Fanget i Abu Dhabi (Aldersforskel)
Erotiske noveller skrevet af  Justanotherhousewife

Udgivet: 28-04-2026 00:01:01 - Gennemsnit: 5  Udskriv
Kategori(er): Aldersforskel | Gruppesex | Utroskab | Almindelig sex | Oralsex
Antal tegn:30013



Ida sad på altanen og kiggede ud over Abu Dhabis ørken. Hun havde været på hotellet nogle dage, og det var ved at blive lidt ensformigt. De første dage havde været som at holde ferie. Hun havde ligget ved poolen og arbejdet på sin “tan” som de unge stewardesser kaldte det. Men hun blev hurtigt træt af det - også af at være sammen med kollegerne, der mest bestod af unge kvinder i 20’erne.

Ida var 25 år ældre, hun havde fløjet siden hun var 19. I dag brugte hun mest tid på kontoret, men et par gange om måneden tog hun en flyvning for at holde det ved lige - og for at få lidt oplevelser. Hun arbejdede altid på business class, og hun tog kun de lange flyvninger - fx. denne til Abu Dhabi. Hun kendte efterhånden en del af de faste passagerer. Og det var det, hun nu sad og overvejede. Om hun skulle udnytte det. Kontakte ham.

Ida åbnede minibaren og tog en lille hvidvin ud. Det var ramadan, så man måtte ikke drikke vin offentligt, men hun hældte vinen op i et vandglas og gik ud på altanen. Hun var rastløs. Hun lagde fødderne op, noterede sig tilfreds, at pedicuren stadig holdt - hun havde det sidste 20 år haft samme farve på neglene: en rød farve, der var mellem dyb orange og rigtig rød.

Hun bed sig i læben. Hendes spekulationer handlede ikke om neglelak, men om en mand - Saeed. Han var en af de passagerer, hun havde fløjet med, mange gange. Han var behagelig, altid klædt i et ulasteligt jakkesæt og der var egentlig ikke noget specielt ved ham - andet end at han var utrolig smuk ..og at han holdt blikket et sekund for længe.

En dag havde han givet hende sit visitkort, sagt at han havde en aften ledig og at han boede på Nimb - såfremt hun ville gøre ham selskab? Hun havde ikke kunne vurdere, om der lå andet bag så hun havde taget imod visitkortet og smilt. Og kigget ind i et par brune øjne, der var omkredset af tætte, mørke øjenvipper. Men hans smil havde brændt sig fast på nethinden, hun kunne ikke slippe tanken om ham, og i badet havde det været ham, der rørte hende, da hun lod strålen fra bruseren kærtegne klitoris. Det var efterhånden blevet en fast vane.. at han i fantasien dukkede op og ofte var det ham hun så for sig når hun søvnløs lå og vendte og drejede sig - der hvor hun måtte erkende at hun ikke kom til at sove før hun havde fået afløb for sine fantasier.

Men nu sad hun i Abu Dhabi og kedede sig. Vinen var drukket. Hun traf en hurtig beslutning. Fandt visitkortet frem og fandt hans nummer på WhatsApp. Hun studsede kortvarigt da hun så fotoet - Saeed var iklædt hvid kandura og mørk bisht. Han så betydningsfuld ud. Og hun så at et “sheikh” stod foran hans navn. Af en eller anden grund tændte det hende.

Hun var ellers ikke til fals for titler - havde fløjet med statsledere og rockstjerner.. ofte var de intetsigende. Også i sengen. Charmerende og smilende når de gik ind i flyet, men trætte når de sad i sædet. Men Saeed var anderledes. Selvom han slappede af, faldt han ikke sammen som nogle af de andre. En enkelt gang havde hun set ham sove…troede hun. Hun havde stået et øjeblik og betragtet hans høje kindben. Sjældent havde hun set et så harmonisk ansigt. Hun havde sådan haft lyst til at røre ham. Men så havde han åbnet øjnene og mødt hendes blik. Hun havde rødmet og kigget væk. Men hun var afsløret.

Telefonens høje “pling” vækkede hende fra dagdrømmen. Hun havde spurgt om han mon var hjemme i UAE, og han svarede med det samme at han få dage forinden var kommet hjem fra London. Ida forklarede situationen, og han kvitterede straks med en besked med “jeg sender en bil”.

Før hun nåede at fortryde, havde hun skrevet tak og også hvilket hotel hun boede på. Ida kiggede ned af sig selv, godt nok holdt neglelakken, men hun var svedig efter dagen ved poolen, så hun skrev at hun havde et “business meeting” men at hun var klar om 40 min. Hun skyndte sig i bad, barberede ben og var ekstra grundig. Sørgede for at fissen også var helt glat. Ikke at der skulle ske noget, men hun kunne ikke få Saeeds ulastelige påklædning og flotte ydre ud af hovedet og ville gerne fremstå attraktiv. Hun skiftede til en rød kjole, lagde diskret makeup og ventede. Da hun tjekkede telefonen igen, så hun den lille grønne ikon - ny besked.

Saeed inviterede hende til at overnatte. Før hun kunne nå at svare, havde han skrevet, at hans kone insisterede - det var mere sikkert uden for storbyen. Ida stivnede. Kone? ?Hun havde ikke rigtig forholdt sig til, at der kunne være en kone et sted i baggrunden. Havde hun misforstået det hele? Men hun kunne ikke trække i land. Hun trak vejret dybt, skrev “tak” .. kunne ikke andet, og begyndte at pakke en lille taske.

Lidt senere satte Ida sig ind på bagsædet i en bil, der lignede noget fra en film. Lædersædet var koldt mod hendes varme hud og hun tog sig selv i at fantasere om, hvordan det mon ville være at sidde der… med spredte ben.. hun kom ufrivilligt til at smile, men lagde straks ansigtet i de rette folder da hun mødte chaufførens blik i bakspejlet.

De kørte ud af byen, og efter 1 time stoppede de foran det der mest af alt lignede et palads, men åbenbart var Saeeds hjem.
Han ventede på hende. Klædt i en hvid traditionel dragt, var han næsten ikke til at kende. Ida tøvede et sekund. Men så løftede han blikket.? De øjne… dem kunne hun kende hvor som helst. Han gav hende formelt hånden og viste hende ind i et stort rum, hvor han præsenterede hende for sin hustru, Aisha. En smuk og graciøs kvinde. Omkring bordet sad to børn med en iPad foran sig.

Aisha smilte varmt til hende. Hvis Ida havde forventet en arabisk kvinde med tøvende engelsk, havde hun taget fejl. På formfuldendt engelsk præsenterede hun sig. Ligesom Saeed havde hun læst jura, men arbejdede nu primært med kvinder og menneskerettigheder. Hun sagde noget til Saeed på arabisk. Han nikkede og vendte sig mod børnene, der straks pakkede deres ting sammen
Saeed forklarede:
“Jeg sender dem hjem til Aishas familie et par dage. Bare indtil til situationen har lagt sig.”

Aisha smilede til Ida.

“Bare rolig – du er ikke alene her. Fætrene og kusinerne er her. De er her altid".
Hun rullede let med øjnene.

Saeed fulgte familien ud og Ida stod alene i den store sal. Hvad lavede hun egentlig her? Var det en fejl?

En tjener viste Ida op til den lejlighed hun skulle bo i, og da hun stod der alene, gik det op for hende, at det måske havde været en smule… uovervejet. Hun kendte ham jo ikke. Ikke rigtigt. Og hvad forventede han egentlig af hende? Var hun i sikkerhed?

Tankerne for gennem hovedet på hende, ingen vidste hvor hun var - og hun kunne jo dårligt dele sin lokation med sin mand. Der var kun én hun stolede på: hendes veninde Lotte. Hun skrev en hurtig besked, behøvede ikke at forklare.
Lotte svarede med det samme:
“heldige dig. Jeg ville gerne ringe og høre mere, men sidder på hotelværelset og venter på Philip. Han har bedt mig om at varme op med Lush’en og brystvorte-klemmerne inden han kommer. Jeg skal fjerne dem og blindfoldes når han banker på døren. Han har bedt om fri adgang til alle åbninger - og ikke mindst mine brystvorter..”
Ida kunne ikke lade være med at grine. Lotte var den eneste der kunne være så direkte. Over længere tid havde hun fået det, hun beskrev som “sit livs bedste sex” med en lidt ældre mand. Ida var næsten misundelig.. som hun, var Lotte gift, men i Philip havde hun fundet en sexpartner der matchede hende på alle måder. Ida havde ikke mødt ham, men det lød til at Lotte udlevede alle Idas fantasier. Philip skulle oven i købet både være både flot, fræk og udstyret med ikke blot en skarp hjerne og en flot krop, men også med en meget stor og smuk pik. Måske skulle Ida invitere sig selv med en dag.. tanken var pirrende. Det var længe siden hun havde haft en stor pik oppe i sig.

Det gav et sæt i hende, da der blev der banket på døren. Tjeneren fra før informerede hende om, at der var drinks på terrassen.

Saeed stod allerede på terrassen. Han havde skiftet tøj. Nu bar han løse, hvide bukser og en sandfarvet skjorte. Det sorte hår sad perfekt og hans hud havde farve som … Ida kunne ikke komme på en sammenligning, men hun vidste at hun aldrig set han pænere. Hun sank, det var helt forkert, men når hun så på ham blev hun.. tændt. Eller faktisk: liderlig.

Hvis han opdagede det, lod han sig ikke mærke det, han smilede let og forklarede at han havde været i byen og lave “family business", deraf det traditionelle tøj tidligere.
Ida nikkede. Normalt var hun ikke typen, der manglede noget at sige men lige nu var hun helt optaget af det begær hun mærkede. Han var så lækker. Hun anede hans veltrænede overarme inde under skjorten. Hun måtte bide sig i læben for ikke at sige noget, og lysten til at røre ham var overvældende.

En tjener kom hen med et glas vin til hende. Hun fangede Saeed blik.
“Er det ikke Ramadan?”
Han smilede
“Der er regler indenfor hjemmet… og udenfor.”

Han tog selv en øl, og Ida mærkede skuldrene falde lidt ned.

Efter noget tid kom der flere til. En blanding af mænd og kvinder. Vidste man ikke bedre, kunne det være en hvilken som helst terrasse i et hvilket som helst land. Der var lounge musik og god stemning, folk var nemme at tale med og hvis nogen undrede sig over hvad hun lavede der, lod de sig ikke mærke med det. Et par af mændene betragtede hende åbenlyst, men det føltes ikke ubehageligt.

Ida slappede mere og mere af, og måske var det derfor hun først ikke lagde mærke til Saeeds knæ mod hendes. Hun så op på ham, men der var intet at mærke på ham. Det kunne jo være en fejl, måske tænkte han at .. nej. Hvem prøvede hun at narre? Hun nød følelsen og kroppen reagerede. Hun mærkede en rislen og vidste, at en finger i trussekanten ville afsløre en fugtig.. nej våd.. fisse. Hun smilede ved tanken, takkede ja til mere vin. Da vinen var drukket, opdagede hun, at hun nærmeste lænede sig imod Saeed.
Hvad lavede hun? Ida undskyldte sig, gik på badeværelset, pøsede lidt vand i ansigtet. Da hun kom tilbage, havde han rykket sig - hans kusine sad nu på hans plads. Ida følte sig dum. Her sad hun, med en fremmed mand, hans familie og.. hun kunne ikke slippe tanken om hvordan det ville være at ha’ sex med ham.

Kusinen var en smuk, kurvet kvinde på omkring 30. Hun havde store bryster og fyldige hofter. Den lange kjole var lavet af et lyst stof med gyldne broderier og hendes runde former trådte tydeligt frem under stoffet. Hendes ansigt var blødt og smukt, med øjne der mindede om Saeeds. Hun fortalte, at hun drev en række wellnessklinikker sammen med sin mand. Hendes mission var, at arabiske kvinder skulle lære deres kroppe bedre at kende. Hun talte med en smittende energi og hendes øjne tindrede. Når hun lænede sig frem, strammede kjolen let, og afslørede de runde former. Hendes parfume var let krydret og varm, måske med noter af safran, den mindede Ida om duften af sommer og aftensol. Ida sank, hun måtte være mere beruset, end hun først troede, for hun mærkede tydeligt en kildren i maven.. en lyst til at sætte sig tættere på kusinen, mærke varmen fra hendes krop, røre de fyldige bryster.

Ida spejdede efter vand, det her gik jo ikke. Hun var gift og ikke til kvinder - i sin ungdom havde hun haft et par trekanter, der involverede kvinder, men det var ikke noget, der rigtig havde tændt hende. Så hvorfor reagerede hun nu?

Lidt efter blev de kaldt til middag. Her blev hun placeret længst væk fra Saeed, og heldigvis heller ikke ved siden af kusinen. Under middagen kiggede Saeed end ikke på hende, og hun konkluderede, at det, hun troede var sket, nok bare var hendes livlige fantasi.

Kl. 22 brød de op, hun blev inviteret på flere drinks men hun takkede for middagen og gik i seng. En lille del af hende var skuffet.
I sengen vendte og drejede hun sig. Da klokken blev 23:30 opgav hun at sove, hun gik ud på badeværelset og tændte for det varme vand. Det var en af de ting, hun elskede ved Mellemøsten - ingen vandspare, masser af varmt vand. Badeværelset var udstyret med eksklusive sæber og cremer fra huset Balmain og hun lod sig synke ned i det varme vand og skummet fra den sæbe, hun havde hældt i karret.

Hun nød det et par minutter, så kom hun til at tænke på Saeed og næsten pr automatik gled hun ind i en fræk fantasi. Fingrene fandt fissen, og hun mærkede nu tydeligt, hvor liderlig hun var. Hun tændte håndbruseren, satte strålen mod klitoris og vred sig i en orgasme, hvor hun for sit indre øje så de smukkeste mandelformede øjne for sig.
Udmattet lukkede hun øjnene. Bare et øjeblik. Hun sov ikke, men tilskrev det vinen, det varme vand, duften af den eksklusive sæbe, at hun døsede hen. Efter en uge i Mellemøsten var hun vant til alarmerne, der varslede at man skulle søge dækning, men da mobilen pludselig udsendte en høj lyd, fik hun et chok. Hun hørte skridt på trappen, der blev banket på døren og en stemme bad hende om at gå ned i Saeeds kontor, der lå i midten af bygningen - det var det sikreste sted i huset.

Hurtigt skyllede hun håret, steg op af karret. Hun fangede et glimt af sit nøgne spejlbillede. Håret var langt og lyst. Brysterne fyldige. Brystvorter afslørede hende - de var store og hårde. Hun så taljens runding og betragtede de lange ben - dem, der var gode til at vikle om en mands hofter.

Hun fandt den natkjole, hun havde lagt ved håndvasken og tog en af de morgenkåber, der hang på knagen. Den var lavet af tyk, mokkafarvet silke, med et monogram vævet ind. Hun genkendte det fra porten. Al Hanhmah familien var åbenbart betydningsfuld.

En pludselig indskydelse gjorde, at hun tog den lille flaske bodylotion, der stod på hylden. På bare tæer løb hun ned ad trappen og trådte ind i Saeeds kontor.
Han sad på sit kontor med pc’en åben, skjorten var knappet lidt op og Ida kunne ikke få øjnene fra de mørke hår på brystet .

Da han så hende, smilte han, lukkede pc’en og pegede over på de store chesterfield sofaer. Hun følte sig lidt dum med bodylotionen i hånden og forsøgte diskret at lægge den i lommen på morgenkåben, men med det resultat, at den røg på gulvet. Saeed samlede den op, men kommenterede den ikke.
De talte sammen som om intet var hændt. Kort om konflikten, hvor længe den mon ville vare, om forretninger, familie. Morgenkåben gled lidt ned, den var for stor - noget Saeed bemærkede. Han sagde, at hun var en del mindre end hans søstre og kusiner. At han foretrak den slags kvinder.

Ida smilede og påpegede, at hans kone var meget veltrænet og fit.
Saeed så længe på hende med et blik hun ikke kunne tyde og hun blev i tvivl om hun havde sagt noget forkert. Det var nok dumt at nævne konen.

Men så forklarede han, at godt nok var de gift, men at de havde mødt hinanden da de studerede i London - hans kone var kæreste med hans kusine - hende Ida havde talt med på terrassen.
Ida blev helt paf, vidste ikke hvad hun skulle sige. Saeed fortalte, at de havde et godt ægteskab, og at han holdt meget af dem begge. Igen var Ida mundlam. Så sagde Saeed
“Men… jeg holder også af .. andre kvinder”
Han tog fat i en af Idas hårtotter, der stadig var fugtig fra badet. På trods af at han kun strejfede hende, fik hun gåsehud.
Så tog han bodylotionen og spurgte, om hun ikke var blevet helt færdig med badet? Ida rystede på hovedet og sukkede, da hun så han tog lotion i hænderne. Han startede med at massere hendes underben, og hun spredte automatisk benene lidt. Hun lukkede øjnene. Han kredsede om hendes knæ og hun stønnede sagte. Så gik han videre, nåede til det nederste af lårene, nu åbnede morgenkåben sig. Ida var faktisk i tvivl om det var hende, der gjorde det, men kort tid efter lå hun tæt på blottet i sofaen, næsten på ryggen, med Saeeds hænder på lårene. Han åbnede morgenkåben helt, udstødte en lyd, da han så den fine, glatte fisse. Han trykkede mere creme ud og smurte det på fissen. Ikke oppe - bare på huden. Cremen var kold og hun stønnede - nu ikke spor sagte. Så spredte han skamlæberne og lod spidsen af pegefingeren lege. Ida rykkede sig nærmere, hun ville have mere. Men han sagde blot “det er for tidligt”.
Forvirret kiggede Ida op, han smilte stadig men satte sig så tilbage i stolen. Hun kunne ikke undgå at se hans erektion mod de løse, hvide hørbukser. Hun ville række ud og røre, men han rystede på hovedet.

Ida satte sig nu helt op i sofaen - havde hun gjort noget forkert?
Saeed så ud til at more sig. Han spurgte hende, hvad hun tændte på. Uden at overveje sit svar sagde hun “dig”.
Men det var ikke det svar, han ledte efter. Han spurgte til hendes fantasier. Til det, hun ikke fortalte nogen. Af ren vane skulle hun til at sige, at der ikke var nogen - men hun så det advarende blik. Han så lige igennem hende.
"Kan jeg få en drink?" spurgte hun næsten uhørligt. Han smilte, hentede en flaske whisky og to glas. Han gentog spørgsmålet. Ida købte sig tid ved at skyde spørgsmålet tilbage, men han bed ikke på. Med et suk satte hun sig bedre til rette. Whiskyen brændte i halsen, og måske var det det, der fik hende til at tale.

For hun fortalte Saeed, der tålmodigt lyttede, om de fantasier, der hjemsøgte hende. På den ene side var hun en pæn pige, med mand, børn, opstaldet hest og to små hunde. Hun var den dygtige hustru, der holdt middagsselskaber, holdt sig i form, og som havde sex med sin mand hver lørdag kl. 22.30. Det var trygt og forudsigeligt - men også kedeligt.
Halvdelen af hendes orgasmer stod hun selv for…hendes mand for størstedelen af resten. Men ikke dem alle. Nogle gange faldt hun i. Aldrig med kollegaer, men med mænd hun havde udvalgt sig. Ofte på en bar et sted i verden. Det var aldrig mændene, der valgte hende, selvom det ikke skortede på tilbud .. men hun var jæger - ikke et bytte.
Problemet var, at hun gerne ville begge dele.. både jage og jages. Udfordre og udfordres. Hun overvejede, hvordan hun skulle forklare det, men Saeed kom hende i forkøbet:
“Du vil gerne overgive dig, men tør ikke”?
Ida skulle til at protestere, men nikkede så.
Saeed fortsatte:
“jeg kan godt li dig. På flyvningerne har du overblik, du smiler men ikke for meget. Og når du bukker dig, strammer din nederdel over røven. Køber du den et nummer for lille?”

Ida rødmede. Til alle andre sagde hun, at det var for at holde vægten, at nederdelen var så stram. Men årsagen var, at hun godt kunne li’ at den sad stramt. Hun elskede tanken om, at mændene iagttog hende, at de måske fantaserede om hende, når de sad i deres pæne Armani jakkesæt.

Han så det og smilte.

"Jeg vil gerne hjælpe dig. Men så skal du adlyde mig. Kan du det?"

Ida så på ham og spurgte hvad det betød.

Saeed holdt en kort pause og sagde så:

“Det jeg siger. Du adlyder mig. Uden at stille spørgsmål. Du får et safe word hvis du vil ud af legen, men så stopper den også”.

Ida sukkede og sagde at det mindede lidt for meget om “fifty shades of Grey”, og at hun ikke var en uskyldig Anastasia.
Saeed sagde ikke noget, betragtede hende bare. Ida tænkte to sekunder. Så nikkede hun.

Saeed rejste sig og sagde blot “Godnat”. Ida så forbavset på ham. Han forklarede, at han havde møder i morgen men ville give besked om, hvornår hun skulle være klar.

Ida sad tilbage - uforløst og forvirret. Da hun lidt efter gik i seng, sov hun en drømmeløs søvn.

***
Hun vågnede tidligt, huset summede af liv, men Saeed var ikke at se. Dagen gik, Ida tog sol og læste. Hun spiste middag med nogle fra familien, der var stadig ingen livstegn fra Saeed og hun begyndte at tro at han havde ændret mening. Så fik hun en besked der blot sagde “mit kontor om 10 min”. Hendes hjerte slog hurtigt og hun blev tør i munden - hvad skulle hun forvente?
Da hun kom ind i kontoret, var der dæmpet belysning. Saeed sad i sofaen med et glas i hånden. Han så så alvorlig ud, at hun var ved at grine, men da hun så hans mørke øjne, kom hun på andre tanker. “Kom med” sagde han og rakte en hånd ud.
Han førte hende gennem huset, ud til en mindre bygning, der rummede træningscenter, en pool og en række værelser hun vidste blev brugt til at huse de kvinder, Saeeds kone af og til hjalp. Men lige nu var bygningen helt tom. Ida gøs. Hvad havde hun givet sig ud på? Han så på hende og spurgte, om hun stolede på ham. Ida fremtvang et spædt “ja” og Saeed syntes tilfreds.

De gik ind i et rum med en massagebænk, et par sofaer og et lavt bord.

“Tag dit tøj af” sagde Saeed. Stemmen var lav, men bestemt. Inde i rummet var der et lille indhug med et gardin, Ida gjorde mine til at gå derind, men Saeed rystede bare på hovedet og pegede over mod briksen. Ida mærkede en ukendt, insisterende kildren i maven. Og .. også at hun blev tændt.

Lydigt lagde hun sig på maven på briksen, kroppen helt blottet. Hun hørte Saeed sige noget men kunne ikke vurdere, om der var en anden i rummet eller om han talte i telefon og nu mærkede hun en endnu mere insisterende snurren i kroppen. En dør gik op, en næsten umærkeligt sus gik gennem lokalet og det var nu tydeligt at de ikke var alene.

Ida kunne dufte det, før hun kunne høre hende. Duften af safran, sol og varme - det var kusinen. Ordløst gik hun i gang med at massere Ida, der lå anspændt på briksen. Saeed stillede sig ved siden af hende, hun kunne mærke varmen fra hans krop.
Kusinens hænder gled erfarent over kroppen, som om hun allerede kendte Idas krop. Lange strøg langs ryggen, ned omkring ballerne. Ida forsøgte at ligge stille, men hendes krop nærmest smeltede mod berøringen. Saeed sagde med rolig stemme: "Hun kan klare mere". Med en stemme, der afslørede at hun smilte, svarede kusinen, at hun slet ikke var i tvivl.. men formanede sin fætter om ikke at være for utålmodig, for ægte kropslig nydelse kan ikke forceres.

Ida sukkede, fornemmede, hvordan hun næsten løftede sig fra briksen, da hænderne gled over ballerne. Saeeds vejrtrækning afslørede at han så det, kusinens hænder arbejdede nu erfarent med inderlårene og Ida var ved at gå ud af sit gode skind. Uden at vide hvorfor, fremstammede hun et lille “ja” - noget der åbenbart inspirerede kusinen til at gå videre.

“Vend dig om, Habibti” sagde kusinen med blød stemme.
Ida lagde sig på ryggen, brystvorterne strittede og Saeed betragtede hende tilfreds. Kusinen arbejde sig nu længere op, stillede sig bag Idas hoved, hun fornemmede varmen fra kroppen, og når kusinen bukkede sig ind over hende, kunne hun mærke hendes bryster. Ida kunne næsten ikke klare det længere, hun havde lyst til at røre og hun stønnede af lyst. Hendes egne bryster blev grundigt behandlet, duften fra kusinen, olien, Saeed der iagttog hende fik hele kroppen til at vibrere. Saeed bukkede sig ned over hende og med læberne tæt ved hendes øre hviskede han "kan du klare mere”?
Ida nikkede. Saeed sukkede og bad hende om at lægge sig på maven igen. På arabisk sagde han noget til kusinen, og kusinen slog hende let med flad hånd på de nøgne baller. Et forskrækket gisp undslap Ida.
“Ja tak” hedder det, sagde Saeed.
“Ja tak”, svarede Ida - egentlig ikke spor fortørnet over at være blevet straffet. Et slag mere faldt .. denne gang hårdere. Saeed sagde "det hedder ja tak Saeed". Ida begyndte at forstå legen. Hun overvejede hvad hun kunne gøre for at mærke de varme hænder igen, men kusinen var allerede gået videre.. området mellem baller og lår blev masseret og forsigtigt cirklede en finger omkring Ida våde fisse. Ida holdt vejret, det var det frækkeste, hun havde oplevet. “Please”, hviskede hun.. men det udløste tre rap. “Ida.. “ sagde Saeed strengt. “Husk du adlyder mig. Du skal ikke be’ om noget. Faktisk tror jeg du har fået nok”.
Idas krop næsten rystede, Saeed sagde igen noget til sin kusine på arabisk, hun strøg hænderne over hele Idas krop, bukkede sig ned og kyssede Idas kind og Ida kunne græde af frustration. Hun ville have mere.

Saeed lod en finger køre over Idas olierede krop. Trods varmen i lokalet, fik hun gåsehud, hun skulle til at sige noget, da hun hørte fodtrin, denne gang ikke fra en kvinde.
Ud af den ene øjenkrog fik Ida øje på en yngre mand, der stod i døråbningen. Saeed gjorde en bevægelse.
“Det er hende her.. mit projekt. Hun vil gerne være en pæn pige, men det tror jeg ikke hun er. Din kone har måtte konstatere, at jeg nok ikke tager fejl. Hun reagerer tydeligvis på hende. Men vil hun også reagere på andet? Det må du teste”

Mens han talte, mærkede Ida noget hun ikke havde mærket før. En voldsom lyst blandet med en smule frygt.

Hun så nærmere på manden. Hvis Saeed var flot, så var han.. næsten endnu flottere. Hun sank. Han var iført en løs, grøn skjorte, som han tog af, så han kun var iført hvide shorts. Hans overkrop var flot markeret og solbrun. Ida sank igen, halsen føltes helt tør. Hvad skulle der ske?

Manden tog olie i hænderne og begyndte at massere hendes underben. Han gjorde en bevægelse med hovedet, Saeed kom over, iagttog ham, tog olie i hænderne og masserede det andet ben. Ida klynkede af lyst, to mænd, begge smukke, to mænd der rørte hende.
“Lig stille” kom det fra Saeed. Ida forsøgte, men det var umuligt.
“Hold hende”, sagde Saeed til manden, der lagde en fast hånd på Idas mave, nu var der ingen tvivl om, at Ida var i deres varetægt.
“Spred benene lidt for mig” sagde Saeed, og Ida adlød villigt. Måske for villigt. Med den anden frie hånd, masserede manden nu Idas ene bløde inderlår og Saeed fulgte trop. “Længere strøg, faste bevægelser” korrigerede han Saeed, der iagttog og kopierede hans bevægelser. “Nej, sådan her” sagde han og lod en olieret hånd glide hen over Saeeds arm adskillige gange for at illustrere. Ida betragtede dem med tilbageholdt åndedræt.. at se ham røre Saaed.. reagerede hun nu også på det?

Før hun nåede at tænke tanken til ende, blev hun distraheret. For Saeed nikkede og genoptog massagen og begge mænd nærmede sig nu fissen, der drev af Idas safter. Saeeds finger kærtegnede klitoris, og Ida mærkede, at der ikke skulle meget mere til.
“Ta mig” hviskede hun. Saeed rykkede nærmere Ida, med en stemme hæs af begær, spurgte han hende, om han ikke havde været klar nok, da han sagde at han bestemte?
“jo” hviskede hun og håbede bare han ikke ville stoppe.

“Sæt dig op” kommanderede han. Med lidt besvær kom hun op, hun så hans pik stå mod buksestoffet. “Se hvad du har gjort.. “sagde han. Ida nikkede. Hun var nu lidt mere på hjemmebane.
“Må jeg?” spurgte hun.
Han nikkede og Ida hev ned i stoffet og den smukkeste store pik sprang frem.
Ida tog pikken i hånden. Legede lidt. Slikkede omkring skaftet, så tog hun ham i munden og efter hans lyde at dømme, var han tilfreds. Hun blev opmærksom på massøren, der holdt sig i baggrunden. Saeed fulgte hendes blik.
“Jeg ikke meget for at dele, men jeg fornemmer der er nok til os begge" sagde han
Han vinkede massøren over og Ida så ham åbne bukserne. Hans pik var mindre, tykkere, men lige så spændstig.
Lydigt suttede hun også ham, Saeed stod med sin pik i hånden og onanerede blidt..
“jeg tror jeg må kneppe dig”, sagde han. Ida nikkede. Med en fast bevægelse vendte han hende om, så hun stod med ballerne mod ham. Han lod hånden køre over hendes røv, første blidt, så gav han hende et lille slag, hun gøs, men sagde ikke noget.
“Dygtig tøs” hørte hun ham sige. Så trængte han op i hende, hun gispede, han var meget større end hun var vant til. Men han tog ikke hensyn, kneppede hende bare. Massøren så på, igen blev Saeed opmærksom på ham og spurgte Ida om hun ikke skulle sige tak for massagen?
Ida var helt i sin egen verden, kunne knapt nok svare, men åbnede lydigt munden da hun mærkede pikken på sine læber. Sådan stod hun lidt.. Saeeds pik stemplede ind og ud, hendes bryster gyngede, noget massøren lod hende vide var et dejligt syn.
"Vi bytter" sagde Saeed, massøren trak pikken ud af Idas mund - og gik om bag hende - ingen spurgte Ida.
Et øjeblik byttede de, Saeeds store pik blev stoppet i munden på hende, og hvor hun tidligere havde kontrolleret det, tvang han den nu ned i halsen på hende. Hun anstrengte sig for at ha den i munden, men det var svært.
Små dråber præsperm piblede frem, og der var sved-dråber i de mørke vipper. Hans vejrtrækning var tung”
“Gør dig færdig” sagde han med hæs stemme til massøren, og det kunne ikke være bedre timet, for i samme øjeblik sprøjtede massørens pik ud over Idas røv. Hun nåede ikke at registrere ret meget for Saeed trængte igen op, og hele hendes krop rystede. Benene var ved at give efter, så voldsomt blev hun kneppet.
Saeeds negle kradsede hendes ryg. Da han kom til ballerne der var smurt ind i sæd, brugte han sin pegefinger til at lavede et mønster, og med sæden fra massøren på sin ene finger, kredsede han nu om hendes røvhul. Ida nåede præcis at tænke, at hendes krop ikke ville kunne klare det, men hun nåede ikke så langt. Med Saaeds nysgerrige, legende finger oppe i hendes røv, krampede hun i en voldsom orgasme, og sammentrækningerne gjorde åbenbar Saeed særligt liderlig, for hun hørte ham stønne højt - så kom han eksplosivt med et brøl oppe i hende.

Udmattet lå Ida hen over briksen. Flasken med massageolie var væltet, men ingen gjorde mine til at samle den op.

"Det var en dejlig start på din opdragelse, Ida," sagde Seed tilfreds. Ida sukkede og ømmede sig lidt, men kunne alligevel ikke lade være med at smile.
Hun vidste ikke hvornår hun skulle hjem, men pludselig virkede det slet ikke så slemt at være strandet i Abu Dhabi.



Erotiske noveller skrevet af  Justanotherhousewife





Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(4)
(0)
(1)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

amapose(m) 21-04-2026 22:29
Tak for at tage os en tur med til det lykkelige arabien. Du får mystikken, duftene, spændingen, det ukendte, det liderlige....det hele med. Du er go.




Writer7000(M) 10-04-2026 23:30
Vildt godt skrevet


heldige mig(m) 09-04-2026 14:59
lækker og dejlig fræk fortalt novelle - dem må du skrive flere af




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer3
Gennemsnits stemmer5
Antal visninger2233
Udgivet den28-04-2026 00:01:01