt smil glide hen over læberne ved tanken om, at hun måske endelig var faldet tungt omkuld. Brystkassen hævede sig i et dybt åndedræt, mens han rakte ud efter sin egen dør og trykkede håndtaget ned, forberedt på mørket og den velkendte stilhed i soveværelset.
Inde i rummet blev han mødt af den bløde, gule glød fra natlampen ved sengen. Lyset slog en lille ø af varme omkring madrassen, og midt i den sad Anne, opret og ventende, med dynen skubbet op omkring benene og et bredt, drilsk smil i ansigtet. Den korte, blomstrede kjole fra tidligere sad stadig på hende, stoffet glimtede mat i den dæmpede belysning, og han så konturen af den høje talje og den rundede nederdel under dynen. Hun klappede ivrigt på madrassen ved sin side, så dynen bølgede i små ryk, og øjnene skinnede lystigt mod ham, blanke af både vin og forventning.
“Jeg kunne ikke sove!” fnisede hun, stemmen kælen og legesyg, og lyden fyldte rummet med en fjollet lethed, som stod i skærende kontrast til den tunge stilhed, han lige var trådt ud af.
Han stod et øjeblik i døråbningen, lod blikket glide fra natlampens skær over hendes ansigt, den lidt for mørke øjenskygge og de kraftigt markerede vipper, videre ned til kjolens velkendte, cremefarvede bomuld med små blå og rosa blomster, som han tidligere på aftenen havde syntes afsløre alt for meget hud. “Du er fuld, Anne. Gå ind i din egen seng,” kommanderede han med fast stemme, mens han modvilligt tog et skridt nærmere sengen. Han vidste, at situationen kunne trække ud, hvis hun satte sig imod, og netop nu føltes hans tålmodighed allerede slidt. Hun svarede ikke med det samme; det brede smil ændrede sig, blev en smule mere sammenbidt, og hun rystede langsomt på hovedet, stadig med øjnene låst fast i hans. De kraftigt farvede læber og den overdrevne rouge på kinderne fortalte ham, at hun virkelig havde gjort sig umage for at blive set, og han mærkede en knugende fornemmelse et sted mellem brystet og maven.
Denne aften havde hun tydeligt strakt elastikken længere, end han brød sig om. Hun bar den samme korte, blomstrede kjole, han havde hentet hende i, det tynde bomuldsstof med den høje talje, der samlede sig stramt om hendes smalle midte, før det faldt lettere ned over hofterne og sluttede højt oppe på lårene. I natlampens skær kunne han se, hvordan udskæringen fortil virkede endnu dybere, end den havde gjort i stuen; den bløde U formede sig ned over brystkassen, og når hun rettede sig op mod hovedgærdet, gled kanten en anelse, så en smal stribe af øverste barm kom til syne. Den mørke øjenskygge næsten helt op til brynene, mascaraen i tykke lag, de røde læber der var malet en smule upræcist ud over konturen, alt det fik hende til at se både ældre og mere sårbar ud på én gang.
Nu, halvfuld og stædig, sad hun lænet mod hovedgærdet i hans seng med dynen trukket højt op over benene. Han så, hvordan den blomstret nederdel havde forskubbet sig en smule op omkring lårene under dynen, for stoffet trak sig lidt op ved siden af hendes knæ, så en stribe lys hud anede sig nedenunder. Det lange, lyse hår bredte sig over skuldrene og ned ad ryggen som et blødt slør, enkelte totter fangede natlampens matte skær og kastede små skygger ned over de fregnede kinder. Overkroppen holdt hun rank mod hovedgærdets træ, skuldrene presset bagud, så den dybe halsudskæring i kjolen havde åbnet sig yderligere, og han kunne tydeligt se den hvide blondekant fra bomuldsbh’en, der samlede de små, faste bryster mod midten. Hendes hænder hvilede løst på dynen foran sig, de slanke arme ramte barmen ind fra siderne, og da hun vippede hovedet en smule på skrå, glimtede de store øjne bedende og drillende op mod ham, mens læberne krusede i et skævt, uskyldigt smil.
Anne sad pludseligt meget stille, som om hun samlede mod et sted dybt i maven. Han så, hvordan en tot hår gled frem og indrammede de fregnede kinder, og hvordan hendes fingerspidser krøllede sig sammen mod den glatte, hvide dyne, som om hun fandt støtte i stoffets modstand. De store øjne gled tøvende op mod hans ansigt, fyldt af både nysgerrighed og et næsten chokeret strejf af usikkerhed, der slet ikke passede til den kækt smilende pige fra gangen. “Jeg tænkte, du ville se lidt mere,” sagde hun så, stemmen dæmpet og rystende, mens et usikkert smil skælvede på hendes læber. Ordene blev hængende mellem dem, tynde og skælvende, og han mærkede musklerne i sin nakke stramme sig. Hun trak den ene skulder en anelse frem, løftede hånden og lod den glide op til kjolens strop. Blikket søgte hans igen, flakkede kort, før hun langsomt og næsten demonstrativt roligt trak stroppen ned over sin glatte, fregnede skulder. Huden, der blev blottet i natlampens bløde skær, fremstod næsten lysende, og kantens hvide blonde fra bh’en tegnede sig skarpt mod brystets første, spæde runding.
“Stop nu, Anne,” sagde han, denne gang med en næsten opgivende klang i stemmen. Han lænede sig frem og rakte ud efter stroppen, som stadig lå i hendes overarm. Fingrene gled uundgåeligt hen over den bløde, varme hud og videre hen over bh’ens glatte stof. Han mærkede en tydelig sitren gå gennem hendes krop, da hans hånd passerede langs hendes bryst, og blondekanten føltes farligt behagelig mod hans fingerspidser. Hendes skuldre var glatte og silkebløde under hans hænder, små muskler lige under overfladen spændte sig let ved hans berøring. Han trak vejret dybt, som om han måtte tvinge luft ned i lungerne for at holde fast i sin selvkontrol, løftede stroppen op på plads over skulderen og lod hånden glide væk fra hende igen. “Du skal også lægge dig til at sove,” tilføjede han, stemmen blød, men bestemt, og han forsøgte at samle sig om rollen som far mere end mand.
Anne sukkede og gled en smule ned under dynen, som om hun overvejede at lystre ham, men i stedet for at rejse sig blev hun liggende tværs over hans seng. Da han til sidst, tung af træthed, lagde sig ved siden af hende i den brede madras, nåede han knap at finde en behagelig stilling, før hun løftede dynen og skubbede sig tæt ind til ham. Hendes krop pressede sig varmt mod hans side, og hun trak dynen op over dem begge i en beslutsom bevægelse. Hovedet fandt sin plads på hans bryst, så han tydeligt kunne mærke det urolige åndedræt mod huden, mens hun langsomt faldt mere til ro. “Anne, du skal virkelig sove nu,” hviskede han forsigtigt ned i hendes hår, stemmen var blød, men stadig insisterende, og han stirrede op i mørket over dem, mens hendes nærhed gjorde det næsten umuligt at holde tankerne i stramme rammer.
Der gik et par stille minutter mere. Morten nåede at tro, at hun var gledet ind i søvnen, da han pludselig mærkede en lille uro i hendes krop. Hendes frie hånd bevægede sig under dynen og fumlede nede ved den korte, blomstrede kjole, som hun stadig havde på. Han mærkede det tynde bomuldsstof stryge let mod sin mave og hofte, hver gang hun trak en fold på plads eller rettede på kanten. Kjolens kølige bomuld gled mod hans varme hud, og hver lille justering, hun foretog under dynen, forplantede sig som små forskydninger i stoffet mellem dem.
“Jeg fryser, far,” sagde hun med et lille, klagende suk og greb forsigtigt om hans hånd, som lå løst på hendes talje. Hun trak den langsomt ned langs sin krop under dynen, som om hun søgte varme ved at låne hans. Hans fingre fandt hurtigt hendes bare lår, hvor dynen og kjolen var gledet en smule op, og han mærkede den kølige, glatte hud, der stadig bar en rest af nattens kulde. Et lille sug skød gennem hans mave ved følelsen af hendes nøgne lår mod hans hånd; benene føltes stadig kølige, men de bløde muskler under huden gav sig efter hans berøring.
“Sov nu, skat,” mumlede han med en opgivende tone, selv om stemmen manglede overbevisning. Han forsøgte at trække hånden op igen, men hun holdt fast, greb blidt om hans hånd og guidede den længere op under den lille kjole. Hendes fingerspidser strejfede hans hud gennem det tynde stof, spændt og målrettet, og han mærkede tydeligt hendes beslutsomhed. Morten tøvede et øjeblik, men modstanden smuldrede, da hun trak hans hånd på plads mod indersiden af sit lår. Hans hånd gled langsomt opad, nu af sig selv, og han kunne mærke varmen stige under kjolen, efterhånden som han fulgte den glatte hud. Hendes lår var bløde og glatte, og hans fingerspidser registrerede hver lille sitren i musklerne under huden, mens han forsigtigt lod hånden kærtegne op og ned langs indersiden af låret.
Han lod hånden fortsætte en smule længere, til fingerspidserne nåede rundingen af hendes bagdel. Gennem kjolens tynde bomuld mærkede han de små, faste baller, der først var kølige, men hurtigt blev varme under hans berøring, som om huden sugede varmen ud af hans hånd. Under kjolen kunne han tydeligt fornemme kanten af de hvide bomuldstrusser, som strammede let over hendes faste bagdel og fulgte hver kurve, han anede bag stoffet. Den bløde, matte bomuld gjorde hendes former tydelige for hans hånd, uden at noget gled væk, og han mærkede en velkendt varme stige op gennem sin egen krop. Han skubbede følelsen hårdt væk i tankerne. Hans datter skulle bare hjælpes til ro, intet andet, sagde han til sig selv.
Han trak vejret dybt, forsøgte at finde fodfæste i en rest af selvkontrol, og bøjede sig frem for at kysse hende blidt i håret. Læberne mødte de lyse lokker ved hendes tinding, og duften af hende blandede sig med den tunge natluft omkring dem. Hun svarede med en lille, tilfreds lyd dybt i halsen, en varm, næsten spindende tone, og han mærkede, hvordan hun drejede sit ansigt op mod hans bryst. Hendes varme ånde strejfede hans hud ved halsudskæringen, og den hånd, hun havde haft hvilende mod hans nakke, blev pludselig mere fast, mere bevidst.
“Så ind i seng, Anne,” kommanderede han igen, selv om stemmen var mindre skarp, end han havde tænkt sig. Ordene stod i kontrast til den måde, hans hånd stadig hvilede mod hendes lår på, tung og nærværende, og til måden hendes krop trykkede sig tættere ind mod hans.
“Åh far, du er så seriøs,” fnisede hun, og denne gang var hendes stemme lav og kælen, mens hun strakte sig langs hans krop. Hendes fingre gled over hans brystkasse, langs ribbenene, som om hun tegnede hans form gennem trøjen. “Lad mig nu bare ligge lidt,” sagde hun blidt, næsten tryglende, mens hun lod fingerspidserne cirkle dovent midt på hans bryst. Hun fnisede igen og gav hans mave et let, drilsk klap, som for at understrege, at hun ikke havde tænkt sig at flytte sig.
Han forsøgte at holde fast i sin alvorlige facade, men han mærkede, hvordan hendes berusede ømhed og stædige nærhed langsomt underminerede alle hans gode intentioner. “Anne, stop nu. Gå i seng,” sagde han igen, stemmen opgivende, mens han lagde hænderne på hendes skuldre for at skubbe hende en smule væk og skabe bare en antydning af afstand.
Anne gav ikke slip. I stedet skubbede hun sig frem, lod overkroppen glide op over hans, og plantede et hurtigt, drilsk kys på hans næse. “Jeg vil blive her hos dig. Du er så varm og dejlig,” sagde hun begejstret, og klamrede sig tættere ind mod ham, som om hun kunne gemme sig helt inde mellem hans arme. Hendes fingre fandt igen kanten af hans trøje, og hun trak den en anelse op, så hendes kølige fingerspidser kunne smutte ind under stoffet og strejfe den nøgne hud på hans mave. Morten gispede lavt ved det uventede, kolde strejf, musklerne i maven trak sig sammen under hendes hånd, og han kneb øjnene sammen, mens han endnu en gang forsøgte at appellere til hendes fornuft. “Anne, du skal virkelig gå ind i din egen seng,” gentog han med en trist, men stadig bestemt stemme, mens hendes ånde lå varm og fugtig mod hans hud.
“Synes du, jeg er pæn, far?” spurgte hun pludseligt, stemmen sårbar og dæmpet, så ordene gled direkte ind et sted mellem hans brystkasse og hals. Hendes øjne søgte hans, blanke af vin og noget dybere, en længsel han kendte alt for godt. “Anne, jeg…” fremstammede han, men ordene gled fra ham, og han fandt ingen enkel måde at fastholde både sandhed og afstand. Hun så ned mod madrassen, lod blikket falde på dynens folder mellem dem. “Drenge kigger altid efter Kamilla,” mumlede hun genert. “Jeg har alt for små patter.” Hendes ansigt bar en blanding af skam og trods, og Morten så, hvordan hendes hænder gled op under kjolen og lagde sig om de små, faste bryster, der pressede mod stoffet. Hun gav dem et forsigtigt klem, som om hun ville vise ham, hvad det var, hun følte manglede.
Hendes hænder blev liggende omkring de små bryster, og han så, hvordan hun skubbede dem lidt op nedefra, som om hun prøvede at tvinge dem til at se større ud, mere værdige til et blik. “Synes du, jeg er pæn, eller er det bare noget, du skal sige?” stammede hun med lav, sårbar stemme, øjnene låste sig fast i hans med en intens længsel, der ramte ham direkte i maven. Morten lod blikket glide over hendes ansigt, det rødmende spil hen over næseryggen og de små fregner, der lå som støv på kinderne, før han med vilje søgte hendes øjne igen. “Anne, du er smuk præcis som du er,” sagde han roligt, stemmen bar en fast, varm overbevisning, selv om noget i brystet strammede. Han mærkede et lille, hjælpeløst smil trække i mundvigen, da han tilføjede dæmpet: “Og det hedder altså bryster.” Lampelyset spillede hen over hendes ansigt, fik fugten i øjnene til at glimte, mens hun sukkede uden lyd, lod blikket falde mod dynens folder og kneb sine fingre lidt hårdere om den lille barm under kjolens stof.
“Det siger du bare, fordi du vil have, at jeg skal gå,” mumlede hun lavt, stemmen knækkede på den sidste stavelse. Skuldrene faldt sammen, som om nogen havde lagt vægt på dem, og et strejf af frustration gled hen over hendes ellers barnligt bløde ansigt. Stilheden lagde sig tungt imellem dem, kun den svage summen fra radiatoren og lyden af regndråber, der slog mod ruden, brød tavsheden. Morten trak vejret dybt ind gennem næsen, mærkede luften rive i brystkassen, mens han lod blikket hvile i hendes store, blanke øjne, der nu så op på ham med et forvirret lille håb. “Du ved…” begyndte han tøvende, stemmen dæmpet, mens han lod sin hånd glide op og kærtegne hendes overarm med et forsigtigt strøg, “din mor havde også små bryster.”
Anne snappede efter vejret, en kort, skarp indånding, der fik det til at rykke i hendes bryst. Ordene ramte et sted, hun ikke havde forberedt, og han så, hvordan hendes læber skiltes, som om hun ville sige noget, men ingen lyd kom. En skygge af noget langt bagud flakkede hen over hendes blik, inden han fortsatte, stemmen pakket ind i en blid alvor, han knapt selv kunne bære: “Hun bekymrede sig meget om dem.” Sætningen blev hængende mellem dem som en tung, usynlig tråd, og regnen mod ruden virkede pludselig højere. “Minder jeg om mor?” spurgte Anne så, stemmen tør, næsten hård, som om hun bevidst trådte uden om den sætning og kun holdt fast i det ene ord, hun havde brug for.
Morten så væk, lod blikket søge ud i det mørke vindue, hvor regnens skygger bevægede sig i urolige mønstre hen over glasset. Han trak vejret tungt, skuldrene sank lidt, som om han bar mere end sin egen krop. “Anne, du er helt din egen,” sagde han stille, blikket hvilende et sted mellem hende og ruden, uden mod til at møde hendes øjne lige med det samme. “Du har så mange fantastiske kvaliteter, og du behøver ikke at sammenligne dig med nogen.” Hans stemme var blid, men hun hørte alligevel den afstand, der gled ind mellem ordene, en tynd, næsten uhørlig kulde der trækkede sig mellem dem. Hun bed sig i læben, krøllede tæerne sammen under dynen, og en uro gærede i maven, en heftig blanding af håb, tvivl og noget, der smagte af vrede.
“Hvorfor vil du ikke ha mig her?” udbrød hun pludseligt, stemmen skælvende af både frustration og længsel. Vejrtrækningen blev ujævn, brystkassen hævede sig i små ryk, og hun stirrede stift på ham, øjne blanke af både trods og bøn. Han rystede langsomt på hovedet, trak vejret ind gennem næsen og lukkede øjnene et kort øjeblik, som om han søgte en ro, der ikke fandtes i rummet længere. Anne sad urokkeligt, nægtede at slippe ham med blikket, og ventede på et svar. “Jeg er din far, Anne,” sukkede han endelig, stemmen lav og dæmpet. “Jeg ved, hvad der er godt for dig. Men det betyder ikke, at jeg ikke vil have dig i nærheden.” Han lod blikket glide op på hendes ansigt igen, og hun så skyld og træthed tegne hans træk hårdere, end de plejede at være.
Annes ansigt lukkede sig en smule, alvoren lagde sig som et fint slør over de ellers livlige øjne. Hun mærkede vreden boble op og blandede sig med såret stolthed. “Du siger én ting, men jeg føler noget helt andet,” protesterede hun ru, stemmen rystede, mens hun pressede ordene ud. Et glimt af sårbarhed løb tværs over hendes ansigt, blikket gled et kort sekund ned mod hans hånd, som hvilede tæt ved hendes hofte, inden hun igen fandt hans øjne. Morten stirrede overrasket på hende, usikkerheden trak dybe linjer ned i hans ansigt. “Anne, det er ikke så enkelt. Jeg…” begyndte han forsøgende, men hun afbrød ham skarpt, stemmen hævet af ophidselse, der næsten slog over.
“Du tænker da på mig!” skreg hun nærmest, selv om ordene stadig var hæse og sprøde. “Jeg har set, hvad du gør i brusebadet!” Stemmen sitrede af konfrontation, blikket flakkede intenst, men slap ham ikke. Han blinkede, ansigtet blegnede, og han sank en hård klump, mens han stirrede på hende med et blik, der søgte efter en flugtvej, der ikke fandtes. “Hvad mener du, Anne?” fik han endelig fremstammet, stemmen lav og forsigtig, som om hvert ord var et skridt ud på en usikker line. Hun løftede hagen, udfordrende og fast, og hendes øjne stod skarpe og klare. “Jeg har set dig… røre ved dig selv,” indrømmede hun, ordene faldt tungt og præcist, blikket stålfast. “Jeg har set dig stå der under bruseren, med hænderne på… på din tissemand.”
Mortens kinder blussede øjeblikkeligt, en brændende varme slog op i ansigtet, og han trak vejret kort, nærmest hakkende. “Anne, det er… det er privat,” sagde han endelig, stemmeføringen fast, men med et blødt, næsten skamfuldt lag nedenunder, der fik ordene til at skælve i halvmørket. Anne fyldte lungerne med luft i en langsom, usikker rytme, og hun holdt blikket stædigt låst i hans. “Jeg troede først, du havde fået det dårligt, far,” forklarede hun lavt, stemmen bar både undren og skjult anklage. “Jeg kunne høre underlige lyde gennem døren, og jeg blev bekymret, fordi noget lød forkert. Det var derfor, jeg kiggede ind.” Natlampens bløde stråler fangede fugten i hendes øjne, som nu var fyldt med en mærkelig blanding af lettelse, forvirring og den sære, kropslige længsel, hun endnu ikke havde et klart sprog for.
Morten trak vejret tungt ind, skuldrene spændte sig helt op til ørerne, og han rystede langsomt på hovedet, som om han kunne få hendes ord til at falde ud af luften og forsvinde. “Anne, det har nok været varmen,” benægtede han med den mest faste tone, han kunne mønstre, selv om den føltes hul for hans egne ører. Hun lod sig ikke bøje. Hovedet rystede igen, læberne pressede sammen til en smal linje, og blikket blev skarpt, gennemtrængende. “Jeg så dig stå under bruseren, far,” understregede hun, sætningen spændt ud mellem hans benægtelse og hendes behov for sandhed. “Vandet løb ned over din krop. Dine hænder var på din tissemand. Du rørte ved dig selv.” Stemmen bævede et sekund, men fandt så igen en overraskende ro, næsten nøgtern, da hun tilføjede: “Du var stiv, og jeg så, hvordan du bevægede din hånd.”
Hans sind skruede helt op i omdrejninger. Han lukkede øjnene et kort øjeblik, og vejrtrækningen blev hurtig, ujævn, som om han stod midt i en indre storm, han ikke kunne slippe ud af. Et billede flammede frem for hans indre blik, skarpt og ubønhørligt, da han huskede den eftermiddag på stranden. Solen havde hængt tung og varm over kysten, sandet brændte mod fodsålerne, og himlen havde spændt sig dyb og blå over dem. Anne havde løbet grinende ud i det lave vand, hans unge beboer, håret i våde, glinsende totter ned ad ryggen, små saltstænk lå som lyse prikker på hendes skuldre og på den spæde brystkasse. Hver bevægelse hun lavede, havde været som en strøm af frihed og ungdom, og bikiniens stof havde klistret sig tæt til den glatte hud, hvor vandet mørknede materialet og trak det ind om de voksende former.
Han havde siddet lidt tilbage i sandet, lidt i skyggen fra en lav klit, og set hende pjatte i brændingen. Hun kastede hovedet tilbage i latter, sprang gennem de små bølger, benene hvirvlede vanddråber op som små skyer af lys, og hun virkede uendelig ubekymret. Da hun omsider kom tilbage fra vandet, glinsede huden i solen, små dråber løb ned over hendes flade mave og videre ned langs hofterne. Han havde set, hvordan overdelen af bikinien havde rykket sig en anelse, så det lyse stof spændte over de små, mørkere areolae, der tegnede sig tydeligt under det våde materiale. Brysternes stramme, ungdommelige former gav hende en blanding af pigeagtighed og spirende kvindelighed, som hamrede foruroligende hårdt i hans bevidsthed.
Hun havde smidt sig tungt i sandet ved siden af ham med et tilfreds suk, rullet håndklædet ud og ladet sig falde bagover, så hun lå på ryggen og strakte sig veltilpas i den stærke sol. Armene lå foldet over hovedet, det lange, våde hår bredte sig i mørke klatter ud over håndklædets farver, og hun vred sig lidt fra side til side, mens hun fandt en bedre stilling, hofterne skubbede sig ned i det varme sand, så den slanke talje og maven spændtes. Benene gled langsomt fra hinanden, uopmærksom på kroppens positur, indtil lårene stod åbne, og den smalle, våde bikinitrusse lå som en svag skygge mellem de glatte ben. I det skarpe lys, og med hofterne drejet en anelse udad, kunne han tydeligt se, hvordan det fugtige stof pressede sig ind i kløften og fremhævede hendes skamlæber, bløde og buttede under den lyse bikinitrusse.
Hun havde ligget med lukkede øjne, det drømmende smil hvilende på læberne, mens hun strakte sig på det varme håndklæde, der duftede af salt og solcreme. Hendes våde hår glinsede i lyset og kastede små skygger ned over skuldrene, huden havde fået en svag gylden tone, og de små fregner på lår og mave stod tydeligt frem i solen. Brystkassen løftede og sænkede sig i en rolig rytme, der gjorde hende næsten uvirkelig fredfyldt. Med trætte, veltilpasse bevægelser havde hun drejet hoften og trukket det ene knæ let op under sig, så den våde bikinitrusse gled en anelse til side. Stoffet havde sat sig som et smalt bånd mod hoftebenet, og lige dér, hvor lår og balde mødtes, havde han set, hvordan trussen åbnede sig umærkeligt og lod et smalt, sart rosenblad af skamlæbe ligge fuldt blotlagt i solen. Det lyserøde væv havde stået glinsende mod den fugtige hud, så sart og levende, at lyset spillede i den blanke overflade.
Efter et øjebliks drømmende stilhed havde hun endnu engang rørt sig. Hånden gled døsigt ned mellem hendes lår, fingrene fandt trussens kant og trak den diskret på plads igen, så stoffet atter dækkede hendes ungpigefisse. Hun trak benene lidt tættere sammen, vendte ansigtet en smule væk og sukkede stille, uvidende om det brændende billede, hun havde efterladt i hans sind. Den halvblottede, unge kusse havde brændt sig fast som et forbudt fotografi bag hans øjenlåg, og nu, siddende i sengen over for hende, føltes hans ansigt som en kampplads af skam, fortvivlelse og desperat forsvar.
Blikket smuttede væk fra hendes, søgte ud mod vinduet, hvor mørket udenfor kun viste deres egne skygger, kastet tilbage i ruden af natlampens skær. “Anne, det er helt normalt,” fremstammede han, ordene faldt tunge og tørre ud i rummet, som kolde støvfnug. Han forsøgte at lægge autoritet i stemmen, men den krøllede og blev sårbar. “Det er noget, alle voksne gør. Jeg må have kaldt på dig, fordi jeg sikkert havde fået sæbe i øjnene. Det var ikke meningen, at det skulle være noget andet.” Hænderne gled hvileløst over hans egne lår, han satte sig lidt frem i sengen, som om han var parat til enten at rejse sig eller skjule sig, alt efter hvad hendes næste ord blev.
“Jeg så dig komme, far,” fortsatte hun stille, stemmen insisterende og uden tøven. “Jeg så, hvordan dine hofter spændte, hvordan dine lår rystede, og hele kroppen skød sig frem, mens du støttede dig mod væggen.” Hun knugede dynen med den ene hånd, knoerne blev hvide, mens mindet spillede bag hendes øjne. “Jeg så din pik, hvordan den pumpede, og jeg så de hvide stråler ramme glasdøren. Du sprøjtede flere gange, det flød ned ad ruden, og du stod bare og hev efter vejret med vandet løbende ned over dig.” Stemmen blev svagere, næsten en hvisken, ordene vibrerede i luften. “Og du kaldte på mig. ‘Anne,’ hviskede du igen og igen, mens du rystede.” Hendes blik flakkede ikke, hun lod ham ikke slippe, men holdt fast i ham, så alt blev sagt uden at ryste. “Det var ikke bare en misforståelse, far. Jeg hørte det. Jeg så alt.”
Morten mærkede, hvordan varmen steg helt op i ansigtet og slog om bag ørene. Han sank endnu en gang, halsen tør, og han kunne ikke undgå at mærke den stærke, alt for klare forbindelse mellem dem, selv om han vidste, hvor forkert det var. “Undskyld, Anne, det var en stor fejl,” indrømmede han med en bestemt, men hæs stemme. “Mænd tænker bare på alt muligt,” tilføjede han, selv om sætningen føltes ynkelig i luften mellem dem. Skyld og længsel slog knuder i ham, mens han søgte efter ord, der kunne opløse det, der allerede var sket. “Gå nu bare i seng,” sagde han endelig, stemmen oprørt, selv om blikket afslørede den indre kamp, han var ved at tabe. “Jeg kan bare ikke…” hviskede han næsten uhørligt, uden at fuldføre sætningen.
Anne så på ham, frustrationen stod tydeligt i de fugtige øjne. “Hvad kan du ikke?” udbrød hun, og blikket faldt kort ned over hendes egen krop, som om hun let ville rive sig selv i stykker. “Jeg hader min åndssvage krop,” udbrød hun hårdt. “Der er sgu ingen, der nogensinde tænker på mig.” Panikken spredte sig i hendes ansigt, og hun skubbede sig væk fra ham med en kraft, der fik hende næsten til at falde ud af sengen. Fødderne fandt ikke rigtigt gulvet, hun snublede i en blanding af halv gang og halv sprint mod døren. Håndtaget blev revet ned, døren fløj op og slog hårdt mod væggen med en dump lyd, der rungede i værelset. Hun kunne høre sin egen vejrtrækning som korte, høje hiv, næsten hyperventilerende, mens hun uden at se sig tilbage flygtede ned ad gangen. Først da hun var styrtet ind i sit eget værelse og havde kastet sig ned i sengen med tæpperne trukket helt op over ansigtet, stoppede hun. Derinde lå hun, gemt i mørket, mens tankerne kørte rundt som en rasende storm og kroppen stadig dirrede af skam, ophidselse og den ubærlige viden om, hvad hun havde set.
Anne lå under tæpperne i sit eget værelse, dynen trukket helt op over ansigtet, som om mørket kunne skjule alt det, der lige var sket. Hjertet hamrede stadig hårdt i brystet, en skarp, urolig rytme, der næsten gjorde ondt under ribbenene, og hendes vejrtrækning kom i korte, ujævne stød mod den lunkne luft under dynen. Tankerne kørte rundt som en tornado i hovedet, billeder af Mortens ansigt i sengen, hans stemme, hans hænder, og det blik, han havde haft, da hun sagde ordet tissemand højt. Hun kunne næsten ikke begribe, at hun havde presset ham så langt, at hun havde kastet sandheden om brusebadet direkte i hovedet på ham. Hendes far havde været tændt på hende, tydeligt og brutalt, og hun havde set det, ikke bare i brusekabinen, men også i den måde hans krop reagerede ved siden af hende i sengen. Forvirring og forlegenhed blandede sig med en tung, insisterende følelse af skam og en underlig, brusende spænding, der slet ikke ville lægge sig. Huden prikkede ved tanken om, hvor tæt hans hænder havde været på hendes barm, og hvor let det ville have været bare at læne sig ind og lade alt ske.
Tiden trak sig ud i mørket, indtil minutter føltes lange som hele aftener. I virkeligheden var det kun kort efter, måske ti minutter, at hun hørte de velkendte skridt i gangen udenfor. Brædderne gav et dæmpet knirk under hans vægt, og hendes krop stivnede automatisk under dynerne. Dynen lå tungt over hendes hoved, men hun vovede ikke at røre sig, mens håndtaget til hendes dør langsomt blev trykket ned. En smal stribe lys fra gangen tegnede sig hen over gulvet, og hans skygge kastede sig lang og mørk op på væggen. “Anne,” hviskede han blidt, stemmen fyldt med den særlige blanding af skyld og bekymring, hun kendte fra andre svære samtaler. “Jeg er så ked af det.”
Hun trak dynen en smule ned fra ansigtet, så kun øjnene lige akkurat kunne se ham, og lod blikket glide op mod silhuetten i døren. “far… måske…” stemmen rystede, ordene satte sig fast et øjeblik, før hun tvang dem videre, “jeg mener… vil du ikke bare… ligge sammen med mig?” Hun hørte selv, hvor nøgen sætningen lød i mørket, og hjertet slog hårdt igen, som om det ville ud gennem halsen. Alligevel skubbede hun sig lidt til siden i sengen, trak benene ind under sig, og rakte ud efter den anden side af dynen, så der var plads til ham. Han stod et sekund ubevægeligt, før han langsomt trådte ind på gulvet, lukkede døren halvt bag sig, og hun mærkede madrassen give sig, da han lagde sig i hendes seng.
Hun strakte sig ud, vendte sig om på ryggen et kort øjeblik og stirrede op i det dunkle loft, mens hun holdt dynen helt op til hagen med begge hænder og gjorde sig så lille som muligt. Den tidligere beslutning om ikke at tage mere initiativ end hun allerede havde gjort, stod stadig som en tynd, men stædig linje i hende. Hans vejrtrækning lød lige ved siden af, tung, lidt for kontrolleret, og han lå også stiv i sin side, som om han var bange for at røre hende ved et uheld. Ingen sagde noget, rummet var fyldt af mørke, åndedræt og den fjerne lyd fra radiatoren, der klikkede svagt bag væggen.
Efter et par minutter gled hun alligevel forsigtigt om på siden med ryggen mod ham, som om kroppen vidste mere end hendes hoved. Morten fulgte uvilkårligt bevægelsen, vendte sig også om på siden, så han lå bag hende med et par centimeters afstand. Han kunne tydeligt mærke varmen fra hendes krop, selv om dynen lå imellem dem, og han blev slået af, hvor anderledes hun føltes her, i sin egen seng, end i hans. Den korte, blomstrede kjole gemte sig under dynen, men han kunne fornemme den velkendte kontur gennem lagene, den lille, smalle talje og det bløde fald over hoften.
Hver gang han trak vejret, fyldtes næsen af hendes duft. Der var en rest af parfume, en let, sød tone, men under den lå noget mere råt, en varm, salt duft af hud og ung kvinde, som strømmede op fra rummet mellem dyne og lagen. Hans arm lå ubeslutsomt mellem dem, men han kunne mærke hendes ryg som en rolig varme, der pressede sig tættere og tættere mod ham, millimeter for millimeter. De små bryster, han kun havde rørt ved gennem kjole og bh, lå nu som en antydet tyngde mod hans underarm, og han kunne fornemme den lille, faste runding, hver gang hun trak vejret lidt dybere. Hans hånd gled ned langs hendes side, og han registrerede, uden at turde dvæle ved det, hvordan hendes talje føltes slankere og mere markeret, end han huskede, hofterne blødere, mere modne.
Bagdelen, der pressede mod hans underliv gennem dyne og stof, føltes fastere og mere fyldig end for bare få år siden. Han indåndede langsomt gennem næsen, og duften af hende slog en lang bølge af længsel gennem ham. Hans hjerte slog hårdt og hurtigere, vejrtrækningen blev overfladisk, og hver indånding føltes trang i brystet. Han registrerede de små rystelser i maven, den velkendte kamp, hvor kroppen allerede var i høj beredskab, mens hovedet endnu forsøgte at holde fast i nogle regler, han engang havde været sikker på. Erektionen pressede sig langsomt frem, hård og insisterende, mod den varme, dæmpede blødhed fra hendes bagdel, og skyldfølelsen blandede sig øjeblikkeligt med en voldsom lyst, der fik det til at snurre helt ud i fingerspidserne.
Han trak instinktivt sit underliv lidt væk, som om han kunne slukke for kontakten ved at flytte sig en håndsbredde. Den pludselige kølighed omkring skaftet føltes som et tab, der strakte sig længere ind end til huden, men han ignorerede den. Et dybt suk gled ud mellem læberne, og han forsøgte at fokusere på sin vejrtrækning som en form for redningsplanke, selv om kroppen stadig var spændt og tændt og nægtede at falde helt til ro. Hjertet bankede stadig hårdt, pikken pulserede mod hans egne underbukser, ubehageligt uden trykket fra hendes krop.
Et blødt “mmmm” slap ud fra hende, som en lille protest mod det øgede mellemrum. Mortens krop stivnede, da lyden ramte ham, men han sagde ikke noget, lukkede bare kort øjnene. Varmen fra hans bryst lå stadig tæt mod hendes ryg, og hun mærkede, hvordan det langsomt smeltede en kulde i hende, hun ikke engang havde været klar over, før den forsvandt. Det føltes som om den kulde havde ligget dér i årevis, som et hul mellem skulderbladene, der først nu blev fyldt. Hun vred sig lidt, en uskyldigt langsom, men alligevel bevidst bevægelse, og lod hofterne glide bagud igen, denne gang mere målrettet, indtil hendes bagdel igen lå helt i kontakt med hans varme, bankende underliv.
Det var, som om han strålede varme ud fra punktet, hvor hans pik lå begravet mellem mave og lår, og varmen bredte sig ind under hendes hud, så det prikkede dér, hvor deres kroppe mødtes. Hun indåndede dybt og holdt sig stille, lod sig svøbe i følelsen af tætheden og den intime kontakt. Intet i hendes krop var i tvivl; selv om hendes hoved famlede efter ord, vidste bryst, mave, lår og skød præcist, hvad den tæthed betød.
Hver gang hendes hud rørte hans, sendte det små gnister af varme og lyst gennem hende, som om nerverne i huden var blevet trukket helt ud i overfladen. Hjertet slog hurtigere, den nye, stærke følelse af at være ønsket og villet trak en tung, sød varme gennem kroppen. Situationen var uvant, men trygheden i hans arme og den måde han åndede mod hendes nakke, gjorde noget ved hende, der lå langt dybere end generthed. Hun registrerede ikke længere sin egen usikkerhed om udseende; den var skyllet væk som støv i regn ved fornemmelsen af hans stive lem mod hende og hans hænder, der lå, tøvende, men alligevel beskyttende ved hendes side.
Tankerne gled et kort øjeblik tilbage til de aftner, hvor hun alene på sit værelse havde ligget med dynen trukket op og maven presset mod madrassen. Hun havde fundet den lille varme knop i sit skød, først ved et tilfælde, senere med bevidst forventning, og ligget på maven og nulret den med forsigtige fingre, indtil kroppen gav efter og rystede i små, bølgende udløsninger. De stille stunder havde fyldt hende med en sød, hemmelig velvære, en nyopdaget nydelse, der kunne få hende til at skælve i ben og bryst, mens hun næsten bed i puden for ikke at give en lyd.
Nu fortalte instinktet hende noget andet. Alt i hende pressede på for at komme tættere ind til Mortens varme krop, mærke hans reaktion, føle hans hænder, den tryghed som hans favn altid havde haft, nu blandet med noget helt andet. Uden at vide, hvad ordet elske egentlig rummede, fornemmede hendes krop, at den ønskede at smelte sammen med hans, mærke hans manddom og hans bløde og hårde berøringer som noget, der hørte hende til. Huden reagerede naturligt på hans nærhed, og den intime kontakt forstærkede hendes følelse af skønhed og tiltrækning. Instinktet hviskede, at hun skulle åbne sig for den varme, der pressede mod hendes bagdel, lade kroppen søge tættere ind og ikke trække sig.
De lå længe i sengen uden egentligt at bevæge sig, kroppenes vægt og varme talte deres eget sprog. Anne justerede småt på sin stilling under dynen, altid lige nok til at sikre, at hun stadig havde sin fars varme krop tæt mod sin egen. Hver gang hun trak stoffet en anelse op for at finde en mere behagelig vinkel, mærkede Morten, hvordan varmen mellem dem steg, som om dynens lomme af luft blev mere og mere mættet af dem. Dynens bevægelser sendte små pust af varm luft op mod hans ansigt, og midt i det hele blev han pludselig ramt af en stærk, tung duft af ung kvinde, der sivede op underfra. Duftens sødme og friskhed blandede sig med noget dybere, en uundgåeligt tiltrækkende tone, der satte sig fast i hans sanser.
Hans krop svarede lige så instinktivt som hendes. Den erigerede pik pressede hårdt mod stoffet i bukserne, og underlivet søgte automatisk tættere ind mod hendes bagdel, som om kroppen råbte efter mere kontakt, mere varme, mere friktion. Den ene hånd, som indtil da havde ligget halvt ubevægelig ved hendes hofte, begyndte at glide langsomt over den bløde runding, og hans fingre kildrede let hen over hendes lår gennem kjolens tynde bomuld. “Du har sikkert en masse skolearbejde at lave i morgen,” sagde han pludseligt med hæs stemme, ordene faldt helt malplaceret midt i den varme, tunge stilhed. Sætningen lød som et krampagtigt forsøg på at holde fast i noget almindeligt, men passede ikke til den brændende længsel, der stod som en mur bag brystbenet.
“Mmmm,” svarede Anne lavt, næsten som en blød knurren, og skubbede sig bevidst lidt tættere ind mod ham. Bevægelsen fik hendes bagdel til at presse sig endnu tungere og mere præcist mod hans underliv, og han kunne mærke varmen gennem både sine bukser og hendes kjole. Farver, lyde og tanker trak sig væk i periferien, mens fornemmelsen af hendes bløde former mod hans egen krop voksede sig alt for stærk.
Han prøvede at minde sig selv om, hvem han var. far, ham der skulle beskytte, ham der skulle passe på, holde hende væk fra det, der kunne skade og mærke hende for livet. Hendes uskyld, hendes ungdommelige energi, var noget han altid havde set som noget, der skulle værnes om, ikke forbruges. Den tanke stod stadig i ham, men blev nu flænset af en anden, mere brutal: billederne af, hvordan det ville føles at lade sin pik glide mellem hendes baller, mærke varmen fra hendes kusse åbne sig om ham. Drømmen skar gennem bevidstheden som en kniv og efterlod en brændende sti af skam og skyld, men kroppen reagerede som om kniven var en kærtegnende hånd. Underlivet pressede sig ubevidst hårdere mod hende, som om hans krop handlede uden at indhente godkendelse fra hans hoved.
Anne rystede let, en bølgende sitren, der gik fra skuldrene og ned gennem ryggen, før hun sank et lille åndedrag. “Jeg fryser lidt, far,” hviskede hun, stemmen fyldt med påtaget uskyld og en stille bøn om mere. Hendes hånd søgte ned til hans, som hvilede på hendes hofte, og hun greb den forsigtigt, førte den langsomt ned mod sit inderlår. Bevægelsen var blid og forsigtig, som om hun var bange for at skubbe for hårdt, men beslutsomheden lå i den måde, hendes fingre holdt om hans. Morten mærkede kulden på hendes hud, da hans hånd gled ned over det bløde, glatte lår under kjolen. Kulden stak ham som små nåle de første centimeter, men samtidig brændte hendes hud som en varm flamme mod hans fingre, en kontrast der sendte små stød af nydelse gennem hans krop.
Hans hånd lå nu tungt på hendes inderlår, dybt inde under dynen og kjolen, og den placering føltes så rigtig og så forkert på én gang, at han næsten ikke turde bevæge sig. Fingrene gled alligevel en anelse, så diskret at det kunne have set tilfældigt ud, hvis nogen havde stået og iagttaget dem. Hun sagde ikke noget; åndedrættet bar kun let af den indre uro, hun kæmpede for at holde skjult. Minutterne gled, og hans hånd blev liggende, kærtegnende, i små, tilsyneladende ubevidste strøg langs hendes inderlår.
Hendes hud prikkede desperat under hans berøringer, hvert nervepunkt løftede sig ind mod hans fingerspidser. Hun ville bevæge sig, vride sig og presse sin bagdel hårdere mod hans skridt, gnide sig mod ham indtil alt tænkte opløstes. Hun ville tage fat i hans hånd og flytte den endnu højere, føre den op, op, til det sted kroppen skreg efter. Gispet, der undslap hende, da hans hånd gled videre op over låret, hen over rundingen af hendes hofte og ned til bækkenets kant, var umuligt at holde tilbage. Hånden dykkede langsomt under den korte kjoles fald, og pludselig lå hans fingre direkte mod den nøgne hud på hendes mave.
Morten stivnede, da han hørte hendes gisp, og hans kærtegn stoppede brat. Hånden blev liggende som fastfrosset, men han trak den ikke væk. Hver fingerspids trykkede mod hendes hud, netop hårdt nok til at skabe små, sitrende bølger under overfladen, som hvirvlede sammen et sted midt i hendes mave. Hendes vejrtrækning blev uregelmæssig, små stød af luft, hun forsøgte at camouflere som almindelig søvnighed.
Hjertet hamrede nådesløst i brystet, og ønsket om, at han ville fortsætte, brændte så stærkt, at det næsten gjorde ondt. I hendes tanker så hun tydeligt for sig, hvordan hans hånd kunne fortsætte sin langsomme rejse, glide op over maven, videre over brystbenet, og til sidst finde vej til de små, faste bryster, der hele tiden var i vejen for hendes egen selvtillid. Hun forestillede sig, hvordan hans fingerspidser ville følge linjen af hendes barm, veje det lille bryst i sin hånd, og hvordan brystvorterne ville svare ved at prikke og stramme sig, større og mørkere, ind til en punkt af ild.
Usikkerheden bed hende, da tanken igen slog ned om, at hun syntes de var for små, for spidse, for anderledes. Areolaerne var tydeligt hævede, større end hos de andre piger, hun havde set i omklædningsrummet, brystvorterne mere markante og hurtigere til at rejse sig. Alligevel var det netop disse reaktioner, der havde givet hende de mest voldsomme oplevelser, når hun alene havde ladet sig glide en hånd op under nattøjet og foretaget små, cirklende bevægelser. Den måde det strålede ud fra brystvorterne og ned gennem mave og skød, kunne skræmme hende, fordi det gjorde hende så ukontrolleret, så fremmed for sig selv.
Stilheden i værelset blev tæt, næsten tyk, mens hendes krop rystede svagt indvendigt, selv om hun spændte alle muskler for ikke at flytte sig. Det var mærkeligt sensuelt, at de lå sådan, uden at nogen sagde noget, uden at nogen tog det næste skridt. Tiden føltes lang, de kunne have ligget sådan i ti minutter eller mere, hvor hendes hjerte stadig bankede højt i brystet og ingen af dem rigtigt turde bryde den skrøbelige balance.
Anne mærkede, hvordan huden sitrede under hans hånd, selv da den lå stille. Vejrtrækningen var stadig for hurtig og for overfladisk, og far lå så tæt bag hende, at hun kunne mærke hver eneste lille forskydning i hans bryst mod sin ryg. Det var både beroligende og dybt ophidsende at vide, at han var der, så tæt, så indsvøbt i det samme mørke, hvor deres kroppe delte hver eneste grad varme. Hun lukkede øjnene og lod sig synke dybere ind i øjeblikket, gav sig hen til håbet om, at nærheden kunne få lov til at strække sig, uden at nogen stoppede det.
Hendes åndedræt blev efterhånden hurtigere, mere ujævnt, og skjulte sig ikke længere helt. Brystkassen vibrerede, hjertet slog med en intensitet, der fik hele hendes krop til at dirre mod hans arm, og hans hånd lå så tæt, at han næsten måtte kunne mærke den rytme. Det fik kun hjertet til at slå endnu hårdere.
Hans hånd gled fra maven op til mellemrummet mellem hendes bryster, hvor han mærkede den varme, silkebløde hud under fingerspidserne. Med forsigtige bevægelser fulgte han den glatte kurve opad, indtil hans hånd hvilede hen over det ene lille, faste bryst. Tiden stod stille et sekund. Han lod fingrene dvæle, mærkede både spændstigheden og vægten, mærkede den levende, intime kontakt, der sendte kuldegysninger hele vejen op gennem nakke og ryg. Brystvorten havde allerede samlet sig til en spændt knop under kjolen, og selv gennem stoffet kunne han fornemme areolaens bløde, hævede ring som en ru cirkel mod håndfladen.
Han lod tommelfingeren tegne en langsom bane hen over stoffet, fra den ene side af barmen til den anden, og for hvert strøg føltes det, som om brystet løftede sig mere villigt mod hans hånd. Kjolen blev et forstyrrende lag, og uden at tænke færdigt trak han stoffet let til side, så han kunne komme ind under det. Fingrene fandt den bare hud, silkeblød og varm, og da han gled ind over areolaens kant, mærkede han den karakteristiske ruhed, de små knopper, den tydelige forhøjning, der altid havde fascineret ham, når han tilfældigt havde set dem gennem hendes bluser. Brystvorten stod nu hård og tydelig mod hans fingerspids, større og mørkere end han nogensinde havde forestillet sig, selv om fantasierne havde været tydelige nok.
Anne lod et hæst gisp slippe ud, da hans hud ramte den nøgne barm. Hele kroppen bøjede sig en anelse bagud mod ham, som om rygsøjlen kort gav efter for et usynligt træk. De prikkende fornemmelser eksploderede i brystet, bredte sig lynhurtigt ned gennem maven og samlede sig i et brændende punkt mellem hendes ben. Så snart hans finger strejfede den hævede areola, sendte det rene stød gennem hende, og læberne gled mere fra hinanden, som om kroppen forberedte sig på det støn, hun vidste ville komme. Da han lod en finger glide direkte hen over brystvorten, slog bølgen af nydelse så voldsomt igennem hende, at hun ikke kunne holde kroppen i ro. Hun gispede højt, ryggen svajede, og det føltes som om bryst og kusse eksploderede samtidig.
Den dybe, insisterende varme i skødet spredte sig som en storm, der byggede sig op, længe før man ser skyerne. Skeden pulserede i bølgende kramper, hver nerveende virkede vågen, sat fri af en usynlig kraft, der skubbede hende ubønhørligt mod en grænse, hun kun kendte fra sine solomøder i mørke. Kroppen vidste, hvad der var på vej, længe før hun selv turde tænke ordet færdigt, og en tung bølge af nydelse byggede sig langsomt op, lag på lag, i hele underlivet.
Mortens egen krop summede som et kabel, der var ved at blive overbelastet. Hver nerve dirrede tæt på kanten, og hans hånd favnede det lille bryst i et greb, der blev både glidende og fortroligt. Fingrene bevægede sig rundt langs den hævede areola, tommelfingeren cirklede blidt men insisterende, mens brystvorten stod stramt og hårdt mod hans hud. Vejrtrækningen lød nu høj og ukontrolleret, hvert åndedrag tvang brystkassen til at løfte sig brat mod hendes sammenkrøllede ryg, og hofterne pressede sig tættere og tættere ind mod hendes bagdel, selv om han vidste, han burde flytte sig.
Under dynen gned hendes bagdel sig i små, rytmiske bevægelser mod hans pulserende erektion, som spændte voldsomt mod både bukser og underbukser. Stoffet føltes næsten ikkeeksisterende, så tyndt at han tydeligt kunne fornemme fugten fra hendes skød opvarme og fugte området, hvor hans skaft lå klemt ind mod hende. Hver bevægelse fra hendes hofter pressede noget blødt og varmt nærmere mod hans hårde lem, og hun kunne mærke selve længden glide, en anelse forskudt, mellem ballerne.
Anne stønnede nu åbent, små knækkede lyde væltede over hendes fugtige læber, hver gang hans tommelfinger fangede brystvorten og gav den et nyt, cirklende tryk. Lårene trak sig om hans hånd, hofterne skubbede sig ubevidst bagud og ind mod ham, så hun med hver bevægelse pressede mere af kød og varme ind mod hans underliv. Alt føltes åbent og sultent, hele hendes krop strakte sig mod ham, brystet spændt af forventning, skødet dunkende og vådt, parat til at blive fyldt og udfyldt og omslutte ham helt. Hun ville have ham, have ham helt, tage ham ind, lade ham forsvinde i den bølgende, henrykte rus, hvor kun hans navn og hans åndedræt fandtes.
Hans egne bevægelser blev kortere og hurtigere, små, ufrivillige stød med underlivet, mens han begravede ansigtet i hendes duftende hår. Hvert indånding fyldte munden med smagen af varm hud og parfume og salt sved fra hendes hals, sveden perlede ned ad hans egen tinding. Hofterne stødte nu insisterende op mod hendes bagdel, maven krampede, og en voldsom bølge var på vej fra lænden og op gennem rygsøjlen. “A… Anne,” stønnede han, stemmen ru og lav, sprængt af længsel, “jeg kan ikke…”
“Jo, far,” udbrød hun med et hidsigt, lille gisp og vred sig hårdt tilbage mod ham. Brystvorten var spændt som en lille sten under hans tommelfinger, hendes egen hånd gled febrilsk ned mellem deres kroppe for at finde hans hofte og trykke ham endnu tættere ind til sig. Spændingen ulmede som hvidt lys bag hans øjne, alting blev stift og flimrende, og han kunne ikke holde mere. Indeni hende rullede en bølge af triumf og glæde, en stille henrykkelse over at hun havde vækket denne rå styrke i sin far, at hans lyst var blevet så voldsom og altopslugende, at den trak hendes egen krop helt med sig.
Et splitsekund før kulminationen væltede gennem hans krop, skar en skinger ringetone gennem mørket. Lyden ramte som et elektrisk lysglimt i rummet, spændte alt op til bristepunktet, men kroppen var allerede i gang, ude af stand til at rette ind efter virkeligheden. Hofterne rystede i voldsomme, krampende bevægelser mod Annes bløde bagdel, og et hæst, brummende støn vrængede sig fri fra hans dybe bryst. Pikken bankede, og et tungt, glødende stød af sperm eksploderede inde bag stoffet i hans bukser, den hede, klistrede væske pressede sig ud i tykke, boblende stråler og fyldte rummet mellem hans lår og hendes bagdel.
Anne mærkede varmen fra ham brede sig som en pludselig, brændende plet. Først føltes det som et lille, vådt punkt højt oppe bag på kjolen, men snart sivede det insisterende og bredte sig gennem lagene af hans underbukser, bukser, hendes kjole og trusser. Den hede sæd trængte gennem det tynde bomuld, trak fugten ind mod hendes hud og gjorde stoffet mellem hendes baller vådt og klæbrigt. Hun kunne mærke, hvordan det samlede sig i varme spor mellem ballerne, gled opad mod korsbenet og nedad mod kanten af trusserne, hvor det blandede sig med hendes egne safter og sendte små, skamfulde nydelsesbølger gennem underlivet.
Fingrene gravede sig instinktivt ned i dynen og ind i Mortens lår, hun vred sig bagud for at mærke mere af hans udløsning mod sig, selv om telefonens ringlen stadig skar gennem begærets sidste, søde rester. Åndedrættet flakkede, brød i næsten knækkede stød, mens hver pulsende dråbe fra ham lagde sig våd og brændende på hendes hud. Luften omkring dem blev tung og varm af sved, sæd og den dybe, rå duft af ophidset krop, og fornemmelsen af hans heftige, klistrede udløsning tæt på hendes kusse fik brystvorterne til at prikke og skeden til at knibe i små, ukendte men himmelske kramper. Telefonens skingre toner skar brutalt tværs gennem øjeblikket, men hendes krop var for langt inde til at høre andet end det dunkende sug fra klitoris ned gennem hele kønnet.
Hun havde ikke plads i hovedet til telefoner. Det varme, spændte sug, der trak sig fra klitoris og helt ind i dybden af bækkenet, kom i sitrende bølger, dybere og mere insisterende for hvert sekund, hun lå presset tæt mod ham. Bækkenet føltes som et brændende centrum, alt i hende trak sig sammen og åbnede sig på samme tid, musklerne greb ind mod midten i mælkende, stærke bevægelser, som længtes efter at omslutte noget, der endnu ikke var der. Skamlæberne føltes tykke og ømme, en varm strøm sivede gennem dem og gjorde alt kildent og blødt.
Erindringen om de nætter, hvor hun havde gnedet sig alene mod puden og fantasierne om hans stemme og hænder, blegnede ved siden af denne rå, fulde kontakt. Nu føltes det, som om hver celle i skeden trak sig sammen som små, bløde ringe om et tomrum, der skreg på noget større og mere massivt. Et hul, en sult, en længsel efter at mærke ham trænge helt ind. Hun forestillede sig, hvordan det ville føles, når hofterne gav efter, kroppen åbnede sig, og hendes indre bød hans pik velkommen, så intet længere adskilte dem.
Ringetonen blev ved, hvert nyt tonefald skar gennem marv og ben, mens Morten med et råt, sultent greb kneb hendes bryst endnu hårdere ind til sig. Fingrene masserede den bløde, hævede areola, tommelfingeren gled rundt om den mørke vorte, der svulmede mod hans håndflade, og han kunne mærke nosserne trække sig sammen igen til en ny bølge af sperm. Alt i ham var stift, hofterne pulserede, benene pressede mod hendes lår, og skammen fyldte ham da, da ringetonen for tredje gang skar nådesløst gennem mørket.
Hans hånd slap pludselig grebet om hendes bryst, og han trak sig væk fra omfavnelsen med en abrupt, forjaget bevægelse. “Tag nu telefonen, Anne!” røg det ud af ham, stemmen skarp, men rystende af efterdønninger og fortrydelse. Sveden lå i en tynd film på panden, da han næsten vaklende forlod sengen og tog de få skridt hen til klædeskabet.
Han rev døren op med for hård hånd, fingrene rystede, mens han greb fat i sin badekåbe. Stoffet blev trukket hurtigt rundt om kroppen, som om han desperat havde brug for at skjule den voldsomme reaktion, der stadig rystede i ham. Blikket flakkede tilbage mod sengen, og han så Annes øjne følge hver bevægelse, en blanding af sorg, forvirring og uforløst længsel i hendes ansigt.
“Skynd dig nu,” kommanderede han igen, denne gang skarpere, mens han bandt bæltet på kåben med klodsede, rystende fingre. Ordene hang i luften som en tung sky af skyld og frustration, der lagde sig over dem begge. Hans krop skælvede stadig svagt efter den intense udløsning, og han kunne mærke, hvordan bukser, underbukser og hendes kjole klæbede koldt og fugtigt til huden under badekåben.
Anne reagerede øjeblikkeligt på skiftet i hans tone. Hele kroppen stivnede et kort sekund, overrasket over, hvor brat varmen var blevet skåret over. Hun vendte sig langsomt mod natbordet med et stille, hørbart suk. Ansigtet var et åbent, vibrerende spejl af følelsen indeni, de store øjne glimtede af overraskelse, skuffelse og resterne af den nydelse, der aldrig rigtigt fik lov til at løbe helt ud. Huden mellem lårene var stadig varm og fugtig, og hun kunne mærke, hvordan hans hede sæd trak klistrede spor gennem stoffet på kjolen og videre ind i sine trusser, men nu føltes det pludselig blottende og ulækkert, fordi han havde trukket sig væk.
Den skarpe, hårde tone havde føltes som et slag, og den ophidselse, der havde bygget sig op, trak sig tilbage som en bølge, der efterlod strandbunden nøgen og tom. Med rystende, næsten kejtede hænder rakte hun ud efter telefonen på natbordet, dens vedholdende, insisterende vibrationer rungede mod hendes håndflade. Hun skævede op mod ham gennem de lyse hårtotter, der var faldet ned foran ansigtet, mens hun langsomt løftede telefonen. Uvisheden stod lysende i øjnene; hun forstod ikke, hvordan noget så intenst og tæt på en drøm kunne blive forvandlet til afstand og kommandoer på få hjerteslag. En lav, tøvende lyd slap ud fra hendes strube, og de slanke skuldre spændte sig let, mens hun kæmpede med at holde både frustration og forvirring under kontrol.
Morten stod stadig ved klædeskabet, ansigtet rødt og åndedrættet tungt. Han prøvede at holde masken, lade ansigtet falde tilbage i den rolige far, hun plejede at kende, men den dybe skyldfølelse vred sig i ham, hver gang han så på hende. “Kom nu,” gentog han, stemmen stadig hård, selv om øjnene afslørede en mand, der allerede fortrød hvert ord.
Hun så på ham i halvmørket, de fregnede kinder rødmede, og hun lod blikket hænge et øjeblik, før hun næsten uhørligt hviskede: “far…” Stemmen svigtede midt i ordet, og hun vendte blikket bort, mens stilheden bredte sig tungt mellem dem. Hun skubbede sig op fra madrassen, den slanke krop rankede sig, da hun svingede benene ud over kanten. Skridtene mod døren var stille og næsten lydløse, men beslutsomme, og håret svajede om skuldrene, mens hun forlod værelset uden at se tilbage. Duften af hendes hud og sporene af deres begær hang svagt tilbage i luften, som en genstridig skygge, der ikke lod sig fjerne.
Erotiske noveller skrevet af MrJay